I forrygende godt selskab med blomsten af Danmarks unge folkekartografer

Tim Skole var lørdag 31. januar 2015 vært for det største afholdte danske OpenStreetMap mapping party indtil videre. 12 piger og 18 drenge fra 2 stk. 8. klasser, deres dansklærer Lone Vinther og geografilærer Line Sckerl, samt Peter Leth og jeg som OpenStreetMap undervisere. Det var samme aften som Danmarks Indsamlingen 2015 kørte.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – afvikling af Danmarks største mapping party på Tim Skole)

Vi startede kl. 17:00 og jeg gav en ganske kort introduktion til OpenStreetMap og især den digitale humaniære del som udføres af Humanitarian OpenStreetMap Team (HOT).


(Slideshow med introduktion til dagen)

Dernæst var det tid til lidt introduktion til iD editoren og forskellige kortlægningsteknikker fx fortsætte en vej, klippe en vej op i flere stykker og angive strømretningen på floder/bække. Dernæst blev eleverne sendt ud i 4 landegrupper som var følgende lande Zimbabwe, Kirgisistan, Cambodja og Togo.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – iD editor viser strømretningen på en bæk)

Det var en forrygende succes at smække “Show me the way” animationen op på et 4×3 meter stort lærred i skolens aula. Animationen som viser hvor i OpenStreetMap der redigeres lige nu. Når en elevs OpenStreetMaps brugernavn dukkede op på lærredet, så blev der klappet og jublet.

I samme forbindelse skal nævnes at skolen netværk på intet tidspunkt stod af eller blev langsomt. Det betyder utroligt meget for oplevelsen for nybegyndere at det punkt er i orden (eller måske er det mere OpenStreetMap undervisere der stresser over et evt. dårlig netværk).

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Show me the way animationen på stort lærred)

Der gik ikke lang tid før at alle veje i nogle mindre landsbyer dukkede op på OpenStreetMap se fx eksempel fra Kirgisistan i Geofabrik Map Compare.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Landsbyer i Kirgisistan – Geofabrik Map Compare)

Efter ca. 1/2 times kortlægning, så var det blevet tid til at spise pizza ad libitum og drikke et par sodavand. Uden mad og drikke duer vektorhelten som bekendt ikke. Spisepausen gav fornyet energi til eleverne. I indledningen til dagen nævnte jeg at vi skulle bruge et fælles hashtag #timskole under hele arrangementet, når vi gemte vores arbejde.

Det var måske lidt sort snak, men det gav mening for eleverne, da jeg begyndte via værktøjet “Filtering OSM Changesets by a Specific Comment” løbende at trække ud, hvor meget der var blevet lavet. Da vi lukkede og slukkede for dagen var der blevet lavet hele 31.275 ændringer (punkter) for samtlige elever, dette er et meget flot resultat.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Samlet OpenStreetMap resultat for Tim Skole mapping party)

Eleverne fik også fortalt, at vi kunne gå ind og se hvad hvert enkelt person havde lavet løbende. Med Overpass Turbo værktøjet havde jeg lavet et par søgescript skabeloner, så vi kunne trække geodata ud til nærmere analyse samt sætte antal kilometer kortlægning (veje eller floder/bække) på elevernes arbejde.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Overpass Turbo søgescript)

Med Overpass Turbo er det også muligt at lave en visualisering af de produceret geodata for hvert enkelt elev henover et OpenStreetMap (se billede nedenfor)

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Overpass Turbo visualisering)

Dette havde et element af gamification over sig, flere elever kom gentagende gange hen og ville have vide, hvor langt de nu havde kortlagt. Desværre tager en enkelt antal kilometer analyse ca. 5 minutter at lave, så det var ikke alle der kunne få deres resulater at vide samme aften. Peter og jeg har lovet at alle elever, der vil have deres slutresultat oplyst, at de får deres resultat sendt.

Jeg vil lige nævne to imponerende rekorder fra denne aften – En elev (dreng) nåede at kortlægge 513 km floder/bække, hvilket kan sammenlignes med anden elev (pige) der nåede 124,6 km veje. Kortlægning af veje tager længere tid end at kortlægge floder/bække/åer, så vi kan godt sætte de to resultater lig med hinanden.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Regneark med kilometer analyse)

Sidste værktøj, der blev vist til analyser af ens bidrag til OpenStreetMap er “How did you contribute to OpenStreetMap?“, hvor man løbende kan se opsummering af bidrag og i hvilke lande.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – værktøj -How did you contribute to OpenStreetMap? )

Jeg havde også lidt tid på Twitter denne aften til at snakke ganske kort med et par OpenStreetMap frivillige fra Colombia og Irland. De var meget imponeret af at sådan en høj andel (40 %) af piger var dukket op på en lørdag aften. Det er ikke nogen større hemmelighed, at de store åbne vidensproduktions projekter som Wikipedia ( ca. 10 % kvinder) og OpenStreetMap (ca. 3 % kvinder) har lav andel af kvinder (desværre).

