Medarbejderen spurgte så direkte om “Hvordan Frederikshavn Kommune kunne evt. bidrage til OpenStreetMap projektet?”. Hvortil jeg så svarede/fortalte ham, at kommuner som Stevns, Kolding og København havde frigivet såkaldte vejmidter filer om de enkelte kommuners vejnet. Disse vejmidter filer kan frivillige i OpenStreetMap, så tegne (OpenStreetMap lingo = trace) nye vej ind efter.

Nu har Frederikshavn Kommune også tilsluttet sig samme eksklusive klub som de andre ovenstående kommuner. Frederikshavn Kommunes ca. 7440 km vejnet og ca. 1295 km stinet er frigivet (i en Esri Shapefile) til at indtegne nye veje/stier efter i OpenStreetMap.

Især stinettet er nyttigt oppe i Frederikshavn, da der ikke er så mange OpenStreetMap frivillige i det område, så er det muligt via lænestols kortlægning at hjælpe til. Nu kan alt ikke løses via lænestolen fx kan du ikke 100% vide hvad underlaget for en sti er (grus, sand, jord, brosten osv) med mindre du er godt lokalkendt. Men du kan starte med at indtegne stierne og senere kan andre med bedre lokalkendskab tilføje flere metatags for fx underlag eller andre forhold.

Et eksempel fra Skagens området i OpenStreetMap nu.

Jeg slår nu “Denmark Street Centers” laget til [højre side oppe klik på knappen og vælg det lag] og nu dukker nogle stier (blå farve) fra Frederikshavn Kommune stinet fil op. Så er det bare via forskellige OpenStreetMap redigeringsværktøjer at indtegne de manglende stier i det område.

I skovområder i kommunen er det også et nyttigt at få disse manglende stier ind, da disse ofte ikke kan ses via luftfotolaget fra Fugro.
Se fx Dronninglund Storskov som et godt eksempel.

Hvis du arbejder i en kommune og godt kunne tænke jer at bidrage på samme vis som de ovenstående kommuner, så skal I være mere end velkomne til at kontakte OpenStreetMap. Du kan skrive en kommentar nedenfor eller send mig en mail på “soren.johannessen “AT” gmail.com” og jeg vil kontakte jer.

Det er Peter Brodersen der har stået for at lave Frederikshavn Kommune vejmidter og stier shape filen om til et lag, som kan ses via “Denmark Street Centers“. Nu er det så op til de frivillige at tilføje noget mere indhold baseret på geodata fra Frederikshavn Kommune.

(Billede under en CC BY-SA 2.0 licens.)

Og der sættes fokus på

We try to get a big step in mapping countryside areas

Landområder er som bekendt ikke så tit godt dækket ind i OpenStreetMap, da de fleste frivillige bor i større byer. I Danmark har vi heldigvis et landsdækkende luftfotolag fra Fugro, så en hel del danske landområder kan kortlægges fra lænestolen, men mange ting kan ikke klares 100% fra lænestolen, hvis man ikke er stedkendt fx er en vej ensrettet, højre/venstre sving forbudt og hvad er der af POIs i området.

Nu er det op til de frivillige at evt. arrangere events verden over. Er der evt. nogen firmaer/uddannelsessteder/medier i Københavns området, som vil lægge lokaler og netværk til? Så er der måske basis for at samle nogle frivillige. Det er ikke sikkert at de så kører hele turen igennem til solopgang. Jeg vil godt være medarrangør – så drop en linje til mig. Andre steder i landet kan andre måske sætte nogle events i gang der.

Vedr. kortlægning i landområder i Danmark, så kan man måske hente inspiration i “Landsbygeneratoren” og tage en tilfældig mindre landsby i Danmark og gå i dybden. Eller du kender måske et sommerhusområdet godt, så gå i dybden der.

Hvis man synes, at ideen er super fed, men man kan kun deltage hjemmefra og ikke i så mange timer den dag. Intet problem her, afsæt de timer du kan om aftenen. Hvis du har en kammerat, der har lyst til at lære OpenStreetMap, så inviterer ham/hende hjem og sidemandsoplær vedkommende. På 15 min. kan du nemt lære vedkommende at indtegne simple geografiske objekter som skove, søer og marker.

Der er lavet et fælles tag (emneord) for “Night of the living maps”, og det er #notlm. Dette bruges på selve dagen når du gemmer dit arbejde “Changesets” i den korte beskeddialogboks, som altid dukker op. Derved kan det spores, hvor der blev kortlagt og hvor mange der deltog verden over. Der er sikkert nogen, der laver fede visualiseringer på baggrund af dette.

Så husk som frivillig i OpenStreetMap 7. februar 2012 at kortlægge lidt i landområderne, hvad enten du kun har 1 time eller hele natten tilrådighed. Spred gerne infomation om denne begivenhed.

Og så kan du her tilsidst gense “OpenStreetMap: A Year of Edits 2011″ videoen.

