Et sted i verden – meget langt væk fra geodata

Mennesker har brugt ufattelige mængder af tid og penge på kortlægning. Den første moderne kortlægning med triangulerings metoder af et større land var Frankrig. Under ledelse af familien Cassini gennem flere generationer tog det fra 1733 til 1814 at lave et kort over Frankring. Og familien oplevede så at være det første kartografifirma i verden at blive nationaliseret, da den franske revolution udspillede sig. East India Company kastede sig over kortlægningen af Indien fra ca. 1801 til 1843.

Fælles for begge projekter var at de var håbløst forældede, da de var færdige. Verden er dynamisk og forandrer sig hurtigt. Verden skriger konstant på opdateret nye kort og i vore digitale tider er kravene ikke blevet meget mindre.

Fra tid til anden dukker der artikler op i medierne med udsagn “Far aldrig vild i verden mere – Find alle de fede turiststeder på din ferie med kortapp XX “. Her må siges at journalisterne eller die hard Big Data eksperter i den grad er ude i et geodata-utopia, der ikke findes endnu. Sandheden er nærmere den, at det er en begrænset verden vi har med hensyn til digitale geodata. Ingen af de store aktører som Google Maps, Nokia Maps, Apple Maps og OpenStreetMap har mere end 20 % af det globale vejnet digitaliseret endnu. Med vejnet mener jeg alle veje og stier der findes i verden. Hvor stort er dette vejnet så?

Det vides ikke præcist og kan sammenlignes lidt med at mindst 2/3 af verdenshavene er også ukendt område for havbiologerne. Jeg vil godt lave lidt vildt skud i tågen – Hvis vi siger at vejlængde (veje og stier) afhænger af landets størrelse og befolkningsstørrelse og tager udgangspunkt i de ca. 207.000 km vej og stinet Geodatastyrelsen (2011 tal -samt de heller ikke har alt med) har registret og skalaer det op til verdens areal divideret med indbyggere per km2, så havner vi på 265 millioner km.

Google Maps har nævnt at de har ca. 42 millioner km, og OpenStreetMap er vel oppe på en ca. 36 millioner km vejnet i skrivende stund. Det giver så en verdenskort dækning mht vejnettet på ca. 16 % og ca. 14 %. Der er vist masser af plads til at fare vildt, hvis man ikke kan navigere rundt uden et digitalt kort i verden. Strengt taget burde vi ikke snakke kort, men om geodata.

De større kortaktører kan generelt siges at følge modellen “Follow the money” i kapløbet om digitaliseringen af et globalt kort. Indsatsen er primært rettet mod de rige økonomiske områder, hvor folk har smart phones, biler og penge. Det vil sig urbane områder i et hvert land er interessante områder i første omgang samt de store og populære turistområder. OpenStreetMap har ikke nogen overordnet plan for at lave et globalt digitalt kort. OpenStreetMap følger til dels de kommericielle kortaktørers rute, forstået på den måde, at de fleste OpenStreetMap frivillige bor i byer og det afspejler så også, at kortlægning sker primært der.

Så landområder er akilleshælen i OpenStreetMap. Der er så nogle frivillige der via sofakortlægning prøver at overvinde dette by/land dilemma. Men er man kun to personer om landområderne i Etiopien i et land med et areal på ca. 1,1 millioner km2, så er man virkelig ude på en årelang Sisyfos mission. Så OpenStreetMap helt store håb er at skifte gear fra ca. 3000 daglige bidragsydere til fx 10 gange flere dagligt dvs ca. 30.000 personer globalt.

Urealistisk mål? OpenStreetMap vil så være oppe på Wikipedia niveau. Dernæst skal nævnes at hvis resten af verdens OpenStreetMap communities var lige så aktivt som det tyske vil der være ca. 40.000 frivillige globalt inde og tilføje og forbedre geodata hver dag. Ti gange flere frivillige, vil for vejnettet betyde en forøgelse fra ca. 13.500 km til 135.000 km dagligt, der vil selvfølgelig være en mur der rammes på et tidspunkt.

For at give et indblik i, hvor lang tid det egentlig tager at kortlægge bringer jeg eksempler på hvad en OpenStreetMap frivillig ca. kan udrette på 1 times arbejde.

Byområder i mindre byer ca. 20 km veje kan optegnes i timen. Arbejdet med at navngive veje (hvis der altså er nogen) er ikke talt med her.

Byområde
(Billede – Byområde i Zambia)

Kortlægning udenfor byområder – optegning af skovveje/markvej fra mindre landsbyer til næste landsby kan der godt laves 100 km i timen. Nogle steder i fx afrikanske lande er det stadigvæk muligt at være ude på 200 til 300 km tracing ture af bare en markvej/skovvej.

