Koralbadet ved Sluseholmen nu med på OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 124). København fik endnu et havnebad i fredags. Her åbnede Koralbadet nede ved Sluseholmen i København. Så det var oplagt at lørdagscykelturen gik forbi Koralbadet for at få dette havnebad med i OpenStreetMap. Ved selvsyn og en rundtur på badebroerne (jeg skulle ikke nyde noget af at måle dybden på de tre bassiner i denne omgang) samt en omgang kortlægning er Koralbadet nu synligt på et digitalt kort. Hermed er OpenStreetMap det første onlinekort i verden, der kan vise folk vej og frem til Koralbadet.

Jeg faldt i snak med en ældre kvindelig cyklist, som ikke var lokalkendt i området, som også havde hørt/læst om dette her nye havnebad. Hun havde været inde på Koralbadets hjemmeside. Kortet der havde sendt hende helt galt på den. (Se prikken i billedet nedenfor, denne er angivet værende Koralbadet i nedenstående Google Maps). Hun havde brugt 10. min. på at køre rundt inde blandt boligblokkene for at lede efter Koralbadet uden noget held, før hun havde spurgt om vej af en lokal.

Nu kan Koralbadets hjemmeside lige skifte deres kort ud med et OpenStreetMap. Dette gøres lige så nemt som med Google Maps ved, at du får en stump HTML kode til at indlejre på din egen hjemmeside. Hvis du/I åbner et eller andet nyt fx museum, vandrehjem, supermarked, tøjbutik , cykelbutik osv. så kan du selv tilføje jer i OpenStreetMaps database og dermed blive vist online meget hurtigere end kommercielle kort kan gøre det (hvis I overhovedet nogensinde bliver lagt ind der).

Derudover skal I tænke på at allerede over 100 apps til smartphones samt Garmin baserede kort benytter sig af OpenStreetMap geodata. I bliver dermed spredt ud flere steder og folk har flere muligheder for at finde jer. Så de maks 15 min. det tager at indsætte jer på OpenStreetMap med oplysninger om navn, adresse, åbningstider osv. er givet godt ud. Plus det er jo helt gratis at registre sig i OpenStreetMap.

For langt ude på havet ligger Ny Præstøvej 90

(Artikelserie Dit og mit kort, 123). Jeg har før skrevet om det crowdsourcing projekt i OpenStreetMap regi som kvalitetstjekker stavemåder af vejnavneog adresseklynger (mange husnumre i det samme geografiske punkt) af de offentlige adressedata fra OSAK. Nu mangler vi at se på det crowdsourcing projekt som OpenStreetMap Danmark udfører på fejlagtige placeret adresser, som befinder sig langt væk fra de andre adresser på en given vej.

Her har Jonas Häggqvist sat værktøjet “Address node fixmes” op. Jeg vælger i kommunemenuen Næstved Kommune. Vi tager “Ny Præstøvej 90″ som case. En frivillig fra OpenStreetMap har opdaget en fejl ved dette husnummer.

Ude til højre klikker jeg på “Geoservicen” (webservice fra det offentlige) linket (NB kan godt tage lidt tid at indlæse). Jeg får nu et Google Maps kort frem med alle husnumre på “Ny Præstøvej” i Næstved Kommune. Og her ses, at husnummer 90 befinder sig langt væk fra alle de andre. Husnumrets geokoordinater er blevet placeret midt i Karrebæksminde Bugt og tydeligvis helt forkert. Hvilket er problematisk, hvis man har et GPS system, der baserer sig på koordinaterne fra OSAK og så blive ledt frem til denne her adresse. Mit ovennævnte eksempel vil give en ret sjov omvej af dimensioner.

Hvordan kan værktøjet så finde disse her fejl som OpenStreetMap frivillige finder? – Hvis vi i stedet for klikker på “OSM” linket for Ny Præstøvej 90. Så kan vi se, at Niels Elgaard Larsen den 1. december 2011 har været inde og angive denne fejl.

