Nu er OpenStreetMap i Danmark så heller ikke 100% dækkende mht. skovstier og skoveveje endnu, men det bliver bedre dag for dag. En ofte benyttet teknik i skovområder for OpenStreetMap frivillige er at downloade det seneste OpenStreetMap kort til fx Garmin eller et off-line kort til smart phones (fx OsmAnd til Andriod baseret smart phones).

Så tager den frivillige ud langs stierne og når der så dukker en sti op i den fysiske verden, som ikke er på det digitale kort, så sættes GPS’en til at optage. Den frivillige går/cykler så langs denne nye sti. Hjemme igen optegnes så denne nye sti i OpenStreetMap. Der er så særlig stor glæde blandt OpenStreetMap frivillige, hvis det viser sig at stien aldrig nogen sinde, af andre kortproducenter er blevet digitaliseret, men findes så kun i OpenStreetMap. Der er faktisk mange muligheder i Danmark for at være den første person (en slags mini Roald Amundsen opdagelsesrejsende i Danmark) som digitaliserer disse stier.

(Foto – Sti i Færgelunden ved Jægerspris som ikke findes andre steder udover i OpenStreetMap)

I byerne har man også muligheden for at være den første som digitaliserer nye stier. Det er som regel stier, jeg vil betegne som smutveje. Smutveje er ikke stier, som nogen byplanlægger, kommune, grundejerforening eller boligselskab har planlagt og anlagt. Smutveje i byrummet er anlagt af folk selv, da det ofte er mere praktisk at gå/cykle hen over dette denne stykke for at komme fra A til B. Smutveje er næsten aldrig digitaliseret af andre, men det er muligt i OpenStreetMap regi. Især omkring skoler er eleverne flittige til at lave/danne smutveje. Man kan sige, at der er en rest af civil ulydighed over oprettelsen af smutveje.

(Foto – en smutvej ved det gamle Jægerspris Rådhus)

Jeg medgiver gerne, at det så er et kæmpe arbejde, der er i dette digitaliseringsprojekt, men du kan hjælpe til – tag ud på din cykel eller til fods og opdag nye stier og smutvej – og så vigtigst af alt få dem digitaliseret bagefter i OpenStreetMap.

OpenStreetMap er selvfølgelig også interesseret i at få registret geografiske objekter som mindesten,statuer, vægmalerier, ruiner, skulpturer, gravhøje osv. som vi finder/ser i det offentlige rum. En del mapping parties, hvor nybegyndere og erfarne OpenStreetMap frivillige mødes for første gang, tager netop udgangspunkt i kulturrelateret emner. Det kan fx være at man mødes i en offentlig park og så får kortlagt alle statuer og mindesten.

Jeg benyttede selv Kulturens Motionsdag i går i Slotshegnet/Slotsparken ved Jægerspris til at få taget geotagget billeder af de 54 mindesten, der blev rejst i 1777-89 af danske og norske personligheder (Norge tilhørte Danmark dengang). Alle mindesten er udført af Johannes Wiedewelt. I området vi ser fx mindesten over Hans Egede (OpenStreetMap beskrivelse her).

En god ide når man er ude på kulturmotionstur er, at medbringe et digitalt kamera som kan geotagge (bredde- og længdegraderne) billederne af de geografiske objekter. Note – Husk geotags bliver sat der, hvor du står og tager billedet – hvis du fx står 10 meter væk fra en statue – så skal der lige korrigeres lidt, når du lægger oplysningerne ind i OpenStreetMaps database.
Nu venter så arbejdet med at få lagt resten af mindestene ind med metadata oplysningerne i OpenStreetMaps database.

Jeg fandt tillige også lidt stier i området, som ikke var registret i OpenStreetMap endnu (eller for den sags skyld nogen andre steder). Her er det så en god ide at have en GPS’er som kan optage spor i GPX format, så er det lige at til at smide ind i redigeringsværktøjerne Potlatch eller JOSM til OpenStreetMap. Alt i alt kan du få masser af frisk luft mens du laver noget nyttigt og måske bliver klogere på kulturen i dit lokalområde.

PS – Hvis du selv synes du tager ok pæne billeder, så kan du måske overveje at donere dine geotagget billeder til Wikimedia Commons af de forskellige kulturobjekter, du nu finder der ude.

Perioden nov. 2010 – nov. 2011 er særlig interessant for de fleste lande. Det var her Microsoft Bing Maps gav OpenStreetMap tilladelse til at indtegne nye veje efter deres sat/luftfotos. Godt nok er Bing Maps ikke globalt dækkende, men alligevel for mange områder har det betydet en kæmpe forøgelse i længden af vejnettet. I Danmark fik OpenStreetMap i samme periode tillige lov til at indtegne efter et 100 % dækkende luftfotolag fra Fugro.

Du kan se hvordan vejlængden for Danmark har ændret sig de sidste 6 år her. Der er sket en imponerende indsats fra 3176 km til 140685 og det er slet ikke slut endnu.

Kigger vi på fx på Somalia, så bemærk det der er sket med vejlængden fra nov. 2010 til nov. 2011 fra 13013 km til 189590 km.

