Bibliotekerne som 24/7 turist hotspots – start opsætningen i dag

I forbindels med ny vækstplan for turismeområdet, så er punktet om kommunerne godt må stille gratis internet (fx via Wi-Fi) tilrådighed for turister oppe at vende. Nu er det naivt at forestille sig turist hotspots i hver eneste lille flække i Danmark. Det koster jo alt sammen penge at opsætte.

Her kan bibliotekerne i Danmark hjælpe til med at lave turist hotspots i mindre byer. Bibliotekerne har allerede de fleste steder investeret i at give lånerne adgang til Wi-Fi, så at tilbyde turister adgang via bibliotekerne er ikke noget, der belaster kommuernes budgetter yderligere.

Vi tager mit forslag med Jægerspris Bibliotek som case. Biblioteket har en udvidet åbningstidsordning, dvs udenfor normal åbningstid kan du fra mandag til søndag i mellem kl. 7 og kl. 22 lukke dig med dit sygesikringsbevis.

Jægerspris Bibliotek
(Billede – udsnit af Jægerspris Bibliotek)

I samme tidsrum er bibliotekets Wi-Fi også tændt. Det fungerer på den måde at du bare skal finde netværksnavnet – vælge det og så er du på. Nu har turister jo ikke noget dansk sygesikringsbevis og dermed kan lukke sig ind på biblioteket. Men udenfor biblioteksbygningen kan Wi-Fi forbindelsen i ca. 3-4 meters afstand også nemt bruges. Der udover kan biblioteket lade Wi-Fi forbindelsen stå tændt døgnet rundt i stedet for det begrænsede tidsrum som nævnt ovenfor.

Vi har nu et døgnåbent turist hotspot oprettet, uden at Frederikssund Kommune har haft den helt store pengepung fremme (udover lidt strøm og jeg går udfra at de har flat-rate på internetforbruget). Dernæst kan biblioteket orientere de lokale turistforeninger i Frederikssund om, at her har vi et gratis turist hotspot. Dette kan så nævnes i diverse turistmaterialer (både papirform og på hjemmesider). Måske lidt udgifter til et par bænke med borde som kan placeres udenfor Jægerspris Bibliotek kan komme på tale.

Nu er der en debat om, hvorfor kun udenlandske turister og ikke danske turister skal have gratis adgang? Her er bibliotekerne så heldige at Margrethe Vestager i 2013 har svaret følgende

at kommunerne ikke har lov til at levere internet til borgerne, medmindre det drejer sig om biblioteks-tjenester, hvor bibliotekerne har lov til at stille internet til rådighed til brugerne.

Dermed kan danske turister godt bruge bibliotekernes Wi-Fi netværk. Der er intet krav om, hvad du må bruge bibliotekernes Wi-Fi til (af lovlige ting). Du kan tjekke sporten hos Ekstra Bladet, sende en e-mail, bestille en bog online eller tjekke noget hos offentlig myndigheder med dit NemID. Alt dette er fuldt lovligt, og det er intet bibliotekerne blander sig i hvad danskerne bruger bibliotekets Wi-Fi til. Der er heller intet i nogen bekendtgørelse der siger at Wi-Fi forbindelsen kun må stå tændt i bestemte tidsrum. Så hvis et bibliotek har det tændt døgnet rundt er der intet ulovligt i det.

Diverse kulturministre gennme tiderne og politikerne har pralet af at Danmarks biblioteker har sådan en døgnet rundt service med at kunne bestille nye bøger/artikler eller forny lån. Så at have Wi-Fi adgang døgnet rundt kan også komme med i den prale pulje.

Danmark har det man kalder et fælles biblioteksvæsen, hvilket betyder at du kan gå på nabokommunens bibliotek og læse aviser, få hjælp af bibliotekarne, låne en ledig computer, bruge deres Wi-Fi. Der er intet krav om at du skal bo et bestemt sted for at gøre ovenstående ting. Dermed vil du som dansk turist også kunne benytte Wi-Fi forbindelsen på hvilket som helst bibliotek, uanset hvor du befinder dig i det danske sommerland.

Næste gang du er på dit lokale folkebibliotek og benytter Wi-Fi, så prøv at gå udenfor bygningen og tjek om du stadigvæk er på. Gå dernæst ind til bibliotekarne og spørg om det ikke var en ide at lad Wi-Fi forbindelsen stå tændt døgnet rundt.

Hvis nogen er uenige i mine betragtninger om hvorvidt wifi er en bibliotekstjeneste eller ej, så skriv lige en kommentar.

