Hvor mange kilometer flod kan man få for 10.000 punkter?

So geographers, in Afric maps,
With savage pictures fill their gaps,
And o’er unhabitable downs
Place elephants for want of towns.

Jonathan Swift (1733) – On Poetry: a Rhapsody

(Artikelserie Dit og mit kort, 267). Svaret på overskriften er, hvis du opmærker floder, åer eller bække og klikker 10.000 punkter (OSM lingo = nodes) ind, og gør det sådan nogenlunde pænt vil du ende med ca. 500 kilometer.

Dette indlæg handler om hvordan du beregner hvor mange kilometer veje eller floder du har opmærket efter en god omgang sofakortlægning. Hvis du deltager i et af de 12 projektlande som er med i Danmarks Indsamling og er blevet nysgerrig efter at vide længden i kilometer af din indsats. Det giver også et godt indtryk af hvilket kæmpe stykke arbejde det er med at lave digitale kort.

Som case har jeg opmærket nogle flodsystemer i Zambia, der havner ude i Lake Kariba (verdens største menneskeskabte sø).
Vent 15 minutter efter du har gemt din kortlægning i OpenStreetMap før du går til næste trin med at lave en Overpass søgning, som kun vil søge på det du har lavet. Mit eksempel på en Overpass søgning kan ses her efter mit brugernavn samt geografisk objekt (tag – waterway=VÆRDI).

Efter Overpass søgningen er blevet udført laver jeg så en “Eksport” direkte til JOSM editoren. Der er et plugin modul, der hedder “Measurement” til JOSM. Jeg marker alle objekter ud i JOSM (Ctrl A) og kigger nederst ved “Measurement” plugin.

Længde plugin
(Billede – Geodata af optegnet floder ved Lake Kariba vist i JOSM)

Her kan jeg aflæse, at mine 10011 punkter samlet giver ca. 475 km vandveje. Du kan også nøjes med at klikke på en enkelt vandvej og få længden på denne.

Ønsker du at vise det, du har kortlagt henover fx Google Earth? – Intet problem – Overpass har “Eksport” knap til KML format. (KML fil kan hentes her)

Google Earth
(Billede – Geodata eksporteret til KML og vist i Google Earth)

Beslægtet artikel med hvad du også kan bruge Overpass til “Alle 17 Overpass søgeeksemplerne kan nu hentes hos GitHub Gist

Et sted i verden – meget langt væk fra geodata

Mennesker har brugt ufattelige mængder af tid og penge på kortlægning. Den første moderne kortlægning med triangulerings metoder af et større land var Frankrig. Under ledelse af familien Cassini gennem flere generationer tog det fra 1733 til 1814 at lave et kort over Frankring. Og familien oplevede så at være det første kartografifirma i verden at blive nationaliseret, da den franske revolution udspillede sig. East India Company kastede sig over kortlægningen af Indien fra ca. 1801 til 1843.

Fælles for begge projekter var at de var håbløst forældede, da de var færdige. Verden er dynamisk og forandrer sig hurtigt. Verden skriger konstant på opdateret nye kort og i vore digitale tider er kravene ikke blevet meget mindre.

Fra tid til anden dukker der artikler op i medierne med udsagn “Far aldrig vild i verden mere – Find alle de fede turiststeder på din ferie med kortapp XX “. Her må siges at journalisterne eller die hard Big Data eksperter i den grad er ude i et geodata-utopia, der ikke findes endnu. Sandheden er nærmere den, at det er en begrænset verden vi har med hensyn til digitale geodata. Ingen af de store aktører som Google Maps, Nokia Maps, Apple Maps og OpenStreetMap har mere end 20 % af det globale vejnet digitaliseret endnu. Med vejnet mener jeg alle veje og stier der findes i verden. Hvor stort er dette vejnet så?