I tagget “ois:fixme = wrong coordinates” har han angivet, at det er en fejl. I tagget “osak:revision = 2007-02-08T12:00:00“[NB tidsstempel kommer fra det offentlige, og er ikke lavet af OpenStreetMap] kan vi se at denne fejl mindst må have været inden i systemet i over 4 år uden at fejlen er blevet opdaget/rettet. Bemærk, at OpenStreetMap får adressepunkter fra Geoservicen (som bliver opdateret ca. 4 gange årligt), så en fejl kan godt være blevet rettet af en kommune i mellemtiden.

Værktøjet “Address node fixmes” henter i OpenStreetMap disse “ois:fixme = XX” (OIS = Den Offentlige Informationsserver) tags og udstiller dem så. Der er i skrivende stund fundet flere hundrede offentlige adressepunkter af OpenStreetMap frivillige, som virker mistænkeligt langt væk fra alle de andre adresser på en vej. Det er så det store håb fra OpenStreetMap Danmark samfundets side, at kommunerne lige går ind og ser om de skulle have nogle fejl af denne type via dette her værktøj. Dernæst selvfølgelig at få dem rettet.

OPDATERING kl. 18:50. Jonas Häggqvist minder mig om at “Address node fixmes” værktøjet også søger efter tagget “fixme=XX”. Tagget “fixme=XX” bruges internt blandt OpenStreetMap frivillige til at gøre opmærksom på et problem og der kan så skrives en lille tekst. Det kan fx være at den frivillige er i tvivl hvordan et bestemt geografisk objekt skal tagges, eller i tvivl om et bestemt sted findes mere osv. Andre frivillige, der har bedre lokalkendskab kan så rette og løse problemet.

Google Street View efter jordskælvet og tsunamien i Japan

Google har været rundt i Japan med deres Google Street View bil og fotograferet 360 graders Street View billeder af ødelæggelserne efter forårets jordskælv og tsunami. Og hvilke ødelæggelser og kræfter naturen har, giver disse Street View et godt indblik i. Bemærk nede har Google Street View har nu lanceret et tidstempel, så man kan se hvilken måned et Street View er fra.


Vis stort kort

Det japanske OpenStreetMap Community mener selv at ca. 20 % af alt arbejde skulle laves om efter tsunamien. Veje og bygninger som ikke fandtes mere skulle slettes. Veje der er midlertidige lukket skulle ændres status på osv. Hvis vi tænkte os at noget lignende i Danmark skete ville det betyde at over 125.000 geografiske objekter skulle ændres i OpenStreet Map for Danmarks vedkommende. Og det er mange mange mandskabstimer for frivillige skulle jeg hilse og sige.

Veje midt ude i ingenting

(Artikelserie Dit og mit kort, 122). Så er endnu et værktøj sat i søen i OpenStreetMap Danmark. Det er “Denmark Street Centers“, som i første omgang med offentlige frie data fra hhv. Stevns, Kolding og – Københavns kommuner viser vejmidten af vejene i de respektive kommuner .

NB – indtil videre er det vejmidten for cykler i København der vises, men vejmidten for biler er på vej i nær fremtid. Det vil sige, at veje fra disse kommuner bliver vist hen over OpenStreetMap som et lag. Man kan derved sammenligne, hvad OpenStreetMap har indtegnet af veje og hvad kommunerne har indtegnet i samme område. Derved kan man få et indblik i hvad OpenStreetMap mangler og hvad en kommune ikke har indtegnet af veje/stier i det samme område.

Vi kan fx dykke ned i Kolding by ved Bekkasinvej/Duevej (se billede nedenfor)

De tynde sorte streger hen over OpenStreetMap er vejmidten fra Kolding Kommmune. Man ser en lille vej på OpenStreetMap, der ingen streg har, det betyder at Kolding Kommune ikke har den vej med i deres systemer. Eller er vejmidte data OpenStreetMap har fået lidt gamle. Vi kan lige se i OpenStreetMap editor Potlatch 2 om, det nu er rigtigt, at der skal være en vej der (se billede nedenfor).

