Wir fahren auf der Autobahn – alles klar – Give til Brande motorvejen

(Artikelserie Dit og mit kort, 114). Trafikministeren klippede snoren over til den nye Give – Brande motorvejsstrækning i fredags. Dette er en væsentlig ændring i vejnettet for OpenStreetMap, og derfor er den selvfølgelig til at se live på OpenStreetMap nu. OpenStreetMap er hermed det første online kort, som viser denne motorvej som værende færdig. Du kan fx sammenligne i GeoFabrik Map Compare med Google Maps – klik på dette link her (Linket fører til området ved Give).

Nu har motorvejstrækningen længe været indtegnet i OpenStreetMap som klassificeret under konstruktion “Tag highway=construction“. Det bliver vist som tykke hvide/blå stiplet linjer på standardkortet “Mapnik”. Som et ekstra kvalitetstjek, så har en OpenStreetMap frivillig Kennet Nielsen været ude i går lørdag og køre motorvejsstrækningen igennem begge veje. Kennet har så optaget turen med sin GPS for at se om det passer med det allerede indtegnet. Det skulle passe helt fint.

Ovenstående eksempel viser tydeligt, hvad crowdsourcing kan udrette. Det er sådan set bare et spørgsmål om at have mange frivillige nok med i OpenStreetMap, som lynhurtigt kan reagere på ændringer i omgivelserne fx nye veje, butikker, sportsområder, stier, ned (you name it – we map it).

Vi kan lige her til sidst se på hvor mange km vej, der er sat til under konstruktion af OpenStreetMap frivillige. 13. november venter 246 km veje over hele landet på at blive færdige (se interaktiv graf her). Når det så går live ændres vejene til den korrekte type. Et par timer senere vil man så kunne se det live på OpenStreetMap.

Bemærk – det behøver ikke nødvendigvis kun at være asfalteret veje – gangstier med grus kan også være sat under status konstruktion.

Andre danske eksempler på at OpenStreetMap var først ude – så læs “Hist hvor E45 slår en bugt“. 98,32 % er dækningsgrad for den seneste status på, hvor langt kortlægningen i OpenStreetMap Danmark vedr. det almindelige vejnet (veje der har et vejnavn) er nået. Fra en dækningsgrad i januar 2011 på ca. 72% til det seneste tal på 98,32 % her i november må siges at være en kæmpe stor bedrift udført af frivillige i deres fritid.

Du kan også være med til at gøre en stor forskel i kortlægningen og deltage. Hvad med at gå i dybden i en mindre dansk landsby? – skateboard interesseret? kortlæg alle danske baner – Mulighederne og emnet du interesserer dig særligt meget for rent geografisk kan du nemt få opfyldt i OpenStreetMap. Det eneste krav er, at de geografiske objekter findes i virkeligheden.

OpenStreetMap jukeboxen – Bliv din egen GeoDJ

(Artikelserie Dit og mit kort, 113). Musik skal der til under arbejdet med at kortlægge hele verden. Du kan nu være med til at være din egen GeoDJ samt være med til at opbygge en stor samling af musikhits. Konceptet er enkelt, i titlen på en sang (der skal synges) skal der være et geografisk element. Det kan fx være et sted (lad os blive på jorden kun), her er oplagt fx The Clash “London Calling” og Donna Summer “McArthur Park”.

Det kan også være et geografisk begreb, her kan så nævnes som eksempler Simon and Garfunkel “Bridge Over Troubled Water” og Tom Waits “Wrong Side of the Road”. I OpenStreetMap tag indeks kan du også hente hjælp fx “shop=music” og “tourism=hotel” derved kan Shannon “Let the music play” og Elvis Presley “Heartbreak Hotel” også bruges.

Jeg har sat et online regneark op, hvor du kan indsætte dine forslag og har du evt. mulighed for at finde sangen på YouTube må du gerne indsætte URL’en . Jeg har indtil videre selv fundet 70 sange selv i vidt forskellige genre, så der er intet smagsdommer politi her, udover at forslag skal overholde ovenstående krav. Planlægger alt efter hvor mange forslag der kommer ind, at der skal evt. skal findes en OpenStreetMap Danmark slagsang ved en afstemning. Derudover at lave en playliste med alle de indkomne forslag.