Hvis jeres bibliotek allerede har sådan en ovenstående døgnet rundt turistservice vil jeg også gerne høre om dette.

Et sted i verden – meget langt væk fra geodata

Mennesker har brugt ufattelige mængder af tid og penge på kortlægning. Den første moderne kortlægning med triangulerings metoder af et større land var Frankrig. Under ledelse af familien Cassini gennem flere generationer tog det fra 1733 til 1814 at lave et kort over Frankring. Og familien oplevede så at være det første kartografifirma i verden at blive nationaliseret, da den franske revolution udspillede sig. East India Company kastede sig over kortlægningen af Indien fra ca. 1801 til 1843.

Fælles for begge projekter var at de var håbløst forældede, da de var færdige. Verden er dynamisk og forandrer sig hurtigt. Verden skriger konstant på opdateret nye kort og i vore digitale tider er kravene ikke blevet meget mindre.

Fra tid til anden dukker der artikler op i medierne med udsagn “Far aldrig vild i verden mere – Find alle de fede turiststeder på din ferie med kortapp XX “. Her må siges at journalisterne eller die hard Big Data eksperter i den grad er ude i et geodata-utopia, der ikke findes endnu. Sandheden er nærmere den, at det er en begrænset verden vi har med hensyn til digitale geodata. Ingen af de store aktører som Google Maps, Nokia Maps, Apple Maps og OpenStreetMap har mere end 20 % af det globale vejnet digitaliseret endnu. Med vejnet mener jeg alle veje og stier der findes i verden. Hvor stort er dette vejnet så?

Det vides ikke præcist og kan sammenlignes lidt med at mindst 2/3 af verdenshavene er også ukendt område for havbiologerne. Jeg vil godt lave lidt vildt skud i tågen – Hvis vi siger at vejlængde (veje og stier) afhænger af landets størrelse og befolkningsstørrelse og tager udgangspunkt i de ca. 207.000 km vej og stinet Geodatastyrelsen (2011 tal -samt de heller ikke har alt med) har registret og skalaer det op til verdens areal divideret med indbyggere per km2, så havner vi på 265 millioner km.

Google Maps har nævnt at de har ca. 42 millioner km, og OpenStreetMap er vel oppe på en ca. 36 millioner km vejnet i skrivende stund. Det giver så en verdenskort dækning mht vejnettet på ca. 16 % og ca. 14 %. Der er vist masser af plads til at fare vildt, hvis man ikke kan navigere rundt uden et digitalt kort i verden. Strengt taget burde vi ikke snakke kort, men om geodata.

De større kortaktører kan generelt siges at følge modellen “Follow the money” i kapløbet om digitaliseringen af et globalt kort. Indsatsen er primært rettet mod de rige økonomiske områder, hvor folk har smart phones, biler og penge. Det vil sig urbane områder i et hvert land er interessante områder i første omgang samt de store og populære turistområder. OpenStreetMap har ikke nogen overordnet plan for at lave et globalt digitalt kort. OpenStreetMap følger til dels de kommericielle kortaktørers rute, forstået på den måde, at de fleste OpenStreetMap frivillige bor i byer og det afspejler så også, at kortlægning sker primært der.

Så landområder er akilleshælen i OpenStreetMap. Der er så nogle frivillige der via sofakortlægning prøver at overvinde dette by/land dilemma. Men er man kun to personer om landområderne i Etiopien i et land med et areal på ca. 1,1 millioner km2, så er man virkelig ude på en årelang Sisyfos mission. Så OpenStreetMap helt store håb er at skifte gear fra ca. 3000 daglige bidragsydere til fx 10 gange flere dagligt dvs ca. 30.000 personer globalt.

Urealistisk mål? OpenStreetMap vil så være oppe på Wikipedia niveau. Dernæst skal nævnes at hvis resten af verdens OpenStreetMap communities var lige så aktivt som det tyske vil der være ca. 40.000 frivillige globalt inde og tilføje og forbedre geodata hver dag. Ti gange flere frivillige, vil for vejnettet betyde en forøgelse fra ca. 13.500 km til 135.000 km dagligt, der vil selvfølgelig være en mur der rammes på et tidspunkt.

For at give et indblik i, hvor lang tid det egentlig tager at kortlægge bringer jeg eksempler på hvad en OpenStreetMap frivillig ca. kan udrette på 1 times arbejde.

Byområder i mindre byer ca. 20 km veje kan optegnes i timen. Arbejdet med at navngive veje (hvis der altså er nogen) er ikke talt med her.

