State of the map Danmark : produktionstal for 2013

(Artikelserie Dit og mit kort, 261). Det er blevet tid til at gøre status på, hvor meget de OpenStreetMap frivillige i Danmark har lavet i 2013. Her kommer nøgletal for år 2013.

  • Ca. 61.345 nye vejsegmenter er tilføjet. Det er primært stier og serviceveje (fx indkørsler og små veje på parkeringspladser)
  • Ca. 242.480 nye bygningspolygoner er tilføjet
  • Datavolumen er vokset ca. 43,75 % – Det dækker over alle slags geografiske objekter som er blevet tilføjet i løbet af året fx søer, skove, gårdområder osv
  • Ca. 2600 danske Wikipedia artikler er koblet sammen med OpenStreetMap
  • I alt er der ca. 162.000 km vejnet (almindelige veje og stier slået sammen) – det er ca. 4,04 gange rundt om ækvator
  • I alt ca. 61 km trapper i Danmark – Dette tal er taget med her pga OpenStreetMap er de eneste lokalt/globalt der kortlægger trapper som et geografisk objekt i stor stil
  • I alt fylder alle geodata for OpenStreetMap Danmark ca. 4,1 GB (rå XML fil)
  • I alt er der nu ca. 509.787 vejsegmenter i Danmark (almindelige veje og stier slået sammen)
  • I alt er der nu ca. 594.006 bygningspolygoner i Danmark

Igen en imponerende indsats fra Danmarks OpenStreetMap frivillige – Og som altid hvis du bor i et område der ikke er så godt dækket endnu med fx stier i skove og ved strande, så kan du gøre en stor forskel ved at kortlægge dem selv. Får du en ny fritids GPSer eller smart phone i julegave i år, så er det et oplagt værktøj at benytte til OpenStreetMap kortlægning, ved at tage ud og optage stier i fx skove.

JOSM

Indlæs et stykke Danmarks historie med QGIS 2

Geodatastyrelsen tilbyder også fri adgang til nogle historiske danmarkskort, som du kan indlæse via QGIS 2 softwaren og så fx eksporterer ud som et billede. Hvis du har læst mine to introduktions indlæg (1,2) med at oprette forbindelse samt arbejde med lag i QGIS 2, så kan du fortsætte med at læse guiden nedenfor.

Det første historiske kort, vi kan kalde er “Høje målebordsblade 1842 – 1899” – Bemærk her at Sønderjylland ikke er med pga. området tilhørte Tyskland på den tid. URL’en du skal bruge er følgende

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo20_hoeje_maalebordsblade&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Erstat i URLen “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med de oplysninger du har lavet ved oprettelsen af konto hos Geodatastyrelsen. Pas på at URL’en ikke laver linjeskift, når du indsætter i QGIS 2.

Hvis alt er gået vellykket, så vil du fx se Kronborg som i de nedenstående billede.

QGIS 2

Det andet historiske danmarkskort er “4-cm kort, Danmark i målestoksforholdet 1:25.000 (1953 – 1976)“. Her er vi oppe i perioden, hvor Danmark er i kraftig forandring fra landbrugsland til industrisamfund og parcelhuseområder skyder op som paddehatte. Her skal du bruge følgende URL for at få adgang.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo4cm_1953_1976&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Igen erstat “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med dine egne oplysninger i URLen. Fx vil Ganløse se således ud som vist i billedet nedenfor.

QGIS 2

Du kan fx tilføje flere kortlag og så skifte mellem dem med QGIS 2 fx luftfotos og så se hvad der er sket siden de historiske kort blev lavet. Hvilke gårde er væk og hvor er der blevet bygget nye boligområder osv.

Disse historiske kort kan også bruges af lokalhistoriske foreninger i deres formidlingsarbejde. I undervisningen i folkeskolen eller gymnasiet kan eleverne selv bruge/hente/analysere deres lokalområde. En opgave kunne fx være “indtegn de nye boligområder siden “”4-cm kort … 1953-1976″ blev lavet i område/by XX samt beregn arealet af disse.

Fik jeg fortalt at QGIS 2 softwaren samt brugen af Geodatastyrelsens korttjenester er helt gratis?

Danskerne foretrækker Cuba på neogeografiske rejser

(Artikelserie Dit og mit kort, 233). Frédéric Bonifas har lavet et interaktivt verdenskort (geodata er fra 15. juni. 2013) , der viser hvilke lande OpenStreetMap frivillige kortlægger i udover deres eget hjemland. Hvis du klikker fx på Tyskland vil du her se verdens lande i forskellige farver.

