Lokalhistorisk formidling med Map Warper og Leaflet

Hvis en lokalhistorisk forening har nogle kort over lokalområdet fra forskellige perioder og gerne vil webformilde dette, så er Map Warper en let og hurtigt måde at gøre dette på.

En gratis konto oprettes – kort uploades, og det angives hvor i verden det kort befinder sig via nogle koordinatkontrolpunkter. Metadataoplysninger om kilde, evt. udgivelsesårstal osv tilføjes. Når dette er sket, så er der flere “eksport” muligheder og dermed kan kortene formidles på ens eget lokalhistoriske forenings hjemmeside.

Som case har jeg lavet en demo med Geodatastyrelsens lave målebordskort og høje målebordskort over Frederikssund – Jægerspris området.

Map Warper

Her kan zoomes ind-ud og rundt og se forskellene i de to historiske kort over området. Javascript biblioteket Leaflet håndterer synkroniseringen og kald af korttiles fra Map Warper. Kald af dit kort hostet hos Map Warper, sker via tiles i en URL, som er opbygget i stil med følgende syntaks

http://mapwarper.net/maps/tile/2735/z/x/y.png

Du er mere end velkommen til at kopiere alt HTML og alt Leaflet kode fra min demo, så du selv kan komme i gang.

OpenStreetMap iD editoren kan også kalde et kort frem fra Map Warper og dermed kan der evt. indtegnes nye objekter til OpenStreetMap projektet.

Map Warper

Dette er ikke en helt tosset mulighed, hvis du har nogle store historiske kort over slotte og herregårde, så vil parker og stier ofte være det samme som nu. Dermed kan du gå i dybden med indtegning i OpenStreetMap regi. Se fx slotshaven ved Het Loo Paladset i Apeldoom i Map Compare her.