Top 10 historier i 2013 indenfor neogeografi

I går afholdte Alan McConchie den årlige Twitter afstemning (hashtag #topgeostoryof2013) om, hvad der har været interessant og det helt store samtaleemne i geografi, neogeografi, geoweb i året der gik. Her kommer top 10 listen, og afstemningen bærer præg af mange amerikanere har stemt. Nu er resulatet alligevel så interessant at bringe her på dansk. Nogle af historierne samt emner har jeg i løbet af året 2013 bragt her på bloggen.

#10 – QGIS udkom i version 2 som er en kæmpe forbedring med mange nye funktioner i forhold til forrige versioner. QGIS 2 er i open source og kan hentes helt gratis til Linux, Mac og Windows. QGIS 2 kan være din introduktion til de frie danske geodata fra Geodatastyrelsen – læs fx mine artikler om hvordan du henter luftfotos ned 1,2.

#9 Joshua Katz lavede et dialekt kortmashup af sproglige vendinger i USA. Hvilke stater bruger man “trash bin” eller “garbage bin” og fx hvordan udtales “lawyer” i de forskellige stater. Dialektkort er altid fascinerende at dykke ned i.

#8 Mapbox laver “Dynamic hill shading in the browser“. Leg med skyggerne fra højdemodeller i din browser kan historien ganske kort siges at være om.

#7 OpenStreetMap runder 6. januar 1 million frivillige. Men 62 % får kun oprettet en brugerprofil og får aldrig bidraget med noget som helst. Dette er OpenStreetMap kerneproblem og der skal arbejdes meget mere på at meget højere andel bliver super aktive bidragsydere.

#6 Hyperlokale nyheder med tjenester som Nextdoor, PatchTweet og EveryBlock. Jeg tilstår, dette har jeg ikke rigtigt fulgt med i.

#5 Geografiprofessor Anthony C. Robinson fra Pennsylvania State University afholder det første Coursera kursus i geografi over 5 uger. Ca. 30.000 verden over tilmelder sig – 1/3 del gennemfører kursus.

#4 NSA – Snowden afsløringerne bekræfter, at NSA er i den grad er i stand til håndtering af big data med geotracking og geosurveillance i stor skala af hvem som helst på jorden. Nyheden er ikke ny, men første gang at en insider fra NSA bekræfter, at dette sker og er muligt.

#3 Humanitarian OpenStreetMap Team (H.O.T.) og krisekortlægning på Filippinerne efter tyfonen Haiyan. 1647 frivillige fra 92 lande lavede over 4,5 millioner kortændringer på en måned. Denne kæmpe indsats og arbejde gav masser af presseomtale og blev til historier på The Atlantic ,BBC, TV5 Monde, Wired, The Guardian, Libération osv, mens der var total radiotavshed i danske medier om dette.

HOT

#2 iD editor går live og på 25 forskellige sprog. Dette er OpenStreetMaps nye redigeringsværktøj som er beregnet til nybegyndere. Værktøjet er udviklet af firmaet Mapbox.

iD editor

#1 Mapbox har været årets samtaleemne indenfor neogeografi. Et 3 årig startop firma som er gået all-in med åbne geodata (OpenStreetMap geodata) og open source software. Mapbox har i 2013 massehyret folk fra open source miljøet fx udviklerne af Mapnik, Leaflet og OSRM. Et firma der også er værd at følge i 2014 – Deres Twitterkonto er @Mapbox

Det ser ud til, at folk på Twitter har en særlig forkærlighed for alt relateret til OpenStreetMap, siden der er blevet stemt så mange relateret emner ind på top 10. Det er også interessant at i afstemningen, så er Googles opkøb i år af Waze (pris 1. mia $) ikke fundet videre interessant til at komme på top 10 listen.

Som bonus tillæg får du også her min favorit som årets mediebøf- og geohoax historie var, at hele verdens medier faldt for historien i januar om at Google Maps var de første, som nu havde digitale kort af Nordkorea. Historien fandt også vej til danske medier.

Trends and Technologies in Where 2.0

OPDATERING 8:30 23/9 – Webcast er blevet udskudt til et andet ubestemt tidspunkt pga. Andrew Turner ikke kan komme hjem i tide fra rejse i Afrika.

I morgen kl. 19.00 (23. september) afholder O’Reilly Media et webcast under titlen

“Trends and Technologies in Where 2.0”. Vært bliver Andrew Turner. Webcast kommer til at behandle følgende emner.

In this live webcast, geospatial web expert Andrew Turner will discuss the current evolution of Where 2.0 and how it is affecting the entire landscape of Web 2.0 and next generation applications. Open standards such as GeoRSS, KML, and Microformats provide a huge wealth of information for mashups and applications, and libraries such as Mapstraction can be used for cartographic visualization. To illustrate the power of these tools, Andrew will talk about some interesting applications and hacks that have pushed the boundaries of the GeoWeb.

We’ll also take a look at the future of location-enabled applications and services that developers can use today to provide users with better contextualized and localized information. Mobile sensors, augmented and immersive reality, and geo-games are just a few of the next generation Where 2.0 domain.

Jeg har allerede tilmeldt mig, og jeg håber at det bliver interessant. Webcast er programsat til at tage 1 times tid.

Online tilmelding

Bart Got a Room move

Lost City Raiders film

Transformers release kræves inden start. NB – De råder, at man indfinder sig 10 min. før start dvs. kl. 18:50 (CET) .( fra besked i mailen du får ved registeringen)

Jeg hørte om Webcast hos Digital Urban.