Of all the Bitcoin POIs in all the towns in all the world

(Artikelserie Dit og mit kort, 212). Efter jeg havde læst en artikel om internetvalutaen Bitcoin kunne det være interessant at tjekke OpenStreetMaps for POIs der evt. modtager bitcoins. Jeg tjekkede først Taginfo for mulige “tags” kandidater og fandt ganske rigtigt også noget brugbart.

Dernæst var det bare at hente de geografiske data (i XML format) i Overpass API med Wget programmet med følgende søgning.

wget -O bitcoin.osm http://www.overpass-api.de/api/xapi?*[payment:bitcoin=yes][@meta]

Dette OpenStreetMap format kan læses af QGIS softwaren. Jeg kan så aflæse I QGIS at indtil videre er 8 POIs der har modtager bitcoins som betaling. Det danske hotel Bandholm Hotel var også blevet lagt ind (nævnt i artiklen )


(Bilede – Bandholm Hotel set i QGIS)

Okay, nok ikke verden mest interessante geografiske søgning ovenstående, men et godt eksempel på at du hurtigt kan lave geografiske søgninger ind i OpenStreetMaps geodata efter hvilket som helst emne og muligt at afgrænse til bestemte emner samt områder.

Beslæget artikel med geografisk søgning i OpenStreetMap – “Bliv den næste Carl von Clausewitz militæranalytiker med åbne geodata og QGIS”

Le Monde har fået fransk verdenskort

(Artikelserie Dit og mit kort, 211). MapBox har for den franske avis Le Monde lavet et fransk verdenskort. Det vil sige at du ser de fleste stednavne på fransk. Le Monde skal bruge dette verdenskort som grundkort og henover skal avisens geotagget artikler angives.


(Le Mondes verdenskort med franske stednavne for Norden)

MapBox har brugt OpenStreetMaps geodata til at lave dette nye franske verdenskort for Le Monde. Vedr. de franske stednavne for områder udenfor selve Frankrig, så stammer nogle fra OpenStreetMap frivillige som har tilføjet fransk sprogkode for geografiske objekter i følgende tag “name:fr=FRANSK“.

Wikipedia har også bidraget i stor stil med stednavne på fransk samt på mange andre sprog. I november 2012 blev der lavet et udtræk på alle geotagget Wikipedia artiklerne for lande og hovedstæder (alle sprog fra Wikipedia) og så sammenlignet med OpenStreetMap sprogkoder for det samme. Hvis sprog XX manglede i OpenStreetMap, så blev disse indsat maskinelt ved en sammenkørsel.

Det kan bedst vises ved et eksempel med “Juleøen” (link til OpenStreetMap her). For at vide hvilket geografisk objekt der hører til hvad – Så er det tagget “wikipedia =en:Christmas Island” i OpenStreetMap, der styrer sammenknytningen. Der er fx flere byer der hedder Paris, så det er vigtigt at vide hvilken Paris der er knyttet sammen med en bestemt og rigtige Wikipedia artikel.

Du vil kunne se over 100 forskellige sprog og hvad “Juleøen” hedder på disse. En OpenStreetMap frivillig kunne have brugt flere timer på at oversætte og indsætte disse. Dette er smart genbrug af Wikipedias sprogkorpus. Jo flere sprog, jo bedre genfinding.

Er det ikke misbrug af Wikipedias data? – Projektet blev finansieret af Wikimedia Tyskland og samtidigt betragter Wikipedia ikke et stednavns stavemåde på forskellige sprog som værende noget, der kan gøres copyright på. Næste sammenkørsel med sprog har jeg hørt skulle være større floder og søer verden over.

Hvad skal vi med alle disse her stednavne på forskellige sprog? – Versionen for OpenStreetMap er ude i fremtiden at uanset hvilket sprogområde du kommer fra vil du kunne se stednavne på dit eget sprog på et OpenStreetMap kort. Det er selvfølgelig et godt stykke vej før det er en realitet.