Ifølge Bing luftfoto fra 2008 findes der altså en vej, som en OpenStreetMap frivillig har lagt ind der. Bevæger vi os udenfor Kolding by til landsbyen Agtrup ved vejen Engløkke så er der to tynde streger, men OpenStreetMap har ingen veje der (se billede nedenfor).

Dette betyder, at Kolding Kommune har registret nogle veje der, men OpenStreetMap har ikke. For at være sikker åbner vi igen OpenStreetMap editor Potlatch 2 for et tjek. (se billede nedenfor)

Vi ser nu i Fugro 2005 luftfoto, at der er to manglende veje som OpenStreetMap ikke har med. Nu jeg så er der inde bliver disse to veje lige tilføjet. OpenStreetMap er hermed så blevet værdiberiget af offentlige data med to stk. nye veje. Kolding Kommune kan så den anden vej kigge på, hvad OpenStreetMap har, men som ikke er registret af kommunen endnu.

Hvis vi nu tænker os de sidste 95 kommuner af landets frigiver deres vejmidter geodata som de ovennævnte 3 kommuner, så kunne OpenStreetMap frivillige få et indblik i hvad de evt. mangler og hvor henne. Min fornemmelse er at især indkørsler ned til fx gårde OpenStreetMap mangler. Landets 98 kommuner kan så den anden vej trække veje geodata ud fra OpenStreetMap og så af den vej se og evt. bruge OpenStreetMap geodata for hvad de mangler. Som alting i OpenStreetMap regi, så er kortlægning af lokalkendte det optimale, så vejmidter brug udføres bedst af folk i lokalområderne. Det er ikke nødvendigvis altid korrekte geodata, vi får fra det offentlige og lokalkendte personer er de bedste til at afgøre sådanne situationer og kvaliteten.

Hvis du arbejder i en kommune og synes, at jeres vejmidter geodata, vil I også gerne frigive. Så første tips er at oprette en hjemmeside, smid jeres data (gerne i ESRI shapefile og WGS84 koordinatsystem) ud der som et download link. Dernæst angiv fx at jeres data er udgivet under “Åben offentlig datalicens“, derved kan OpenStreetMap tilføje jeres vejmidter til “Denmark Street Centers” værktøjet. Tilsidst kontakt så OpenStreetMap (fx via mailing listen Talk-DK) eller skriv webadressen i kommentarfeltet nedenfor. Jeg vil så sørge for at formidle tingene videre til Peter Brodersen og Jonas Häggqvist, som står for den tekniske del af vejmidter laget i OpenStreetMap.

Andre måder kommuner kan sætte deres geodata i spil, så tag et kig på mine artikler.

Anden omgang af masseimport fra Kolding området

(Artikelserie Dit og mit kort, 121). I foråret skrev jeg om nogle geodatasæt (bygninger, statuer og mindesmærker) doneret af Kolding Kommune var blevet masseimporteret til OpenStreetMap. Nu har OpenStreetMap frivillig Jens Winbladh igen været ankermand for at skaffe mere geodata fra Kolding Kommune.

Den seneste uges tid er flere hundrede af Kolding Kommunes polygoner over skove, søer, moser, enge, hedeområder og strandenge blevet importeret til OpenStreetMaps database. Derudover er linjerne til forskellige vandløb i Kolding tillige blevet importeret. Til tjek og kvalitetssikring af disse geodata har Jens fået hjælp af Erik Hartwell (medlem af Dansk Cyklist Forbunds OpenStreetMap korps og har lokalkendskab til området) til lige at kigge på nogle af de importeret polygoner.

Og jo det sparer tid at masseimportere, men forudsat at kvaliteten af geodata er høj. Dårlig kvalitet bør ikke importeres i OpenStreetMap, så derfor kræver en evt. geodata import en god forberedelse og stikprøver før man iværksætter en masseimport.