Nogle af hovedargumenterne for at skifte finder vi i det følgende

With other map providers, the map looks how the provider wants it to look. You might be able to do a bit of rudimentary recolouring. But it’s still their style of map, not yours.

With OpenStreetMap, you’re in control. Turning the data into tiles can be done any way you like. Want to emphasise cycle routes and play down motorways? No problem. (Most other maps don’t even have cycle routes.) [...]Most commercial providers just do streets. OpenStreetMap might have “street” in the name, but we do much more. Natural features, bus routes, footpaths and cycleways, administrative boundaries, shops, rivers and canals… you name it.

Commercial providers also only update their data every month, if you’re lucky. New roads and buildings can be missing from their datasets long after they’ve opened. OpenStreetMap data is constantly updated, and you can get those updates every day, every hour or even every minute if you want.

All this is contributed by our volunteers (over 500,000 signed up so far, and growing every day) – the people who really know about their area. That’s why OpenStreetMap often shows new developments before any commercial provider.

Hvor “you’re in control” er klart det vigtigste argument, da du til enhver tid har direkte adgang til selve rå geodata. Tanken om universelle ens kort er forlængst død, der findes ingen kort der tilfredsstiller alle på engang.

Tænk fx på en familie på bilferie og så en familie på cykelferie. Det er vidt forskellige kort, de ønsker at have med (om det er på GPSer, Smartphone eller i papirform er ligegyldigt) på ferien. Med OpenStreetMap kan du målrette meget bedre i form af layout og hvad du ønsker skal præsenteres for slutbrugerne. Samtidigt er det helt gratis at benytte OpenStreetMaps geodata og der findes et hav af open source teknologier, der hjælper dig godt på vej. Resten er så op til din fantasi at skabe noget.

Først video viser hele London området. Tip – klik på knappen i videoen for at se stort format.

Anden video går tæt ind på området omkring Soho. Soho er det område i London, der sendes flest geotagget tweets fra folks Twitter konti. Dermed vises Soho som et kæmpe bjerg. Det er en slags DEM (digital elevation model) baseret på virtuelle klynger af geodata og ikke baseret på den virkelig verdens fysik.

Nogen, der er friske på at lave en Københavner version? Det er virkelig blærerøvs visualiseringer CASA tit disker op med, men på den gode fede måde.

Via Digital Urban.

I videoen vises også Jalalagood Geek Squads undervisning af universitetsstuderende i Jalalabad. Bemærk inde i videoen vises et før-kort og efter-kort af Jalalabad som meget godt illustrerer VGIs (Volunteered geographic information) styrke.

Der hersker ingen tvivl om, at OpenStreetMaps platform har gjort det muligt for områder rundt omkring i verden, der har aldrig har været på et digitalt kort eller meget ringe dækket af statslige/kommercielle korttjenester, at nu kan disse områder komme på et kort. Og der bruges kun simple metoder og billige teknologier, som enhver kan lære at bruge. Videoen viser også tydeligt at det er ikke teknologi der mangler rundt omkring i verden, men derimod mennesker der sætter ting i gang og får digitaliseret lokalbefolkningers tavse geografiske viden ind i OpenStreetMaps database.

Din tavse geografiske viden om dit lokalområde i Danmark er OpenStreetMap naturligvis også interesseret i. Få den viden digitaliseret ved at blive frivillig i OpenStreetMap. Se/læs hvad der er muligt at kortlægge i dybden i mit indlæg “Showroom OpenStreetMap Danmark“

Vi kan lige se på 5 gode danske steder i dette indlæg.

Zoologisk Have i København. Læg mærke til at man kan se hvor de forskellige dyr befinder sig i haven (direkte link her)

Harte Skov. Masser af stier samt at inde i skoven kan man tillige se brandbælterne. (direkte link her)

Æbelø. Masser af stier (tillige navngivet), naturobjekter som skov, mose, enge (direkte link her)

Frederiksundsmotorvejen ved Ejby. Den første etape af den nye motorvej klar ved Ejby, læg mærke til gangbroen over motorvejen samt alle de andre små detaljer. OpenStreetMap er næsten altid klar samme dag, når større vejanlæg som motorveje bliver indviet for offentligheden, hvilket i den grad giver baghjul til andre kortproducenter, som tidsmæssigt er mange flere måneder bagud, end hvad OpenStreetMap kan præstere (læs fx 1, 2). Prøv evt. også at bevæge dig hen mod Vestskoven i samme område og se mange flere stier i der (direkte link her).