Mens du brainstormer over mulige musiknumre til OpenStreetMap jukeboxen, så kan du lytte til Talking Heads med deres “Road To Nowhere”.

BigData visualiseringer over tid for London og Berlin

(Artikelserie Dit og mit kort, 112). ITO World har i dag lavet to nye flotte visualiseringer med væksten af nye geodata indsat af frivillige i OpenStreetMap. Den første video viser, hvordan London forandrer sig fra 2005 til 2010 i OpenStreetMap. Klik for fuld skærm knappen for bedre at se den enorme mængde af geodata der bliver tilføjet gennem årene.

Den næste video viser Berlin fra 2007 til 2010. Igen klik fuld skærm.

En skam, de ikke har tilføjet lidt musik i videoerne. ITO World blev kendt på deres “OSM 2008: A Year of Edits” animation for hele verden, hvor man så væksten for OpenStreetMap over hele jordkloden i 2008 strømme ind.

Danmarks offentlige datamølle maler helt ad helvede til

“(titel forsat og frit efter John Mogensen) … bare tegnedrengen er i orden kan man få det som man vil”.

Danmark er fyldt af lokalhistoriske interesserede mennesker, som går op i deres fritidshobby med liv og sjæl. Med WWW har disse mennesker også fået en ny billig mulighed for at formidle deres ofte enorme viden til os andre. Jeg så, at en OpenStreetMap frivillig i forbindelse med landsbykortlægning projektet var gået i gang med byen “Vester Hjermitslev”. Jeg anede ikke, hvor byen lå henne i Danmark.

Jeg havnede efter en internetsøgning på en lokalhistorisk side over byen “Lokalhistorie fra Vester Hjermitslev“. Her bliver der virkelig gået til den med beskrivelser af hver eneste bygning samt, hvem der har boet der gennem tiderne i husene. (Se fx Blæshøjvej 11)

Der giver altid respekt fra min side af, at se folk grave dybt ned og finde mange oplysninger om et eller andet emne. Vi får også kilde angivelser for hvordan dette oplysninger er kommet frem. Fx

Oplysninger vedrørende byggeår for de eksisterende huse stammer fra OIS-Offentlig infoserver – www.ois.dk

Av av, nu kommer vi ud i den beskidte afdeling. Det er faktisk ikke tilladt at systematisk indsamle byggeåret for alle bygninger i en landsby, og så formidle dette videre med data fra OIS.dk (Note BBR). Man skal købe disse data fra nogle dataleverandører og prisen for byggeåret for alle bygninger i en hel landsby er næppe under 2000 kr. Og hvem gider dog betale det beløb som privat lokalhistoriker?

Dette er rene vanvid, da lokalhistorikeren selv betjener sig, samt ikke belaster webserveren ret meget, da jeg går ud fra hver enkelt bygning er sket via enkeltopslag, og det skete vel med max. 1 opslag i minuttet. Desuden kan man næppe hævde, at et byggeår er en personfølsom oplysning som ikke må videregives på nettet.

Jeg finder det ikke rimeligt, at private lokalhistorikere og småarkiver skal betale for disse oplysninger, som allerede er blevet betalt med skatteydernes penge. Tværtimod burde man trække disse personer frem som mønstereksempler på, hvad offentlige data fx kan bruges til i andre sammenhænge. Nu er de danske politikere ikke just overvældende interesseret i dette emne vedr. offentlige data og betaling, men du kan jo spørge din lokale folketingskandidat hvad han/hun mener om den sag og ikke mindst vil gøre ved det.

“… Det er noget helt skævt i datamøllen, som trænger til at blive hurtigt skiftet ud”

Forskningen og OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 111). I den engelske faglitteratur bruger man udtrykket “Citizen Science“, når almindelig lægfolk deltager i projekter som skal gøre forskningen klogere på en problemstilling. Disse lægfolk indsamler som regel data af en art, som forskerne så senere analyserer/undersøger nærmere. Et engelsk eksempel er Farida Vis (Department of Media and Communication, University of Leicester) forskning i kolonihavers betydning for bybefolkningens liv.