Jeg har så omregnet de ca. 100 lande ud fra deres areal til at angive vejtætheden per 1000 km² (beregnet fra 21. marts 2012 data – se online regneark med de ca. 100 lande her)

Nu er det ikke nogen videre overraskelse, at Monaco har den største vejtæthed – Området er kun 2 km² og er byområde, så det giver alt andet lige en høj vejtæthed. Det er først Tyskland, der er interessant på listen. Tyskland er et relativt stort land og har tillige en høj vejtæthed på 4967 km per 1000 km². Dette fortæller lidt historien om, at Tyskland er det helt store OpenStreetMap community mht. crowdsourcing af geodata.

For Danmarks vedkommende er vi på 3265 km per 1000 km² og OpenStreetMap Danmarks delen er langt fra færdigt. Hvilket bringer mig til næste punkt – “Hvor stort er Danmarks vej- og stinet egentligt?“. Nu er der ingen, der kan svare 100 % præcist på det spørgsmål, men KMS er dem som har mest vej- og stinet i deres system. Jeg har har i en mail fået oplyst, at KMS har opgjort deres vejnet længde værende lig med 207256 km for tiden. Det giver så en vejtæthed per 1000 km² lig med 4809 km.

Det er så især med småstier, indkørsler, skovstier o.lign , at OpenStreetMap Danmark kan forvente den store vækst de kommende år (eller skal vi rettere sige måneder). Såfremt væksten kan holdes som set de sidste 18 måneder, så vil OpenStreetMap Danmark ende med en vejlængde ca. 175.000 km ved udgangen af 2012.

Opdatering 29. april 2012 – Hvis det nuværende tempo på ca. 2300 km nye veje/stier per måned kan holdes, så vil OpenStreetMap om ca. 30 måneder have et længere sammenhængende vejnet end KMS. Hvilket så er forudsat at KMS (rettere sagt kommuerne) ikke begynder at få registret endnu mere vejnet (typisk stier).

Under alle omstændigheder mener jeg (stærk mavefornemmelse her), at Google Maps er blevet overhalet indenom vedr. den samlede vejlængde af OpenStreetMap Danmark. Jeg har så ingen mulighed for at faktatjekke dette, mens Google til enhver tid har adgang til OpenStreetMaps geodata. Så hvis du mener det modsatte er tilfældet, at Google Maps har mere total vejlængde i Danmark end OpenStreetMap, så skriv i kommentarfeltet nedenfor og gerne med eksempler fra hvilke områder.

Du kan også se vejtætheden for de ca. 100 lande i en interaktiv Many Eyes visualisering (kræver Java installeret).

viagra

Som støtte og opbakning til workshoppen vil vi der ikke kan deltage på selve dagen på Holstebro Bibliotek, så i tidsrummet kl. 9-15 deltage via lænestolskortlægning i Holstebro by. Så hvis du er aktiv OSM frivillig og har et kvarter, halv time, en time eller hele tidsrummet ledigt på lørdag, så deltag gerne. Om du først kobler dig på dette remote mapping event kl. 12 eller kl. 14 betyder ikke så meget.

Sådan deltager du – Gå til OpenStreetMap over Holstebro by. Vælg en vej eller et par veje du vil kortlægge på. Gå så til online regnearket over alle vejnavnene i Holstebro by, og indsæt dit navn (eller dit OpenStreetMap navn) ud for vej(ene). Mens du arbejder på en vej, så angiv lige i statusfeltet “Er i gang“.

Når du så mener, at du er færdig på en vej(ene) så angiv bagefter i online regnearkets statusfelt “Færdig“. Fortsæt så gerne med endnu flere veje, hvis du altså har lyst og tid.

Hvad kan der så kortlægges hjemmefra over Holstebro by? Jeg har set ved et hurtigt øjekast, at en del stier mangler – Se fx nedenstående billede fra Greigsvej området. Det er så en mulighed at få disse stier indtegnet rundt omkring i byen.

Så er der masser af muligheder med tydelige bygninger, parkeringspladser, sportsområder, parker og grønne områder som også med lethed kortlægges uden at du behøver at have lokalkendskab til Holstebro by. Jeg vil så efterfølgende hente de alle (forhåbentligt vil vi se mange) ændringer, som er blevet lavet i tidsrummet kl. 9-15 på lørdag i Holstebro by. og så lave nogle visualiseringer af dette.

Til de sociale medier er tagget #osm7500 blevet valgt (7500 er postnummer Holstebro by) – Så du kan følge processen via fx Twitter på lørdag.

Hvis vi ser området omkring Haveselskabets Have og Frederiksberg Kirke i GeoFabriks Map Compare (direkte link her), så er det tydeligt at OpenStreetMap har meget mere indhold i form af stinet og andre geografiske objekter.

Det samme gør sig gældende ved området ved Diakonissestiftelsen (direkte link her).

Hvad der så er den mest imponerende ting på Frederiksberg er, at de fleste porte og havelåger ind til fx baggårde også er blevet indtegnet. Se fx området ved Langelands Plads (direkte link her) – Se efter det lille ikon med to vandrette streger og så en stråstreg hen over.

Vi kipper med flaget for den store indsats på Frederiksberg. Og nej Frederiksberg er ikke færdig endnu, der er altid endnu flere geografiske objekter og metatags, man kan forbedre et område med.