Tyskland
(Billede – OpenStreetMap tyske frivilliges bidrag til andre lande)

Jo kraftigere rød farve på et land jo flere punkter (OpenStreetMap lingo = nodes) er der bidraget med af OpenStreetMap frivillige fra Tyskland. Bemærk at Frankrig, Spanien og Italien får en del bidrag fra tyskere. Det er det fænomen som kan tillægges turistkortlægning, dvs OpenStreetMap frivillige tyskere på ferie i disse lande tilføjer/bidrager med geodata af POIs, manglende stier osv, hvad de nu engang har set/observeret på deres ferie. Resten af de fleste af verdens lande skyldes så primært sofakortlægning (kortlægning i lande/steder du har aldrig besøgt i virkeligheden).

Farveskema
(Billede – Farveskema med antal punkter bidraget med)

Klikker du på Danmark, så vil du se at Cuba er det land i verden danske OpenStreetMap frivillige (baseret på 15. juni 2013 geodata) har kortlagt mest i. Det ses også at danskerne bidrager mere i Nordkorea end i Sydkorea. Dette kan evt. skyldes at i vinters bragte mange danske medier historien om, at Google Maps var de første som havde lavet vektorkort over dette lukkede land. Flere danske medier røg direkte i den geohoax fælde. Omtalen kan have sendt nogle danske OpenStreetMap frivillige på en virtuelt kortlægningsrejse til Nordkorea.

NB – Hverken OpenStreetMap eller Google Maps har noget komplet kort over Nordkorea endnu.

Danmark
(Billede – OpenStreetMap danske frivilliges bidrag til andre lande)

Opdatering – kl. 2:00 27. juli – Hvordan kan det være at klik på Cuba eller Nordkorea giver sofakortlægning i mange andre lande, da befolkningen i disse lande stort set ikke har adgang til internettet? Svaret er at det kan være eksil cubanere eller nordkoreanere som opretter en OpenStreetMap konto og så laver deres første eller mange redigeringer i deres ex-land og dernæst laver redigeringer andre steder i verden.

Ovenstående mashup burde laves i en version, hvor der bliver justeret for befolkningernes størrelse – Total sum af større vestlige befolkninger vil hurtigere bidrage med meget geodata udenfor deres eget land jfr. at der er flere OpenStreetMap frivillige i disse lande. Der er ingen tvivl om, at Tyskland også her vil være førende. Det er beregnet, at hvis resten af verden var lige så aktive (målt på antal deltagere) som OpenStreetMap Tyskland, så ville der være ca. 40.000 daglige bidragsydere globalt – Globalt er tallet i gennemsnit. ca 2600 daglige bidragsydere.

Beslægtet artikel “Hvor er der størst geodata koncentration i OpenStreetMap?

Tal og fakta fra de nordiske lande i OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 219). I sidste indlæg skrev jeg at i weekenden overhalede antal bygninger antallet af vejsegmenter i Danmark. Lad os i dette indlæg se på hvad status i de nordiske lande er . Tal og fakta i det følgende er hentet fra Geofabriks downloadarkiv den 5. maj 2013.

Antallet af vejsegmenter (veje og stier) er i

  • Sverige 585.766
  • Finland 522.228
  • Danmark 468.591
  • Norge 310.518

Antallet af bygninger er i

  • Sverige 599.054
  • Danmark 472.245
  • Finland 408.326
  • Norge 273.153

Billede nedenfor viser alle bygninger for de 4 lande vist i QGIS programmet (stort billede kan ses her).

Endelig kigger vi på geodatavolumen, som indeholder alle slags geografiske objekter som frivillige har lagt ind i de respektive 4 lande (Det er målt på det pakkede .pbf format [Protocolbuffer Binary Format]).

  • Sverige 155 MB
  • Finland 142 MB
  • Danmark 134 MB
  • Norge 90 MB

Nu skal der ikke direkte drages konklusioner om, hvem der er bedst, da landene ikke er lige store arealmæssigt og befolkningsmæssigt. Det er begrænset, hvor meget geodata i en stor svensk skov, finsk stor sø eller et norsk fjelområde, der kan laves per 1×1 km. Det eneste vi kan konkludere 100% sikkert i denne lille nordiske undersøgelse er, at der også fremover vil ske masser af vækst. Især med vil vi se en vækst i bygninger i OpenStreetMap – alene Danmark har ca. 4,6 millioner bygninger iflg. Geodatastyrelsen.