Tips fra Coursera.org – et online kursus i kort og neogeografi

I Coursera.org sammenarbejdet mellem 62 universiteter verden over, der tilbyder gratis online kurser på videnskabeligt niveau har jeg fundet enkelt kursus, der vedrører noget med kort og geografi. Det er “Maps and the Geospatial Revolution” som geografiprofessor Anthony C. Robinson fra Pennsylvania State University står for.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage udover at du kan læse/høre/skrive (ikke på højt niveau) engelsk. Online kursus kører over 5 uger og hver uge forventes ca. 7-9 timers arbejde. Desværre er kursusstart 17. juli 2013, hvor mange i Danmark holder ferie. Du kan høre Anthony C. Robinson give en 2. min. teaser for onlinekurset i nedenstående video før du evt. beslutter dig for at deltage.

Pennsylvania State University Geografi afdeling var også medproducent for to år siden på de 4 kortfilm af 15. minutter, der behandler emnet “Geospatial Revolution”. Jeg kan helt klart anbefale dig at sætte 1 time af til at se disse 4 kortfilm.

Sandheden om Nordkoreas missilrækkevidde

Opdatering 9. april efter Ekstra Bladet er blevet bekendt med deres fejl, så har de ændret til korrekte missilbaner. Dermed er nedenstående blog kun af historisk betydning og kan betragtes som et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå.

Ekstra Bladet havde ellers lagt op til en fin kortvisualisering af rækkevidden af Nordkoreas forskellige missiltyper. Eller rettere, hvad militæranalytikere mener hvad Nordkoreas missiler måske har rækkevidde til. Det går så helt galt ved angivelsen af en rækkevidde på 10.000 km. (se billede nedenfor).

Problemet er, at jorden ikke er flad. Det er ligesom, når du flyver fra København til San Francisco, så tager du over Island/Grønland fordi det er en kortere tur. Dette forhold skal der også tages i betragtning med Nordkoreas missilrækkevidde. Jeg har lavet et interaktivt kort her, som viser henholdsvis rækkevidden af missiler der kan ramme 500, 1000, 2200, 6600 og 10.000 km væk. Affyringspunktet er sat til hovedstaden Pyongyang i Nordkorea.

Hvis du kigger på 10.000 km rækkevidden (blå kurve på kortet), så vil det meste af Vesteuropa kunne rammes (minus sydlige Spanien og en god del af Portugal), hvilket Ekstra Bladets visualisering ikke viser. I USA vil et langt større område af landet kunne rammes end hvad du ser i Ekstra Bladets visualisering.

Opdatering 7. april 2013. Lad se på nogle eksempler på hvor langt samt hvilken korteste bane et missil skulle rejse for at ramme et mål. Hvis et missil skulle rejse fra Pyongyang til Billund, så ville rejsen være ca. 7924 km. (se billede nedenfor med ruten)

Hvor lang rækkevidde skulle et nordkoreansk missil have for at ramme Washington, D.C. affyret fra Pyongyang? – Svaret bliver ca. 11072 km og den korteste vej er op over Rusland og dernæst ned gennem Cananda (se billede nedenfor)

Alle ovenstående visualiseringer er lavet med onlineværktøjer fra GPS Visualizer.

Beslægtet artikel om Nordkorea – læs hvordan du spotter militæreanlæg i landet.

Over stok og sten i Alperne

(Artikelserie Dit og mit kort, 210). Hvad gjorde man i 1995, hvis der ikke var nogle gode kort i et område? Der var ikke så meget at stille op, med mindre du havde en stor pose penge og kunne ansætte folk til at lave et kort.

Hvad gør man i 2012, hvis der ikke er nogle gode kort i et område? Man laver det selv uden nogen for økonomiske startbarrierer og får andre med på ideen. Dette var kongstanken for Mayeul Kauffmanns utilfredshed med diverse kort (papir og digitale) for “Via Alpina” vandringsruterne i Alperne. Via Alpina er et netværk på 5 vandringsruter, der løber gennem 8 lande og har en længde på over 5000 km.

Mayeul Kauffmann organiserede i foråret 2012 en gruppe af vandreinteresserede til at tage ud på ruterne i løbet af sommeren 2012. – Disse skulle indsamle GPS spor (GPX filer) og POIs i format fx landevejskroer, Bed&Breakfast, shelters, turistattrakationer. Dernæst er geodata blevet indsat i OpenStreetMap.

Der er nu blevet lavet en 15. min lang video om projektet – Videoen har fransk tale, men engelske undertekster.