Det vides ikke præcist og kan sammenlignes lidt med at mindst 2/3 af verdenshavene er også ukendt område for havbiologerne. Jeg vil godt lave lidt vildt skud i tågen – Hvis vi siger at vejlængde (veje og stier) afhænger af landets størrelse og befolkningsstørrelse og tager udgangspunkt i de ca. 207.000 km vej og stinet Geodatastyrelsen (2011 tal -samt de heller ikke har alt med) har registret og skalaer det op til verdens areal divideret med indbyggere per km2, så havner vi på 265 millioner km.

Google Maps har nævnt at de har ca. 42 millioner km, og OpenStreetMap er vel oppe på en ca. 36 millioner km vejnet i skrivende stund. Det giver så en verdenskort dækning mht vejnettet på ca. 16 % og ca. 14 %. Der er vist masser af plads til at fare vildt, hvis man ikke kan navigere rundt uden et digitalt kort i verden. Strengt taget burde vi ikke snakke kort, men om geodata.

De større kortaktører kan generelt siges at følge modellen “Follow the money” i kapløbet om digitaliseringen af et globalt kort. Indsatsen er primært rettet mod de rige økonomiske områder, hvor folk har smart phones, biler og penge. Det vil sig urbane områder i et hvert land er interessante områder i første omgang samt de store og populære turistområder. OpenStreetMap har ikke nogen overordnet plan for at lave et globalt digitalt kort. OpenStreetMap følger til dels de kommericielle kortaktørers rute, forstået på den måde, at de fleste OpenStreetMap frivillige bor i byer og det afspejler så også, at kortlægning sker primært der.

Så landområder er akilleshælen i OpenStreetMap. Der er så nogle frivillige der via sofakortlægning prøver at overvinde dette by/land dilemma. Men er man kun to personer om landområderne i Etiopien i et land med et areal på ca. 1,1 millioner km2, så er man virkelig ude på en årelang Sisyfos mission. Så OpenStreetMap helt store håb er at skifte gear fra ca. 3000 daglige bidragsydere til fx 10 gange flere dagligt dvs ca. 30.000 personer globalt.

Urealistisk mål? OpenStreetMap vil så være oppe på Wikipedia niveau. Dernæst skal nævnes at hvis resten af verdens OpenStreetMap communities var lige så aktivt som det tyske vil der være ca. 40.000 frivillige globalt inde og tilføje og forbedre geodata hver dag. Ti gange flere frivillige, vil for vejnettet betyde en forøgelse fra ca. 13.500 km til 135.000 km dagligt, der vil selvfølgelig være en mur der rammes på et tidspunkt.

For at give et indblik i, hvor lang tid det egentlig tager at kortlægge bringer jeg eksempler på hvad en OpenStreetMap frivillig ca. kan udrette på 1 times arbejde.

Byområder i mindre byer ca. 20 km veje kan optegnes i timen. Arbejdet med at navngive veje (hvis der altså er nogen) er ikke talt med her.

Byområde
(Billede – Byområde i Zambia)

Kortlægning udenfor byområder – optegning af skovveje/markvej fra mindre landsbyer til næste landsby kan der godt laves 100 km i timen. Nogle steder i fx afrikanske lande er det stadigvæk muligt at være ude på 200 til 300 km tracing ture af bare en markvej/skovvej.

Landområde i Mozambique
(Billede – Landområde i Mozambique)

Bygninger ca. 60 bygninger i timen – hvis det er simple geometriske bygninger (firkanet)
Bygninger
(Billede – Bygninger i en landsby i Benin)

Den helt store digitale river rafting med optegning af floder vil jeg sætte ca. 80 km i timen. Til orientering er Nilen (Blå og Hvid Nil talt med) ca. 6.671 km, så kan du begynde at regne ud hvor lang tid det tager og her har vi så slet ikke talt alle bifloderne tilknyttet med.

Floder
(Billede – Flod i Myanmar)

Og så er der alt muligt andet OpenStreetMap frivillige også kortlægger fx fodboldbaner, søer, skove, parker, militære områder, værtshuse, butikker. Så det er en ufattelig mængde af arbejdstimer der venter i projektet-

Hvis du ikke er blevet afskrækket af sådan en kortmission og aldrig har prøvet at kortlægge udenfor Danmark, så kunne et af de nævnte steder i Danmarks Indsamling 2014, Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja være et idekatalog for dig (læs artiklerne 1,2).