Frederiksberg er ikke enestående i OpenStreetMap regi. Du kan selv være med i din egen by, landsby eller på småøerne og gøre det samme. Det hele er bare et spørgsmål om antal frivillige og folk med lokalkendskab. Hvis vi så skal sætte en standard og målsætning vedr. et ultramappings niveau i OpenStreetMap Danmark regi, så er Berlin det vi kan stræbe efter. Berlin er helt klart den bedst kortlagt storby i OpenStreetMap. Du kan fx se “Mindesmærket over Europas myrdede jøder” i Berlin (link til interaktivt kort her), hvor hver eneste betonklods er blevet kortlagt.

viagra

I stedet for kan vi prøve at beregne antallet af mandskabstimer, der er blevet brugt til at opbygge OpenStreetMaps geodatabase. Vi ved, at der er ca. 1,423 milliarder punkter (OSM lingo = nodes) i geodatabasen. Disse 1,423 milliarder punkter udgør så alle POIs, veje, stier, søer, skove, bygninger osv., du ser i OpenStreetMap. Tager vi så udgangspunkt i, at i gennemsnit, så kan en OpenStreetMap frivillig lave 300 punkter i timen (baseret på egne erfaringer samt ved kig på andres arbejde). Dette giver så et tidsforbrug på ca. 4,75 millioner timer. Omregnet til fuldtidsstillinger efter danske forhold (1924 timer på et år), så ender vi på ca. 2467 personer. Så opbygningen har min. krævet 2467 personers arbejde i et år. Sætter vi så en timeløn på 200 kr. (inkl. feriepenge, arbejdsmarkedbidrag, forsikring osv.) ender vi på 949 millioner kr. i lønninger.

Dette er meget simpelt udregnet og er lavet af mig for at give et indblik i, hvor mange timer, der egentlig bliver lagt i OpenStreetMap projektet af frivillige verden over. Så kom gerne med indvendinger og kritik af ovennævnte udregning. Under alle omstændigheder er det mange timers frivilligt arbejde, som er blevet brugt globalt og vi snakker millioner af timer.

Samme udregning for OpenStreetMap Danmark delen kan også laves. Danmark havde 1. april 2012 ca. 8.999.921 punkter. Det giver så med 300 punkter i timen et timeforbrug på ca. 30.000 timer og omsat til medarbejdere fuldtidsansat i et år lig med 15,6. Igen med en timeløn på 200 kr så ender vi oppe på ca. 6 millioner kr. for den danske del af OpenStreetMap.

Nu er ikke OpenStreetMap ikke til salg, det står direkte i vedtægterne at geodata til enhver tid tilhører de frivillige og kan hentes ned uden beregning. Det er så ganske imponerende, at en fattig organisation som OpenStreetMap med et årligt budget på ca. 1,2 millioner kr. i den grad får så mange frivillige (ca. 580.000) og enorme mængder af geodata lagt ind. De 1,2 millioner kr. finansieres ved private samt firmaer donationer (ligesom Wikipedia finansieres). OpenStreetMap er langt fra perfekt, men indhenter da i mange områder af verden kvalitetsmæssigt flere kommercielle kortproducenter ( se fx mine indlæg 1 og 2 om dette).

Nu kan lænestolskortlægning aldrig stå 100 % alene, så lokale og Røde Kors medarbejdere på selve stedet lavede så den endelige kvalitetssikring dvs. navngivning af objekter (veje, bygninger osv.) og mindre justeringer af vej og stinettet.

(Billede – ICRC)

Du kan se det endelig resultat i GeoFabrik Map Compare med hvad OpenStreetMap kontra Google Maps har i samme område (direkte link her). Der er en verden til forskel.

Mange nødhjælpsorganisationer arbejder i områder, hvor sidste gang der måske blev lavet et kort var i 1950′erne, hvilket er ganske ubrugeligt med tanke på den urbanisering der er sket mange steder i den 3. verden. Nu har flere nødhjælpsorganisationer samt FN fået øjnene op for, at OpenStreetMap stiller en platform gratis til rådighed samt har ekspertisen til sætte tingene i værk hurtigt. De endelige geodata tilfalder så ikke kun nødhjælpsorganisationer, men enhver der nu måtte have brug for disse.

Den danske stat er også involveret i udviklingsprojekter i den tredje verden, så jeg tænkte om det så ikke også var en ide at kortlægge disse områder tillige i samarbejde med OpenStreetMap? (hvis områderne altså ikke er godt kortlagt i forvejen). Den danske stat kan hente inspiration i, hvad det Internationale Røde Kors gjorde i ovenstående eksempel.

Der er flere eksempler på forskellige kort i hans tale samt lidt tale om Kevin Lynchs berømte bog “The Image of the City” fra 1960. Hvor folk blev bedt om at tegne deres by. Kevin Lynch fandt frem til, at fem centrale ting går igen og igen hos folks tegninger (paths, edges, districts, nodes og landmarks). Disse fem forhold kan man ved planlægning af fx kurser/mapping parties i OpenStreetMap have i baghovedet.

Og et af de mere sjove er et socialt kort over, hvor de hvilke typer af unge gymnasieelever sidder i “High School Cafeteria” (kortet er en parodi).

Vis på stort kort

Og jo der er også 8 bit Street View version.

Vis stort kort

Prøv evt dette link til 0.0,0.0 koordinaterne og så dette her legendariske sted.