(Billede : OpenStreetMap af Haveforeningen Musikbyen i København)

Efter 2. verdenskrig var der ca. 1,4 millioner kolonihaver i England. I dag er tallet ca. 200.000. Nu findes der ikke nogen central database i England, hvor man direkte kan lave en geografisk søgning og så få alle disse kolonihaver at se. Så for at få bedre indsigt i, hvor disse kolonihaver befinder sig i de forskellige engelske byer, så er OpenStreetMap sat op som geografisk dataindsamlingsplatform. Det vil sige, at man crowdsourcer (OpenStreetMap klassifikation landuse=allotments) efter disse oplysninger. Nu er det ikke sikkert, at England så er blevet fuldstændigt kortlagt for alle kolonihaver nu, men det er en bedre situation end slet ingen geodata at have fri adgang til.

Det er så en win-win situation, forskeren får flere geodata til sin forskning og OpenStreetMap bliver værdberiget med endnu flere geografiske data. Jeg er endnu ikke blevet bekendt med nogle danske geografiske crowdsourcing projekter sat i gang af danske forskere og hvor OpenStreetMap brugt som indsamlingsplatformen. Men det kan være det kommer.

Nu behøver du ikke være forsker for at starte et crowdsourcing projekt i OpenStreetMap regi. Det står enhver frit for at gøre dette. Der er heller intet krav til, hvad emnet kan være. Det eneste krav OpenStreetMap stiller er, at det geografiske objekt findes i virkeligheden, når du/I indsamler geodata og smider dem i databasen. Hvad med finde alle danske skateboard baner, æbletræsplantager eller vinmarker? Mulighederne er uendelige.

Danske eksempler på specifikke crowdsourcing projekter i OpenStreetMap regi er “Indsamling af cykelbutikker” samt kickstart af “Landsbykortlægning af mindre danske byer“.

Sæt din kommunes luftofoto i spil

(Artikelserie Dit og mit kort, 110). Hvis I sidder ude i en af landets kommuners GIS afdelinger og har hørt om det der “Offentlige data i spil” projekt. I synes, ideen er rigtig god, men mangler en konkret ide til, hvor jeres kommune kunne starte. Så her kaster jeg en ide/forslag på bordet til jer helt gratis. Jeres kommune har sikkert (med fuld ejendomsret til) et godt højtopløseligt nyere luftfoto over hele kommunen, hvad med at starte der?

Lad os tage en case, så I får en ide om hvad jeres luftfoto, så kan bruges til.

Via Potlatch 2 redigeringsværktøjet så i Fugro luftfoto fra 2005 nede ved Klippinge i Stevns Kommune, så kan jeg nede i billedet nedenfor se, at der er sportsbaner af en art, men jeg kan ikke 100% afgøre hvilken type sport der afvikles på stedet, da jeg aldrig har været på stedet i virkeligheden. Et godt gæt i Danmark er altid fodbold.

Vi er nu så heldige, at Stevns Kommune har et højtopløseligt luftfoto fra 2009 (3,2 GB stort), som kommunen har udgivet under en offentlig åben licens. Dette luftofoto er så blevet skåret ud i små tiles (256×256 pixels) og lagt ud på en Web Map Service (WMS) [Peter Brodersen er datavært for dette billede] og kan så kaldes frem via diverse redigeringsværktøjer til OpenStreetMap. Jeg slår dette lag til i Potlatch 2 redigeringsværktøjet.

Nu dukker samme område op igen. Jeg kan via dette luftofoto fra Stevns Kommune se helt klart og tydeligt, at det er en fodboldbane.

Jeg kan nu indtegne området med fodboldbanen til OpenStreetMap. Nu behøver jeres kommune ikke nødvendigvis at smide et stort luftfoto ud til download, hvis I forvejen afvikler jeres luftfoto via noget WMS. I kan fx angive en åben (uden login) URL adresse til, hvor jeres luftfoto befinder sig. Fx ovenstående Stevns luftfoto er syntaksen.

http://tile.openstreetmap.dk/stevns/2009/$z/$x/$y.jpg

Men før I evt. sætter tingene i værk, så skal vi lige have en licens klar, som fortæller at enhver indtegning (eller anden brug) fra jeres luftofoto må bruges af private eller til kommercielt brug. Her har “Offentlige data i spil” folkene udarbejdet “Den åbne offentlige licens‘, som offentlige myndigheder kan bruge såfremt de stiller gratis data tilrådighed.