Transformatorstation ved Møsvrå. Se el-ledninger, master o.lign. i området. Dette er taget med som eksempel på at OpenStreetMap kan bruges til hvilken som helst geografisk kortlægning. Der er ingen regler for hvad der er relevant eller ikke relevant. Det eneste krav er at objektet findes i virkeligheden. Denne regel gør også at de frivillige selv bestemmer, hvad de har lyst til at kortlægge. Der er ingen overordnet styring og nogen der bestemmer over dig med, at først gør vi A og så gør vi B. (direkte link her)

Nu har du set forskellige eksempler på, hvad der er muligt via frivilligt geografisk crowdsourcing. Nu er Danmark ikke endnu alle steder lige så godt kortlagt. Her kan du være med til at skabe en forskel, der gør en forskel ved at blive frivillig i OpenStreetMap. Du kan måske starte med i en lille dansk landsby og kortlæg alt. Læs fx mit indlæg om landsby kortlægning. Eller hvis du kun er interesseret i kortlægning af sportsfaciliteter i Danmark eller andre bestemte ting, er du selvfølgelig også velkommen. Ethvert bidrag tæller og gør OpenStreetMap mere værdifuldt.

Vi prøver med OpenStreetMap, fordi det ser ud til, at vi måske kan overføre vores eksisterende kode forholdsvist nemt,” fortæller Bjarne Siewertsen, men han er godt klar over, at han kommer til at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi er godt klar over, at det ikke er lige så godt som Google Maps. Når vi kigger på det, kan vi godt se, at det ikke er lige så detaljeret. Og nogen steder er det overhovedet ikke detaljeret.

Jeg har forgæves prøvet at kontakte DMI for en nærmere uddybning af hvilke steder DMI her tænker på. OpenStreetMap har masser af hvide pletter især i landområder (ingen større hemmelighed) verden over , men snakker vi storbyer og turiststeder globalt, mener jeg at OpenStreetMap er lige så godt dækkende som Google Maps og mange steder meget bedre og i højere kvalitet (målt på antallet af geografiske objekter) Der er opstået en sejlivet myte vedr. Google Maps om, at de er verdensdækkende med hensyn til at have et globalt vejkort. Det er meget langt fra tilfældet og virkeligheden anno 2012.

Lad os tage et par eksempler med GeoFabriks Map Compare værktøj – Første eksempel er byen Sochi, hvor der skal være Vinter-OL 2014 (link til interaktivt kort her).

Venstre side er OpenStreetMap og højre side er Google Maps. Der er ikke ret meget indhold på Google Maps i forhold til hvad OpenStreetMap har.

Andet eksempel er Gaza (link til interaktivt kort her).

Igen ser vi ikke ret mange veje og geografiske objekter i Google Maps over Gaza området.

Tredje og sidste eksempel, hvor vi ser på ekstrem kortlægning. Det er fra “Mindesmærket over Europas myrdede jøder” i Berlin (link til interaktivt kort her).

Bemærk på OpenStreetMap at hver eneste betonklods fra mindesmærket er blevet indtegnet. (Et eksempel mere og fra London hvor du læse om OL byen som allerede er fuldt kortlagt i OpenStreetMap, men ikke er blevet det i Google Maps endnu).

Google er godt klar over selv, at de ikke er verdensdækkende. Google har derfor i 2008 søsat Google Map Maker, hvor folk så skal crowdsource veje, butikker og andre geografiske objekter ind for dem. Google startede med 8 lande og har nu ca. 180 lande, hvor dette er muligt. Kun USA og Canada er de eneste vestlige lande (endnu), hvor det er muligt at benytte Google Map Maker. Men, der er en stor forskel, brugerne får ikke lov til at trække geodata ud igen fra Google og så benytte til hvad som helst. De indsamlede geodata rettigheder tilfalder Google. I OpenStreetMap er alle geodata til enhver tid frie og gratis at benytte for enhver der nu måtte have brug for dette.

Nu venter jeg spændt på, at DMI melder ud hvilke steder i verden, at de mener at Google Maps totalt udkonkurrerer OpenStreetMap mht. mængden af geografiske data.

Og imens jeg har skrevet denne artikel er OpenStreetMap vokset med ca. 12.500 nye geografiske objekter verden over samt blevet tilføjet ca. 1100 km nye vejsegmenter.

Mange af disse stier kræver et solidt lokalkendskab samt ofte kan du ikke se dem fra fotoluftlaget fra Fugro i fx de store plantageområder, som findes i Thisted. Thisted har også en kompleks sammensætning af natur med strande, hedeområder, skov, plantager, moser, søer og landbrugsområder.

(Foto – strand og hedeområde i Thisted set fra Fugro)

For at sætte skub i OpenStreetMap kortlægning med hjælp af lokale personer i Thisted Kommune arrangerede Bo Bredal Immersen fra Nationalpark Thy et gratis kursus for borgere i Thisted Kommune. 10 nysgerrige personer tilmeldte sig og valgte at bruge en hel lørdag på. De basale ting i OpenStreetMap blev lært/gennemgået. Det var ting som indsættelse af POIs (butikker, værtshuse osv.), veje (stier, markveje, skovveje osv.) og områder (hede, strand, søer, osv.).