Forglemmigej på Vestergade

(Artikelserie Dit og mit kort, 173). Måske du er bekendt med, at Lærkevej er det mest populære vejnavn i Danmark. 209 stk. Lærkevej findes der i Danmark efterfulgt af Birkevej (188) og Vibevej (180). En hurtigt og simpel hovedregning fører til, at mange kommuner må da have mere end 1 stk. Lærkevej.

Lad os i stedet for lave en anden undersøgelse, der viser hvilke vejnavne (optælling af alle) som har flest husnumre i Danmark. Denne undersøgelse kan vi gøre relativt nemt lave, da OpenStreetMap Danmark har Danmarks ca. 2,3 millioner husnumre lagt ind.

Her viser det sig, at summen af alle “Vestergade” vejnavne giver totalt 9440 husnumre (adressepunkter om man vil) og derefter kommer Østergade (8432 stk.), Søndergade (8055 stk.) og Nørregade (7435 stk.).

Lærkevej finder vi først på en 8. plads med 4021 husnumre. Dette er ikke overraskende, at Lærkevej er på en 8. plads, da disse Lærkeveje findes i villaområder, mens fx Vestergade, som regel befinder sig i bykerneområder og dermed er husnumre tættere på hinanden. Du kan downloade alle de danske vejnavnene i et regneark, og selv finde ud af, hvor mange husnumre, der er på det vejnavn du bor på (Download regneark 396 KB her).

Nu kan man så ikke vide om, der bor flest mennesker på “Vestergade” i Danmark. Dette ville kræve, at jeg havde adgang til CPR-registret for at kunne sammenkøre antal personer i en husstand med vejnavnene i Danmark. Som privatperson vil du aldrig kunne får lov til den slags. Det kunne så være Danmarks Statistik som lavede sådan en undersøgelse.

Bor du så på “Forglemmigej“, så er du/I i husstanden de eneste i Danmark. Da der kun findes et vejnavn med “Forglemmigej” og med kun et husnummer på i hele Danmark. Forglemmigej ligger i Aalborg, se det på et OpenStreetMap kort her. Der er ca. 1390 unikke kombinationer af dette d.v.s. vejen findes kun et sted og der er kun et husnummer på vejen.

Hvad har dette indlæg så med OpenStreetMap kort at gøre? – I klassisk kortproduktion regi intet, men ubetinget noget med OpenStreetMaps geodata at gøre. Det er mere for at gøre opmærksom på, at OpenStreetMap skal opfattes som en geodatabase, der kan bruges til hvilket som helst foremål – At man kan producere kort ud fra det, er så bare en af mulighederne. Ovenstående undersøgelse er så en anden mulighed blandt mange.

Det er relativt nemt at overføre min ovenstående undersøgelse til kun at omhandle lige præcis en bestemt kommune, så du er ikke begrænset til kun at behandle alle OpenStreetMap geodata for Danmark under et.

Andre artikler – hvor det kun er bestemte geodata fra OpenStreetMap, der bruges til analyser/mashups se fx

Ny stor tysk undersøgelse af OpenStreetMap dækning i Tyskland 2007-11

(Artikelserie Dit og mit kort, 126). I går blev der udgivet en videnskabelig artikel af “Neis, Pascal; Zielstra, Dennis; Zipf, Alexander. 2012. “The Street Network Evolution of Crowdsourced Maps: OpenStreetMap in Germany 2007–2011.” Future Internet 4, no. 1: 1-21.”.

Her har forfatterne kigget på OpenStreetMap kontra TomTom (tidligere TeleAtlas) dækning i Tyskland. Undersøgelsens sidste geodata fra OpenStreetMap er fra juni 2011.

Nøgletal og konklusioner fra artiklen : TomTom fører med 9% (endnu) mere vejdækning målt på vejnettet til biler. Men her skal lige nævnes, at i tyske storbyer er OpenStreetMap ofte foran med over 20% mere vejnet til biler. Det er de tyske landområder, der trækker ned.

Det er OpenStreetMaps klassiske problemstilling verden over med de frivilliges demografi, at de fleste frivillige bor i byområder. Det afspejler dermed også, hvor der er blevet kortlagt mest indhold i OpenStreetMap.