Opdatering – Kl 22:05 – hvis du synes, at du har set samme koncept før, så er det sikkert 8-Bit-Cities du tænker på. 8-Bit-Cities er baseret på OpenStreetMap geodata og blev lavet for ca. 3 år siden af Brett Camper. Her er nedenunder et eksempel på Berlin.

Tak til Peter Brodersen for reminderen til 8-Bit-Cities.

Via Google Maps Mania

Nu har samme koncept været med crowdsourcing af overvågningskameraer været muligt via OpenStreetMap platformen i årevis. Der er lavet smart phones apps, hvor disse kameraers placeringer (samt alle mulige andre POIs) kan indsamles i marken og så direkte indsættes i OpenStreetMaps geodatabase. Folk har på Walking Papers (OpenStreetMap kort på papir) kunne angive kameraernes placeringer, og så derhjemme via OpenStreetMap værktøjer som Potlatch, JOSM osv. kunne smide det ind i OpenStreetMaps geodatabase. Eller bare nedfælde oplysninger på et simpelt stykke papir og senere plotte oplysningerne ind derhjemme ved egen computer.

Lad mig vise et par eksempler hvordan man beskriver overvågningskamera i OpenStreetMap. Første eksempel er udendørs overvågningskamera ved en OK tankstation i Jægerspris. (OpenStreetMap direkte link her)

Hvor tag “surveillance = outdoor” angiver at kameraer er placeret udendørs og tag “operator = OK” angiver hvilket firma/organisation/myndighed der har opstillet kameraerne – I dette tilfælde er det så benzinfirmaet OK.

Næste eksempel er indendørs overvågningskameraer i en Netto butik i Jægerspris. (OpenStreetMap direkte link her)

Hvor tag “surveillance = indoor” angiver at overvågningskamera er placeret indendørs. Såvidt geodata ind i OpenStreetMap . Men hvad med geodata ud? Intet problem her, det er faktisk det OpenStreetMap er primært bygget til. Lad os sige, vi vil have alle geodata om overvågning (dem som indtil videre at blevet lagt ind) i Jægerspris by ud. Jeg laver en søgning ind i fx Overpass API (en database kopi af OpenStreetMap) med Wget programmet. Søgningen vil se sådan her ud (bbox er en firkant som indholder koordinaterne for Jægerspris by).

wget -O bigbrother.osm http://overpass-api.de/api/xapi?*[man_made=surveillance][bbox=11.9701,55.8365,12.015,55.8608][@meta]

Jeg har nu en OpenStreetMap fil i XML format, denne fil kan jeg fx med QGIS softwaren konvertere til KML (eller hvilket som helst geodata format fx ESRI shape,GeoJSON). KML filen vil kunne fx vises i Google Earth som nedenstående billede viser (du kan selv prøve KML fil her)

Nu kan OpenStreetMap bruges som indsamlingsplatform til mange andre crowdsourcing projekter. Fx hvis en gruppe borgere mener at der er for lidt cykelparkeringspladser i kommune – Så kan alle cykelparkeringspladser indsamles samt få optalt antal pladser og så visualiseres på et kort. Dette kan gøres relativt hurtigt såfremt man kan få folk ud på feltarbejde. Se fx mine artikler om Vesterbro cykelparkeringsprojekt eller indsamling af cykelbutikker projektet.

Så hvis du har planer om et crowdsourcing projekt af geografiske objekter, prøv at se om ikke OpenStreetMap platformen kan opfylde dit behov. Husk at de indsamlede geodata ikke kun kommer dit projekt til gode, men enhver som nu måtte ønske at arbejde videre med de samme geodata. Alle geodata er som bekendt frit tilgængelige i OpenStreetMap til både privat- og kommercielt brug – eneste krav er, at du skal angive OpenStreetMap som din kilde.

Jeg har selv fundet skoven ved Færgelunden ved Jægerspris, i fredags var der ingen skovveje og skovstier angivet i det område. Bevæbnet med GPS, madpakke og vanddunk, så gav første cykeltur på to timer ca. 15 km nye skovveje og skovstier i området. (direkte link her)

Hjemme igen var det ind med GPS filen (GPX format) i OpenStreetMaps GPX arkiv og ca. 1/2 times indtegning, så er Færgelunden allerede bedre dækket ind, end hvad du ser på Google Maps (GeoFabrik Map Compare link her).

Nu er Færgelunden ikke færdig endnu, jeg vil gætte på, at der er mindst er 15 km endnu, som skal udforskes, før vi har en 100 % dækning. Hvis du er MTB freak, så er området perfekt med masser af bakker, så kan du indsamle det sidste med din GPS, hvis jeg ikke selv får gjort det ved lejlighed. Og således kan man kombinere masser af frisk luft med noget nyttigt.

For 2010 har BEYONAV beregnet at den ugentlige vækst var ca. 64.000 km. Hvorfor sker der sådan et markant spring fra det ene år til det andet? Godt nok er der kommet flere frivillige i OpenStreetMap, men en væsentlig faktor må være at Microsoft Bing Maps gav i slutningen af november 2010 OpenStreetMap lov til at bruge deres luft- og satellitbilleder til at indtegne efter.

Man kan faktisk godt se i BEYONAVs ugetabel at der sker et hop i antal km. omkring ugerne ved december 2010. Nu er Bing Maps luft- og satellitbilleder ikke globalt i en god opløsning fx for Danmark vedkommende er det ca. 15 % i brugbar kvalitet. Men så var vi så heldige, at i januar 2011 fik OpenStreetMap Danmark et landsdækkende luftfoto fra firmaet Fugro, som var kraftig medvirkende til, at Danmark kunne rykke fra ca. 72 % af det almindelige vejnet til nu 99,78 % (stier tælles ikke med her).