Videoen giver et godt indblik i, hvad OpenStreetMap er for en størrelse. Nu behøver du ikke at tage til udlandet for at vandre rundt for indsamle geodata for stier. I Danmark er der stadigvæk masser af muligheder i skove og ved kysterne for at gøre OpenStreetMap Danmarks delen endnu bedre mht stier. Så tag din GPS’er med ud næste gang – dernæst giv GPS sporet til OpenStreetMap – endelig optegn dit spor i OpenStreetMap.

Medlemmerne af Dansk Cyklist Forbunds OpenStreetMap Team har fx allerede lagt over 100 GPS filer (GPX format) ind på OpenStreetMap, som disse frivillige har indsamlet ved cykelture i deres lokalområder.

Motorville – animations kortfilm

Her er en lille genial animations kortfilm af Patrick Jean. Hvor vektorkort er taget fra OpenStreetMap og klippet sammen i nye sammenhænge. Se på knappen “Full Screen” for bedre oplevelse.

Jammerbugt Kommune er trådt ind i en ny æra med de åbne geodata

(Artikelserie Dit og mit kort, 209). Jammerbugt Kommunes ca. 50.000 bygninger (privatejet/offentlige bygninger) er i går blevet lagt ind i OpenStreetMap af Peter Brodersen (læs teknisk forklaring hvordan her). Det er de såkaldte FOT data, Jammerbugt Kommune har stillet tilrådighed.

Du kan fx se Blokhus området i Geofabrik Map Compare her. Hvor OpenStreetMap (venstre kort) nu har alle bygningspolygonerne med for Blokhus.

Jammerbugt Kommune er hermed den tredje kommune i Danmark, hvor OpenStreetMap med 99,9% sikkerhed kan sige at alle bygningerne er med. De to første kommuner var Stevns og Kolding tilbage i 2011.

Kan der tilføjes mere information til disse bygninger ? – Ja helt klart – Fx Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) har ca. 8000 stednavne på huse og ca. 50.000 stednavne på gårde/husmandssteder. Men SNSOR er langt fra 100 % landsdækkende. Der er masser af husnavne, som Geodatastyrelsen ikke har. Så hvis du kender navnet på naboens hus kan dette med fordel sættes på bygningen i OpenStreetMaps database. (Se et OpenStreetMap eksempel her).

Bolden var altså ude!

(Artikelserie Dit og mit kort, 208). Det franske OpenStreetMap Community, som selv kører deres egen databasekopi af OpenStreetMap, har nu tilføjet “sportsanlæg” rendering af OpenStreetMaps Frankrigs eget kortlayout. Dette nye kortlayout betyder fx når du ser en fodboldbane, rugbybane eller tennisbane, så vil linjerne for sportsbanen være trukket op. Dette gælder selvfølgelig kun, hvis en OpenStreetMap frivillig har angivet, at her er der en sportsbane af en art.

Dette kan ses for alle egne af verden, hvis du kigger/benytter på OSM Frankrigs kort. Et dansk eksempel er en fodboldbane på Stevns (Direkte link til interaktivt kort her).

Nu er det ikke sådan, at den OpenStreetMap frivillige skal optegne alle linjerne på banerne for, at det virker. Der skal kun indtegnes omridset af banen og angives hvilken slags sport der dyrkes her. En geografisk objekt (her sportsobjekt) layout regel for OSM Frankrig klarer så alting automatisk.


(Fodboldbane på Stevns set i Potlatch 2 værktøjet – luftfoto Bing)

Et andet dansk eksempel er tennisbanerne ved Kløvermarkens Tennis Klub i København (direkte link til interaktivt kort her)

Såfremt der er positiv stemning for denne her nye franske “Rendering” regel kan det godt tænkes, at OpenStreetMap Mapnik (internationale version) version også tilføjer denne.

Opdatering 3. april 2013 Jeg er blevet bekendt med at teknikken også virker for golfbaner – Her et eksempel fra en golfbane lige uden for Paris i Frankrig. (direkte link til interaktivt kort her)

Under alle omstændigheder, så husk at få tilføjet alle slags sportsområder, når du støder på dem under din OpenStreetMap kortlægning. Indtil videre har OpenStreetMap frivillige fået indsamlet over 500.000 områder i verden, hvor der dyrkes sport. Af disse er alene ca. 131.000 fodboldbaner og ca. 108.000 er tennisbaner.