OPDATERING 3. januar – forfatterne til artiklen har beregnet at i sensommeren 2012 (alt andet lige) vil OpenStreetMap overhale TomTom vedr. et rutenet til biler i hele Tyskland.

Kigger vi på stinettet for hele Tyskland til folk til fods, så er OpenStreetMap foran med 31% mere stinets dækning end TomTom. I Tyskland bor ca. 27% af befolkningen i landområder, og hvis man kunne tiltrække mange flere frivillige fra disse områder, så ville stinettet i den grad rykke fra TomTom og andre kommercielle kortproducenter (såfremt de ikke begynder at fokusere på dette område tillige). Det er ikke utænkeligt, at stinettet i OpenStreeetMap Tyskland vil kunne nå op på flere hundrede procent forspring på dette område.

Hvad så med Danmark i forhold til Tyskland? OpenStreetMap Danmark er kommet ganske pænt med i 2011 vedr. vejnettet til biler, vi har bevæget os fra ca. 72% i starten af januar 2011 til nu ca. 99,09 % (se interaktiv daglig graf her) målt på 500 meters niveau.

Faktisk vil jeg nu hævde, at vi nu er meget bedre dækket ind vedr. det almindelige vejnet til biler end Tyskland. I 2012 uden at kigge dybt ind i krystalkugler og svinge penduler over kaffegrums vil OpenStreetMap Danmark især få en vækst i stinettet. Masser af småstier som smutveje i byer samt stier ved skove og strande vil være i vækstfokus i 2012, når nu vejnettet i Danmark er som godt 100% kortlagt. Det er det næste logiske skridt de fleste danske frivillige vil gøre i 2012 i mine øjne.

Men Danmark har også by- og land problematikken. Her har Dansk Cyklist Forbund (DCF) via deres “Vores Kort” projekt valgt at tilbyde kurser for deres medlemmer, som kommer fra landområder. Derved kan også landområder få mere kortlægning og indhold. Læs fx interview med DCF medlem Kristian Krægpøth fra Ringe på Fyn, som har kortlagt en ret kraftigt del af Fyns området i OpenStreetMap.

Der er ingen som aner, hvor stort hele det danske stinet er. OpenStreetMap er det bedste og nemmeste værktøj i de kommende år for at undersøge og komme til bunds i dette spørgsmål. Det kræver selvfølgelig, at OpenStreetMap projektet får rekrutteret mange flere folk og meget gerne fra landområderne. For landkommuner er den bedste taktik vedr. en undersøgelse af hele deres stinet faktisk, at begynde at afholde kurser i OpenStreetMap. 20 mennesker med stort lokalkendskab og som har fået undervisning i OpenStreetMap kan udrette en hel del. Landkommunerne kan så trække OpenStreetMap geodata ud og så sammenligne med hvad de har i deres GIS.

Københavns Kommune har faktisk gjort dette og har ad den vej fundet stier som OpenStreetMap havde med, men som ikke var i Københavns GIS system. Og selvfølgelig den anden vej rundt.

Så er der kun at sige godt nytår herfra og må vektorkraften være med dig i 2012.

Veje midt ude i ingenting

(Artikelserie Dit og mit kort, 122). Så er endnu et værktøj sat i søen i OpenStreetMap Danmark. Det er “Denmark Street Centers“, som i første omgang med offentlige frie data fra hhv. Stevns, Kolding og – Københavns kommuner viser vejmidten af vejene i de respektive kommuner .

NB – indtil videre er det vejmidten for cykler i København der vises, men vejmidten for biler er på vej i nær fremtid. Det vil sige, at veje fra disse kommuner bliver vist hen over OpenStreetMap som et lag. Man kan derved sammenligne, hvad OpenStreetMap har indtegnet af veje og hvad kommunerne har indtegnet i samme område. Derved kan man få et indblik i hvad OpenStreetMap mangler og hvad en kommune ikke har indtegnet af veje/stier i det samme område.

Vi kan fx dykke ned i Kolding by ved Bekkasinvej/Duevej (se billede nedenfor)

De tynde sorte streger hen over OpenStreetMap er vejmidten fra Kolding Kommmune. Man ser en lille vej på OpenStreetMap, der ingen streg har, det betyder at Kolding Kommune ikke har den vej med i deres systemer. Eller er vejmidte data OpenStreetMap har fået lidt gamle. Vi kan lige se i OpenStreetMap editor Potlatch 2 om, det nu er rigtigt, at der skal være en vej der (se billede nedenfor).