Vil væksten fortsætte i 2012? Ja, men væksten i antal km. for nye vejsegmenter vil ikke være så kraftigt i Vesteuropa, mens områder udenfor har et kraftigt vækstpotentiale. Det er kæmpe områder som fx Indien, Brasilien og Kina (hvis myndighederne tillader befolkningen at deltage). Bing Maps tilføjer af og til nye gode luft- og satellitbilleder, dette er fx sket i store dele af Syrien fornyeligt. Det kræver selvfølgelig at de frivillige OpenStreetMap gider fortsætte samt rekruttering af nye frivillige med et vist lokalkendskab.

Nu er OpenStreetMap meget andet end bare veje og stier. I 2011 overhalede antallet af bygningspolygoner faktisk antallet af vejsegmenter globalt set. Og indtegning (af og til gøres det ved masseimport) af bygningspolygoner er der OpenStreetMap pt. har det den største vækst. Danmark kunne være førende indenfor dette felt, da alle kommuner har i deres GIS bygningspolygonerne, Men det er indtil videre kun Stevns Kommune og Kolding Kommune som har frigivet bygningspolygonerne til frit brug for alle, og ikke kun for OpenStreetMap. Disse to kommuners bygningspolygoner (ca. 100.000 stk.) er blevet importeret sidste forår til OpenStreetMap.

Men du kan skrive til din kommunes tekniske forvaltning og foreslå ideen. Okay, det er et sejt træk op ad bakke at få kommunerne til at frigive geodata. Jeg ved, at flere har kontaktet forskellige kommuner og spurgt og har fået et nej. Så sent som i sidste uge hørte jeg fra en kursist på et OpenStreetMap kursus , at 5 kommuner sagde nej. Dette nej er sket på trods af, at geodata skulle bruges i et fælles kommunalt turismeprojekt.

Det vi så kan bruge Apple kort til pt. (såfremt de ikke opdaterer med nyere geodata fra OpenStreetMap) er at bruge det som en slags tidsmaskine over, hvor godt dækkende OpenStreetMap var dengang (mar-apr. 2010) og så nu.

Tyske GeoFabrik Map Compare værktøj har nu fået lagt “Apple iPhoto” kort ind. Så kig fx på “Varde” by. Venstre side er Apple kort og så højre side er OpenStreetMap Mapnik kort. Bemærk, at Apple kort ikke har lige så mange zoomniveauer som OpenStreetMap Mapnik.

Her ses tydeligt at der er sket en hel del i Varde med nye veje. Prøv i andre dele af Danmark eller verden at se ændringerne. I OpenStreetMap Danmark er især landområderne kommet utroligt godt med vedr. udbygning af vejnettet de sidste to år.

Opdatering kl. 14.15 Kilder siger nu at Apple lavede allerede i efteråret 2010 dette kort, hvilket forklarer en del hvorfor det er så gamle OpenStreetMap geodata Apple har brugt. Egentlig utroligt at dette Apple kort ikke er blevet opdaget før af nogen i OpenStreetMap samfundet.

Vi kan fx tjekke med et nyoprettet Map Compare værktøj OpenStreetMap kontra Apple i Nordskoven ved Jægerspris i Nordsjælland. Jeg har i nedenstående billede lagt 50% OpenStreetMap og så 50 % Apple oven i hinanden. Det er ganske tydeligt at stierne i skoven er sammenfaldende og at Apple må med 99,9% sikkerhed have benyttet OpenStreetMaps geodata her. Prøv med værktøjet at klikke på “OSM only” og så “Apple only”.

Du kan også prøve andre steder i Danmark at sammenligne de to kort, hvis du er gammel OpenStreetMap frivillig vil du sikkert kunne genkende lige præcis områder du har indtegnet.

Hvad er så det store problem ved at Apple evt. bruger OpenStreetMaps geodata? – Der er intet videre problem i det, men Apple skal angive fx nede i et hjørne af deres kort, at kilden er “OpenStreetMap”. Det er ikke nogen videre større hemmelighed, at Apple også vil have deres eget kort, ligesom Google og Microsoft har det.

Hvis Apple går hele vejen og vil benytte OpenStreetMaps geodata for at lave et globalt Apple kort (med eget layout og webserver af tiles osv), så kan de altså godt benytte nyere geodata end lige dem fra 2010. Bemærk også at Apple kortet ikke har så mange zoomniveauer, hvilket fx gav massiv kritik af Foursquares nye kort. Apple kortet over Danmark er håbløst forældet som det ser ud nu. I 2010 var OpenStreetMap Danmark kun på ca. 70 % dækning af det samlede vejnet (veje der har et vejnavne), nu er vi oppe på 99,71 % og det bliver bedre dag for dag mht. nye geografiske objekter.

Hvis du finder andre steder, hvor du er overbevist om at Apple har brugt OpenStreetMap, så skriv gerne en kommentar og med angivelse af URL (Permalink).

