Årets top 10 samtaleemner indenfor geo, geodata og geografi

Alan McConchie fra firmaet Stamen har igen lavet en årlig Top 10 afstemning om hvad der har været de hotte samtaleemner indenfor geo, geodata og geografi. Jeg bringer her resultatet for den Top 10 liste for året 2015.

Da flest amerikanere har stemt, så præger listen præg af amerikanske forhold, så du får et indblik i hvad GIS og geografifolk i USA har betragtet som interessante samtaleemner og måske får du genopfrisket nyhederne eller får en helt ny viden ved kigge listen igennem.

Jeg starter med nummer 10 og tæller så ned.

  • #10What3Words fik en masse hype samt omtale vedr. at måske have løst adresseproblemet for ca. 4,3 milliarder mennesker, som bor i lande som ikke har et adressesystem, som vi kender til det i Danmark (NB der er også lavet en sjov parodi på ovenstående koncept What3emojiis )
  • #9 Nokia HERE blev solgt til et tysk bilkonsortium (ejerkreds Audi, BMW, Daimler)
  • #8 Droner får stadigvæk masser af omtale af både negativ og positiv karakter
  • #7 Google lukkede for Google Maps Engine & Google Earth Enterprise – Det var nok for besværligt at lave en forretning på løsninger til firmaer
  • #6 Vector tiles – emnet er stadigvæk hot, og da ESRI sagde de ville understøtte Mapboxs specifikation vedr. vector tiles fik det endnu mere omtale i 2015
  • #5 Flugten fra Mercator – I stedet for altid at bruge Mercator projection dukkede et par artikler op fra CartoDB, Mapzen og Mapbox om, hvordan man kan bruge andre kortprojectioner se 1,2,3
  • #4 Nepal jordskælv og den nødhjælps GIS indsats, der blev udført af ca. 8000 mennesker globalt via The Humanitarian OpenStreetMap Team (HOT)
  • #3 Det er blevet bemærket at firmaer der arbejder med åbne geodata, open source software som fx Mapbox og Mapzen har massehyret folk i år. Folk med masser af venturekapital har været villige i år til at skyde penge ind i sådanne firmaer fx fik Mapbox ca. 55 millioner $ tilført i år og CartoDB fik ca. 23 millioner $ tilført
  • #2 Præsident Obama underskriver en lov vedr. undervisning til børn i USA der skal have mere fokus på STEM (Science, Technology, Engineering, and Mathematics ) området samt nævner direkte faget geografi (PDF link) . Dette har så været et hot emne blandt GIS og geografi folk i USA siden det er kommet på andenpladsen på denne her liste
  • #1 Det helt store blev så Mapbox Studio II – En helt ny software fra Mapbox der gør det muligt at lave en masse WebGL ting osv.

Hvis vi så afslutter med, hvad jeg så mener har været det største samtaleemne i Danmark i 2015, så peger jeg på nyheden om at store dele af Geodatastyrelsen skal flytte til Aalborg.

Det bedste til mig og mine landmålervenner

Danmark har haft flere matrikel opmålinger gennem tiderne. Der blev ca. 1760 skrevet følgende om de landmålere der deltog i 1688-matrikel opmålingen.

… ey allene ikke have forstaaet Geometrien; Men endog neppelig vidst til Visse, hvor Øster og Vester var; Herforuden vare disse Landmaalere til deels som aftakkede Krigsfolk, et slags maadelige Gesinde, hvilke i Byerne, hvor de kom, meest lagde sig efter Qvindfolk, Drikken og Fraadsen, og maatte hver Bye, hvor de kom, være betænkt paa at forskaffe dem dette, besynderlig drikkende Vahre, af godt Øll og Brændevin, da de og meest hver dag vare beskienkede, førend de rede i marken.