Kolding Kommune har også leveret geodata om deres 395 busstoppesteder. Her kan endvidere få oplyst om der findes en bænk, skur samt om busstoppestedet er oplyst (se billede nedenfor – direkte link til POI her).

Kolding Kommune kan betragtes som et forsøgslaboratorium for hvad der er muligt for kommunerne i forbindelse med at sætte deres geodata i spil samt hvor de evt. kan bruges.

Der er blevet sat en dansk kommune data wiki op, hvor du kan kan se hvad de forskellige kommuner indtil videre har bidraget med af forskellige datasæt. Denne liste skulle da gerne vokse med tiden samt med endnu flere kommuner. Arbejder du i en kommune, kan du da hente inspiration til hvilke slags data din kommune evt. kan frigive under en fri licens. Måske det kan bruges af OpenStreetMap.

Optøjerne i England – Hvor langt væk fra hjemmet blev de anholdt?

ITO World har analyseret den engelske avis The Guardians geodata fra UK riots data (sommeren 2011) i forskellige engelske byer. Det vil sige hvor langt væk fra hjemmet blev personerne fra optøjerne anholdt. I gennemsnit blev en person anholdt 2.2miles fra sit hjem. ITO-World har lavet en lille animation, som du kan se nedenfor (klik på fuld skærm for bedre at se) som visualiser (mulige) ruter fra hvor folk bor, til hvor de så blev anholdt i forskellige byer i England.

Læs hele historien hos The Guardian

Lidt fra OpenStreetMap kursus i Vejle

(Artikelserie Dit og mit kort, 120). Lørdag 26. november tog Andreas Hammershøj og jeg til Vejle for at undervise et kuld nye folkekartografer. VisitVejle (Vejle Turistkontor) var så venlige at lægge lokaler til undervisningen og masser af kaffe ad libitum.

En ansat fra Frederikshavn Kommune havde taget hele turen ned til Vejle i embedsmand medfør. Den ansatte ville se og høre ved selvsyn, hvad Frederikshavn Kommune evt. kunne bidrage med af geodata til OpenStreetMap. Vi viste ham Stevns Kommunes GIS afdeling hjemmeside og hvordan kommunens luftfoto bliver brugt i OpenStreetMap. Det tror jeg gav ham et godt fundament og idekatalog med hjem, og som kan præsenteres for resten af ansvarlige i Frederikshavn Kommune. Og som altid vedr. geodatadonationer nævner jeg “Husk det skal være frigivet under en fri licens” – Hvor fx den “Åben offentlig datalicens” kan bruges til dette formål.

Majbritt Thomsen fra VisitVejle, som også deltog i et kursus i Århus i sommers, havde i løbet af sommeren/efteråret fået nogle folk ud at cykle 15 forskellige turistruter fra Vejle egnen igennem. Efter 5. min. intro i at uploade GPX tracks til OpenStreetMap var hun godt selvkørende i den disciplin. Disse GPX filer skal bruges som baggrundsmateriale til at lave de endelige ruter (relationer) i OpenStreetMap. Et kursist lovede så VisitVejle at hjælpe til i løbet af vinteren med at få disse ruter lagt ind.

Undervisningsdagen gik godt og et nyt kuld folkekartografer er nu sluppet løs på OpenStreetMap. Mit introduktionsslideshow fra dagen kan ses nedenfor.


(Stor version af slideshow kan ses her)

Analyse – Københavns vejnet kontra OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 119). Emil Tin fra Københavns Kommune holdte et foredrag på konferencen “Offentlige myndigheders muligheder for samspil med OpenStreetMap” forleden dag. Københavns Kommune har downloadet alle københavnske veje/stier fra OpenStreetMap og holdt dem op imod deres eget vejnet. På Københavns Kommunes WebGIS er der så lavet to lag med hhv. Københavns vejnet og med OpenStreetMap. Zoom ind på et område af København og klik så på “Trafik” i venstre side og sæt dernæst hak for at vise disse to lag (tager lidt tid at hente).