Ifølge Bing luftfoto fra 2008 findes der altså en vej, som en OpenStreetMap frivillig har lagt ind der. Bevæger vi os udenfor Kolding by til landsbyen Agtrup ved vejen Engløkke så er der to tynde streger, men OpenStreetMap har ingen veje der (se billede nedenfor).

Dette betyder, at Kolding Kommune har registret nogle veje der, men OpenStreetMap har ikke. For at være sikker åbner vi igen OpenStreetMap editor Potlatch 2 for et tjek. (se billede nedenfor)

Vi ser nu i Fugro 2005 luftfoto, at der er to manglende veje som OpenStreetMap ikke har med. Nu jeg så er der inde bliver disse to veje lige tilføjet. OpenStreetMap er hermed så blevet værdiberiget af offentlige data med to stk. nye veje. Kolding Kommune kan så den anden vej kigge på, hvad OpenStreetMap har, men som ikke er registret af kommunen endnu.

Hvis vi nu tænker os de sidste 95 kommuner af landets frigiver deres vejmidter geodata som de ovennævnte 3 kommuner, så kunne OpenStreetMap frivillige få et indblik i hvad de evt. mangler og hvor henne. Min fornemmelse er at især indkørsler ned til fx gårde OpenStreetMap mangler. Landets 98 kommuner kan så den anden vej trække veje geodata ud fra OpenStreetMap og så af den vej se og evt. bruge OpenStreetMap geodata for hvad de mangler. Som alting i OpenStreetMap regi, så er kortlægning af lokalkendte det optimale, så vejmidter brug udføres bedst af folk i lokalområderne. Det er ikke nødvendigvis altid korrekte geodata, vi får fra det offentlige og lokalkendte personer er de bedste til at afgøre sådanne situationer og kvaliteten.

Hvis du arbejder i en kommune og synes, at jeres vejmidter geodata, vil I også gerne frigive. Så første tips er at oprette en hjemmeside, smid jeres data (gerne i ESRI shapefile og WGS84 koordinatsystem) ud der som et download link. Dernæst angiv fx at jeres data er udgivet under “Åben offentlig datalicens“, derved kan OpenStreetMap tilføje jeres vejmidter til “Denmark Street Centers” værktøjet. Tilsidst kontakt så OpenStreetMap (fx via mailing listen Talk-DK) eller skriv webadressen i kommentarfeltet nedenfor. Jeg vil så sørge for at formidle tingene videre til Peter Brodersen og Jonas Häggqvist, som står for den tekniske del af vejmidter laget i OpenStreetMap.

Andre måder kommuner kan sætte deres geodata i spil, så tag et kig på mine artikler.

Giro d’Italia 2012 vælger OpenStreetMap som kort

(Artikelserie Dit og mit kort, 103). Til næste års Giro d’Italia er der hele tre etaper, der starter i Danmark. Giro d’Italia hjemmesidedesigner har så valgt at bruge geodata fra OpenStreetMap til at producere kort for hver enkelt etape.

Her er fx 2. etape fra Herning.

Og her er så 3. etape fra Horsens.

Bemærk, at jeg skrev geodata fra OpenStreetMap ovenover. Designeren har downloadet OpenStreetMap geodata, og så lavet sit eget design med open source softwaren Mapertive. Mapertive kan også tilføje terrændata (baseret på NASA SRTM højdemodel) til kortlayout, hvilket du bedre kan se på etaperne nede i Italien er blevet gjort. Dette kan designeren gøre helt frit og uden at skulle betale nogen for brugen af kortdata. Det eneste krav OpenStreetMap stiller er, at der er angivet en note (kredit) hvor kortdata stammer fra. Dette er blevet angivet nede i venstre hjørne for hvert enkelt kort.

Det var da heldigt for designeren, at OpenStreetMap Danmarks frivillige pt. har kortlagt over 97,2 % af Danmark, så de danske Giro d’Italia 2012 etaper pænt og fint kunne visualiseres med geodata fra OpenStreetMap.

Nyt transformeret Danmarkskort – geosjov

Jeg lavede den anden dag et kort over, hvor stor dækningsgraden var (i procenter) for hvert postdistrikt mht. til status for OpenStreetMap Danmark. Lad os for sjov skyld lade dækningsgraden være lig med densiteten i hvert postdistrikt.