I have always been interested in crisis mapping. However becoming a disaster victim myself has made me realise that I can only do so much as “Mapper”

(Kinya Inoue – OpenStreetMap Japan)

(Artikelserie Dit og mit kort, 150). På lørdag 10. marts er det et år siden et kraftigt jordskælv og tsunamier ramte Japan. Kinya Inoue gav i juli 2011 ved OpenStreetMap konferencen “State of the Map Europe” et oprids af hvilke indvirkninger, det havde for OpenStreetMap Japan (Slideshow link til PDF her). Kinya mener, at i løbet af no-time, så var 20% af alt arbejde i OpenStreetMap Japan værdiløst i de berørte områder. Bygninger, veje osv. indtegnet på OpenStreetMap over de berørte områder fandtes ikke mere i den virkelige verden. Et kæmpe arbejde med at genkortlægge (eng: remappe) Japan kunne gå i gang, samt også prøve at få et overblik over de massive ødelæggelser.

OpenStreetMap sendte en international appel ud til alle OpenStreetMap frivillige om, at hvis nogen frivillige havde tid og kræfter, så måtte de godt hjælpe OpenStreetMap Japan med at komme på fode igen. Denne appel med hjælp til krisekortlægning blev fulgt op af en hel del mennesker fra hele verden, ligesom mange OpenStreetMap frivillige også hjalp til under Haiti jordskælvet 2010.

Prøv at kigge i nedenstående billede fra en strand nær Fukushima, hvor højt tsunamibølgen ramte land for at få en ide om hvor voldsomt en tsunami er. (det er linjen over redningstårnet på stranden i billedet – du skal orientere dig efter)

(Fotokollage af Kinya Inoue)

Der skete også radioaktivt udslip fra Fukushima atomkraftværk. Den japanske befolkning var skræmte og vrede over, at regeringen ikke kunne give nogle oplysninger om stråleniveauet lynhurtigt i områderne. Kinya Inoue og mange andre japanere tog skeen i egen hånd og tog ud med GPS’ere og Giegertællere og lavede målinger. Kinya Inoue alene tog ud på en 2400 km tur og lavede ca. 7000 målinger af stråleniveauet i Fukushima området. Disse indsamlede geodata (samt fra mange andre japanere over hele landet) blev så lagt ud på nettet. Så befolkningen og medierne kunne bruge disse oplysninger om stråleniveauet , og på en måde skabe ro, når nu den japanske regering ikke var i stand til at magte dette.

Ovenstående japanske historie vidner om den nye tid vi lever i. Hvis regeringer og offentlige myndigheder ikke magter en opgave under fx en naturkatastofe, så vil græsrodbevægelser og almindelige folk kunne træde til og meget hurtigt. Teknologipriserne er i bund og internettet bruges som platformen til at indsamle disse store mængder af data. Vi vil se meget mere af dette de kommende år med crowdsourcet data fra ganske almindelige mennesker enten under kriser eller som indsamling af et emne der skal belyses.

Hvis du som aktiv OpenStreetMap frivillig vil deltage i OpenStreetMap krisekortlægningsprojekter forskellige steder i verden, så følg med på Humanitarian OpenStreetMap Team [HOT] hjemmeside. Du kan også hoppe direkte ud i det og deltage i fx kortlægning af Syrien.

NB – Japan er valgt til at være vært i september 2012 for den årlige OpenStreetMap internationale konference “State Of The Map“.

Hvad kan vi så bruge det til? Vi kan fx se hvem der har kortlagt et bestemt område og med hvor meget disse personer har bidraget med. Lad tage Bornholm som en case. Først skal vi bruge et værktøj som kan overvåge/analysere et bestemt område. Med ITO OSM Mapper kan vi gøre dette. Først oprettes en gratis konto, dernæst angives hvilket område, der skal overvåges/analyseres i (op til 50X50 km).

Nu kan man se hvilke “tags” og “users”, der udgør Bornholm. ITO OSM Mapper opdaterer en gang dagligt alle ændringerne i det overvågede område. Nu kan vi fra ITO OSM Mapper eksportere et kort over, hvem der er de store bidragsydere af geodata på Bornholm.

(Se billede i stort format her)

Billedet fortæller så, at den OpenStreetMap frivillige “mantson” er den helt store bygherre på Bornholm. ITO OSM Mapper har selvfølgelig også en eksport af “statistiske geodata oplysninger” funktion i CSV eller KML i det valgte område. Lad os eksporterer oplysninger om alle “users” på Bornholm i en CSV fil. Vi smider så disse oplysninger fra denne CSV fil ind i IBM Research Many Eyes værktøj, og laver et interaktivt klassisk lagkagediagram.

Klik på de forskellige navne og % sats og tallet for antal geografiske objekter dukker op. Her kan vi så læse, at den OpenStreetMap frivillige “mantson” den 28. februar 2012 står for 37,5 % af alt geografisk indhold på Bornholm. Lad os se de samme data i et interaktivt boble-diagram fra Many Eyes.

Den sidste smarte funktion ITO OSM Mapper tilbyder, er en GeoRSS feed, det vil sige at når der sker ændringer i ens overvågede område, så kommer der en besked til din RSS-læser. Du kan så gå ind og se konkret hvem og hvad der er sket i området. Betragt denne GeoRSS funktion som en slags mini GeoEchelon tjeneste.

ITO OSM Mapper kan også bruges til hvis I fx holder et lokalt mapping party i et lille lokalt område, så kan kort bagefter vise hvem der har bidraget med hvad og hvor meget.