Du vil nu kunne se hvad Københavns Kommune har af vejnet (alm. veje og stier) og hvad OpenStreetMap har. Dette angives ved forskellige farver – Klik evt. i højre side på “Signaturforklaring” knappen for en forklaring.

Lad os tage et par eksempler. Ude ved Kløvermarksvej på Amager har OpenStreetMap to veje, der fører ind til en parkeringsplads, men den har Københavns Kommune ikke med.

Som dobbelttjek, så kigger vi i OpenStreetMap Potlatch 2 værktøjet. Fra Bing 2008 kortlaget ses tydeligt disse to veje ved parkeringspladsen.

Lige over på den anden side af Kløvermarksvej, så er der en vej som OpenStreetMap ikke har med (Jeg har optegnet den nu).

Bevæger vi os hen mod Christianhavns Vold, så vil vi se at Københavns Kommune ikke har stinettet med der, mens det kan ses på OpenStreetMap. Nu skal vi ikke trække “Det er også for dårligt” kortet frem, da Christianshavn Vold hører under Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, og dermed er uden for Københavns Kommunes GIS afdelings resortområde. Det samme gør sig gældende for flere steder i København fx Kongens Have.

Her har vi så et godt eksempel på at offentlige myndigheder og OpenStreetMap kan bruge hinanden. Københavns Kommune kan måske opdage/se nye stier, de ikke har i deres system endnu, og OpenStreetMap kan så se, hvor de mangler at kortlægge. Desuden kan Københavns Kommune lige hurtigt trække fx stier fra Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme områder ind fra OpenStreetMap og bruge. Selvfølgelig, såfremt det bliver brugt til et eller andet lige at angive OpenStreetMap som kilden.

Desuden får OpenStreetMap også et indblik i, hvordan et vejsystem er opbygget i offentlig regi i forhold til OpenStreetMap. Jeg kan bl.a. udlede, at de små veje, som vi finder på parkeringspladser ikke bruges af Københavns Kommune som en del af vejnettet. Vi kortlægger dem i OpenStreetMap, da disse kan fx være til stor nytte, hvis man er til fods. Det er ofte en smutvej lige at gå hen over en parkeringsplads. Rutevejledningsalgoritmer for folk til fods kan indbygge disse veje (hvis de ikke er privat område). Meget kortproduktion er jo centreret om bilen og dens bevægelser rundt i et vejnet. Mens stier ofte er meget nedprioriteret emne. Netop et område, som stier er OpenStreetMap meget fokuseret på i store byer (se tysk undersøgelse fra 2010) og slår tit og ofte kommercielle kortproducenter på det område.

Hvis du arbejder i en kommune, så kunne I prøve at gøre som Københavns Kommune har gjort. Det kunne være I får en ny indsigt og opdager stier etc, som I ellers ikke ville have opdaget. Og til sidst en stor tak og ros til Københavns Kommune for at have lagt tingene frem online, og ikke gemt væk i en skrivebordsrapport.

Slip ruterne løs på OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 118). Hjerteforeningens hjertestier skyder i disse år op som paddehatte over hele landet. Der bliver brugt en del penge på at oprette nye hjertestier med ruteafmærkningerne ude på selve ruten. Missionen er, at få folk ud at røre sig. Der er selvfølgelig oprettet en hjemmeside, så folk kan se hvor disse hjertestier befinder sig i Danmark. Men der mangler lige den sidste tand i PR og mulighed for hjertestierne.

Vi tager Byparkens hjertesti i Tårnby Kommune som case.

Her kan man få en folder i PDF format til udprintning eller se hjertestien online i et statisk kort. Det vil sige, der er ingen mulighed for at zoome ind/ud for bedre at få indblik i ruten. Man må nøjes et billede, hvor man så har indtegnet ruten hen over (party like 1998) og ret utydeligt. Og hvor er muligheden for evt. at downloade ruten til ens GPS’er eller smartphone i fx GPX format? Der er lidt synd disse to sidste muligheder mangler, nu man poster mange penge i hjertestierne landet over. Men her kan OpenStreetMap hjælpe til.

