Midtvejsstatus – EUs åbne geodata pilotprojekt i Afrika

Nu er EUROSHA (European Open-Source Humanitarian Aid [EU regi]) og samarbejdet med H.O.T. (Humanitarian OpenStreetMap Team) nået halvvejs. 18 unge studerende under 26 år fra hele EU (der er desværre ingen fra Danmark) har været på 2 ugers intensivt undervisning i OpenStreetMap værktøjer.

Disse 18 unge er nu blevet sendt ud til enten Burundi, Tchad, Kenya eller Den Centralafrikanske Republik. I hvert land er to lokale unge blevet hyret af EU til at hjælpe/tolke ved undervisningen. Undervisningen af nye frivillige til OpenStreetMap er især sket omkring universitets- og teknisk skolemiljøerne i de respektive afrikanske lande.


(Billede – Undervisning EUROSHA Tchad Team)

Vi kan tag et hurtig kig på EUROSHA projektet i Tchad. Tchad er ca. 1,284 millioner km2 og har en befolking på ca. 10,4 millioner mennesker. Indtil videre har EUROSHA været i gang i primært to områder og har afholdt undervisning. Det første er området omkring Goré i det sydlige Tchad. Her er virkelig sket meget, næsten hver eneste bygning er blevet kortlagt (Se området i Geofabrik Map Compare her – venstre side er OpenStreetMap).


(Billede – Goré set i Geofabrik Map Compare)

Et andet område er ved hovedstaden N’Djamena (ca. 1,1 millioner indbyggere). Her er kommet mange flere geografiske detaljer, og det er slet ikke slut endnu (Se området i Geofabrik Map Compare her – venstre side er OpenStreetMap).


(Billede – N’Djamena set i Geofabrik Map Compare)

Anden fase i pilotprojektet er så endnu mere undervisning og dermed flere OpenStreetMap frivillige, som i sidste ende er lig med flere åbne og bedre geodata. EU kan godt trække dette pilotprojekt frem som en succeshistorie. EU har i det mindste fået stor street credit af folk fra åbne data miljøet for ovennævnte tiltag.

Når pilotprojektet er færdigt, er det så meningen at de nye OpenStreetMap frivillige går videre selv og underviser flere nye i lokalområderne. Geodata skabt af lokalkendte er nu engang der, hvor værdien af crowdsourcing virkelig gør en forskel.

Bemærk, du behøver altså ikke at skulle rejse helt til Afrika for at kunne deltage i OpenStreetMap projekter og kortlægning – Læs denne her artikel om hvilke steder i Afrika der er lige til at starte med.

EUs nye åbne datapilotprojekt i Afrika

(Artikelserie Dit og mit kort, 184). I disse uger er EU ved at starte EUROSHA (European Open-Source Humanitarian Aid) projektet op i samarbejde med HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team). Man søger i den forbindelse 18 unge under 26 år fra hele EU, som efter et kursus i hvordan geodata lægges ind i OpenStreetMaps platform, skal udstationeres 1/2 år i et af følgende afrikanske lande Burundi, Chad, Kenya eller Den Centralafrikanske Republik.

EU søger også 2 lokale studerende i hvert af disse afrikanske lande. Ideen er så, at lokale skal kobles på kortlægningsprojekterne. I første omgang er det studerende fra de respektive landes tekniske universiteter, som vil blive undervist i OpenStreetMap. Senere vil lokale også blive inddraget, hvis der bliver tid og overskud i at sætte dette i gang.

Det er en glæde at læse EU har valgt OpenStreetMap som platform, og ikke er gået deres egne veje med ny platform og en lukket verden. Man kan kun håbe på, at data pilotprojektet bliver en succes for EU.

Desvære for danske studerende/interesserede unge i ovenstående projekt, så er kravet om flydende fransk og engelsk sprogkundskaber nok en større forhindring. Jeg tror, at det vil være svært at finde nogen danske unge i GIS, geografi, kulturgeografi området som er helt hjemme i disse to sprog på en gang. Men er så en eneste stående chance for de unge som bliver udvalgt og et kæmpe plus at kunne skrive på ens CV.

Du kan se se en liste af HOT samarbejdspartnere her, som tæller Verdensbanken, FN, Internationalt Røde Kors, Australiens udviklingsfond. Desværre har ingen danske hjælpeorganisationer begyndt på noget samarbejde med Humanitarian OpenStreetMap Team endnu eller selv er begyndt direkte i OpenStreetMap at kortlægge i de områder de opererer i , men det kan jo komme


(Billede – HOT undervisning fra Haiti)