Landområde i Mozambique
(Billede – Landområde i Mozambique)

Bygninger ca. 60 bygninger i timen – hvis det er simple geometriske bygninger (firkanet)
Bygninger
(Billede – Bygninger i en landsby i Benin)

Den helt store digitale river rafting med optegning af floder vil jeg sætte ca. 80 km i timen. Til orientering er Nilen (Blå og Hvid Nil talt med) ca. 6.671 km, så kan du begynde at regne ud hvor lang tid det tager og her har vi så slet ikke talt alle bifloderne tilknyttet med.

Floder
(Billede – Flod i Myanmar)

Og så er der alt muligt andet OpenStreetMap frivillige også kortlægger fx fodboldbaner, søer, skove, parker, militære områder, værtshuse, butikker. Så det er en ufattelig mængde af arbejdstimer der venter i projektet-

Hvis du ikke er blevet afskrækket af sådan en kortmission og aldrig har prøvet at kortlægge udenfor Danmark, så kunne et af de nævnte steder i Danmarks Indsamling 2014, Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja være et idekatalog for dig (læs artiklerne 1,2).

Tilsidst vil jeg anbefale dig at læse Serge Wrocklaws artikel “Derfor har verden brug for OpenStreetMap“.

Kilde vedr. kortlægningen af Frankrig og Indien – Brotton, Jerry (2012) A History of the World in Twelve Maps

Teams af folkekartografer til hjælp for danske nødhjælpsorganisationer?

Jeg blev i forbindelse med OpenStreetMap krisekortlægningen efter tyfonen Haiyan i Filippinerne bekendt med, at Røde Kors UK i et par år havde haft et GIS korps på ca. 14 frivillige. Det er ikke Røde Kors UK ansatte, men frivillige medlemmer af Røde Kors UK som er en del af dette korps. Disse deltog hjemmefra med krisekortlægning af Filippinerne.

Røde Kors US
(Billede – fra Harry Woods slideshow – CC BY-SA 2.0 )

Jeg tænker, hvorfor laver danske nødhjælpsorganisationer ikke det samme? Der er mange danskere som er frivillige i sådanne organisationer i Danmark med forskellige slags opgaver. Så hvorfor ikke også frivillige med arbejde med kortlægning?

Hvis vi ser på de 12 projekter som der er nævnt i Danmarks Indsamling 2014, de finder sker alle i landområder i henholdsvis Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja. Landområderne i nævnte lande er ofte med hensyn til digitale kort ikke særlige gode. Men det kan det ændres på og dermed komme nødhjælpsarbejdere til gode, der skal udsendes i disse områder.

Cambodja
(Billede – Landsby i Cambodja vist i OSM værktøj)

Røde Kors Danmark nævner i deres projektbeskrivelse i forbindelse med Danmarks Indsamling, at de vil arbejde i 25 fjerntliggende landområder i Laos. Et frivilligt GIS korps kunne relativt hurtigt få opbygget et vejnet og få landsbyer sat på landkortet for disse 25 områder i OpenStreetMaps database. Et frivilligt korps kunne også bistå med at få lagt digitale kort over på fx Garmin GPSere eller smart phones for de nødhjælpsarbejdere, der skal udsendes. Udprintning af kort er tillige en opgave der kunne løses af sådan et korps. Derudover kommer dette arbejde også andre til gode, da geodata er frie og kan benyttes af andre.

Kræver det ikke højtuddannede specialister at lave sådan et GIS korps samt at være med? Nej, de basale ting som at tilføje nye veje, stier, floder, søer og bygninger kan læres på et par timer. Og det er for alle aldre – læs fx om to ældre tyske mænd der som hjalp til under tyfonen Haiyan – De tilbyder også i artiklen at avisens læsere kan ringe til dem og bestille et introduktionskursus, hvis man er interesseret.

I videoen nedenfor fra USAs regerings nyoprettet “Map Give” projekt, kan du få et indblik i hvad kortlægning og frie geodata konkret betyder.

Du behøver ikke at være med i nogen organiseret gruppe for at deltage med kortlægning udenfor Danmark. Du kan kan starte i landområde i et af de nævnte projektlande fra Danmarks Indsamling. Og glem alt om at du alene kan klare et land. Det er samarbejde og masser af frivillige verden over, der skal løfte sådan en enorm opgave.

Du kan få et indblik i hvad der sker af tilføjelser/rettelser i OpenStreetMap verden over lige nu ved at kigge på real time animationen “Show me the Way“.

Show me the way
(Billede – Show me the way animation)

Beslægtet artikel “Gode gerninger til Danmarks Indsamling 2014 – En introduktion for børn til crowdsourcing ?

NB – Hvis I ikke kan finde et landområde i nogen af nævnte lande i Danmarks Indsamling 2014 at kortlægge i så giv mig et praj og jeg finder et område til jer.

Efterskrift – OpenStreetMap kursus afholdt på Rigsarkivet

wikification of GIS [Geographic information system] is perhaps one of the most exciting, and indeed revolutionary developments since the invention of [GIS] technology in the early 1960s.
Daniel Sui, 2008 – In.: Computers, Environment and Urban Systems, 32

Open Data Day København blev afholdt i Harsdorff-salen på Rigsarkivet i lørdags. Et utroligt flot og historisk lokale som passede perfekt til afvikling af et dansk OpenStreetMap mapping party.