Det vil sige, at et lille postdistrikt med et højt tal i densitet (maks. 100) er mere værdifuldt end et stort postdistrikt med samme tal. Tager vi så alle 591 postdistrikter og lader dem forholde sig til hinandens densiteter samt areal i postdistrikterne, hvordan ville et nyt Danmarkskort så se ud jfr. det de frivillige OpenStreetMap Danmark har lavet af kortlægning indtil videre?

Holy, han taler sort i aften. Kortet kommer her.


(Klik på stort format her)

Det er ikke overraskende, at de små postdistrikter i Region Hovedstaden, som i forvejen er godt kortlagt af OpenStreetMap frivillige bliver meget større. Mens de store land postdistrikter i Jylland bliver meget mindre. De danske småøer med eget postnummer bliver også meget større. Samlet er arealet stadigvæk ca. 43098 km2 for hele Danmark. Hvad kan dette så bruges til? – Ikke så meget praktisk, mere en anderledes måde at anskue kort på.

Ovenstående Danmarkskort er blevet lavet med ScapeToad softwaren. Kan du lide den slags kort, hvor landområder bliver transformeret om til nye kort baseret på en eller anden parameter? – Så tag et kig på Worldmappers samling.

Se tallene for POIs med Tagwatch Denmark

(Artikelserie Dit og mit kort, 35). Er du den nysgerrige taltype vedr. hvor mange POIs, der er lagt ind i den danske del af OpenStreetMap? – Så er Tagwatch Denmark stedet at kigge. (andre lande kan også ses her). Du kommer ind på et hovedindeks (kategorier om man vel). Nogle er kategorier er lidt specielle og kræver lidt indgående kendskab til, hvordan man tagger POIs og andre ting i OpenStreetMap. Tagwatchs database er ca. 3-4 dage bagud OpenStreetMaps database.

Du kan prøve at klikke under “Shop” på “Statistics“, nu kommer du til en liste med hvor mange danske butikker og hvilke typer af butikker, der er blevet lagt ind.

Her kan ses at 24. januar 2011 var der lagt 1028 supermarkeder ind, 105 cykelforhandlere o.s.v. Hvis du går ind under “tourism

Her vil kunne ses at der 24. januar 2011 var lagt 437 picnic steder, 221 museer o.s.v. ind. Jeg håber, at du her får en fornemmelse af hvad der bliver lagt ind i OpenStreetMap af forskellige typer af geodata ved at browse rundt på Tagwatch.

I OpenStreetMap er der ingen redaktionelle retningslinier for, hvad der skal med eller ikke med. Eneste krav er at det geografiske objekt (sted) findes i virkeligheden. Der er også plads til lægge dine interesser ind, fx hvis du er skateboard interesseret så kan du indsætte alle Danmarks skateboard baner ind i OpenStreetMap. Hvis du er interesseret i kirker, så er der pt. 902 kirker i OpenStreetMap ud ca. de 2200 kirker Danmark har, så her er der er også masser af arbejde.

Jeg vil her lige fremhæve Tyskland vedr. POIs, landet udgør ca. 17% af Europas befolkning, de står for 42% af alle POIs i Europa (2009 undersøgelse). Det er ganske eneste stående hvad de tyske OpenStreetMap frivillige får lagt ind. Jeg tænker vil 2011 bliver året hvor Danmark rykker fra Tyskland? potientialet er der, kræver bare masser af frivillige.

Tankeeksperiment : den helt store og rigtige Danmarks Indsamling af geodata – Ifølge DRs 2011 undersøgelse bruger danskere i gennemsnit 57 min. på internettet hver dag. 90 % af befolkningen mellem 16-74 år er på nettet. Så hvis danskerne bare en dag (57 min.) brugte tiden på at lægge geodata ind i OpenStreetMap, så ville det rundt regnet give 6 millioner nye POIs. Mit tankeeksperiment er for at vise at man ikke skal undervurdere hvad store mængder af frivillige kan udrette med crowdsoucing.

Tysk OpenStreetMap undersøgelse – kommerciel kontra crowdsourcing kortlægning

(Artikelserie Dit og mit kort, 34). Man siger spøgefuldt, at kommercielle kortproducenter kun kortlægger der, hvor deres biler kan komme frem. Det siges så, at OpenStreetMap frivillige er så de sporty kortlæggere ved at gå og cykle rundt i alverdens afkroge for at få alt med.