Thi det er bekendt, at om nogen Bye lod dem mangle af drikkende Vahre, blev samme Bye ved deres Maaling og Taxering saaledes klemt, at det svier til Efterkommerne: Men tvert imod, hvor Proprietarier eller andre kunde brav drikke og holde Venskab med dem, kunde Byerne derved vel finde Lettelse, som og naar disse Drikke-Brødre kunde være vrede på en Bye, kunde de vel samme hos Landmaalerne disrecommendere til det Værste;

Hvilke Exempler endnu ere i frisk Minde; Men som de nu alle hvile i Støv, vil jeg ingenlunde have dette skrevet eller forstaaet deres Navns Forkleinelse, som nu alt er i Forglemmelse; men alleene til Underretning for Efterkommerne, som heraf kand vide Aarsagen, hvorfor disse Folkes Forretning ikke altid findes accurat, naar man sligt ved leylighed efterseer og eftermaaler

(Kilde – Historisk Forening i Jægerspris (1999) – Landsbyerne i Jægerspris Kommune)

Ganske underholdende læsning og det er jo en Jeppe på landmålertur (frit efter Holberg – Jeppe på Bjerget) beskrivelse. Det kan med heftige tømmermænd godt være svært at kende forskel på øst og vest. Jeg kan levende forestille mig indbyggerne i en by piske rundt for at finde godt øl,brændvin og mad inden landmålerne kom.

Den store danske klit analyse

Skallerup Klit Feriecenter skifter navn til Skallerup Seaside Resort pga ordet “klit” er for frækt for udlændinge.

Men ordet “klit” er jo brugt mange andre sted i Danmark. Lad os se hvor mange steder det drejer sig om. Vi benytter her Geodatastyrelsens Stednavne database (SNSOR) for at finde hvor mange stednavne, hvor %klit% ordet indgår.

Jeg får 248 stednavne retur fx “Munkens Klit, Holmsland Klit, Bøvling Klit, Tranum Klit Camping,Simon Skrivers Klit”. Du kan se alle 248 stednavne i dette her online regneark.


(Billede – GQIS viser Simon Skrivers Klit på Bing Maps)

Da jeg søger wildcard %klit% dvs alle kombinationer hvor “klit” kan indgå så får jeg også retur “Ravklit, Overklit, Østerild Klitplantage”. Det kan jo være at de stednavn også er party-uartig for engelske/amerikanske turister.

Nu kommer det store spørgsmål vil kommunerne i turistmens og pengenes (engelsktalene turistsegment) navn også begynde at omdøbe disse 248 stednavne?

Jeg ved, at udlændinge griner af danske stednavne Middelfart og Spunk Bar – Men det skal vel ikke betyde, at turisterne bliver stødt og så synes de danske stednavne skal skifte navn.

NB bemærk at der godt kan være flere stednavne, der er ens, men er placeret flere steder i Danmark fx Klithus.

Tips fra Coursera.org – et online kursus i kort og neogeografi

I Coursera.org sammenarbejdet mellem 62 universiteter verden over, der tilbyder gratis online kurser på videnskabeligt niveau har jeg fundet enkelt kursus, der vedrører noget med kort og geografi. Det er “Maps and the Geospatial Revolution” som geografiprofessor Anthony C. Robinson fra Pennsylvania State University står for.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage udover at du kan læse/høre/skrive (ikke på højt niveau) engelsk. Online kursus kører over 5 uger og hver uge forventes ca. 7-9 timers arbejde. Desværre er kursusstart 17. juli 2013, hvor mange i Danmark holder ferie. Du kan høre Anthony C. Robinson give en 2. min. teaser for onlinekurset i nedenstående video før du evt. beslutter dig for at deltage.

Pennsylvania State University Geografi afdeling var også medproducent for to år siden på de 4 kortfilm af 15. minutter, der behandler emnet “Geospatial Revolution”. Jeg kan helt klart anbefale dig at sætte 1 time af til at se disse 4 kortfilm.

Sandheden om Nordkoreas missilrækkevidde

Opdatering 9. april efter Ekstra Bladet er blevet bekendt med deres fejl, så har de ændret til korrekte missilbaner. Dermed er nedenstående blog kun af historisk betydning og kan betragtes som et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå.

Ekstra Bladet havde ellers lagt op til en fin kortvisualisering af rækkevidden af Nordkoreas forskellige missiltyper. Eller rettere, hvad militæranalytikere mener hvad Nordkoreas missiler måske har rækkevidde til. Det går så helt galt ved angivelsen af en rækkevidde på 10.000 km. (se billede nedenfor).

Problemet er, at jorden ikke er flad. Det er ligesom, når du flyver fra København til San Francisco, så tager du over Island/Grønland fordi det er en kortere tur. Dette forhold skal der også tages i betragtning med Nordkoreas missilrækkevidde. Jeg har lavet et interaktivt kort her, som viser henholdsvis rækkevidden af missiler der kan ramme 500, 1000, 2200, 6600 og 10.000 km væk. Affyringspunktet er sat til hovedstaden Pyongyang i Nordkorea.