En af de ting vi har fundet (lært) meget vigtigt på diverse OpenStreetMap kurser er, at vise at de geografiske objekter går hurtigt live. Så når kursisterne har gemt noget, de har lavet og så dernæst bede dem om at kigge på OpenStreetMap (Mapnik her, da det konstant bliver opdateret af OSMs database) efter et stykke tid. Det giver en vis dopamin effekt blandt kursisterne, at de hurtigt og direkte kan aflæse på OpenStreetMap effekten af deres arbejde.

Der blev gået godt til den med landområde kortlægning fx blev hele stranden fra Nørre Vorupør op til Lildstrand kortlagt, mindst 50 skovområder blev lagt ind, 10 søer osv. på kursusdagen. Hvis det tempo kan holdes af kursisterne vinteren og foråret igennem, så er det et helt nyt Thisted Kommune, vi vil se til sommer på OpenStreetMap.

Flere af kursisterne var også godt inde i alt det her med GPX filer på deres GPS’ere. En havde sågar en GPX fil (fra en cykeltur) med og fik indtegnet lidt stier fra Nationalpark Thy ind på OpenStreetMap.

Så alt i alt var kurssus en succes og udbytterig dag for kursisterne (feedback fra dem selv), som blev stillet på benene og gjort muligt af Nationalpark Thy. Fik jeg fortalt at halvdelen af kursisterne var ældre personer? som med stor iver og lærelyst kastede sig ud i emnet. Jeg nævner dette for at punktere myten om at OpenStreetMap kun er for hardcore GIS-nørder, enhver uanset aldersgruppe og som der kan lidt engelsk og betjene en computer kan lære det basale i OpenStreetMap.

Beslægtet artikel vedr. kortlægning i landområder læs mit indlæg om “Landbysgeneratoren”

Nu er det et større projekt for de danske OpenStreetMap frivillige at gennemgå alle disse 110.000 vejnavne. Mit bud og fornemmelse er, at OpenStreetMap frivillige vil nemt kunne finde over 4.000 problematiske officielle vejnavne fra det offentlige. Nu kræver det ofte et vist solidt lokalkendskab for at afgøre om fx Sdr. Møllevej, er det så “Sønder Møllevej” eller “Søndre Møllevej”?

Andre er dybt problematiske og direkte forkert stavet fx jeg opdagede et vejnavn i OASK (Officielle Standard Adresser og Koordinater) der hed “Skæv Overdrevsvej” – Hvor mon det var og er der en by der hedder Skæv i Danmark? tænkte jeg.
Jeg tjekkede ud, hvad vejen var blevet navngivet i OpenStreetMap – Her fandt jeg, at den hed “Skævinge Overdrevsvej“, hvilket giver meget mere mening, da vejen befinder sig lige uden for byen Skævinge i Nordsjælland.

Hvis vi ser på Kort & Matrikelstyrelsen digitale kort – Så hedder den her “Skæv Overdrevsvej”.

En tur på Google Maps også her hedder den “Skæv Overdrevsvej“.

Nu var det så heldigt at Google Street View bilen havde været forbi, og her kan vi så se, at vejskiltet siger “Skævinge Overdrevsvej“.

Vi kan vist godt vedtage, at vejen hedder “Skævinge Overdrevsvej”. Tænk, hvis skiltefabrikanten havde leveret samt opsat et skilt med teksten “Skæv Overdrevsvej” – Jeg gætter på, at Hillerød Kommune hurtigt ville få borgere fra Skævinge i telefonrøret med klager.

Vil dette prestige projekt så blive færdigt i 2012? – Det er ikke til at forudse, men da vejnettet pt. er dækket ind med 99,47 % – Så kan det godt tænkes, at måske 20 frivillige lige bruger et par timer i år på dette projekt. Men endnu bedre, er det så kommunerne kommer i gang med at få rettet til korrekt retstavning. Derved er det de andre kortjenester som KMS, Krak, Google Maps osv. som i deres tiles på kort skal ændre vejnavnene.

Jeg kan fortælle, at der vist ikke skulle være flere veje i OpenStreetMap pt. som bruger “Dr. XX” forkortelsen, men i stedet for skriver “Dronning XX” eller “Doktor XX” for gaden/vejen. Det kan ingen af de andre online digitale kort prale af.

(Venstre side er OSAK vejnavnet og højre side er OpenStreetMap vejnavnet i ovenstående billede)

Fakta globalt om OpenStreetMap (som det ser ud nu) – Hver eneste dag bliver der tilføjet ca. 1,3 millioner nye punkter (OSM-lingo = nodes) i OpenStreetMaps database. Hver eneste dag bliver der tilføjet ca. 150.000 nye veje/polygoner verden over. Det er ubetinget verdens største geo-crowdsourcing projekt, hvor alle geodata er udgivet frit til enhver der måtte ønske at bruge disse geodata.

Skal du også være en del af en global succes i 2012? Bliv frivillig i OpenStreetMap, og tilføj projektet alt hvad du ved og kender til fra dit eget nærområde. Er din frisør, værtshus, kiosk, cafe, sportshal, supermarked osv. med på kortet? Du kan bidrage med dette.