(Billede – Taginfo – antallet af sportområder i OpenStreetMap)

Se et preview af det nye iD OpenStreetMap redigeringsværktøj

(Artikelserie Dit og mit kort, 207). Sidste år fik firmaet MapBox 500.000 US $ af Knight Foundation til at udvikle et nyt redigeringsværktøj til OpenStreetMap. Værktøjet har fået navnet iD og er udgivet under open source licens. Ideen med dette værktøj er, at “break even” punktet for nybegyndere i OpenStreetMap bliver lettere. Der er mange som opretter en OpenStreetMap konto og kun får lavet en rettelse, og så opgiver de at komme videre. Værktøjet er desuden lavet i JavaScript/SVG, hvilket betyder at også tablets vil kunne afvikle iD.

I videoen nedenfor kan du se et preview af, hvordan iD virker. Klik på “Full Screen” knappen for bedre at kunne se. Der er nogle små smarte features fx hvis du tilføjer en ny butik og vil indsætte adressens vejnavn for denne butik, så laver iD autoforslag baseret på de nærmeste vejnavne angivet i OpenStreetMaps database.

Det er allerede nu muligt at beta-teste iD og lave nye geodata til OpenStreetMap (kræver du har oprettet en OpenStreetMap konto først). Indtil videre er iDs GUI blevet oversat til 10 sprog inkl. dansk (oversat af undertegnede). Desvære understøtter iD ikke WMS (Web Map Service) og dermed ville Geodatastyrelsens forårsluftfotos kunne benyttes.

Hvad sker der i OpenStreetMap hvert minut?

Firmaet Intel havde i sidste uge lavet en fin info-grafik om, hvad der sker på nettet hvert eneste minut døgnet rundt. Inspireret af dette bringer jeg her, hvad der så sker i verdens største frie geografiske crowdsourced projekt, nemlig OpenStreetMap globalt hvert minut.

  • Ca. 9,4 km mere vejnet (Betyder veje og stier)
  • Ca. 56 nye bygninger (indtegnet som polygoner)
  • Ca. 1042 nye punkter (OpenStreetMap lingo = nodes – som er byggesten til POIs, linjer og polygoner)
  • Ca. 7,3 gange er der nogen som uploader geodata til OpenStreetMap fra et eller andet sted i verden

Disse tal er en år 2013 “her og nu status” for OpenStreetMaps globale geodataproduktion. Det kan være om et år, at tallene er endnu vildere og imponerende. Det kommer helt an på om OpenStreetMap kan fastholde de ældre frivillige samt ikke mindst rekruttere nye frivillige.

Alene det for OpenStreetMap, at nå op på antallet af Wikipedias aktive frivillige, ville betyde at du kunne gange ovenstående geodataproduktionstal med en faktor på ca. 7,5. Selvfølgelig vil OpenStreetMap løbe ind i muren af vækst på et tidspunkt, dette er indtil videre ikke sket. Der er stadigvæk masser af ting, der kan kortlægges i fx Afrika, Sydamerika og Asien.

Men er du selv begyndt at kortlægge i dit eget nærområde? – Fik jeg samtidigt her til sidst fortalt at alt geodata stilles frit til rådighed?


(Billede – OpenStreetMaps opbygning set som en emnesky – Kilde – taginfo)

Geodatastyrelsens frie geodata på vej til OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 206). Der er så småt begyndt at blive skabt nye geografiske objekter i OpenStreetMap med kildeangivelse af geodatasæt fra Geodatastyrelsen. Vi kan med en Overpass Turbo API søgning, se hvilke objekter det drejer sig om indtil videre.

Du kan efterligne søgningen ved at klikke på dette her link, og så klik “Run” bagefter. Søgningen er en wildcard søgning på “$Geodatastyrelsen$” i “source” tag (se mine eksempler nedenfor). Vi benytter wildcard søgning, da Geodatastyrelsens geodatasæt kan have forskellige navne.

Efter du har klikket “Run” dukker et Danmarkskort op med de geografiske objekter (vektordata) som er blevet skabt I OpenStreetMap via indhold fra en af Geodatastyrelsen geodatasæt.

Du kan nu zoome ind og klikke på de forskellige objekter. Mit første eksempel er et hegn i Kolding, hvor Geodatastyrelsens luftfoto er blevet angivet som kilden til at skabe dette geografiske objekt. Dvs den frivillige har kunne set dette hegn på luftfoto.