Hvis du kigger på 10.000 km rækkevidden (blå kurve på kortet), så vil det meste af Vesteuropa kunne rammes (minus sydlige Spanien og en god del af Portugal), hvilket Ekstra Bladets visualisering ikke viser. I USA vil et langt større område af landet kunne rammes end hvad du ser i Ekstra Bladets visualisering.

Opdatering 7. april 2013. Lad se på nogle eksempler på hvor langt samt hvilken korteste bane et missil skulle rejse for at ramme et mål. Hvis et missil skulle rejse fra Pyongyang til Billund, så ville rejsen være ca. 7924 km. (se billede nedenfor med ruten)

Hvor lang rækkevidde skulle et nordkoreansk missil have for at ramme Washington, D.C. affyret fra Pyongyang? – Svaret bliver ca. 11072 km og den korteste vej er op over Rusland og dernæst ned gennem Cananda (se billede nedenfor)

Alle ovenstående visualiseringer er lavet med onlineværktøjer fra GPS Visualizer.

Beslægtet artikel om Nordkorea – læs hvordan du spotter militæreanlæg i landet.

Surrealismen møder neogeografi

Du ser sædvanligvis Københavns Kommune som et afgrænset område i en polygon i diverse kortmashup. Hvor punkt til punkt (koordinatasæt) er fint og systematisk ordnet med streger.


(Københavns Kommune polygon i KML format set i Google Earth – dannet fra det off. DAGI geodatasættet)

Forfatteren William S. Burroughs brugte flere gange “Cut-up” teknikken i sine tekster. Burroughs klippede sine tekster i stykker og satte dem sammen på en ny og tilfældig måde. Cut up teknikken blev startet af surrealisterne i 1920’erne og udover tekster blev den også brugt inden for billedekunsten.

Cut-Up teknikken kan vi også benytte os af indenfor geografi. Der findes på nettet et hav af online Cut-Up tekstgeneratorer. I stedet for tekster er det så koordinatsæt, vi sætter sammen tilfældigt og forbinder linjer fra punkt til punkt tilfældigt. Jeg smider den fine og velordnet Københavns Kommunes punkter fra min KML fil (visualiseret i det første billede ovenfor) ind i onlineværktøjet “Cut-Up Machine“.

Efter en omgang “Cut It Up” får jeg nu alle koordinatsættene rent tilfældigt tilbage. Jeg kopierer dette outout tilbage i min KML fil. Med den gratis QGIS software kan jeg blæse KML filen med det nye København Kommune omrids op i en stor størrelse som er i poster-størrelse (Download her 2 MB, 5500 X 2970 px. i PNG format)


(Billede – Københavns Kommune efter Cut-up)

Ved første øjekast ser København Kommune noget kaotisk ud, men efter et stykke tid kan man godt begynde at se det er København Kommune. Det er så en anderledes måde at se geografien af København Kommune på.

Kan det så bruges til noget udover at printe ud og hænge op? – Hvad med at lave selskabslege med gættekonkurrencer – Gæt fx byen, kommunen, landet eller hvad du nu finder på at sende en tur gennem Cut-up teknikken.

Jo, offentlige geodata kan bruges på mange måder.

Hent historiske kort fra Geodatastyrelsen

Geodatastyrelsen tilbyder andet end geodata i et maskinlæsbart format. Du kan hente færdiglavet kort i et billedeformat, og der er flere forskellige muligheder. Et historisk danmarkskort som Geodatastyrelsen tilbyder frit til download er fx “DTK/Høje målebordsblade som er

En række topografiske kort i målestoksforholdet 1:20.000 udgivet i anden halvdel af 1800-tallet dækkende Danmark minus Slesvig. De høje målebordsblade blev produceret i perioden 1842-1899. I denne periode hørte Sønderjylland med til Tyskland, og derfor blev dette område ikke opmålt.

Hvis du er logget ind med din konto hos Geodatastyrelsen så find “DTK/Høje målebordsblade. Klik på det og du vil blive ført videre til en side med et danmarkskort som er delt op i en masse geografiske felter.

Klik på de områder du ønsker at downloade. Klik dernæst på “Læg i kurv” > “Checkout”> og download så det ønskede. Pak de(n) downloadede zip filer ud. Du vil nu have kortudsnit i et GeoTIFF format og i 10000X10000 pixels og det fylder ca. 35 MB for hver enkelt zip fil.