Byområde
(Billede – Byområde i Zambia)

Kortlægning udenfor byområder – optegning af skovveje/markvej fra mindre landsbyer til næste landsby kan der godt laves 100 km i timen. Nogle steder i fx afrikanske lande er det stadigvæk muligt at være ude på 200 til 300 km tracing ture af bare en markvej/skovvej.

Landområde i Mozambique
(Billede – Landområde i Mozambique)

Bygninger ca. 60 bygninger i timen – hvis det er simple geometriske bygninger (firkanet)
Bygninger
(Billede – Bygninger i en landsby i Benin)

Den helt store digitale river rafting med optegning af floder vil jeg sætte ca. 80 km i timen. Til orientering er Nilen (Blå og Hvid Nil talt med) ca. 6.671 km, så kan du begynde at regne ud hvor lang tid det tager og her har vi så slet ikke talt alle bifloderne tilknyttet med.

Floder
(Billede – Flod i Myanmar)

Og så er der alt muligt andet OpenStreetMap frivillige også kortlægger fx fodboldbaner, søer, skove, parker, militære områder, værtshuse, butikker. Så det er en ufattelig mængde af arbejdstimer der venter i projektet-

Hvis du ikke er blevet afskrækket af sådan en kortmission og aldrig har prøvet at kortlægge udenfor Danmark, så kunne et af de nævnte steder i Danmarks Indsamling 2014, Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja være et idekatalog for dig (læs artiklerne 1,2).

Tilsidst vil jeg anbefale dig at læse Serge Wrocklaws artikel “Derfor har verden brug for OpenStreetMap“.

Kilde vedr. kortlægningen af Frankrig og Indien – Brotton, Jerry (2012) A History of the World in Twelve Maps

Gode gerninger til Danmarks Indsamling 2014 – En introduktion for børn til crowdsourcing ?

LEGO Fonden giver også i år 25 kr. per gode gerning børn udfører til Danmarks Indsamling. I år deltager 12 nødhjælpsorganisationer med projekter i følgende 12 lande, Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja. Årets tema er “Når mor mangler“.

Det geografiske fællestræk for projekterne er, at de har fokus på især kvinder i landområder. Landområderne i nævnte lande er ikke særligt godt dækket i diverse digitale kort, men det kan der ændres på.

Så hvad med at lade dette års god gerning udført af børn være en optegning af en mindre landsby til OpenStreetMap?
Så hvis du kan lokke dine børn, niecer eller nevøer til at bruge 15 minutter på sådan god gerning i år, ville det være en lidt anderledes god gerning og med et element af open source og crowdsourcing over sig.

Jeg vil sige 10-12 år ville være en passende alder for deltagende børn. De skal være nogenlunde fortrolig med en computermus. Du finder så en mindre landsby i et af ovenstående lande. Redigeringsværktøjerne Potlatch 2 eller den nye iD editor er nemme at benytte til sådan en mindre opgave. Du giver en kort introduktion i hvordan computermusen virker med optegning af gader/veje i værktøjet. Så slippes de løs på egen hånd.

Før I oploader det optegnet laver du lige en kvalitetstest af de nye geodata – Er vejtyperne korrekte og ser det pænt nok ud det optegnede? – Selvfølgelig kan I ikke vide evt. vejnavne, men her skal du så forklare at nogle andre i fremtiden måske vil tilføje denne lokalviden (Wikipedia ideen).

Til at give dig en ide hvor stor en landsby, man kan nå at optegne på ca. 15 minutter har jeg fundet en mindre landsby i Laos (se billede nedenfor)

Laos landsby
(Landsby i Laos før optegning)

15 minutters optegning som er lig med ca. 4,5 km veje og stier i denne landsby.

Laos landsby
(Landsby i Laos efter 15 minutters optegning)

Arbejdet gemmes og efter 5. minutter dukker disse nye veje og stier op på OpenStreetMap (link til interaktivt kort her).

Laos landsby
(Landsby i Laos vist på OpenStreetMap)

Samme landsby i Laos kan så sammenlignes i Geofabrik Map Compare med OpenStreetMap (venstre side) kontra Google Maps (højre side) (interaktivt kort her)

Laos landsby
(Geofabrik Map Compare – Landsby i Laos i hhv. Google kontra OpenStreetMap)

Google Maps er helt blank i dette område. Den lille indsats fra 15 minutters arbejde har sat landsbyen i Laos på et OpenStreetMap kort. Når missionen er udført, så skal I ned på det lokale folkebibliotek og aflevere et “Godhedsbevis” inden kl. 12:00 den 31. januar 2014. I dette “Godhedsbevis” skrives noget i stil med at gerningen var “Jeg kortlagde en landsby i NN -land i OpenStreetMap“. Bibliotekerne landet over indsamler så disse “Godhedsbeviser” og LEGO Fonden vil så donere 25 kr. per gode gerning til Danmarks Indsamlingen 2014.