Mit andet eksempel er en lille skov på Fyn, der hedder Helvede. Her er det så Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister ) database, der er blevet brugt til at sætte et stednavn på denne lille skov.

Hvis man af en eller anden grund vil bruge disse ovenstående geodata, så tilbyder Overpass Turbo, at de kan hentes i GeoJSON eller XML. Klik på “Export” og vælg.


(Billede Overpass Turbo – udsnit af GeoJSON eksportvindue)

Tagget “source” spiller en vigtig rolle i OpenStreetMap, da de forskellige frivillige, så kan få en ide om, hvordan et givent geografisk objekt er blevet skabt. Ved uenighed og kommunikation mellem de frivillige, så løser det lettere et problem at der er sat en kilde på med det samme. Bemærk her i samme åndedrag, at offentlige geodata ikke nødvendigvis, så altid er korrekte i forhold til hvad OpenStreetMap frivillige mener – læs mit indlæg om stednavne her.

Overpass Turbo værktøjet er et lille handy værktøj til at lave små API søgninger ind i OpenStreetMaps database efter bestemte geografiske objekter i et bestemt område. Til orientering, så er Overpass Turbo ca. 15 minutter bagud OpenStreetMaps database. Overpass Turbo giver selvfølgelig mest mening og ide, når man har fået kendskab til OpenStreetMaps XML model og tagging univers. Og det kendskab får man nemmest ved at have prøvet at kortlægge lidt i OpenStreetMap.

Beslægtet indlæg med brug af Overpass Turbo – Læs “Hvad neogeografi kan fortælle os om Rosa Luxemburg i Berlin anno 2013

Sådan kalder du Geodatastyrelsens WMS tjenester fra JOSM

I forrige uge åbnede Geodatastyrelsen for 16 WMS ( Web Map Service) tjenester som led i de frie åbne offentlige data. Den WMS tjeneste som er mest interessant (efter min mening) for OpenStreetMap communitiet er luftfotos af hele Danmark i 10 cm opløsning fra foråret 2012. Det officielle navn for disse luftfotos er FOT ortofoto.

Jeg bringer her en guide til, hvordan dette luftfotolag via WMS fra Geodatastyrelsen kan kaldes op via JOSM (OpenStreetMap editor). Men desværre skal jeg bede dig om at oprette en gratis brugerprofil og et password hos Geodatastyrelsen først. Dernæst start din JOSM op. Gå så i Rediger>Indstillinger – Vælg WMS/TMS ikonet – I det nye skærmbillede find ikonet “+” og klik (nede og til højre).

Nyt skærmbillede åbner – Skriv et eller andet relevant navn oppe i “Navn på menu” feltet.

Fik du lavet et brugernavn og password fra Geodatastyrelsen? – Kopierer den URL du ser lige nedenfor ind i fx Notesblok eller i anden teksteditor.

http://kortforsyningen.kms.dk/orto_foraar?FORMAT=image/jpeg&VERSION=1.1.1&login=DITBRUGERNAVN
&password=DINADGANGSKODE&SERVICE=WMS&REQUEST=GetMap&Layers=orto_foraar
&STYLES=&SRS={proj}&WIDTH={width}&HEIGHT={height}&BBOX={bbox}

Du skal nu ind i denne URL og erstatte med det brugernavn og adgangskode du fik fra Geodatastyrelsen – Det er følgende parametre, du skal ændre i.

  • login=DITBRUGERNAVN
  • password=DINADGANGSKODE

Du skal nu kopiere denne færdige URL ind i feltet “Billedelags-URL” i JOSM. (Advarsel – pas på at URLen ikke linjeskifter her, men er en lang sammenhængende URL) [NB du skal ikke indsætte noget som helst i Service-URL feltet] Klik “OK” og i næste vindue klikker du igen “OK“.

Opdatering 18-03-2013 – jeg er blevet gjort opmærksom på at JOSM versionerne er forskellige, så hvis du ikke ser ovenstående skærmbilleder, så ser du sikkert det nedenfor – Her skal du i kun i punkt “3. Verify generated WMS URL” indsætte din URL og i punkt 4. giver du den et relevant navn.

Du skulle nu fra JOSM menuen “Billedelag” finde din WMS efter det navn du gav.