Selvom du ikke er ansat i en kommune, så kan du da e-maile din egen kommunes GIS afdeling med ovenstående forslag. Har din kommune mange mindre landsbyer, så kan projekt “Landsbygeneratoren™ – landsbyer af vektorer, vi rejser” via et godt højtopløseligt luftfoto fra din kommune lynhurtigt skabe meget bedre vektorkort i OpenStreetMap end det du fx ser fra kommercielle kortudbydere.

WebGIS party like it’s 1995

Kan du huske da WWW blev grafisk i stor stil i ca. 1994-95? Og måske husker du at hvis man dengang ville havde fx dansk og japansk tegnsæt på en webside, så var det noget af et problem. Så folk skannede fx japansk tekst ind som et billede og så skrev den danske tekst som normalt maskinlæstbart tekst.

Dette indså browserfabrikanterne hurtigt var uholdbart. Fx hvordan linker man til en bestemt tekstpassage i et indskannet billede og “Kopier” og “Indsæt” er også trådt ud af kraft. Heldigvis kom redningen fra Unicode, der muliggjorde at man kan have de fleste af verdens tegnsæt i det samme dokument. Så siden 1998 har alle nye browsere på markedet understøttet Unicode og gjort livet lettere mht. multi tegnsæts sider på WWW.

Men kommer vi til de fleste kommuners WebGIS systemer, så er vi tilbage i 1995 igen. Tag fx Viborg Kommune WebGIS, de har et tema (lag) med turisme. Her er der så nogle turforslag til cyklister fx “Energi Turen”

Jeg sidder nu og tænker det lyder da som en spændende tur – Den tur vil jeg da lige hente ned. Her bliver man så dybt skuffet, da der ingen eksportfunktion er til et maskinlæsbart format – Her i dette tilfælde med turforslag(rute) kunne formatet GPX være relevant, da jeg kan smide det ned på min egen GPS’er. Jeg må i stedet for nøjes med en eksport i et billedeformat af “Energi turen” og i øvrigt ubrugeligt at køre turen efter. Især ved turisme temaer ude i kommunerne må det være yderst relevant at evt. turister kan downloade ruten i et maskinlæsbart format.

Hovedregelen (99%) for Danmarks kommuners WebGIS systemer er, at tænker man kun i eksport som billede eller som print af diverse temaer. Med Tim Berners-Lees ord “Raw data now”, dvs. vi skal forlade 1995 og i stedet for også tænke eksportmuligheder af data i maskinlæsbart format. (NEJ PDF ER IKKE LØSNINGEN).

Faktisk, hvis alle kommuner fik deres WebGIS til at kunne eksportere i et maskinlæsbart format af deres forskellige temaer, så var det virkeligt en kickstart af store dimensioner for et projekt som “Offentlige data i spil“. Samt at andre også kunne bruge disse geodata private, NGO’er eller firmaer. Men tør og har man viljen til det?

Landsbygeneratoren sender byfolkekartograferne et smut ud på landet

(Artikelserie Dit og mit kort, 109). Så kickstarter vi den danske landsbykortlægning i OpenStreetMap. Konceptet er enkelt, du får tildelt en tilfældig dansk landsby med mellem 200 og 500 indbyggere. Din mission er nu, at se hvor meget du kan kortlægge på 1-2 timers indsats i OpenStreetMap for denne landsby. Jeg har skrevet en udførlig guide i “Landsbygeneratoren™ – landsbyer af vektorer, vi rejser” med, hvordan så du kommer i gang.

1-2 timers indsats, hvor meget kan en OpenStreetMap frivillig i en lille landsby så lave? Faktisk en hel del og kan bringe landsbyen op på lige så god kortkvalitet som fx kommercielle kort. Og denne indsats kan gøres fra lænestolen uden at man overhovedet kender landsbyen. Selvfølgelig vil kvaliteten være endnu bedre hvis lokale selv kortlægger landsbyen, fx mange POIs kan man ikke vide noget om uden at have et vis lokalkendskab. Det kan fx være shelters, drikkevand, naturcampingpladser, naturlegepladser, mindesmærker, fugleudkigstårne osv.

