På overfladen med QGIS2treejs plugin

I mit forrige indlæg rodede jeg med QGIS 2 og QGIS2treejs plugin og Danmarks Højdemodel. I mine eksempler brugte jeg en højdemodel, der kun følger landskabets højde og ikke højden på bygninger, træer og anlæg osv. Der findes også en højdemodel (også en del af de åbne data fra det offentlige) som har disse med og de kan findes i Geodatastyrelsens DHM/Overflade (1,6 m grid) datasæt.

Som en case tager vi området ved Enghaveparken i København og kører det igennem QGIS2treejs plugin og benytter Geodatastyrelsens luftfotos som kollage. (interkaktiv demo kan prøves her – kræver WebGL).

QGIS plugin

Her har bygninger, træer, buske, hække rejst sig op i landskabet. Du kan zoome ind/ud rundt i området. Jeg har brugt QGIS 2 farveværktøj til at smide mere farvelade på Geodatastyrelsen luftfotos.

QGIS plugin

Det er selvfølgelig ikke en perfekt 3D bymodel du opbygger på denne vis.

Da højdemodellerne er lavet i perioden 2005-07, så vil nyere bygninger og andre objekter ikke rejse sig op, hvis du i dit eget projekt undrer dig over at det ikke sker. (Geodatastyrelsens luftfotos er for Københavns området fra foråret 2013). Geodatastyrelsen er gået i gang med at lave en ny højdemodel for Danmark. Du kan følge deres arbejde via denne her Twitterprofil @GST_DHM .