Her har forfatterne kigget på OpenStreetMap kontra TomTom (tidligere TeleAtlas) dækning i Tyskland. Undersøgelsens sidste geodata fra OpenStreetMap er fra juni 2011.

Nøgletal og konklusioner fra artiklen : TomTom fører med 9% (endnu) mere vejdækning målt på vejnettet til biler. Men her skal lige nævnes, at i tyske storbyer er OpenStreetMap ofte foran med over 20% mere vejnet til biler. Det er de tyske landområder, der trækker ned.

Det er OpenStreetMaps klassiske problemstilling verden over med de frivilliges demografi, at de fleste frivillige bor i byområder. Det afspejler dermed også, hvor der er blevet kortlagt mest indhold i OpenStreetMap.

OPDATERING 3. januar – forfatterne til artiklen har beregnet at i sensommeren 2012 (alt andet lige) vil OpenStreetMap overhale TomTom vedr. et rutenet til biler i hele Tyskland.

Kigger vi på stinettet for hele Tyskland til folk til fods, så er OpenStreetMap foran med 31% mere stinets dækning end TomTom. I Tyskland bor ca. 27% af befolkningen i landområder, og hvis man kunne tiltrække mange flere frivillige fra disse områder, så ville stinettet i den grad rykke fra TomTom og andre kommercielle kortproducenter (såfremt de ikke begynder at fokusere på dette område tillige). Det er ikke utænkeligt, at stinettet i OpenStreeetMap Tyskland vil kunne nå op på flere hundrede procent forspring på dette område.

Hvad så med Danmark i forhold til Tyskland? OpenStreetMap Danmark er kommet ganske pænt med i 2011 vedr. vejnettet til biler, vi har bevæget os fra ca. 72% i starten af januar 2011 til nu ca. 99,09 % (se interaktiv daglig graf her) målt på 500 meters niveau.

Faktisk vil jeg nu hævde, at vi nu er meget bedre dækket ind vedr. det almindelige vejnet til biler end Tyskland. I 2012 uden at kigge dybt ind i krystalkugler og svinge penduler over kaffegrums vil OpenStreetMap Danmark især få en vækst i stinettet. Masser af småstier som smutveje i byer samt stier ved skove og strande vil være i vækstfokus i 2012, når nu vejnettet i Danmark er som godt 100% kortlagt. Det er det næste logiske skridt de fleste danske frivillige vil gøre i 2012 i mine øjne.

Men Danmark har også by- og land problematikken. Her har Dansk Cyklist Forbund (DCF) via deres “Vores Kort” projekt valgt at tilbyde kurser for deres medlemmer, som kommer fra landområder. Derved kan også landområder få mere kortlægning og indhold. Læs fx interview med DCF medlem Kristian Krægpøth fra Ringe på Fyn, som har kortlagt en ret kraftigt del af Fyns området i OpenStreetMap.

Der er ingen som aner, hvor stort hele det danske stinet er. OpenStreetMap er det bedste og nemmeste værktøj i de kommende år for at undersøge og komme til bunds i dette spørgsmål. Det kræver selvfølgelig, at OpenStreetMap projektet får rekrutteret mange flere folk og meget gerne fra landområderne. For landkommuner er den bedste taktik vedr. en undersøgelse af hele deres stinet faktisk, at begynde at afholde kurser i OpenStreetMap. 20 mennesker med stort lokalkendskab og som har fået undervisning i OpenStreetMap kan udrette en hel del. Landkommunerne kan så trække OpenStreetMap geodata ud og så sammenligne med hvad de har i deres GIS.

Københavns Kommune har faktisk gjort dette og har ad den vej fundet stier som OpenStreetMap havde med, men som ikke var i Københavns GIS system. Og selvfølgelig den anden vej rundt.

Så er der kun at sige godt nytår herfra og må vektorkraften være med dig i 2012.

Har dronning Margrethe fået nyt sommerhus? #osmsjov http://osm.org/go/0NXpeVsJK–

Hvor der så er et link i beskeden til et sjovt, underfundigt og sært navn på en bygning fra Danmark, der er blevet kortlagt i OpenStreetMap. For at følge med i den kommende tid af, hvad der kommer/bliver fundet af nye steder, så benyttes #osmsjov som hashtag. Du kan også følge mig på Twitter under navnet “@neogeografen“.

Mit ovenstående eksempel fører til en bygning, der hedder Daisy Hill som ligger oppe ved Espergærde.

Du kan også deltage i denne geotainment leg på Twitter. Så send en besked ud med hashtag #osmsjov og så det direkte OpenStreetMap link til stedet. Jeg vil så på et tidspunkt samle alle indsendt bidrag sammen og visualisere. Så kan du finde stedet og evt. til næste sommer tage fotos af dig selv foran et af disse sjove, underfundige og sære bygningsnavne.