Hvorfor starte dette her Landsbygeneratoren-projekt? For at vise med eksempler hvad der kan klares ganske hurtigt uden den store indsats. De fleste danske OpenStreetMap frivillige bor i byer og det afspejler også, hvor der er blevet kortlagt mest i Danmark. Så for en kort stund er det ideen, at nogle danske OpenStreetMap frivillige lige tager en landsby, som afveksling fra sit eget nærområde. Sidste men mere vigtige grund er, at få nye OpenStreetMap aktive i landsbyer, så de selv som fx et vinterprojekt går i gang med at få deres landsby og omegn på verdenskortet. Der kan nemt opbygges et superkvalitet kort med praktisktalt hvad eneste geografiske objekt, man kan tænke sig. Teknologien er der i form af den gratis OpenStreetMap platform, det er bare et spørgsmål om nogle frivillige til at smide indhold ind.

Som afslutning viser jeg lige, hvad 1,5 times kortlægning i landsbyen Kvong i Varde Kommune kan gøre af forskel. Jeg har aldrig været i landsbyen, så alt kortlægning var såkaldt sofakortlægning og hvad jeg nu kunne se på Fugro luftfoto. Før start så det sådan her ud i OpenStreetMap (se billede nedenfor)

Og nu ser der sådan her (se det online på OpenStreetMap her)

Hvis vi så sammenligner med OpenStreetMap kontra Google Maps med GeoFabrik Map Compare værktøj. Så ser vi mange flere geografiske objekter i OpenStreetMap fx landsbyens skole, alle bygninger er indtegnet samt nogle gårde med marker. Zoom ind med GeoFabrik Map Compare for bedre at se forskellen.

Jeg kan så ikke vide om nogle bygninger er blevet revet ned siden Fugro luftfoto fra 2005 er blevet taget eller om markarealer er blevet lagt om til enge osv. Jeg kan selvfølgelig heller ikke se småstier i skovområder fra luftofotos. Men hvis du så er fra Kvong kan du så rette dette i OpenStreetMap samt tilføje flere nye objekter fx optage småstier med GPS i skovområder og så indtegne dem bagefter.

Hvem laver så den mest ekstreme landsbykortlægning i løbet af vinteren? Du kan jo prøve dine kræfter af med en tilfældig dansk landsby fra Landsbygeneratoren.

Opdatering kl. 14.48 . Andre danske landsbyer som er blevet godt kortlagt, og som du kan se med GeoFabrik Map Compare kan næves Blans og Femø By

De Olympiske Lege 2012 i London

(Artikelserie Dit og mit kort, 108). London er i 2012 som bekendt værtsby for de næste Olympiske Lege. Om 275 dage går det løs i den engelske hovedstad. Det engelske OpenStreetMap community er selvfølgelig helt med på pletten med at få kortlagt løbende, hvor de forskellige OL faciliteter befinder sig. Tager vi OL byen i selve London, så er området allerede blevet kortlagt grundigt. (se det på online kort her).

Det virker så forhistorisk at se samme område i Google Maps på nuværende tidspunkt. (Se det på online kort her – eller i GeoFabrik Maps Compare her ). Der er ikke ret meget at se af OL byen og faciliteterne (veje, stier, bygninger, sportarenaer, togstationer osv.).


OL byen i London er et mønstereksempel på hvad crowdsourcing virkelig kan, hvis man er mange nok. Du kan komme først med nye geografiske objekter på et kort og lynhurtigt kan tilpasse sig nye forandringer i bybilledet (forandringerne kan som regel kan ses online 1 time efter).

Nu er det ikke nogen videre hemmelighed, at OpenStreetMap er ikke helt så godt dækkende i mange landområder endnu, men her kan lokale OpenStreetMap frivillige virkelig gøre en forskel i mindre landsbyer. Det er muligt på 1/2 dag for en lille gruppe af lokale (4-5 stykker) at lave et online kort med mange flere detaljer end hvad kommercielle kort har med. Samtidigt med at kortet er helt up-to-date med informationer. Og endelig er det gratis at lave og geodata kan genbruges af andre uden dyre licenser for brugen af geodata.