(Billede – Harsdorff-salen under OpenStreetMap mapping party )

Der var mødt 8 nybegyndere op, og der var kommet 4 ældre fra OpenStreetMap miljøet. Efter en kort introduktion til Potlatch 2 værktøjet og med simple begynder kortlægningsteknikker i OpenStreetMap, såsom tilføjelse af nye veje og bygninger, så blev nybegynderne sluppet løs. To og to blev de sat sammen til at kortlægge en af følgende byer Sabha, Al Jawf, Medenine og Gafsa i hhv Libyen og Tunesien.

Der blev gået til den med skabelsen af nye geodata. Hvis vi tager et crowdsourcing gamification element i dette, så var det de to, som fik Medenine som løb klart med sejren og på andenpladsen var det Al Jawf.


(Billede – Nye geodata i Medenine skabt på Open Data Day – stort billede kan hentes her)

Da OpenStreetMap er en åben datamodel i den forstand at du kan lægge et hvilket som helst geografisk objekt ind, så er det også praktisk talt umuligt at huske alle de måder de forskellige tags kan beskrives på. Jeg gav en kort introduktion til OpenStreetMaps Wiki og især “Map features“, hvor der er meget hjælp at hente.

I den forbindelse var det relevant også at kigge på værktøjet TagInfo der viser, hvordan hele OpenStreetMap er opbygget med forskellige tags, og hvor meget der er lagt ind af forskelige geografiske objekter verden over. Når jeg laver en demonstration af TagInfo værktøjet, så er den klassiske at vise “Bænke” som der i skrivende stund er 275.689 stk af verden over.


(Billede – TagInfo bænke information)

Der blev spurgt fra salen til OpenStreetMap vedr. API og med at hente geodata. Der er mange måder at få fat på OpenStreetMap geodata, så jeg viste kun et eksempel med Overpass Turbo. Med Overpass Turbo laver du et søgeargument og så zoomer du rundt på et kort i hvilket område, Overpass Turbo skal hente bestemte geografiske objekter fra. Geodata kan hentes i XML eller GeoJSON format via Overpass Turbo.


(Billede – Overpass Turbo søgeargument efter bænke)

API søgninger kræver, at man er kommet lidt ind i OpenStreetMaps “Tagging univers” for at vide, hvordan geodata skal hentes.

Efter par timers kortlægning i Libyen og Tunesien startede nogle nye frivillige selv kortlægning op i Danmark. Geografiske objekter som fx butikker, mindestatuer og kunstværker blev lagt ind under vejledning af de ældre OpenStreetMap frivillige.


(Mindestatue af Rigskansler Peder Griffenfeld -Geografisk beskrivelse nu lagt ind i OpenStreetMap)

Jeg håber, at de 8 personer på OpenStreetMap kursus fik et udbytte af dagen med hjem. Om ikke andet et indblik i det at skabe et globalt digitalt åbent verdenskort er en stor og kompleks opgave, og der er masser af arbejde endnu på den mission. Jeg fortalte at fx det at indtegne manuelt 1 milliard bygninger vil ca. tage 8000 mennesker i et fuldtidsjob 1 år at lave.

Mere hjælp og værktøjer om OpenStreetMap for dem der deltog i lørdags kan hentes på OpenStreetMap undervisningsmateriale siden fra Dansk Cyklist Forbund.

Der skal her tilsidst rettes en stor tak til Charlotte S. H. Jensen for at have skaffet lokalet på Rigsarkivet samt at have sørget for masser af kaffe, te og frugt.


(Billede – Harsdorff-salen under OpenStreetMap mapping party)

The world is disciplined. The world is normalized. We are prisoners in its spatial matrix.
John B. Harley, 1989 – Deconstructing the Map – In.: Cartographica, v. 26

Hvordan stednavne fra Nordkoreas fangelejreområder endte på OpenStreetMap

Stadigvæk efter par dage, hvor danske medier har fodret deres læsere med “falsk bevidsthed” om, at det er Google Maps som først har forvandlet Nordkorea fra en hvid plet på det digitale verdenskort til nu at åbne op og vise meget mere geografisk indhold fra det ellers meget lukket land. Så har vi endnu stadigvæk tilgode, at se en dansk artikel, der er mere afbalanceret i det emne. For nu at parafrasere Alfred Korzybski her “Google Maps is not the territory“. Nok om den sag for nu.

Da jeg kiggede på “Haengyong concentration camp” den anden dag i OpenStreetMap, så undrede det mig lidt at navne på bygninger var kommet med. Fx i nedenstående kort har vi en bygning med navn “Base Commanders office“.

Hvor kommer disse navne dog fra? – Da alle geodata i OpenStreetMap er transparente er det muligt, at se hvem og hvornår geografiske objekter er blevet lagt ind samt blevet ændret. Jeg sporede et “source” tagelement, hvor der var et link til en rapport “North Korea’s Camp No. 22 [PDF-link]” lavet af DigitalGlobe’s Analysis Center og Committee for Human Rights in North Korea i oktober 2012.