I OpenStreetMap kan vi tilføje ruter af enhver art, vandreruter, cykelruter, MTB-ruter, busruter, havnefartsruter osv. Det gøres ved at oprette såkaldte relationer. En relation består så af vejsegmenter (almindelige veje, stier, cykelstier o.lign) A,B … Z, som så udgør relationen. Vi vender tilbage til Byparkens hjertesti og ser hvordan den er oprettet, som en relation i OpenStreetMap.

Der er så forskellige metadata, der beskriver hvilken type rute det er (route=foot), hvem der vedligeholder ruten (operator=Hjerteforeningen), navn på ruten, er ruten egnet for kørestolsbrugere (tag wheelchair=yes i eksemplet) osv.

Hvordan laver man så Byparkens hjertesti om til en GPX fil og dermed sætter geodata i spil, så andre kan downloade denne?
Der er flere måde at hente geodata fra OpenStreetMap og dermed lave en GPX fil, men her vedr. relationer er der faktisk lavet en webservice, der kan hjælpe os godt på vej. Den konverterer OpenStreetMaps XML format om til GPX format (well GPX er også XML). Værktøjet er opbygget på følgende vis.

http://osmrm.openstreetmap.de/gpx.jsp?relation=RELATIONS-ID

RELATIONS-ID er et unikt nummer, som tildeles automatisk af OpenStreetMaps database for alle typer af relationer du laver. Byparkens hjertesti har så nummeret “1706698″ – Så får vi en URL, der ser således ud.

http://osmrm.openstreetmap.de/gpx.jsp?relation=1706698

Prøv at indsætte URL’en i adressefeltet i din browser. Der vil så blive lavet en GPX fil til download. (Du kan hente ovenstående GPX her). Udover at tilbyde en GPX fil til download, så kan vi oprette et interaktivt kort, der bruger denne GPX fil til visualisering. Det er relativt hurtigt at opsætte et interaktivt kort ved brug af OpenLayers og så OpenStreetMap som grundkortet. Byparkens hjertesti kan ses i denne her demo, her kan man så zoome ind/ud og rundt, som du kender det ved andre kortmashups.

Sådan løste vi de to mangler ved Hjerteforeningens formidling af hjertestierne ved brug af OpenStreetMap. Nu er der en del hjertestier, som ikke er lagt ind i OpenStreetMap endnu. Det kunne jo være en opgave her i vintermånederne for de mange medlemmer i lokaleforeningerne i Hjerteforeningens regi.

Vedr. andre danske vandreruter, så kan du se et indeks på OpenStreetMaps Wiki.

Jeg skal indrømme, at en rute over flere hundrede km fx en nationalcykelrute er meget tidkrævende at lave. Der skal ofte tilføjes flere hundrede vejsegmenter. Jeg mener, at vandre/MTB/cykel ruter på under 10 km er en overskuelig opgave på en aftenen at lave, når først konceptet med tagging og opbygningen af disse relationer er på plads.

Den erfaring Andreas Hammershøj og jeg har fået fra de OpenStreetMap kurser, vi har afholdt, så er folk fra turistbranchen og kommunerne meget interesseret i dette her emne med at få lagt deres lokale ruter ind OpenStreetMaps database.

Fx har turistchefen fra Fanø Turistbureau oprettet denne her lokale cykelrute “Nordby – Sønderho – Nordby” på et OpenStreetMap kursus. Og du har lige lært hvordan GPX filen hentes i ovenstående guide, hvis du skal til en tur til Fanø.

Mit ovenstående eksempel viser også at OpenStreetMap er mere end bare kortproduktion, det er i den grad også en geografisk database, hvor du kan hente det, du skal bruge og så sætte disse geodata i spil på anden vis. Faktisk er kortproduktion den mindste faktor, adgangen og muligheden for at genbruge og mashuppe alle disse gratis geodata er den vigtigste del af hele OpenStreetMap projektet i mine øjne.

