Jo, der fandtes skam også crowdsourcing projekter i en analog tid

For et par uger siden i Politiken skrev Morten Bay en artikel under overskriften “Nyt fænonomen? Nix! Det vidste du ikke om crowdsourcing“. Her var det meningen at vi skulle historisk klogere på emnet. Når man så læser længere ned i teksten kommer man til følgende.

For det, som mange ikke er klar over, er, at crowdsourcing slet ikke er nogen ny idé. Tværtimod er den lige så gammel som internettet selv.

Her efterlades Politikens læsere med den ide/indtryk om, at fænomenet/konceptet/ideen crowdsourcing er tilknyttet internettets historie og er historisk betinget af internettets historie. Vi kan nemt gå længere tilbage i historien og finde eksempler på crowdsourcing. Jeg vil her i det følgende nævne tre ældre eksempler på crowdsourcing.

Det første eksempel er fra Frankrig. I perioden 1733-1814 var man i gang med den første store kortlægning af et stort land ved hjælp af triangulerings metoder. Problemet var at landmålerne kom fra Paris, og når de var ude i fjerne egne af Frankrig anede de ikke hvad de geografiske objekter i landskab hed. Det var så mange lokale franskmænd, som der hjalp til med at sætte stednavne på disse opmålte geografiske objekter. Et kort uden stednavne har ikke den store værdi. I moderne tid er ovenstående arbejdsmetode brugt i OpenStreetMap regi fx når man laver sofakortlægning (kortlægning i områder man aldrig har været i). Du kan tegne veje, byer, søer o.lign i fjerne egne af verden først ved hjælp af satellitfoto – senere kan folk med lokalkendskab navngivne disse geografisk objekter (læs mit blogindlæg i forbindelse med ebola kortlægning).

Andet projekt er fra samme periode. Den engelske stat nedsatte en “Longitude prize” i 1714 på 20.000 pund til den der kunne løse problemet med navigation på lange sørejser. Det bliver urmageren John Harrison som efter mange års arbejde får løst det problem. Han udvikler et kronometer (flere andre havde prøvet før) som virker, men først skal der en del sejladser (the crowd) til rundt omkring i verden med hans kronometer. Hjemme igen efter en sejlads blev data (logbøger) analyseret og justeringer rettet til i kronometerne. Der går mange år af Harrisons liv med dette arbejde før resultatet var tilfredsstillende. Det problem som Harrison løser bliver betegnet som et af 1700 tallets helt store tekniske bedrifter.

Det sidste projekt jeg her vil nævne er “Christmas Bird Count“. Amerikanske ornitologer havde i slutningen af 1800 tallet en fornemmelse af at fuglebestanden i Amerika ikke havde det særligt godt. Nu er fornemmelser som en start meget godt i videnskaben, men der skal masser af data til at understøtte/undersøge dette. Ornitologen Frank Chapman kom så på ideen i år 1900 med at lade fugleinteresset folk rundt omkring i USA tælle fugle i tre ugers tid i december/januar måned. Dernæst skulle de sende data ind til ham. Projektet “Christmas Bird Count” kører stadigvæk på det 114. år. Dette skulle være det længst kørende crowdsourcing projekt i verden. I moderne tid bruger man selvfølgelig indrapportering via internettet og ikke med at sende et papirbrev med fugledata. I vore dage er der ikke et eneste europæsisk land som ikke har lignende projekt med at tælle fugle, hvor ganske almindelige fugleinteresseret mennesker kan deltage.

Så næste gang nogen kobler crowdsourcing kun sammen med internettets historie kan du henvise til et af ovenstående meget ældre eksempler.

Kilde vedr. kortlægningen af Frankrig – Brotton, Jerry (2012) A History of the World in Twelve Maps