Denne 32 sider lange rapport er primært fyldt med analyser af satellitbilleder. Her fandt jeg også kilderne til nogle af de navngivne geografiske objekter i OpenStreetMap (se billede nedenfor ).

Det er temmeligt omfattende, hvad rapporten spotter af geografiske objekter fx områder med miner og mine indgange i disse fangelejre (se billede nedenfor). Man kan gøre sig nogle frygtlige tanker om hvilke slavelignende forhold folk arbejder under i disse miner. Mit ærinde med ovenstående er, at som frivillig i OpenStreetMap ofte fører til uventet fund og informationer, som man ikke troede der fandtes. Det skader aldrig jo at blive klogere på et emne.


(Billede mineområde i Camp 22 området)

Nordkorea epilog – De sidste par dages omtale af Nordkorea på et kort har givet en ekstra crowdsourced geodata produktion i OpenSteetMap.

Under normale omstændigheder, så er Nordkorea placeret på en ca. 60′ende plads ud af ca. 206 lande målt på den daglige geodata produktion i OpenStretMap. Men stadigvæk så der er meget lang vej i det ca. 120.540 km2 store land, før vi ser et OpenStreetMap vektorkort i god dækning som vi kender det fra europæiske lande.

Kortlægning i Nordkorea – en mini analyse

(Artikelserie Dit og mit kort, 203). Googles bestyrelsesformand Eric Schmidt og datter var for et par uger siden på besøg i Nordkorea. Google Maps er i den seneste uge begyndt at rulle mere vektorbaseret kort ud i landet. Det kan være et rent tilfælde, eller at måske Eric Schmidt har presset på. Sidste mulighed er, at det er en aftale med Nordkoreas styre (meget få personer der egentlig kan se Google Maps i selve Nordkorea). Jeg skal ikke lave vilde spekulationer over dette sprængfyldte geopolitiske kortemne her.

I stedet for ser vi på en hurtigt kortanalyse mellem Google Maps og OpenStreetMap i hovedstaden Pyongyang. (du kan benytte Geofabriks interaktive Map Compare over området her)

Først Google Maps i biledet nedenfor.

Og så OpenStreetMap for samme område.

OpenStreetMap har på trods af ingen aktive OpenStreetMap frivillige i landet opnået at få meget mere indhold lagt ind. Det er især bygninger og småstier at OpenStreetMap fører stort på. Primærekilder til indtegning for OpenStreetMap frivillige har været Landsat, Yahoo og Bing. Navne på veje, byer, bygninger osv har især frivillige fra Sydkorea bidraget med.

Desværre har det meget lange udsigter før, at det bliver muligt at opstarte OpenStreetMap community i Nordkorea, og hvor det er nordkoreanere selv som værdiberiger OpenStreetMap med endnu mere lokalkendskab. Der skal ske drastiske ændringer i landets styreform før at dette vil ske.

Analyse af geodata – Geodatastyrelsen kontra OpenStreetMap

Med frigivelsen af de fri grunddata 1. januar 2013 er der åbnet mulighed for at lave sammenligninger af geodata fra Geodatastyrelsen kontra OpenStreetMap Danmark. Førhen var det kun den ene vej, at de offentlige institutioner eller firmaer der kunne smide en million på bordet, der kunne gøre dette. OpenStreetMaps geodata har altid været frie, og hellere end gerne har communitiet ønsket, at folk brugte eller lavede analyser af disse geodata.

Mit indlæg i dag handler om navngivne søer i hhv. SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) og OpenStreetMap. Jeg vil igen benytte den gratis QGIS software (findes til Windows, Linux og Mac) til at lave min analyse. Først skal det nævnes at Danmark har ca. 120.000 søer over 100 m2. Udfra SNSOR databasens oplysninger, så har Geodatastyrelsen kendskab til ca. 1050 navngivne søer i Danmark. Jeg har trukket navngivne søer ud fra OpenStreetMaps database og indtil videre har de frivillige navngivet ca. 690 søer i Danmark, men det kan meget hurtigt ændre sig.

Jeg kan så benytte QGIS til at visualisere disse to geodatasæt med navngivne søer fra hhv SNSOR og OpenStreetMap ved at tilføje dem som to “lag”. Hvert enkelt lag får så sin egen unikke farve, derved kan der hurtigt ses forskelle i landskabet. Nu er det temmeligt abstrakt kun at se søerne som polygoner i QGIS.

I QGIS kan du så kalde nogle basiskort op og smide dem ind som et ekstra lag. Det er fx OpenStreetMap, satellit – og luftfotos fra Bing Maps og Google Maps. Dette giver et bedre overblik over, hvor du sidder og kigger på geodata henne i Danmark.

Vi kan fx kigge på “Fedte Sø” på Agersø og her kan ses at OpenStreetMap ikke har navngivet søen. Søen er blevet indtegnet, men ikke fået noget navn endnu.