Dennis Zielstra (Bonn Universitet) og Alexander Zipf (Heidelberg Universitet) undersøgte i 2010 mængden og forskellen af veje, cykelstier og gangstier for hele Tyskland (Undersøgelsen kan hentes her i PDF) mellem den kommercielle kortproducent Tele Atlas og OpenStreetMap. De tog 3 datadump for h.h.v. april, juli og december 2009 og undersøgte. Konklusionen for de 5 største byer i Tyskland (Berlin, Hamborg, Frankfurt, Køln og München) var, at OpenStreetMap havde op til 20% mere geodata om gangstier end Tele Atlas. Tele Atlas er så stærkest ude i landområderne, hvilket ikke er så mærkelig da de fleste OpenStreetMap frivillige bor i byer. Men selv ude på landet vokser mængden af nye geodata i Tyskland, men ikke i samme takt som i større tyske byer (endnu).

Tager vi hele Tysklands vejnet samlet (almindelige veje, cykelstier og gangstier) så på et kvartal tilføjede de tyske OpenStreetMap frivillige mere end 20% nye veje. Hvilket er en kæmpemæssigt bedrift.

Mit indtryk vedr. mængden af gangstier i de 10 største danske byer giver mig det samme indtryk som i den tyske undersøgelse, at her er OpenStreetMap bedst dækkende. (læs evt. mit indlæg om Kolding). Dette betyder, at rutevejledninger og navigation (via mobile navigations apps) på nuværende tidspunkt gennem de 10 største danske byer for gående, der kommer det bedste resultat (hurtigste vej), hvis rutevejledningerne bygger på geodata fra OpenStreetMap. Så som udgangspunkt i en større ukendt by i Danmark eller for den sag skyld en større by i hele Europa kan du som turist godt stole på, at den anbefalede gårutevejledning er god, hvis rutevejledningerne er baseret på geodata fra OpenStreetMap.

Nu er rutevejledninger ikke altid 100% perfekte, men i OpenStreetMap kan du selv gå ind og rette de underliggende vejdata, hvis et eller andet ser helt tosset ud (læs evt. mit indlæg om optimering af cykelruter i OpenStreetMap).

Slutbemærkning vedr. den enorme vækst på over 20% på bare et kvartal for hele Tyskland, her er jeg ganske overbevist om, at de danske OpenStreetMap frivillige slår den rekord, når uret siger 6. april 2011. Vi fik 6. januar 2011 den enestående mulighed for via de 662 ortofotos fra Fugro at kunne indtegne veje, gangstier og cykelstier. De første 3 uger siden Fugro laget gik i luften har alene allerede nu givet 9% flere vejstrækninger for hele Danmark.

Vækst over hele linien for OpenStreetMap Danmark

(Artikelserie Dit og mit kort, 33). Dem af jer der har fulgt med her de sidste tre uger er sikkert træt af at jeg kun nævner at det p.t. går ufatteligt godt med kortlægningsprocessen til OpenStreetMap projektet i Danmark. Hvad med at få nogle tal og fakta på bordet? – Det ønske opfylder jeg hermed i dag med den første analyse af væksten for OpenStreetMap for de sidste tre uger siden, at de 662 ortofotos fra Fugro er gået live. Jeg har downloadet 2 datasæt fra h.h.v. 28 december 2010 og fra 18 januar 2011 i ESRI Shapefile formatet, og som kun vedrører Danmarks delen af OpenStreetMap. De to gratis Danmark geodatasæt i Shape filformatet kommer fra CloudMade og GeoFabrik.

Tal og fakta – 28. december 2010 var der 184358 vejstrækninger (bilveje, cykelstier, gangstier osv.) og 18. januar 2011 var der 201094 for hele Danmark. Det giver på tre uger en tilføjelse af 16736

nye vejstrækninger. Dette tal skal ses i lyset af at man har brugt tiden fra ca. slutningen af 2004 til 2010 (ultimo) på at komme frem til 184358 vejstrækninger. Så en ca. 9 % vækst på 3 uger er en meget imponerende indsats af de danske frivillige i OpenStreetMap. Note her – vejstrækninger er ikke det samme længden af fx et vejnavn. Et vejnavn strækker sig tit over flere vejstrækninger i OpenStreetMap forstand (skal ikke kede jer med nodes og andet XML stof her). Den type af veje, der har fået den største nye tilførelse er “residential” som er defineret i OpenStreetMap som

street or road generally used only by people that live on that road or roads that branch off it.