Du kan åbne et GeoTIFF billede med et billederedigeringsprogram (fx det gratis GIMP) og derved klippe og klistre i det, så det passer til dit formål.

Hvem kan tænkes at bruge disse gratis historiske kort? – oplagt, at lokal historiske foreninger kan bruge dem på deres hjemmesider – Men hvad med at få trykt et kortudsnit som en plakat og give som en gave til dine forældre eller bedsteforældre? – Folk, der har historisk interesse kan sidde i ro og fred og betragte deres hjemegn som det har set ud før.

Jeg kan kun anbefale, at enhver med geografi interesse opretter en gratis konto hos Geodatastyrelsen og tager et kig rundt på de gratis kort og geodatasæt – Dernæst, at du henter noget ned og måske får ting at vide du aldrig før har været klar over om Danmarks geografi. Nu er det jo ikke mere økonomien, der begrænser dig.

Første kortmashup af geodata fra Geodatastyrelsen

I mit forrige blogindlæg skrev jeg om, hvordan du fik adgang til Geodatastyrelsens forskellige geodatasæt , hvor jeg hentede “FOTkort10 [landsdækkende]” samt gav en anbefaling til QGIS softwaren. Jeg vil så her lave det første kortmashup med brug af QGIS og ovennævnte geodatasæt.

Som case tager vi sommerhuseområder i Danmark. QGIS har mulighed for at lave søgninger efter bestemte geografiske objekter. Her skal man så selvfølgelig vide, hvad Geodatastyrelsen har tildelt de forskellige geografiske objekter af tags eller attributværdier om man vil, for at lave en effektiv søgning ind i de forskellige geodatasæt. Jeg kan ud fra den åbne geodatasæt fil i “Attribute Table” værktøjet i QGIS læse, at Geodatastyrelsen har brugt tagget “Sommerhusbebyggelse” for sommerhusområder. En søgning efter kun denne værdi angiver så, at der findes 468 sommerhuseområder i Danmark jfr. Geodatastyrelsens oplysninger.

Nu er vi så heldige, at det ikke bliver angivet kun som et enkelt punkter, men som områder (GIS lingo : polygoner). Jeg eksporter min ovennævnte søgning i QGIS med de relevante geodata videre til online visualiseringsstedet GeoCommons og har hurtigt et kortmashup liggende på nettet (se det interaktive sommerhusområdekort her).

Da geodata var beskrevet som områder (GIS lingo : polygoner) , så har vi mulighed for at se hvilket sommerhusområde, der er størst i Danmark arealmæssigt. Ifølge Geodatastyrelsens oplysninger er det Oksby nord/vest for Esbjerg, som er det største område med sine 6,4 km2

QGIS har også mulighed for at sortere geodata, så det er en smal sag at lave en rangliste over hvilke sommerhuseområder, der er størst i Danmark arealmæssigt. Her overraskede det mig at se Henne Strand ved Vesterhavet ikke var i top 10, men befandt sig på en 19’ende plads. Så blev jeg så klogere.

Hvad er så summen af alle arealerne for de 468 sommerhuseområder tilsammen? QGIS har nogle statistiske værktøjer til at regne dette ud for dig. Det skulle give et område på ca. 296,42 km2

Det svarer så til et sommerhusområde, der fylder lidt mere end hele Ringsted Kommune, som er på ca. 295,48 km2.

Det svarer også til et sommerområde, som er ca 36,5 gange større end Frederiksberg Kommune.

Hvis jeg sidste år skulle have lavet ovenstående kortmashup eller arealanalyse af de danske sommerhusområder, så skulle jeg have smidt mindst 1 million kr på bordet for adgangen. Nu har vi alle fri og gratis adgang til at gå på opdagelse, udvikle nye produkter (forhåbentligt) og ikke mindst måske blive lidt klogere på omverdenen.

Israels separationsbarriere og Vestbredden

Der er afstemning om at opgradere Palæstinas status i FN i dag. Du kan her se de mure som Israel har bygget inde på Vestbredden (download KML fil her og se mashup i Google Earth). Murene bliver også kaldt Israels separationsbarriere. Ialt er den samlede længde ca. 700 km (det er ikke en lang mur, men flere mure).

Farveforklaring til kortmashup. Den sorte farve angiver Vestbredden (1949 Armistice line) og blå er så Israels separationsbarriere.