Jeg faldt i snak med en ældre kvindelig cyklist, som ikke var lokalkendt i området, som også havde hørt/læst om dette her nye havnebad. Hun havde været inde på Koralbadets hjemmeside. Kortet der havde sendt hende helt galt på den. (Se prikken i billedet nedenfor, denne er angivet værende Koralbadet i nedenstående Google Maps). Hun havde brugt 10. min. på at køre rundt inde blandt boligblokkene for at lede efter Koralbadet uden noget held, før hun havde spurgt om vej af en lokal.

Nu kan Koralbadets hjemmeside lige skifte deres kort ud med et OpenStreetMap. Dette gøres lige så nemt som med Google Maps ved, at du får en stump HTML kode til at indlejre på din egen hjemmeside. Hvis du/I åbner et eller andet nyt fx museum, vandrehjem, supermarked, tøjbutik , cykelbutik osv. så kan du selv tilføje jer i OpenStreetMaps database og dermed blive vist online meget hurtigere end kommercielle kort kan gøre det (hvis I overhovedet nogensinde bliver lagt ind der).

Derudover skal I tænke på at allerede over 100 apps til smartphones samt Garmin baserede kort benytter sig af OpenStreetMap geodata. I bliver dermed spredt ud flere steder og folk har flere muligheder for at finde jer. Så de maks 15 min. det tager at indsætte jer på OpenStreetMap med oplysninger om navn, adresse, åbningstider osv. er givet godt ud. Plus det er jo helt gratis at registre sig i OpenStreetMap.

Her har Jonas Häggqvist sat værktøjet “Address node fixmes” op. Jeg vælger i kommunemenuen Næstved Kommune. Vi tager “Ny Præstøvej 90″ som case. En frivillig fra OpenStreetMap har opdaget en fejl ved dette husnummer.

Ude til højre klikker jeg på “Geoservicen” (webservice fra det offentlige) linket (NB kan godt tage lidt tid at indlæse). Jeg får nu et Google Maps kort frem med alle husnumre på “Ny Præstøvej” i Næstved Kommune. Og her ses, at husnummer 90 befinder sig langt væk fra alle de andre. Husnumrets geokoordinater er blevet placeret midt i Karrebæksminde Bugt og tydeligvis helt forkert. Hvilket er problematisk, hvis man har et GPS system, der baserer sig på koordinaterne fra OSAK og så blive ledt frem til denne her adresse. Mit ovennævnte eksempel vil give en ret sjov omvej af dimensioner.

Hvordan kan værktøjet så finde disse her fejl som OpenStreetMap frivillige finder? – Hvis vi i stedet for klikker på “OSM” linket for Ny Præstøvej 90. Så kan vi se, at Niels Elgaard Larsen den 1. december 2011 har været inde og angive denne fejl.

I tagget “ois:fixme = wrong coordinates” har han angivet, at det er en fejl. I tagget “osak:revision = 2007-02-08T12:00:00“[NB tidsstempel kommer fra det offentlige, og er ikke lavet af OpenStreetMap] kan vi se at denne fejl mindst må have været inden i systemet i over 4 år uden at fejlen er blevet opdaget/rettet. Bemærk, at OpenStreetMap får adressepunkter fra Geoservicen (som bliver opdateret ca. 4 gange årligt), så en fejl kan godt være blevet rettet af en kommune i mellemtiden.

Værktøjet “Address node fixmes” henter i OpenStreetMap disse “ois:fixme = XX” (OIS = Den Offentlige Informationsserver) tags og udstiller dem så. Der er i skrivende stund fundet flere hundrede offentlige adressepunkter af OpenStreetMap frivillige, som virker mistænkeligt langt væk fra alle de andre adresser på en vej. Det er så det store håb fra OpenStreetMap Danmark samfundets side, at kommunerne lige går ind og ser om de skulle have nogle fejl af denne type via dette her værktøj. Dernæst selvfølgelig at få dem rettet.

OPDATERING kl. 18:50. Jonas Häggqvist minder mig om at “Address node fixmes” værktøjet også søger efter tagget “fixme=XX”. Tagget “fixme=XX” bruges internt blandt OpenStreetMap frivillige til at gøre opmærksom på et problem og der kan så skrives en lille tekst. Det kan fx være at den frivillige er i tvivl hvordan et bestemt geografisk objekt skal tagges, eller i tvivl om et bestemt sted findes mere osv. Andre frivillige, der har bedre lokalkendskab kan så rette og løse problemet.

Vis stort kort

Det japanske OpenStreetMap Community mener selv at ca. 20 % af alt arbejde skulle laves om efter tsunamien. Veje og bygninger som ikke fandtes mere skulle slettes. Veje der er midlertidige lukket skulle ændres status på osv. Hvis vi tænkte os at noget lignende i Danmark skete ville det betyde at over 125.000 geografiske objekter skulle ændres i OpenStreet Map for Danmarks vedkommende. Og det er mange mange mandskabstimer for frivillige skulle jeg hilse og sige.