(Baggrundskort OpenStreetMap brugt her)

Jeg har nu fået navngivet søen i OpenStreetMap (OpenStreetMaps metadata for søen kan ses her). Går vi så den anden vej og kigger på “Kongens Dam” ved Jægerspris Slot, så har Geodatastyrelsen ikke “Kongens Dam” med i SNSOR.


(Baggrundskort Bing Maps brugt her)

Flere steder i Danmark har jeg set, at lokale OpenStreetMap frivillige har fået navne med på søer, som SNSOR ikke har endnu. Geodatastyrelsen har selv nævnt at de kommende år vil de satse mere på at få mange flere stednavne med. Et sted de så kan få nye stednavne fra er via OpenStreetMap. Selvfølgelig følger geometrien med (hvor er det henne i landet) og ikke bare et stednavn.

OpenStreetMaps geodata er i sin grundform bare XML, og dette volder så nogle GIS folk problemer da de er vant til måske Shape formatet. Med QGIS kan OpenStreetMaps XML let transformeres til Shape (eller hvilket format geografisk format man nu ønsker)- Læs mit indlæg fra i mandags om dette punkt.

Jeg har flere analyser på vej vedr. Geodatastyrelsen og OpenStreetMaps geodata. Du kan så imens se om der mangler et stednavn i dit lokalområde i OpenStreetMap på et eller andet geografisk objekt (sø, hus, bakke, strand osv). Hvis svaret er ja, så smid lige denne værdifulde lokalviden ind i OpenStreetMap.

Tjek altid først OpenStreetMap for geodata til dit projekt

(Artikelserie Dit og mit kort, 200). Jeg læste for et par uger siden hos BUPL ( Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) følgende om Legepladsen.dk (der er crowdsouring projekt af legepladser fra hele Danmark)

Der findes faktisk ikke noget samlet kort over legepladser i Danmark, men nu har vi fået kortlagt over 2.200 – og det er da en flot start. Men der er sikkert flere endnu,« siger Senior Brand Manager hos Galle & Jessen Marianne Forsingdal.

Det er ganske rigtigt. at der intet fuldstændigt 100 % dækkende legepladskort findes i Danmark, men OpenStreetMap har indsamlet en hel del før Legepladsen.dk gik i luften (ca. 1613 stk. legepladser i OpenStreetMap er status 3. december 2012). Disse legepladser kunne Galle & Jessen havde fået/hentet fra OpenStreetMap (mod kun en kildeangivelse) som en start.

Jeg kan se, at en hel del legepladser fra OpenStreetMap har Legepladsen.dk ikke fået med endnu. Fx en legeplads nede ved Slotssøen i Kolding.


(Legeplads vist i OpenStreetMap)

Det samme område fra Kolding på Legepladsen.dks kort

Den anden vej kunne Galle & Jessen så have tilladt OpenStreetMap at tage de legepladser som OpenStreetMap ikke har endnu, og dermed kunne de frivillige, så smide dem ind i OpenStreetMaps database. Det ville så være til begge partners fordel sådan et samarbejde/udveksling af geodata.

Morale af ovenstående historie – Hvis du evt. vil sætte noget kortmashup i gang – prøv at tjekke OpenStreetMap først for disse geografiske objekter. Det er ikke sikkert, at OpenStreetMap har alt registreret. Men i stedet for at indsamle alt fra begyndelsen selv, så start med hvad OpenStreetMap evt. har og byg så videre derfra. Og endelig tillad så OpenStreetMap at bruge dine indsamlede geodata.


(Billede – sportsfaciliteter indtegnet i amerikansk by vist i Potlatch 2 OSM værktøjet)

Sådan er det gået i Gulu og Lira med lidt hjælp fra geohippier

(Artikelserie Dit og mit kort, 195). I august 2012 kickstartede Røde Kors USA, Røde Kors Uganda sammen med Humanitarian OpenStreetMap Team [HOT] kortlægning i byerne Gulu og Lira i Uganda.

Hvordan er det så gået de sidste to måneder med dette projekt? Ansatte hos Røde Kors var på kursus i OpenStreetMaps redigeringsværktøjer. Frivillige OpenStreetMap fra hele verden blev opfordret til at bidrage hjemme fra. (Det betegnes som sofakortlægning, når man ikke kender/har været på stederne der kortlægges).

Så hvis du kigger på Gulu området nu, så er det enorme mængder af geodata der er blevet lagt ind. Det er især bygninger og veje som har været førsteprioritet. (se onlinekort af området her). Det er helt ektremt med antal bygninger der er blevet crowdsourcet i områderne, det er lige fra små hytter til større bygningskomplekser.

Der er også blevet lagt en masse enkeltstående træer fra byområderne ind. Alene en OpenStreetMap frivillig står for over 10.000 bytræer i området.

Google Maps fra samme område virker som et tomt spøgelseskort (se onlinekort her).