Sportsfaciliteter og OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 107). Der har de sidste 12 dage kørt et globalt crowdsourcing projekt “Big baseball project 2011” i OpenStreetMap regi. Det er et simpelt koncept find baseball baner rundt om i verden – indtegn banen og “Gem”. Projektet kører to dage endnu. Nu er det primært USA, hvor baseball er en stor sportsgren. Samtidigt så er Bing Maps luftfotos landsdækkende for USA, så det er meget nemt at se baseball banerne rundt om i byerne. I skrivende stund er der blevet fundet 11.761 nye baseball baner verden over – før projektstart var ca. 14.800, så er der nu ca. 26.600 baseball baner i OpenStreetMap.

Jeg har selv deltaget lidt med at finde nye baseball baner i USA. Det kræver som regel lige 20 min. tilvænning at aflæse lutofotos i andre lande, da byerne og strukturer er lidt anderledes end, hvad man er vant til at se når man kortlægger hjemme i Danmark. Men ret hurtigt bliver man god til at spotte baseball banerne. En hver lille by med respekt for sig selv i USA har en baseball bane.


(Foto – baseball baner i Knoxville set via Potlatch 2 redigeringsværktøjet)

Hvad så med baseball baner i Danmark? – Der er pt. fundet 8 stk. Nu er det nærmere softball, man spiller på disse baseball baner i Danmark. Hvis du kender flere, som ikke er indtegnet endnu i OpenStreetMap, så kan du da tilføje dem.


(Foto baseball bane i Øksendrup på Fyn)

Harry Wood har for at give crowdsourcing projektet et vist konkurrenceelement lavet et script (script er udgivet som open source) , som henter tal fra seneste nye baseball baner med et par minutters interval, som der er blevet tilføjet i OpenStreetMap. Derved får vi en rangliste over bidragsyderne og hvor mange baseball baner de har lavet.

Nu er sport et område der interesserer mange frivillige i OpenStreetMap og da der ingen redaktionelle retningslinjer er, for hvad der skal optages i OpenStreetMap. Så er det ganske naturligt, at også sportsfaciliteter bliver kortlagt i stor stil. Hvis man tillige har gode luftfotos at indtegne efter, så det en small sag lige at indtegne en fodboldbane, atletikbane, motocross osv. Hvis vi ser på de nuværende globale tal for sportsfaciliteter fra OpenStreetMap hos TagInfo.


Så er det nok ikke nogen større overraskelse, at fodbold (soccer) er nummer 1 med 79.419 baner verden over. Dertil skal nævnes at alene det tyske OpenStreetMap community står for de 26.621 fodboldbaner. Antal fodboldbaner kortlagt i Danmark indtil videre er 820.

Nu kunne man tænke sig at fx idrætssociologer vil undersøge, hvordan sportsfaciliteter fordeler sig i byer. Fra OpenStreetMap kan de så hente alle geodata og så i GIS systemer flette sammen med andre geodata og måske gøre nye opdagelser ad den vej. Kun OpenStreetMap tilbyder sådanne muligheder for gratis at hente geodata til analyser i stor stil og fra hele verden. Selvfølgelig er der et stykke vej til fx at alle Danmarks sportsfaciliteter er med i OpenStreetMap. Men her kan du gøre en forskel ved at blive frivillig i OpenStreetMap. Hvis du hader sport, så er der selvfølgelig mange andre ting, du kan bruge tiden på i OpenStreetMap.

Et dansk afsluttet crowdsoucing i OpenStreetMap regis – læs om indsamling af POIs med “cykelbutikker“.

Hjælp med kortlægning i Van-provinsen – Tyrkiet

Et jordskælv på 7,2 på Richterskalaen ramte i dag Van-provinsen i det østlige af Tyrkiet. OpenStreetMaps krisemapping gruppe (H.O.T. = Humanitarian OSM Team) har udsendt en besked om nogen har tid og overskud til at hjælpe med at kortlægge i området. Der er ifølge H.O.T. ret gode Bing Maps luftsfoto i selve Van by og en lille smule udenfor byen. Jeg har selv fået kortlagt lidt i den nordlige del af byen Van. Der er stadigvæk masser af veje, der mangler at blive indtegnet i det område. Så hvis du har en 1/2 time eller mere i overskud, så brug tiden fornuftigt på lidt kortlægning her.