Tilsidst vil jeg anbefale dig at læse Serge Wrocklaws artikel “Derfor har verden brug for OpenStreetMap“.

Kilde vedr. kortlægningen af Frankrig og Indien – Brotton, Jerry (2012) A History of the World in Twelve Maps

Teams af folkekartografer til hjælp for danske nødhjælpsorganisationer?

Jeg blev i forbindelse med OpenStreetMap krisekortlægningen efter tyfonen Haiyan i Filippinerne bekendt med, at Røde Kors UK i et par år havde haft et GIS korps på ca. 14 frivillige. Det er ikke Røde Kors UK ansatte, men frivillige medlemmer af Røde Kors UK som er en del af dette korps. Disse deltog hjemmefra med krisekortlægning af Filippinerne.

Røde Kors US
(Billede – fra Harry Woods slideshow – CC BY-SA 2.0 )

Jeg tænker, hvorfor laver danske nødhjælpsorganisationer ikke det samme? Der er mange danskere som er frivillige i sådanne organisationer i Danmark med forskellige slags opgaver. Så hvorfor ikke også frivillige med arbejde med kortlægning?

Hvis vi ser på de 12 projekter som der er nævnt i Danmarks Indsamling 2014, de finder sker alle i landområder i henholdsvis Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja. Landområderne i nævnte lande er ofte med hensyn til digitale kort ikke særlige gode. Men det kan det ændres på og dermed komme nødhjælpsarbejdere til gode, der skal udsendes i disse områder.

Cambodja
(Billede – Landsby i Cambodja vist i OSM værktøj)

Røde Kors Danmark nævner i deres projektbeskrivelse i forbindelse med Danmarks Indsamling, at de vil arbejde i 25 fjerntliggende landområder i Laos. Et frivilligt GIS korps kunne relativt hurtigt få opbygget et vejnet og få landsbyer sat på landkortet for disse 25 områder i OpenStreetMaps database. Et frivilligt korps kunne også bistå med at få lagt digitale kort over på fx Garmin GPSere eller smart phones for de nødhjælpsarbejdere, der skal udsendes. Udprintning af kort er tillige en opgave der kunne løses af sådan et korps. Derudover kommer dette arbejde også andre til gode, da geodata er frie og kan benyttes af andre.

Kræver det ikke højtuddannede specialister at lave sådan et GIS korps samt at være med? Nej, de basale ting som at tilføje nye veje, stier, floder, søer og bygninger kan læres på et par timer. Og det er for alle aldre – læs fx om to ældre tyske mænd der som hjalp til under tyfonen Haiyan – De tilbyder også i artiklen at avisens læsere kan ringe til dem og bestille et introduktionskursus, hvis man er interesseret.

I videoen nedenfor fra USAs regerings nyoprettet “Map Give” projekt, kan du få et indblik i hvad kortlægning og frie geodata konkret betyder.

Du behøver ikke at være med i nogen organiseret gruppe for at deltage med kortlægning udenfor Danmark. Du kan kan starte i landområde i et af de nævnte projektlande fra Danmarks Indsamling. Og glem alt om at du alene kan klare et land. Det er samarbejde og masser af frivillige verden over, der skal løfte sådan en enorm opgave.

Du kan få et indblik i hvad der sker af tilføjelser/rettelser i OpenStreetMap verden over lige nu ved at kigge på real time animationen “Show me the Way“.

Show me the way
(Billede – Show me the way animation)

Beslægtet artikel “Gode gerninger til Danmarks Indsamling 2014 – En introduktion for børn til crowdsourcing ?

NB – Hvis I ikke kan finde et landområde i nogen af nævnte lande i Danmarks Indsamling 2014 at kortlægge i så giv mig et praj og jeg finder et område til jer.