Røde Kors USA har i forrige uge sendt en stor tak ud til alle deltagerne i dette kortlægningsprojekt. Nu er det så Røde Kors Uganda som skal stå for den sidste del med at få navne på de geografiske objekter fx navne på skoler, hospitaler, bygninger, butikker osv. Ting som folk uden lokalkendskab ikke kan hjælpe med hjemme fra sofaen.

Danske hjælpeorganisationer kunne gøre det samme som nævnt ovenfor. Teknologisk er det ikke det store problem, det er mere et spørgsmål om vilje og lyst til at gøre det. Fx en mindre landsby med under 1000 indbyggere i et hjælpeområde kan klares på 1/2 dag af 4-5 personer, som kan betjene sig af OpenStreetMap redigeringsværktøjer og såfremt der er adgang til luftfotos fra området.

TED lignende udsendelser for geografi, neogeografi og GIS

James Fee, som driver bloggen Spatially Adjusted, har et ugentlig videointerview med en eller anden person inden for feltet GIS, neogeografi eller geografi. Madeline Steele (hun omtaler sig selv som GIS Geek) er moderator og modtager spørgsmål live fra seerne til ugens gæst under disse interviews. I går havde han Steve Coast (OpenStreetMaps grundlægger) inde i et 1/2 times interview med titlen “Open Is the New Winning“.

Hør Steve Coast fortælle om OpenStreetMap med visionerne og om manglerne. Steve primære anke pt. er manglende adressedata verden over i OpenStreetMap. Nu er OpenStreetMap så heldige i Danmark, at vi allerede har fået løst det problem med at få ca. 2,3 millioner åbne adressedata fra det offentlige importeret for et par år siden.

Et andet godt videointerview er med Peter Batty, en gammel rotte i faget. Interviewet hedder “Our Geospatial Future” og skal vi ganske kort koge Peters tanker ned for fremtiden , så bliver det “Crowdsourcing og Open“.

Hvis du interesserer dig for dette område, så brug en 1/2 time om ugen på at blive klogere. Jeg ser frem til næste uges videointerview, som James Fee afholder med geografiprofessor Michael Goodchild. Mon ikke vi kommer til at høre en masse om neogeografi og VGI (Volunteered geographic information)?

Efter Apple Maps kortapokalypsen

(Artikelserie Dit og mit kort, 190). Efter Apple gik i luften med noget nær en kortapokalypse med deres nye Apple Maps for snart 14 dage siden, så har OpenStreetMap kunne spore en vis stigning i antallet af nye frivillige.

Der er lavet et kort (bliver dagligt opdateret), der viser hvor disse helt nye OpenStreetMap frivillige de sidste 2-7 dage har bidraget henne i verden. Fx for Danmarks vedkommende kan du ved at klikke ind på dette her link se hvor henne.

Du kan klikke på ikonerne, og man vil kunne få mere at vide om de nye OpenStreetMap frivillige. Hvis du prøver at se antallet af nye frivillige ved at zoome ud (direkte link her) og se det på verdens niveau. Du vil så opdage at det er primært i Europa området, at der sker tilførsel af nye frivillige.

Nu er det velkendt, at i crowdsourcing projekter, at det er de få personer, der trækker det store læs. Neis & Zipf (2012) har i deres undersøgelse “Analyzing the Contributor Activity of a Volunteered Geographic Information Project — The Case of OpenStreetMap” (december 2011 OpenStreetMap datagrundlag) kommet frem til at det er ca. 14.600 personer, der står for 98% af alt indhold skabt i OpenStreetMaps database. Samlet var der ca. 505.000 (december 2011 tal) med en OpenStreetMap konto verden over.

Neis & Zipf (2012) deler så OpenStreetMap frivillige op i tre grupper (baseret på december 2011 tal)

  • Senior Mappers – folk der har lavet over 1000 punkter (læs hvad punkter betyder i OpenStreetMap regi her) – denne gruppe udgør ca. 24.100
  • Junior Mappers – folk der har lavet mellem 10 og 999 punkter – i alt 73.100 personer
  • Nonrecurring Mappers – folk der kun deltager en gang og aldrig vender tilbage – disse laver mellem 1 og 9 punkter – i alt 96.000 personer

Det tager vel ca. 4-5 timer at blive en “Senior Mapper”, hvis man fx kortlægger de nemme geografiske objekter som bygninger, søer, skove. Så det er “Junior Mappers” gruppen på 73.100 personer, som OpenStreetMap er meget interesseret i at blive længere og bidrage med mere, da disse personer har udvist en vis interesse i projektet. Der er tiltag i gang med en ny arbejdsgruppe, som skal kigge på dette forhold.

Hvis du ikke er helt overbevist om crowdsourcing til skabelse af et digitalt verdenskort, så kan du evt. tage et kig på mit indlæg “Showroom OpenStreetMap Danmark” for gode eksempler.

Så næste gang vi høres ved, er du så rykket op i Senior Mapper” rækken?