NB – indtil videre er det vejmidten for cykler i København der vises, men vejmidten for biler er på vej i nær fremtid. Det vil sige, at veje fra disse kommuner bliver vist hen over OpenStreetMap som et lag. Man kan derved sammenligne, hvad OpenStreetMap har indtegnet af veje og hvad kommunerne har indtegnet i samme område. Derved kan man få et indblik i hvad OpenStreetMap mangler og hvad en kommune ikke har indtegnet af veje/stier i det samme område.

Vi kan fx dykke ned i Kolding by ved Bekkasinvej/Duevej (se billede nedenfor)

De tynde sorte streger hen over OpenStreetMap er vejmidten fra Kolding Kommmune. Man ser en lille vej på OpenStreetMap, der ingen streg har, det betyder at Kolding Kommune ikke har den vej med i deres systemer. Eller er vejmidte data OpenStreetMap har fået lidt gamle. Vi kan lige se i OpenStreetMap editor Potlatch 2 om, det nu er rigtigt, at der skal være en vej der (se billede nedenfor).

Ifølge Bing luftfoto fra 2008 findes der altså en vej, som en OpenStreetMap frivillig har lagt ind der. Bevæger vi os udenfor Kolding by til landsbyen Agtrup ved vejen Engløkke så er der to tynde streger, men OpenStreetMap har ingen veje der (se billede nedenfor).

Dette betyder, at Kolding Kommune har registret nogle veje der, men OpenStreetMap har ikke. For at være sikker åbner vi igen OpenStreetMap editor Potlatch 2 for et tjek. (se billede nedenfor)

Vi ser nu i Fugro 2005 luftfoto, at der er to manglende veje som OpenStreetMap ikke har med. Nu jeg så er der inde bliver disse to veje lige tilføjet. OpenStreetMap er hermed så blevet værdiberiget af offentlige data med to stk. nye veje. Kolding Kommune kan så den anden vej kigge på, hvad OpenStreetMap har, men som ikke er registret af kommunen endnu.

Hvis vi nu tænker os de sidste 95 kommuner af landets frigiver deres vejmidter geodata som de ovennævnte 3 kommuner, så kunne OpenStreetMap frivillige få et indblik i hvad de evt. mangler og hvor henne. Min fornemmelse er at især indkørsler ned til fx gårde OpenStreetMap mangler. Landets 98 kommuner kan så den anden vej trække veje geodata ud fra OpenStreetMap og så af den vej se og evt. bruge OpenStreetMap geodata for hvad de mangler. Som alting i OpenStreetMap regi, så er kortlægning af lokalkendte det optimale, så vejmidter brug udføres bedst af folk i lokalområderne. Det er ikke nødvendigvis altid korrekte geodata, vi får fra det offentlige og lokalkendte personer er de bedste til at afgøre sådanne situationer og kvaliteten.

Hvis du arbejder i en kommune og synes, at jeres vejmidter geodata, vil I også gerne frigive. Så første tips er at oprette en hjemmeside, smid jeres data (gerne i ESRI shapefile og WGS84 koordinatsystem) ud der som et download link. Dernæst angiv fx at jeres data er udgivet under “Åben offentlig datalicens“, derved kan OpenStreetMap tilføje jeres vejmidter til “Denmark Street Centers” værktøjet. Tilsidst kontakt så OpenStreetMap (fx via mailing listen Talk-DK) eller skriv webadressen i kommentarfeltet nedenfor. Jeg vil så sørge for at formidle tingene videre til Peter Brodersen og Jonas Häggqvist, som står for den tekniske del af vejmidter laget i OpenStreetMap.

Andre måder kommuner kan sætte deres geodata i spil, så tag et kig på mine artikler.

• Sæt din kommunes luftofoto i spil
• Anden omgang af masseimport fra Kolding området

Den seneste uges tid er flere hundrede af Kolding Kommunes polygoner over skove, søer, moser, enge, hedeområder og strandenge blevet importeret til OpenStreetMaps database. Derudover er linjerne til forskellige vandløb i Kolding tillige blevet importeret. Til tjek og kvalitetssikring af disse geodata har Jens fået hjælp af Erik Hartwell (medlem af Dansk Cyklist Forbunds OpenStreetMap korps og har lokalkendskab til området) til lige at kigge på nogle af de importeret polygoner.

Og jo det sparer tid at masseimportere, men forudsat at kvaliteten af geodata er høj. Dårlig kvalitet bør ikke importeres i OpenStreetMap, så derfor kræver en evt. geodata import en god forberedelse og stikprøver før man iværksætter en masseimport.

Kolding Kommune har også leveret geodata om deres 395 busstoppesteder. Her kan endvidere få oplyst om der findes en bænk, skur samt om busstoppestedet er oplyst (se billede nedenfor – direkte link til POI her).

Kolding Kommune kan betragtes som et forsøgslaboratorium for hvad der er muligt for kommunerne i forbindelse med at sætte deres geodata i spil samt hvor de evt. kan bruges.