Direkte link til OpenStreetMap i Van området er her. Zoom ned og åben så dit redigeringsværktøj Potlatch 2 eller JOSM. I Potlatch 2 slår du Bing luftfotos til ved at gå op ved “Background> Vælg Bing. Dernæst begynd at indtegne veje. Selvom du ingen mulighed har for at navngive vejene, så er det alligevel en stor hjælp, at vejene begynder at blive indtegnet. Senere kan andre tilføje vejnavnene.

Ny gratis begynderbog til OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 106). Nu kan du hente en helt ny og gratis engelsk begynderbog til OpenStreetMap universet. Bogen er på 85 sider kan hentes i EPUB, PDF eller læses online. Bogen er blevet skrevet på tre dage af et lille team på 6 personer i dagene 18-20 oktober 2011.

Jeg har læst bogen hurtigt igennem og mener, at den er blevet skrevet i godt og let forståeligt engelsk. Enkelte kapiteller er dog lidt for højt niveau for den almindelige nybegynder. Fx hvordan du installerer PostgreSQL database/PostGIS på en Ubuntu computer. 99,9 % af deltagere i OpenStreetMap projektet vil aldrig nogensinde skulle have behov for dette. Jeg tror, grunden til at det afsnit er taget med er, at man gerne vil vise at OpenStreetMap ikke bare er en envejskanal, hvor du hælder geodata ind og intet slipper ud igen. Men også at det går den anden vej, at du selv kan få lov til at lege med disse geodata.

Afsnit om hvordan du indsamler geodata, Potlatch 2 (begynderværktøj til redigering i OpenStreetMap) samt at man kan redigere ude i marken med mobile apps som fx. Mapzen POI Collector (kun POIs) eller Vespucci (POIs, veje og polygoner) er så blevet fine.

Hvorfor udgiver man en gratis bog? – Den første grund kan være, at forfatterne tror på projektet. Den anden og mere vigtige ting skal findes i demografien af OpenStreetMap. Godt nok har 482.536 (tal fra 23. oktober 2011) verden over oprettet en OpenStreetMap konto og kan dermed redigere. Problemet er, at hovedparten bor i større byer. Større byer er allerede godt dækket ind i OpenStreetMap. En 80-20 regel kan her overføres til OpenStreetMap, som betyder at man kortlægger 80 % af tiden steder man bor (har boet) og kender godt (måske området ved ens arbejdsplads). 20 % af tiden er så måske i områder, man ikke helt kender særligt godt. Så landområder vil ofte være hvide pletter eller ikke særligt meget indhold der, måske kun lige vejene i området er kortlagt.

Demografien er således OpenStreetMaps achilleshæl, så håbet med en gratis bog er, at der sidder nogen i landområder, som får læst bogen. Dernæst at disse personer går i gang selv med kortlægningen i deres nærområde.

Nu er Danmark lidt heldige i OpenStreetMap sammenhænge, vi fik nemlig i begyndelsen af året det landsdækkende luftfotolag Fugro til at tegne af efter. Og i nogle egne af Danmark er vi så Bings Maps luftfoto i endnu bedre opløsning. Dette har i den grad sat turbo på antallet af geografiske objekter samt at vi nu er oppe på over 97,2 % dækning af vejnettet (her tæller små gangstier, skovveje, markveje ikke med) I mange andre lande har man ikke den mulighed. Her skal man meget ud med en GPS for at få optegnet veje, skove, søer osv.

Nu er det ikke helt håbløst for landområder i Danmark mht. kortlægningen, faktisk er en hel del steder nærmest gået ind i ekstrem kortlægning. Se fx den lille by Blanc eller den sydfynske ø Avernakø. Her har man indtegnet alle bygninger, marker, søer, skove i lokalområdet. Min tese er, at to erfarne OpenStreetMap frivillige med lokalkendskab kan ekstrem kortlægge en landsby med 500 indbyggere og området omkring denne landsby på to dage. Hvor nær sagt alle geografiske objekter så kommer med ind i OpenStreetMaps database.

Jeg slutter af med en video, der viser ekstrem kortlægning i den russiske by Smolensk. Videoen viser hvad 50 timers crowdsourcing kan udrette (jeg har vist videoen før) af en gruppe af frivillige russere.