OpenStreetMap fylder 8 år i morgen

(Artikelserie Dit og mit kort, 172). I morgen lørdag 18. august 2012 er det otte år siden Steve Coast oprettede OpenStreetMap. Dengang var han studerende ved University College London. Oprettelsen af OpenStreetMap i 2004 kan ses som en protest mod Englands skattefinansieret korttjeneste Ordnance Survey (svarer til vores Kort & Matrikelstyrelsen). Steve var yderst utilfreds med at man som privat person (samt mindre virksomhed) skulle have den store pengepung frem for at rode med kort, som i sidste ende var finansieret af engelske skatteydere.

Så inspireret af Wikipedia, der var startet 3 år tidligere, var hans ide at lave det samme koncept for kort/geografi. Alle skulle kunne tilføje/rette geografisk indhold, samt alle skulle have fri og gratis adgang til disse produceret geodata. Ideen spredte sig hurtigt i diverse udviklerkredse verden over. For det var samme problematik verden over – Statslige og skattefinansieret korttjenester var kun for dem, som kunne hoste op med en stor sum penge. Det lykkes hurtigt OpenStreetMap at blive det største crowdsourcing projekt indenfor geografisk indhold. Hvilket det stadigvæk er.

Selvfølgelig er kortlægning af alle geografiske objekter i verden af en hær af frivillige, ikke lige noget man gør over-night og OpenStreetMap er også langt fra det punkt. Men i mange lande (især europæiske) er OpenStreetMap begyndt at overhale kommercielle kortproducenter i mængden af geografisk indhold. (se fx min artikel om TomTom kontra OpenStreetMap).

Vi kan lige tage et smut langs OpenStreetMap Danmarks udviklingshistorie. Hvis du ser i nedenstående billede fra juli 2006, så var det ikke ret mange veje/stier som var blevet lagt ind dengang.


(Billedekilde OpenStreetMap Wiki)

Vi hopper lige to år frem til 2008 og endnu mere er blevet lagt ind, kan der ses i billedet nedenfor. Men stadigvæk langt fra brugbart som et nyttigt danmarkskort.


(Billedekilde OpenStreetMap Wiki)

Så sker der noget interessant i december 2010 og januar 2011 i Danmark. Microsoft Bing Maps (ca. 15 % af Danmark i god opløsning) og Fugro (100% landsdækkende) tillader at man indtegner efter deres luftfotos. Dette gav et skub fra ca. 72 % (januar 2011) til 99.85 % (oktober 2011) dækning af vejnettet (der hvor biler færdes). Du kan se væksttal i perioden december 2012 og frem i dette her onlineregneark.

Dags dato (17 august 2012) har OpenStreetMap Danmark så et vej- og stinet på ca. 148.000 km. Netop stinettet fra skove, strande og boligområder i byer er så der, hvor OpenStreetMap Danmarks frivillige på det seneste koncentrer deres energi. Nogen får masser af frisk luft og motion ved at cykle skove og strandområder tyndt. Så hvis du mener, at motion skal være nyttigt, så er muligheden for blive OpenStreetMap frivillig lige som skræddersyet til dig.

Nu er det også mange andre ting udover veje og stier, der bliver lagt ind i OpenStreetMaps database. Det vigtigste er, at alt geografisk indhold bliver stillet frit til rådighed.

Så er der kun at sige STORT TILLYKKE til OpenStreetMap og et kæmpe skulderklap til de mange frivillige verden over, som hver eneste dag gør kortet bedre.

De Kort Olympiske Lege 2012 er skudt i gang

(Artikelserie Dit og mit kort, 171). Så går starten til OL i OpenStreetMap kortlægning i dag. De 20 folkekartografer er blevet udvalgt på baggrund af, hvem der har bidraget med mest nyt geografisk indhold til Danmark.

Dansk Cyklist Forbunds OSM Team stiller med et stærkt hold på tre personer (Krægpøth, Kirsten Marager og Henrik PS). Kirsten Marager er den eneste kvinde i det selskab af 20 folkekartografer, der stiller op i De Kort Olympiske Lege.

Reglerne – Der er 10 forskellige kategorier af nyt geografisk indhold, der kæmpes i. Fx Building betyder, at en ny polygon der danner en bygning er blevet indtegnet. Highway kan fx være en ny vej eller sti. Natural kan fx være en ny indtegnet sø. Sport kan fx være en ny fodboldbane. (læs hvad kategorierne dækker over på OSMs Wiki).


(Stort billede her)

Her på førstedagen kan vi se at “hotelsierra” har lagt stærkt ud i “Highway” og “Building” kategorierne. Bemærk – du kan sortere stigende og faldende i hver enkelt kategori ved at klikke på kolonnens navn. Derved kan du se hvem der fører i den kategori. Det er helt tilladt ved OL i i OpenStreetMap kortlægning at kortlægge i hvilket som helst område af verden. En gang i døgnet bliver point samlet sammen og opgjort blandt de 20 deltagere. Så hold øje dagligt med ranglisten og de deltagende folkekartografer.