GIS day brugt til social mapping på Vesterbro

(Artikelserie Dit og mit kort, 117). I dag er det den internationale GIS day. Flere steder rundt om på jorden (80 lande deltager), tager GIS folk ud og underviser elever/studerende i lidt geografi og brugen af software til at tolke geodata fra omverden. GIS day primære sigte er, at sætte fokus på geografi i en eller anden forstand i dag. Men man kan også selv gøre et eller andet – vi tænker stort “Spørg ikke hvad geografi kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for geografi.

Mit bidrag til GISday var lidt social mapping af POIs (butikker, cafer, værtshus, kiosker osv.) på Vesterbro. Projekt gik i sin al enkelhed ud på at tjekke området mellem Enghave Parken og Enghave Station for kørestolstilgængelighed (OpenStreetMap tagging wheelchair=yes, limited, no). For at tjekke disse forhold er man nød til at være ude i marken og se indgangspartierne til de diverse POIs ved selvsyn.

I WheelMap.org kan man se hvilke POIs der ikke er blevet tjekket endnu. Disse POIs er angivet som grå ikoner (se billede nedenfor af Vesterbro området) på koret. WheelMap.org er baseret på POIs fra OpenStreetMaps database, og kan bruges af kørestolsbrugere fx i form af den gratis app til iPhone/Android til at planlægge hvilke POIs (cafe, værtshuse, butikker osv.) de vil besøge og har mulighed for selv at komme ind uden hjælp. Eller hvis de befinder sig på en bestem lokalitet og vil se fx “Hvor er den nærmeste cafe, jeg selv kan komme ind på”

En lille rask gåtur på 45 min. og 34 POIs i området var blevet tjekket ud samt tilføjet med den korrekte status for tilgængelighed i OpenStreetMaps database. Der var kun et sted som levede op til fuld tilgængelighed med hensyn til indgangsforholdene, og det var værtshuset Flisen på Enghavevej 77. Bemærk at app til iPhone/Android kan bruges til at rette/ændre status for de forskellige POIs ude i marken.


(bemærk at ikonerne har skiftet farve, da status er ændret fra ukendt til XX status for POIs – Rødt ikon er ingen adgang)

Et hold studerende i London har brugt tilgængelighed for kørestolsbrugere som introduktionscase til OpenStreetMap universet. “Wheelchair Accessibility Mapping Party at UCL. Du kan også ved at deltage i OpenStreetMap projektet lave social mapping, som forbedrer andres forhold. Netop tilgængelighedstjek giver dig fuld valuta for at få masser af frisk luft og motion, da du er nød til gå ud i den virkelige verden og tjekke forholdene.

Er der nogen der gider at tjekke resten af Vesterbros POIs? – Jeg tror egentlig, vi får en meget sørgelig historie at se – Min fornemmelse er at cafeer, værtshuse (snakker ikke om borde og stole ved udendørs servering, men mulighed for at komme indendørs) og mange butikker er generelt et lukket land.

Få digital kortaflad af din gamle landsby

(Artikelserie Dit og mit kort, 116). Blev du stemplet som den fortabte datter/søn, da du forlod den lille landsby og tog til byen for at studere og blev boende der? Du kan gøre det godt igen og få genoprettet dit ry i landsbyen du kommer fra.

Hvad med at bruge et par timer på at lave det bedste vektorbaseret kort i verden for landsbyen med hjælp fra OpenStreetMaps værktøjer? Dit lokalkendskab er hovednøglen til sådan en succes, og kender du stadigvæk nogen i landsbyen, der kan hjælpe dig, så er det endnu mere værd. Kortlæg alt hvad du/I ved, måske der er ukendte statuer, ny anlagte veje, turistattraktioner, og ukendte småstier som ikke optræder på andre kortproducenters digitale kort.