Gode gerninger til Danmarks Indsamling 2014 – En introduktion for børn til crowdsourcing ?

LEGO Fonden giver også i år 25 kr. per gode gerning børn udfører til Danmarks Indsamling. I år deltager 12 nødhjælpsorganisationer med projekter i følgende 12 lande, Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja. Årets tema er “Når mor mangler“.

Det geografiske fællestræk for projekterne er, at de har fokus på især kvinder i landområder. Landområderne i nævnte lande er ikke særligt godt dækket i diverse digitale kort, men det kan der ændres på.

Så hvad med at lade dette års god gerning udført af børn være en optegning af en mindre landsby til OpenStreetMap?
Så hvis du kan lokke dine børn, niecer eller nevøer til at bruge 15 minutter på sådan god gerning i år, ville det være en lidt anderledes god gerning og med et element af open source og crowdsourcing over sig.

Jeg vil sige 10-12 år ville være en passende alder for deltagende børn. De skal være nogenlunde fortrolig med en computermus. Du finder så en mindre landsby i et af ovenstående lande. Redigeringsværktøjerne Potlatch 2 eller den nye iD editor er nemme at benytte til sådan en mindre opgave. Du giver en kort introduktion i hvordan computermusen virker med optegning af gader/veje i værktøjet. Så slippes de løs på egen hånd.

Før I oploader det optegnet laver du lige en kvalitetstest af de nye geodata – Er vejtyperne korrekte og ser det pænt nok ud det optegnede? – Selvfølgelig kan I ikke vide evt. vejnavne, men her skal du så forklare at nogle andre i fremtiden måske vil tilføje denne lokalviden (Wikipedia ideen).

Til at give dig en ide hvor stor en landsby, man kan nå at optegne på ca. 15 minutter har jeg fundet en mindre landsby i Laos (se billede nedenfor)

Laos landsby
(Landsby i Laos før optegning)

15 minutters optegning som er lig med ca. 4,5 km veje og stier i denne landsby.

Laos landsby
(Landsby i Laos efter 15 minutters optegning)

Arbejdet gemmes og efter 5. minutter dukker disse nye veje og stier op på OpenStreetMap (link til interaktivt kort her).

Laos landsby
(Landsby i Laos vist på OpenStreetMap)

Samme landsby i Laos kan så sammenlignes i Geofabrik Map Compare med OpenStreetMap (venstre side) kontra Google Maps (højre side) (interaktivt kort her)

Laos landsby
(Geofabrik Map Compare – Landsby i Laos i hhv. Google kontra OpenStreetMap)

Google Maps er helt blank i dette område. Den lille indsats fra 15 minutters arbejde har sat landsbyen i Laos på et OpenStreetMap kort. Når missionen er udført, så skal I ned på det lokale folkebibliotek og aflevere et “Godhedsbevis” inden kl. 12:00 den 31. januar 2014. I dette “Godhedsbevis” skrives noget i stil med at gerningen var “Jeg kortlagde en landsby i NN -land i OpenStreetMap“. Bibliotekerne landet over indsamler så disse “Godhedsbeviser” og LEGO Fonden vil så donere 25 kr. per gode gerning til Danmarks Indsamlingen 2014.

Men hvem bruger så denne lille del af et bidrag af kortlægning? – Det kommer mange til gode, da geodata er frie og meget ofte det eneste geografiske materiale, der er til rådighed i mange lande. Nødhjælpsorganisationerne brugte efter tyfonen i Filippinerne i stor stil det OpenStreetMap frivillige fra hele verden havde lavet af nye geodata i det berørte område. Andre steder som fx Mali, Sydsudan, Haiti og Den Centralafrikanske Republik har nødhjælpsorganisationerne også brugt OpenStreetMaps geodata.

NB – Synes du ideen er god, men er du helt fortabt med at finde et område at kortlægge i? – Så giv lige et praj og jeg finder et område til jer.