Her er der kommet 9676 nye vejstrækninger ud af de i alt 16736 nye. Da Danmark er blevet mere synligt via disse ortofotos som giver en 100% dækning af Danmark, så kan man også se flere andre geografiske objekter end lige veje. Vi kan lige se på tallene for småsøer, gadekær, vandhuller, her er der kommet 491 nye på tre uger. Hvis det er andre oplysninger I kunne tænke jer at få belyst, så skriv gerne en kommentar.

Jeg vil løbende orientere jer om nye tal, imens kan du sende en venlig tanke til de frivillige i OpenStreetMap som gør alt dette her muligt. Endnu bedre, du kan selv være med i OpenStreetMap projektet som frivillig, der er masser at gå i gang med stadigvæk. Er du lidt skeptisk overfor hele ideen med at frivillige laver kort? så kan du måske overbevises ved at læse mit indlæg om OpenStreetMap i Kolding området.

Teknisk orientering : Jeg benytter open source programmet Quantum GIS (til Windows, Linux og Mac) til at analysere Shape filerne. Quantum GIS har en smart “Query Builder”, der gør det let og hurtigt at analysere store mængder af geodata i Shape filerne. Quantum GIS har også et hav af andre smarte ting – fx eksport til KML, GeoRSS, GML.


(screendump af Quantum GIS softwaren)

You gotta right to map

(Artikelserie Dit og mit kort, 30). Der skrives historie i dag i OpenStreetMap danske afdeling. Det store 662 Fugro ortofotos (Note fra 2005) import er færdigt, hele 78 GB ortofotos af hele Danmark er klar til, at frivillige OpenStreetMap folk indtegner fx veje, stier, skove og marker i de områder af Danmark som ikke er dækket så godt endnu i OpenStreetMap.

Med tilladelsen fra disse her Fugro ortofotos til at indtegne, er Danmark det første land, der har en 100 % dækning af gode luftfotos. Dette vil alt andet lige de næste par måneder give en eksplosiv vækst i mængden af geodata til OpenStreetMap projektet for Danmarks vedkommende. I den løbende uge, hvor mere og mere import blev færdigt, har vi været vidne til at fx småøer som fx Avernakø, Lyø, Anholt og i min egen case Tunø er kommet på landkortet med meget bedre geografisk dækning.

Så stor tak skal rettes til Fugro Aerial Mapping for dette tiltag og tilladelsen af brug. Vi skal ikke glemme at takke Peter Brodersen og Jonas Häggqvist for det store tekniske slæb med at få det hele til at virke. Nu er det så op til jer OpenStreetMap frivillige at få lagt en pokkers masse geodata ind.

Google Maps vejkortleverandør TeleAtlas er smidt på porten i Danmark

Det ser ud til at Google Maps har smidt deres almindelig vejkortleverandør TeleAtlas ud i Danmark. Hvis man zoomer helt ned i “almindelig vejkort” så vil man nede i højre hjørne kunne se under “Copyright” at nu står der ikke mere “TeleAtlas”. Se fx nedenstående billede fra Hvalsø, Sjælland

Dette nye tiltag passer meget godt med den meddelelse Google kom med i tirsdag.

we are excited to let you know that we have updated the base map data in all Google Maps products and services for ten countries: Australia, Austria, Belgium, Denmark, Liechtenstein, Netherlands, New Zealand, Norway, South Africa and Switzerland.

Hvis du fx zoomer ind i Flensburg i Tyskland, så står der stadigvæk TeleAtlas som kortleverandør. Men ved zoom ud flere steder i Danmark så står der stadigvæk TeleAtlas. Det er lidt svært at blive klog på, da Google Maps ikke officielt fortæller om TeleAtlas kontrakten er opsagt i Danmark.

Google Maps opsagde fx kontrakten sidste år i USA med TeleAtlas. I stedet for er Googles kortdata i USA baseret på andre kilder fx Google Street View bilens indsamling. Hvilket også kan være tilfældet i Danmark. Kvaliteten er mange steder i Danmark blevet meget bedre på Google Maps, hvor jeg selv bor er et 4 år gammelt navneproblem endeligt blevet fikset.

Et andet tiltag er også nede i højre hjørne “Rapporterer et problem” funktion. Men her snakker Google Maps om måneder før et evt. problem måske bliver fikset.

I OpenStreetMap kan du selv fikse problemet når du ser et og det sker med det samme. Bemærk ovenstående om TeleAtlas er fyret eller ej af Google, skal tages med et vist forbehold.