Jeg lader “De Kort Olympiske Lege” konkurrencen være åben indtil OL og De Paralympiske Lege 2012 i London (medio september) er overstået. Til den tid gør vi så status over hvor meget nyt geografisk indhold, der er blevet crowdsourcet af de 20 folkekartografer på 1,5 måned. Du kan også selv begynde at træne til næste OL ved at blive OpenStreetMap frivillig. Måske denne sportsgren kan blive en demonstrationsport ved OL i Rio de Janeiro 2016.

Google Maps Maker er nu kommet til Danmark

Så gik Google Maps Maker endelig i luften i Danmark, som Google lovede for snart to uger siden til pressekonferencen om de nye tiltag i Google Maps/Earth universet. Google Maps Maker giver kort fortalt muligheden for at tilføje nye veje og stier samt rette i Google Maps. Der udover kan bygninger og POIs også tilføjes. Du har sikkert hørt dette koncept før i OpenStreetMap regi, det er nemlig herfra, at Google har taget ideen fra.

Google Maps Maker startede i 2008 med 10 lande i den tredje verden, siden er det blevet udvidet til ca. 180 lande. De to første vestlige lande kom først i 2011 med USA og Canada. Nu er turen så kommet til ca. 10 andre lande i Europa inkl. Danmark.

Google Maps Maker softwaren afvikles via din browser, og kræver at du har en Google konto (du har sikkert Gmail) for at få lov til at rette/tilføje geografiske objekter. Markerer et objekt ud og

i venstre side dukker så en “tagging”-menu op, hvor der kan tilføjes og rettes oplysninger for det givne geografiske objekt.

Så gemmer man sit arbejde, og nu skal arbejdet, så cleares af en Google medarbejder eller anden person før det går live. I OpenStreetMap går tingene i luften med det samme, og samtidigt er det alle de frivillige i OpenStreetMap, som overvåger hinandens arbejde og kvalitet. Efter clearing af ens arbejde (jeg ved ikke hvor lang tid der gå) , så vil Google Maps og Google Earth nu få disse opdateret data samt slutbrugeren vil se tilføjelser/ændringer.

Den helt store forskel mellem arbejdet i Google Maps Maker kontra OpenStreetMap er, at alt det arbejde du laver i Google Maps Maker tilfalder Google. Du har ingen mulighed for at hente rådata (i et maskineltlæsbart format) ud igen og så bruge i andre sammenhænge helt frit. I OpenStreetMap må alle geografiske objekter frit bruges af både private, det offentlige og firmaer under betingelsen af en kreditering til OpenStreetMap community.

Det mest interessante ved Google Maps Maker er, at Google fuldt ud anerkender crowdsourcing som en stor mulighed for at skabe et globalt vektorkort. Der findes nemlig ingen kortproducent, som kan tilbyde et globalt vej og stinet kort (vektorkort baseret) på nuværende tidspunkt. Mange fra den klassiske GIS verden rynker på næsen af crowdsourcing af geodata. Disse folk grinede også højlydt i 2004, da Steve Coast lancerede ideen med OpenStreetMap – Lidt af latteren er forsvundet de sidste to år. Husker du historien Encyclopaedia Britannica kontra Wikipedia?

Hvor mange har det samme husnummer som dig?

(Artikelserie Dit og mit kort, 166). Bor du i nummer 19?, så deler du husnummer med 33.117 andre adresser i Danmark. Husnummer 4 er det mest benyttede husnummer i Danmark med 72.256 stk. Hvilket jeg selv troede ville være husnummer 1 eller 2, som blev brugt mest i Danmark.

Som en feature og gestus fra OpenStreetMap Danmark udgiver vi en optælling af alle husnumre fra de ca. 2,3 millioner danske adresser. Du kan se optællingen i dette her Google regneark (eller download regneark i ods format her).

Så hvis du kan få lokket din borddame/herres husnummer ud til en finere middag, så kan du lige tjekke regnearket ud i din smart phone. Det må da give noget street credit lige at nævne “Vidste du at der er ca. 13.185 adresser i Danmark med husnummeret 42 lige som dit?”

Vi fortsætter lige lidt mere i husnummershowet – Der er 15 husnumre i Danmark som indeholder “666″, og da vi har med åbne frie geografiske data at gøre, er det en smal sag at eksportere disse 15 stk. fra OpenStreetMaps database til en KML fil. Denne KML fil kan du så se disse 15 steder i fx Google Earth. Der er ingen kirke eller præstegård som har 666 som husnummer.

Nu har Google Street View bilen været forbi nogle af disse 666 husnumre. Fx i nedenstående Street View er det “Grenåvej 666″ ved Århus.


Vis på stort kort

Ideen med ovenstående husnummersjov er, at se OpenStreetMap som en geografisk database, og ikke kun som et kort. En gratis geografisk database, hvor du kan gå på jagt efter hvilket som helst objekt(er), mixe det, remixe og dele det igen under en fri licens. Mangler der så nogle geografiske data i dit lokalområde, så kan du selv være med til at skabe disse data som frivillig i OpenStreetMap.