Ovenstående muligheder kan betragtes som gamification af geodata bidragene til OpenStreetMap. Jeg skrev i sidste uge om andre tiltag vedr. gamification af dataindsamlinger i OpenStreetMap regi.

Lad mig vise det med et eksempel fra Gammel Kongevej i København. I nedenstående billede har jeg zoomet max. ind på MapBoxs globale korttema.

Tager vi så OpenStreetMaps Mapnik korttema, så vil man kunne zoome bedre ind på Gammel Kongevej og se meget mere detaljeret (interaktivt kort her).

Så jeg forstår godt kritikken af Foursquare vedr. zoomniveau. Hvis de får lavet et bedre korttema mht. zoomniveau, så kan en stor del af kritikken forsvinde. Det er sådan set ikke OpenStreetMaps geodata, som er problematiske her, men mere et spørgsmål om at lave flere zoomnivauer. Og det er så mange millioner tiles af 256×256 pixels og en del serverplads, der skal laves til et godt zoomniveau for et globalt korttema.

Opdatering 4. marts Foursquare har lyttet til kritikken vedr. zoomniveau og i næste uge skulle der blive tilføjet et niveau dybere.

Andet kritikpunkt er dækningsgraden af Google Maps kontra OpenStreetMap (vi snakker vektorkort her). Nu har ingen af dem et 100% verdensdækkende kort, i nogle områder af verden er Google Maps bedst og i andre dele er det OpenStreetMap. Især Europa og storbyer (der menes også storbyer i resten af verden her) er OpenStreetMap førende. Dette punkt kan der selvfølgelig gøres noget ved, fx nogle at Foursquare brugerne måske lige kortlægger til OpenStreetMap, såfremt deres by er ringe dækket.

Der er en vis jubel fra OpenStreetMap samfundet fra udmeldingen om, at Foursquare på en eller anden vis vil støtte OpenStreetMap. Her tænkes først og fremmest på, om de indtjekket steder (kald dem POIs) vil kunne overføres til OpenStreetMap, såfremt de ikke er der allerede? Så man kan få en badge “Data mayor of …”, hvis man er den person som først tilføjer et indtjekket POIs til OpenStreetMaps database. Jeg ser frem til at høre, hvad Foursquare har tænkt sig at gøre vedr. opbakning til OpenStreetMap, der er intet konkret meldt ud endnu.

Sidste kritikpunkt er, at så forsvinder Google Maps satellit og luftfotos tillige – Dette punkt kan der ikke gøres noget ved, da Foursquare begrundelse for at skifte er økonomi. Google er begyndt at tage betaling for websites, der trækker meget trafik.

Bemærk dette nye tiltag vedrører kun Foursquare domænet. På folks smartphones benyttes stadigvæk Google Maps API, da det kommer som indbygget funktion (Android og iPhone) og sådan set ikke belaster Foursquare økonomi (Jeg ved ikke om det bliver tilfældet på et tidspunkt).

iPhone SDK and Android Maps API use Google Maps in connection with their platforms, we’ll still use those maps

OpenStreetMap benytter sig også af forskellige gamifications tiltag for holde folk ved ilden. Baggrunden skal ses i lyset af, at godt nok har 546.000 personer verden over oprettet en OpenStreetMap konto, men 35 % af disse har aldrig bidraget med noget, 35 % har kun bidraget med 1-5 geografiske objekter, og at ca. 15.000 personer tegner sig for 99% af alle bidrag. Håbet er at fange den store gruppe med 1-5 bidrag (hvilket max. har taget 1/2 time), så de føler at de gør en forskel ved at få dem til at bidrage lidt mere.

Eksempler på gamification i OpenStreetMap – Der er “How did you contribute to OpenStreetMap” (daglig opdatering), hvor du som registeret OpenStreetMap frivillig kan se, hvor meget du har bidraget med i alt til OpenStreetMap. Så er der “Where did you contribute to OpenStreetMap?” hvor du får et heatmap over hvilke steder i verden du har bidraget mest.

Nu er det så muligt via OSMRanking at sætte en liste op over bestemte personer (rettere deres OpenStreetMap nickname), man konkurrerer imod. Man kan vælge forskellige kategorier af geografiske objekter, man vil lave konkurrence mod andre i.

Jeg har fredag d. 17. februar sat en konkurrence i gang for de mest aktive af Dansk Cyklist Forbunds OpenStreetMap frivillige.

Hvor du så klikker på en kategori oppe i en kolonne , og ser hvem der har lavet mest der. Der kan fx ses at Kirsten Marager fører helt suverænt med at have lavet 1156 nye bygningspolygoner (siden konkurrencen blev skudt i gang), mens i nye veje “Highway” er det så Krægpøth, der fører med 1454. Andre konkurrencer der er blevet sat op se fx “Russian Building Maniacs” som konkurrerer på hvem laver flest nye bygninger. Tal og data opdateres en gang i døgnet.

Vi har også OSMstats “Countries” – Her kan man så se hvilket land der dagen før har lavet mest samt antal personer der har redigeret i OpenStreetMap.

Tyskland er i den grad det mest aktive OpenStreetMap community målt på antal personer som dagligt bidrager.