Teknisk note – Geodata fra Israels separationsbarriere (murene) og Vestbredden stammer fra OpenStreetMap, og er konverteret via QGIS softwaren til en KML fil.

Den største geografi hoax nogensinde

BBC historien om Sandy Island på Google Maps har så ramt danske medier i dag. Øen findes ikke og har været indtegnet i 10 år. Det kan selvfølgelig skyldes en fejl eller det meget brugte tricks i kartografi at indsætte falske geografiske objekter. Hvis det så bliver piratkopieret så kan man direkte påpege dette samt sagsøge.

Nu er der ikke noget nyt med falske geografiske objekter på kort – Hvad med en bjergkæde med en størrelse der rækker fra Atlanterhavets kyst ved Europa og til helt hen til Moskva? Dette er historien om Mountains of Kong.


(Billede – Wikipedia – under CC BY-SA 3.0 licens)

I 1798 satte den engelske kartograf James Rennell “Mountains of Kong” ind på et Afrika kort. Bjergkæden skulle gå fra det nuværende Nigeria til Sierra Leone – Rennells eneste kilde var en rejsebeskrivelse, hvor en havde set 3-4 bjerge i området. Men der fra til så at konkludere, at der er tale om en stor lang bjergkæde er at gå for vidt. Historikerne Basset og Porter har optalt, at mindst 40 kort i perioden 1798 frem til 1890 har direkte piratkopieret “Mountains of Kong” over på deres Afrika kort. Så i over 90 år havde ingen stillet nogen spørgsmålstegn eller verficeret området.

Først i 1889 rejser den franske officer Louis-Gustave Binger rundt i området og opdager, at området er nærmere fladt end at der findes nogen bjergkæder. Hjemme i Paris fortæller han “Det geografiske selskab i Paris” at der altså ingen “Mountains of Kong” findes. Hurtig forsvinder “”Mountains of Kong” fra diverse Afrika kort. Ovenstående historie vidner om hvor lidt Europa egentlig vidste om Afrikas geografi i 1800 tallet siden at sådan en stor bjergkæde har fået lov til at optræde fiktivt på forskellige kort. Historien er så endnu bedre, når der gik historier om at bjergkæden var lavet af guld.

Kilde til ovenstående historie – Simon Garfield(2012) – “On the Map – Why the world looks the way it does

Videointerview med Michael Goodchild

James Fee har i denne uge haft den nu pensioneret geografi professor Michael Goodchild inde til en 1/2 times snak om “Crowdsourcing, Volunteered Geographic Information (VGI) og geodata”. Goodchild fortæller en del om Al Gores visioner for “Digital Earth” projektet. Goodchild mener også at samfundvidenskaberne burde bruge mere geografi i formidlingen/forskningen. Når samfundvidenskaberne ofte formilder masser af tal i tabeller om fx bestemte grupper af mennesker, så hvorfor ikke lige få angivet med et kortmashup “Hvor i verden lever disse grupper så?”.

OpenStreetMap er selvfølgelig også nævnt i dette interview, som får stor ros af Goodchild. Goodchild er imponeret over nogle steder i verden. hvor store mængder af geodata, der bliver indsamlet og kvaliteten af disse. Goodchild nævner samtidigt, at masser af disse geografiske objekter ville statslige og kommercielle kortproducenter aldrig nogen sinde indsamle. Så alt i alt kan OpenStreetMap siges at være det første forsøg i verdenshistorien på at lave et verdenskort, som er demokratisk i og med at det er OpenStreetMaps frivillige som bestemmer, hvad der skal med.

Så hvis emnet interesserer dig, så brug en 1/2 time på videointerviewet neden under.

TED lignende udsendelser for geografi, neogeografi og GIS

James Fee, som driver bloggen Spatially Adjusted, har et ugentlig videointerview med en eller anden person inden for feltet GIS, neogeografi eller geografi. Madeline Steele (hun omtaler sig selv som GIS Geek) er moderator og modtager spørgsmål live fra seerne til ugens gæst under disse interviews. I går havde han Steve Coast (OpenStreetMaps grundlægger) inde i et 1/2 times interview med titlen “Open Is the New Winning“.

Hør Steve Coast fortælle om OpenStreetMap med visionerne og om manglerne. Steve primære anke pt. er manglende adressedata verden over i OpenStreetMap. Nu er OpenStreetMap så heldige i Danmark, at vi allerede har fået løst det problem med at få ca. 2,3 millioner åbne adressedata fra det offentlige importeret for et par år siden.