Der er blevet sat en dansk kommune data wiki op, hvor du kan kan se hvad de forskellige kommuner indtil videre har bidraget med af forskellige datasæt. Denne liste skulle da gerne vokse med tiden samt med endnu flere kommuner. Arbejder du i en kommune, kan du da hente inspiration til hvilke slags data din kommune evt. kan frigive under en fri licens. Måske det kan bruges af OpenStreetMap.

Læs hele historien hos The Guardian

En ansat fra Frederikshavn Kommune havde taget hele turen ned til Vejle i embedsmand medfør. Den ansatte ville se og høre ved selvsyn, hvad Frederikshavn Kommune evt. kunne bidrage med af geodata til OpenStreetMap. Vi viste ham Stevns Kommunes GIS afdeling hjemmeside og hvordan kommunens luftfoto bliver brugt i OpenStreetMap. Det tror jeg gav ham et godt fundament og idekatalog med hjem, og som kan præsenteres for resten af ansvarlige i Frederikshavn Kommune. Og som altid vedr. geodatadonationer nævner jeg “Husk det skal være frigivet under en fri licens” – Hvor fx den “Åben offentlig datalicens” kan bruges til dette formål.

Majbritt Thomsen fra VisitVejle, som også deltog i et kursus i Århus i sommers, havde i løbet af sommeren/efteråret fået nogle folk ud at cykle 15 forskellige turistruter fra Vejle egnen igennem. Efter 5. min. intro i at uploade GPX tracks til OpenStreetMap var hun godt selvkørende i den disciplin. Disse GPX filer skal bruges som baggrundsmateriale til at lave de endelige ruter (relationer) i OpenStreetMap. Et kursist lovede så VisitVejle at hjælpe til i løbet af vinteren med at få disse ruter lagt ind.

Undervisningsdagen gik godt og et nyt kuld folkekartografer er nu sluppet løs på OpenStreetMap. Mit introduktionsslideshow fra dagen kan ses nedenfor.

(Stor version af slideshow kan ses her)

Du vil nu kunne se hvad Københavns Kommune har af vejnet (alm. veje og stier) og hvad OpenStreetMap har. Dette angives ved forskellige farver – Klik evt. i højre side på “Signaturforklaring” knappen for en forklaring.

Lad os tage et par eksempler. Ude ved Kløvermarksvej på Amager har OpenStreetMap to veje, der fører ind til en parkeringsplads, men den har Københavns Kommune ikke med.

Som dobbelttjek, så kigger vi i OpenStreetMap Potlatch 2 værktøjet. Fra Bing 2008 kortlaget ses tydeligt disse to veje ved parkeringspladsen.

Lige over på den anden side af Kløvermarksvej, så er der en vej som OpenStreetMap ikke har med (Jeg har optegnet den nu).

Bevæger vi os hen mod Christianhavns Vold, så vil vi se at Københavns Kommune ikke har stinettet med der, mens det kan ses på OpenStreetMap. Nu skal vi ikke trække “Det er også for dårligt” kortet frem, da Christianshavn Vold hører under Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, og dermed er uden for Københavns Kommunes GIS afdelings resortområde. Det samme gør sig gældende for flere steder i København fx Kongens Have.

Her har vi så et godt eksempel på at offentlige myndigheder og OpenStreetMap kan bruge hinanden. Københavns Kommune kan måske opdage/se nye stier, de ikke har i deres system endnu, og OpenStreetMap kan så se, hvor de mangler at kortlægge. Desuden kan Københavns Kommune lige hurtigt trække fx stier fra Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme områder ind fra OpenStreetMap og bruge. Selvfølgelig, såfremt det bliver brugt til et eller andet lige at angive OpenStreetMap som kilden.

Desuden får OpenStreetMap også et indblik i, hvordan et vejsystem er opbygget i offentlig regi i forhold til OpenStreetMap. Jeg kan bl.a. udlede, at de små veje, som vi finder på parkeringspladser ikke bruges af Københavns Kommune som en del af vejnettet. Vi kortlægger dem i OpenStreetMap, da disse kan fx være til stor nytte, hvis man er til fods. Det er ofte en smutvej lige at gå hen over en parkeringsplads. Rutevejledningsalgoritmer for folk til fods kan indbygge disse veje (hvis de ikke er privat område). Meget kortproduktion er jo centreret om bilen og dens bevægelser rundt i et vejnet. Mens stier ofte er meget nedprioriteret emne. Netop et område, som stier er OpenStreetMap meget fokuseret på i store byer (se tysk undersøgelse fra 2010) og slår tit og ofte kommercielle kortproducenter på det område.

Hvis du arbejder i en kommune, så kunne I prøve at gøre som Københavns Kommune har gjort. Det kunne være I får en ny indsigt og opdager stier etc, som I ellers ikke ville have opdaget. Og til sidst en stor tak og ros til Københavns Kommune for at have lagt tingene frem online, og ikke gemt væk i en skrivebordsrapport.