Men hvem bruger så denne lille del af et bidrag af kortlægning? – Det kommer mange til gode, da geodata er frie og meget ofte det eneste geografiske materiale, der er til rådighed i mange lande. Nødhjælpsorganisationerne brugte efter tyfonen i Filippinerne i stor stil det OpenStreetMap frivillige fra hele verden havde lavet af nye geodata i det berørte område. Andre steder som fx Mali, Sydsudan, Haiti og Den Centralafrikanske Republik har nødhjælpsorganisationerne også brugt OpenStreetMaps geodata.

NB – Synes du ideen er god, men er du helt fortabt med at finde et område at kortlægge i? – Så giv lige et praj og jeg finder et område til jer.

Foursquares hvervekampagne til OpenStreetMap er skudt i gang

(Artikelserie Dit og mit kort, 234). For lidt over et år siden skiftede Foursquare til et MapBox udviklet kort, som igen er bygget på OpenStreetMaps geodata. I onsdag lancerede Foursquare i første omgang for deres superbrugere i UK, Australien, Brasilien og Tyskland en “Edit map” funktion. Det går kort fortalt ud på, hvis du er “Mayor, o.lign” for et eller andet sted (POI – check-in), så vil du lige nede under dette sted på kortet inden i Foursquare brugergrænseflade, se et “Edit Map” link.

Hvis stedet er forkert placeret eller der mangler måske veje/stier op til dette sted, så vil Foursquare superbrugerne ved et klik på dette link kunne blive sendt direkte til den nye OpenStreetMap iD editor. Dernæst lave nogle rettelser og sende disse redigeringer til OpenStreetMaps database. Få minutter senere vil disse geodata blive sendt til MapBoxs database, og ny rendering af kort vil ske. Dernæst vil Foursquare brugere kunne se disse nye tilføjede veje, stier, bygninger mm.

foursquare

Første gang en superbruger fra Foursquare vil prøve denne nye funktion, så bliver hun/han bedt om at oprette en OpenStreetMap brugerkonto. Derefter så vil der kunne tilføjes/rettes/slettes geodata via iD editoren. Såfremt dette tiltag i nævnte fire lande bliver en succes, så er det ikke utænkeligt at det rulles ud i resten af verden for Foursquare superbrugerne. Foursquare har en brugerbase på 33 millioner mennesker verden over, og hvis bare et gennemsnit på 2600 nye frivillige kunne bliver daglige bidragsydere til OpenStreetMap, så er det dobbelt op i forhold til hvad OpenStreetMap har af daglige bidragsydere pt.

Foursquare har i nogle områder af verden og selv i landområder i vestlige lande flere POIs end OpenStreetMap pt. Det er POIs som fastfood, restauranter, butikker, ishuse, blomsterbutikker osv., disse er OpenStreetMap naturligvis meget interesseret i. Det er så alle, der bruger OpenStreetMaps geodata dette kommer tilgode og ikke kun Foursquares brugere. Nu er det ikke alt OpenStreetMap kan bruge fra Foursquare fx checks-ins hos “Grøn Koncert, Glastonbury Festival, Copenhagen Jazzfestival”. Det er jo ikke geografisk objekter, man kan gå ud og finde det meste af året på et kort.

En anden ide for at skabe endnu mere vækst kunne være at lave et geodata sammenligningslag mellem Foursquare og OpenStreetMap, som skulle kunne kaldes fra iD editor, Potlatch2 eller JOSM værktøjerne. Dette geodata skulle gå på match “name=XXnavn” i Foursquare med “name=XXnavn” i OpenStreetMap indenfor en radius af måske 100 meter. Der hvor navne ikke findes samt ikke matcher noget i OpenStreetMap (rettere et near match pga folk kan stave navnene på POIs forskelligt), så skulle der laves en geodatalag kandidatliste af Foursquares POIs. Ældre og erfarne frivillige fra OpenStreetMap kan så afgøre om, disse POIs fra OpenStreetMap skal lægges ind i OpenStreetMaps database.

Nu må vi vente og se om Foursquares nye tiltag giver bonus i form af mange nye OpenStreetMap frivillige. Hvis du ikke allerede er i gang, så kan du jo selv blive OpenStreetMap frivillig fra i dag. Fx en god start til OpenStreetMap er undersøge om alle steder du har besøgt i din ferie, er lagt ind i OpenStreetMap, hvis ikke så læg dem ind.