Jeg søsatte for 14 dage siden projektet “Landsbygeneratoren™ – landsbyer af vektorer, vi rejser“, hvor man fik en tilfældig lille dansk landsby tildelt. Ideen er så, at man på 1-2 timers kortlægning i OpenStreetMap skulle se, hvor meget man kunne forbedre OpenStreetMap. Indtil videre har frivillige i OpenStreetMap Danmark kastede sig over 20 mindre landsbyer. Lad os tage et par eksempler med før og efter kortlægning.

I Grundfør så der således ud før kortlægning (se billede nedenfor)


(Landsbyen Grundfør før)

Så gik den OpenStreetMap frivillige “rasher” i krig med byen et par timer, og nu ser der således ud. (link til OpenStreetMap online).


(Landsbyen Grundfør før)

Hvis vi så sammenligner OpenStreetMap med Google Maps i samme by med GeoFabrik Maps Compare (direkte link her). Kvaliteten samt mængden af geografiske objekter i den nye version af Grundfør er blevet kraftigt forbedret.


(Sammenligning mellem OpenStreetMap og Google Maps)

Vi tager et landsby eksempel mere. I billedet nedenfor er det Vester Hjermitslev før ny kortlægning.

(Landsbyen Vester Hjermitslev før)

Så har den OpenStreetMap frivillige “tagg” været ind over Vester Hjermitslev et par timer. (link til OpenStreetMap online)


(Landsbyen Vester Hjermitslev efter)

Vi kigger også lige på OpenStreetMap kontra Google Maps i samme by med GeoFabrik Maps Compare (direkte link her)


(Sammenligning mellem OpenStreetMap og Google Maps)

Du kan selv se flere eksempler på landsbykortlægningprojektsiden. En lille indsats kan gøre en stor forskel. Så hvad med at bruge nogle kolde vinteraftener på kortlægning i landsbyområder. Er I et par stykker i en landsby eller på en mindre ø , så slå jer sammen – en hyggelig søndag med en god middag og kortlægning, og I har et helt up-to-date online kort og i en kvalitet som er mindst lige så god og ofte meget bedre, end hvad kommercielle kortproducenter tilbyder. Samtidigt får I også den der følelse af “vi har været med til at skabe dette kort” samt har bidraget for hele filosofien/ånden bag frie geografiske data.

Savner du/I noget startmateriale til at lære om OpenStreetMap? Så er der lige blevet udgivet en gratis engelsk bog på nettet. Lad tusinde landsbyer kortlægges gennem vinteren.

Trafikskilte semi-autogenkendelse

(Artikelserie Dit og mit kort, 115). Andreas Weber som er studerende ved FZI Research Center for Information Technology i Karlsruhe eksperimenterer med software, der genkender trafikskilte. Konceptet er at en computer med videokamera og GPS tages med ud på en køretur (her bruger han en SegWay). Trafikskilte bliver genkendt af softwaren og gemt med GPS- koordinaterne. Når køreturen er slut, så kvalitetssikres trafikskiltene (at de er korrekte) og efter godkendelse så via softwaren uploades der til OpenStreetMaps database.

Dette sparer virkelig tid ved, at man ikke behøver manuelt at indtaste trafikskiltene. Man skal kun klikke “Godkendt/Ikke godkendt” for trafikskiltene. Trafikskilte i OpenStreetMap er især anvendelig, når der skal udvikles rute algoritmer baseret på OpenStreetMap geodata. Du kan se hele ideen i videoen nedenfor.

Jeg gad godt, at nogen udviklede noget skanner software til at få butikkers åbningstider, som ofte er angivet på deres butiksdør/udstillingsvindue til automatisk at blive omsat til OpenStreetMaps XML syntaks for åbningstider (tag opening_hours). Skan på stedet med din mobiltelefons kamera en butiks åbningstider og send til OpenStreetMap. Dette ville være en tidsbesparer uden lige.

Hvis du vil læse mere om hvad forskellige forskere/studerende har brugt/skrevet om OpenStreetMap, så har OpenStreetMap en hel Wikisektion med research verden over. Det er især Tyskland og England som fører an.