Klik på den og billedelaget skulle blive læst ind i den OpenStreetMap redigering du er i gang med. Heldigvis skal du kun igennem denne opsætning en gang i JOSM.


(Billede – Julianehøj ved Jægerspris – OpenStreetMap vektordata og FOT ortofoto)

Bruger du dette luftfotolag til at skabe nye OpenStreetMap vektordata efter – så krediterer du Geodatastyrelsen med følgende tag.

source=Geodatastyrelsen : FOT ortofoto

En anden WMS tjeneste du også kan prøve, er Geodatastyrelsens “DTK/Skærmkort” – Gentag alle trin ovenfor (brug her et andet navn i “Navn på menu” feltet). URL til denne WMS tjeneste er følgende – kopier og indsæt dine login og adgangskode.

http://kortforsyningen.kms.dk/topo_skaermkort?FORMAT=image/png&VERSION=1.1.1&login=DITBRUGERNAVN
&password=DINADGANGSKODE&SERVICE&SERVICE=WMS&REQUEST=GetMap&Layers=dtk_skaermkort
&STYLES=&SRS={proj}&WIDTH={width}&HEIGHT={height}&BBOX={bbox}

Nu skulle du kunne indlæse “DTK/Skærmkort“.


(Billede – Græse Bakkeby – OpenStreetMap vektordata og DTK/Skærmkort)

Bruger du dette “DTK/Skærmkort” til at skabe nye OpenStreetMap vektordata efter – så krediterer du Geodatastyrelsen med følgende tag.

source=Geodatastyrelsen : DTK/Skærmkort

[Opdatering 15. marts kl. 09:38] Vi tager en WMS tjeneste mere fra Geodatastyrelsen, nu vi er godt i gang. Det er Danmarks Højdemodel som Hillshade (1,6m) [officielt WMS navn er DHM/Skyggekort]. Denne WMS tjeneste kan du bruge til at se, hvordan terrænet former sig i det område du er i gang med at kortlægge i OpenStreetMap. Kopierer nedenstående URL og indsæt dine parametre, som du har gjort det i de to forrige eksempler.

http://kortforsyningen.kms.dk/dhm?ignoreillegallayers=TRUE&transparent=TRUE&login=DITBRUGERNAVN
&password=DINADGANGSKODE&FORMAT=image/jpeg&VERSION=1.1.1&SERVICE=WMS&REQUEST=GetMap
&Layers=hillshade_1_6m&STYLES=&SRS={proj}&WIDTH={width}&HEIGHT={height}&BBOX={bbox}

Nu skulle du kunne kalde Hillshade fra JOSM.


(Billede – Vigsø Batteriet – OpenStreetMap vektordata og DHM/Skyggekort laget – Hillshade )

Bruger du dette “DHM/Skyggekort” til at skabe nye OpenStreetMap vektordata efter – så krediterer du Geodatastyrelsen med følgende tag.

source=Geodatastyrelsen : DHM/Skyggekort

Opdatering 15. maj 2013 – Det er nu muligt at kalde FOT fra Geodatastyrelsen via WMS. Her er metoden til at kalde “FOT Basis via Kortforsyningen“. Brug følgende

http://kortforsyningen.kms.dk/topo_fot?FORMAT=image/jpeg&VERSION=1.1.1&SERVICE=WMS
&REQUEST=GetMap&Layers=detalje&STYLES=&SRS={proj}&WIDTH={width}&HEIGHT={height}
&BBOX={bbox}
&login=DITBRUGERNAVN&password=DINADGANGSKODE


(Billede – Gerlev Strandpark vist i FOT Basis via Kortforsyningen)

Bruger du dette “FOT Basis via Kortforsyningen” til at skabe nye OpenStreetMap vektordata efter – så krediterer du Geodatastyrelsen med følgende tag.

Geodatastyrelsen : FOT Basis via Kortforsyningen

Så er der kun at sige god fornøjelse derude i det danske vektorlandskab.

NB – Desværre er der pt. ingen WMS løsninger til Potlatch 2 (Flash baseret OpenStreetMap editor), som mange nye OpenStreetMap frivillige starter med. Det kan være, at det bliver løst med tiden, så Potlatch 2 også kan kalde de to ovenstående tjenester fra Geodatastyrelsen.

 <