Så er der eksempler som kun dækker en begivenhed og tidsrum fx da der blev afholdt “Night of the living maps“, så hvert minut kunne man følge, hvem der havde lavet mest i tidsrummet fra solnedgang til solopgang.

Vi vil helt sikkert se mange flere måder at lave gamification på vedr. dataindsamlinger i de kommende år. Sidste ting er så det misforhold i geografiske crowdsourcing indsamlingsprojekter, at kun 4% er kvinder. Videnskaben har ingen gang nogle gode bud på endnu, hvorfor det forholder sig således. Hvis nogen af læserne af denne blog har noget input vedr. dette forhold vedr. andel af mænd og kvinders deltagelse, så skriv gerne en kommentar.

Jeg kunne nu godt tænke mig at lave Palm Jumeirah i andet design. Intet problem her – OpenStreetMap er netop bygget til at du kan mashuppe deres geodata og så helt uden regning. Jeg skal først hente alle geodata fra OpenStreetMaps API for området. Det gør jeg via en simpel REST søgning, der omkredser området ved Palm Jumeirah . Jeg benytter Wget softwaren til at hente geodata med følgende argument.

wget -O dubai.osm http://api.openstreetmap.org/api/0.6/map?bbox=55.1065,25.096,55.1565,25.1424

Jeg har nu en OpenStreetMap fil (teknisk set bare en XML fil). Jeg skal nu lave noget layout af disse geodata, her benytter jeg mig af den gratis software Mapertive. Mapertive generer layout (engelsk teknisk term er rendering) på baggrund af nogle regler (samme koncept som CSS formatering i webdesign verden) som jeg selv definerer for, hvordan de forskellige geografiske objekter skal se ud.

Når layout ser okay ud – Så kan Mapertive eksportere i GIF,JPG,PNG,GeoTiff og SVG i helt op til 30000×30000 pixels. I nedenstående eksempel har jeg brugt et simpelt layout over Palm Jumeirah.

(Stort format her 2300×2350 px)

Mapertive kan også lave en KML fil, som har geokodet, hvor billedet skal vises henne. Det kan du så fx se i Google Earth (KML fil her)

I Google Earth kan du så ude i venstre menu trække i transparent-slideren og se hvordan dit billede passer med luftfoto eller satellitbillede over samme område. NB Google kan godt være langt bagud vedr. disse luftfoto eller satellitbillede i forhold til dit evt. projekt af lag hen over viser.

Mapertive bruges især til at lave kortlayout af mindre områder, og hvis du skal bruge det til print er det oplagt at benytte. Et almindeligt skærmdump er ofte 96 DPI (eller lavere) og det duer slet ikke til print. Mapertive kan skalere op, så output kan komme over 2000 DPI i raster formaterne af dine billeder. Tommefingerregel siger, at minimum 300 DPI er nødvendigt for kort, der skal vises på et printet medie. Giro d’Italia 2012 har benyttet Mapertive til at lave kort over de forskellige ruter til brug i PDF filer.

Du er stadigvæk velkommen til at smide flere eksempler ind med sære/interessante vejstrukturer fundet i OpenStreetMap.

Hvis du er fra en lille dansk ø, så skal du ikke bryde ud i panik nu. Hjælpen til et dugfrisk opdateret kort kan du sammen med et par stykker fra lokalområdet ordne via OpenStreetMap på en dag. En mindre ø som fx Tunø (4 km2) kan 5-6 stykker opbygge på en dag og i en bedre kvalitet, end du får fra kommercielle kortproducenter, samt at I kan lægge alt muligt ind og bestemmer selv hvad. Hvis øen stadigvæk har en skole, hvad med at inddrage børnene i at lave øens kort? Så turistsæsonen kan starte med det bedste kort som findes over jeres ø og helt gratis at fremstille for jer.

Nu er nogle danske småøer allerede godt kortlagt i OpenStreetMap fx Femø, men der mangler helt sikkert lige nogle turistseværdigheder og nogle ting som kun lokalbefolkningen kender til på Femø.

Mens andre øer er endnu ikke så godt kortlagt i OpenStreetMap fx Agersø som mangler en del søer, skove, mindre veje og turistseværdigheder.

Men selv uden at være lokalkendt på en dansk ø, så kan du hjælpe disse småøer godt på vej hjemme fra lænestolen. Jeg har sat et online regneark op med de 27 småøer, der er medlem af Sammenslutningen af Danske Småøer. Hvis du har lyst til at lave lidt for en ø, så skriv dig på listen. Der er mange flere danske småøer end lige de 27 nævnte, så du er velkommen til at skrive en anden dansk småø på.

Opgaven er så, at kortlægge så meget du kan/orker på øen. Mange småøer har en hjemmeside, hvor et hav af oplysninger kan findes om øen fx butikker, seværdigheder, campingpladser osv. Så prøv at google øens navn og se om ikke der dukker en hjemmeside op. Selvfølgelig er lænestolskortlægning ikke 100% optimalt, i sidste ende er det lige nogen med lokalkendskab, som tjekker og indsætter de sidste manglende ting for at gøre det helt perfekt.

I samme genre inde på land har vi så projekt “Landbygeneratoren“, hvor OpenStreetMap frivillige får tildelt en tilfældig mindre dansk landsby, og skal så på 2-3 timer se, hvor meget de kan nå at kortlægge. Indtil videre er ca. 30 mindre danske landsbyer blevet kortlagt på denne vis.