Landvindingsloven = Det tabte land

Miljøskribenten Kjeld Hansen har i april 2008 udgivet bogen “Det tabte land” hvor han behandler 250 års landvinding i Danmark. Det fik den konsekvens at tusinder af moser forsvandt, bække blev gemt væk langt nede i cementrør i det danske landskab, strandenge og ådalene blev udtørret. DR P4 sjællandsredaktion har lavet et tema over dette emne, hvor der kan høres flere interviews med Kjeld Hansen. Nede på temasiden har de også lavet et Google Maps, der viser hvor flere af disse områder befinder sig, som er blevet forandret.

DR P4 Sjællands Google Maps

Nu kan man altså ikke direkte se hvilke store forandringer, der er sket i landskabet ved at kigge på dette Google Maps lavet af DR P4 Sjælland. Jeg har derfor taget L. Boths Danmarkskort fra 1873 (hentet hos Det kongelige Bibliotek) og klippet området nede ved Lolland og Falster ud. Du kan nu se det i Google Earth 4.3.
Lolland og Falster set på kort fra 1873
(stort format)

Hvis du zoomer ind og kigger ved Rødby eller lidt nord for Gedser, så ses det tydeligt de landskabforandringer, der er sket i dette område siden L. Both lavede sit Danmarkskort i 1873. Træk i slideren i venstre side lige (oppe over Layers). Du kan nu igennem kortet (transparent), hvordan Lolland og Falster ser ud nu.

Du kan alternativt se ovenstående mashup i Google Maps (klik her) eller via Google Maps API (desværre virker kun til Windows pt.)

Jeg tænker lige nu på, at det ville da være oplagt for forlaget sammen med udgivelsen af “Det tabte land“, at have udgivet et online kortappendix tillige. Bogen er på over 800 sider og der er helt klart mulighed for nogle at nogle af de nævnte steder kunne kortvisualiseres.

Du kan læse et par kapitler af bogen online som en smagsprøve. Det er ganske underholdende skrevet læs fx kapitel om “Plastproppen i afløbet – genskabelsen af Tofte Sø”. Jeg sætter hermed selv lige et X ved bogen som et læseprojekt til de mørke efterårsaftener.