Støt Danmarks indsamling 2013 med åbne geodata

På fredag den 8. februar er der Danmarks Indsamling 2013, hvor 12 danske humanitære organisationer og DR samler ind til projekter i Afrika. Det er i år projekter, som skal udføres i lande som Somaliland, Burkina Faso, Niger, Sydsudan, Uganda, Mozambique, Demokratiske Republik Congo, Centralafrikanske Republik, Kenya og Rwanda.

Desværre har ingen af disse 12 danske humanitære organistationer startet med at kortlægge, hvilke områder de opererer i eller hvor deres projekter skal udføres henne via OpenStreetMap platformen. Det kunne være at sætte landsbyen, hvor fx skoler eller drikkevandsanlæg skal opføres, der kunne sættes ind på OpenStreetMap. Udenlandske organisationer som FN, Internationalt Røde Kors, Verdensbanken, EU gør allerede dette i form af OpenStreetMap platformen.

Nu skal det så ikke tolkes som at danske NGO’er, så skal til hyre GIS specialister til denne opgave. Organisationernes medarbejdere eller deres frivillige medlemmer kan selv klare denne opgave hurtigt. Det eneste er lidt investeringstid i at lære de basalekortlægningsteknikker i OpenStreetMap, hvilket kan læres på en formiddag. Alle uanset alder eller uddannelse kan lære dette – kan du betjene en computer og har du lidt engelsk kundskab på folkeskoleniveau, så er det en smal sag at lære.


(Billede – Humanitarian OpenStreetMap Team giver undervisning i Senegal)

Alt software og indsamlingsplatform stilles gratis tilrådighed via OpenStreetMap. Og så tilfalder alt indsamlet fra de kortlagte områder ikke kun den enkelte organisation, men alle som nu måtte have brug for geodata for et givent område.

Hvorfor kortlægge i Afrika? – Afrika og mange andre steder uden for de økonomiske centre i verden er offest meget ringe kortlagt, hvad angår digitale kort. Det er meget dyrt for de enkelte lande at lave digitale kort fra bunden af, derfor tiltrækker ideen om at crowdsource dette kæmpe arbejde via OpenStreetMap . Fx Senegals regering har vist interesse og skal mødes med Humanitarian OpenStreetMap Team om videre planer for dette.

Hvor lang tid tager det så? – Hvis vi tager mit eget eksempel med Angoal Zoulou, en lille landsby i Niger. Landsbyen ses nedenfor på Bing Maps satellitfoto, som OpenStreetMap har tilladelse til at benytte for at skabe digitale kort og geodata.

Blank område i OpenStreetMap den anden dag (se billede nedenfor)

Efter 5. minutter så har jeg fået alle veje samt fået indtegnet landsbyområdet i OpenStreetMap. (Se interaktivt Geofabrik Map Compare kort her)

Et lille bidrag, men Angoal Zoulou er så blevet sat på verdenskortet. Da jeg ikke er lokalkendt så vil ting som skoler, butikker , lægeklinikker osv ikke kunne klares hjemmefra. Her er det så andre med lokalkendskab, der må værdiberige med disse oplysninger senere. Forstil dig så hundredevis af OpenStreetMap frivillige tager landsby efter landsby igennem hele Afrika.

Har du fået lyst til at prøve kræfter med kortlægning i Afrika? Hvis du allerede har lidt kendskab til OpenStreetMap, så har jeg lavet et online regneark med link direkte til landområder i de ovennævnte lande som Danmarks Indsamlingen 2013 støtter. Linket fører til steder, hvor der er gode satellitbilleder fra Bing Maps.

Klik på et link og bliv ført videre til området på OpenStreetMap siden. Dernæst åben så din favorit OpenStreetMap værktøj og start kortlægning. Primære ting at kortlægge er veje, søer og markante bygninger i landskabet.


(Billede – Landområde i Mozambique set i Potlach 2 redigeringsværktøjet)

Husk udover din OpenStreetMap geodata støtte også at give et økonomisk bidrag til Danmarks Landsindsamlingen 2013.