Et andet godt videointerview er med Peter Batty, en gammel rotte i faget. Interviewet hedder “Our Geospatial Future” og skal vi ganske kort koge Peters tanker ned for fremtiden , så bliver det “Crowdsourcing og Open“.

Hvis du interesserer dig for dette område, så brug en 1/2 time om ugen på at blive klogere. Jeg ser frem til næste uges videointerview, som James Fee afholder med geografiprofessor Michael Goodchild. Mon ikke vi kommer til at høre en masse om neogeografi og VGI (Volunteered geographic information)?

En sang om geodatafrihed

Mogens H. Sørensen har inddirekte på Twitter opfordret mig til at skrive en sang. Jeg tager gerne udfordringen op, og lavet første udkast til en geodatafrihedssang. Nogen der kan spille klaver og synge?

“Melodi – Kom og syng en enkel sang om frihed”

Kom og syng en enkel sang om geodatafrihed
Syng den højt så alle DJØFere kan forstå.
Folkekartografer hvorend I bor
Syng nu med i kor.
Vi må ha’ vektorfrihed for Loke såvel som for Thor, hvis kartograf-verden skal bestå.

Alle I som kortlægger i fjerne offentlige kontorer,
Ved I eg’ntlig, hvad det er, der sker.
I kortlægger, hva’ der bli’r sagt:
Marcher frem i ETRS-1989-UTM takt,
og kortlægger uden nytte mere og mere.

Kom og syng en enkel sang om geodatafrihed
Syng den højt så alle DJØFere kan forstå.
Folkekartografer hvorend I bor
Syng nu med i kor.
Vi må ha’ vektorfrihed for Loke såvel som for Thor, hvis kartograf-verden skal bestå.

Hvorfor har man valgt at lave datasiloer,
og adskilt lat og long søskende med en betalingsdatamur, der ikke duer
Hvem kan være Mercator tolk
for alle verdens folk,
så høje finansministerieregnedrengene ser, det ikke dur.

Kom og syng en enkel sang om geodatafrihed
Syng den højt så alle DJØFere kan forstå.
Folkekartografer hvorend I bor
Syng nu med i kor.
Vi må ha’ vektorfrihed for Loke såvel som for Thor, hvis kartograf-verden skal bestå.

Hør nu alle skatteydere her på jorden:
Man flår jer for betaling for datasøgning efter datasøgning, dag for dag.
Geodataverden den er hård.
Jeg håber I forstår,
Vi folkekartografer kæmper for den samme projections-sag

Kom og syng en enkel sang om geodatafrihed
Syng den højt så alle DJØFere kan forstå.
Folkekartografer hvorend I bor
Syng nu med i kor.
Vi må ha’ vektorfrihed for Loke såvel som for Thor, hvis kartograf-verden skal bestå.

Når det gælder Apple Maps

Det er ikke nogen større hemmelig, at alt der vedr. Apple Maps slipper igennem medierne let uden nogen form for research eller filter.
I dag er så Apple Maps 3D kort over København nyheden (til den kommende iOS6) sat stort op. Fx Berlingske skriver følgende

København i eksklusivt iPhone-selskab […]Selv om Danmark kun yderst sjældent er blandt de første til at nyde godt af nye tjenester fra Apple, ser det nu ud til, at danskerne for en gangs skyld bliver tilgodeset, når Apple senere på året opdaterer sin iPhone-software.

Næ, tænk en gang at store Apple betragter Danmark som vigtigt sted at have 3D kort over landets hovedstad med lige fra begyndelsen med lanceringen af iOS6. Vi skyder lige nyheden ned, for det er ikke særligt breaking. Apple købte i efteråret 2011 det svenske C3 Technologies. C3 Technologies har specialiseret sig i 3D kort, og havde lavet flere storbyer i 3D kort og inkl. København, før de blev opkøbt. Så Apple Maps genbruger jo bare 3D kortet over København, som C3 Technologies havde lavet for et par år siden. Ergo 3D kort modellen over København er bare genbrug i ny indpakning og intet andet.

Beslægtet emne, som får lov til at blive ukritisk behandlet i medierne – Den tårevædede historie om ballonskipperen som opdagede et hjerte udformet af træer i Wickwar.