Andrew Turner om Your Own Private GeoWeb

En video med Andrew Turner optaget fra dette års O’Reilly 2.0 Conference, hvor han speedsnakker igennem 10 min. om alt vedr. den geografiske web, åbne standarder som KML, GeoRSS, API’er osv.

Andrew Turner er nok af de mest aktive personer i den såkaldte geoweb revolution, han står blandet andet bag værktøjer som GeoPress, Mapstraction The Hunted video

og GeoCommons.

Tænk hvis den offentlige sektor havde sådan en person som chefarkitekt i udrulningen (udstyret med carte blanche) af offentlige geodata til web. I Danmark er vi kun nået til at den offentlige sektor har fået julelys i øjnene af, at Gartner har beregnet værdien af offentlige geodata til ca. 600 millioner årligt. Det er i mine øjne en helt forkert tankegang, offentlige geodata skal være gratis og stilles frit tilrådighed for enhver, der måtte ønske at benytte disse. Danmark kunne lære meget af USA i den henseende, da offentlige data som udgangspunkt ikke må koste penge. Det er også fra USA, at vi ser de store kortmashups til web, dvs. kæmpe mængder af data bliver mixet og remixet i nye former af amatører, medierne, videnskabsfolk osv. Vedr. betaling for offentlige danske geodata kan du læse mere om dette punkt hos journalist Jesper Ishøj i “Skal offentlige data koste penge?