Men I kan høre/se 4 seje piger fra Tim Skole blive interviewet af Peter om OpenStreetMap mapping partyet i videoen nedenfor. Der er en klasse kommentar i videoen “1/2 time så er OpenStreetMap værktøjet lært

Jeg havde medbragt en lille geografi quiz, der gik ud på at eleverne samt deres lærere skulle gætte på, hvor mange kilometer veje og stier OpenStreetMap (per 30. januar 2015) havde i Ringkøbing-Skjern Kommune i alt. Svaret var ca. 6540 km, og en elev var meget tæt på med at gætte helt rigtig med sit gæt på 6560 km. Jeg havde brugt open source QGIS program til at datavaske og beregne den totale længde.

Jeg fik en lille snak med geografilærer Line Sckerl om QGIS, som kan benyttes til andre opgaver i folkeskole regi fx beregning af arealet af samtlige bygninger i Tim eller finde alle byer i Danmark, der indeholder %bølle% i stednavnet. Mulighederne er mange for at arbejde med åbne geodata samt visualisere disse og kan bruges i flere skolefag.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – QGIS interfacet med beregning af quiz spørgsmål)

Hvad skulle det faglige udbytte være for eleverne? – Peter og jeg håber, at vi fik givet et indblik i, hvor lang tid det tager at skabe et verdenskort og at det ikke bare noget man gør fra dag til dag. Jeg overhørte flere elevers kommentarer Sig mig slutter denne vej/flod/bæk aldrig?, sådan når de var ude over de 50 km kortlægning af bare et geografisk objekt og ikke var færdige endnu.

Eleverne spurgte også rigtigt klogt om hjælp fx “Er dette en vej eller en bæk?“, “Hvor slutter landsbyen egentlig henne?” “Er det asfalt denne vej har?“. Det er nøjagtigt de samme spørgsmål voksne spørger om på introkurser til OpenStreetMap universet.

Vi ville også give et indblik i, hvordan digitale humanitære projekter som at kortlægge i andre lande finder sted – Det at kunne gøre det hjemme fra sin skole eller fra sofaen og dermed skabe bedre kort og åbne geodata til gavn for andre.

Her til sidst skal lyde en stor tak til lærerne Lone og Line fra Tim Skole for at sætte arrangementet i værk, det var en hyggelig aften. Vi sluttede af kl. 23:00 og det 6 timers lange OpenStreetMap event gik hurtigt.

Videoen til sidst viser kort nogle travlt optaget elever i gang med at OpenStreetMap kortlægge.

Teams af folkekartografer til hjælp for danske nødhjælpsorganisationer?

Jeg blev i forbindelse med OpenStreetMap krisekortlægningen efter tyfonen Haiyan i Filippinerne bekendt med, at Røde Kors UK i et par år havde haft et GIS korps på ca. 14 frivillige. Det er ikke Røde Kors UK ansatte, men frivillige medlemmer af Røde Kors UK som er en del af dette korps. Disse deltog hjemmefra med krisekortlægning af Filippinerne.

Røde Kors US
(Billede – fra Harry Woods slideshow – CC BY-SA 2.0 )

Jeg tænker, hvorfor laver danske nødhjælpsorganisationer ikke det samme? Der er mange danskere som er frivillige i sådanne organisationer i Danmark med forskellige slags opgaver. Så hvorfor ikke også frivillige med arbejde med kortlægning?

Hvis vi ser på de 12 projekter som der er nævnt i Danmarks Indsamling 2014, de finder sker alle i landområder i henholdsvis Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja. Landområderne i nævnte lande er ofte med hensyn til digitale kort ikke særlige gode. Men det kan det ændres på og dermed komme nødhjælpsarbejdere til gode, der skal udsendes i disse områder.

Cambodja
(Billede – Landsby i Cambodja vist i OSM værktøj)

Røde Kors Danmark nævner i deres projektbeskrivelse i forbindelse med Danmarks Indsamling, at de vil arbejde i 25 fjerntliggende landområder i Laos. Et frivilligt GIS korps kunne relativt hurtigt få opbygget et vejnet og få landsbyer sat på landkortet for disse 25 områder i OpenStreetMaps database. Et frivilligt korps kunne også bistå med at få lagt digitale kort over på fx Garmin GPSere eller smart phones for de nødhjælpsarbejdere, der skal udsendes. Udprintning af kort er tillige en opgave der kunne løses af sådan et korps. Derudover kommer dette arbejde også andre til gode, da geodata er frie og kan benyttes af andre.

Kræver det ikke højtuddannede specialister at lave sådan et GIS korps samt at være med? Nej, de basale ting som at tilføje nye veje, stier, floder, søer og bygninger kan læres på et par timer. Og det er for alle aldre – læs fx om to ældre tyske mænd der som hjalp til under tyfonen Haiyan – De tilbyder også i artiklen at avisens læsere kan ringe til dem og bestille et introduktionskursus, hvis man er interesseret.

I videoen nedenfor fra USAs regerings nyoprettet “Map Give” projekt, kan du få et indblik i hvad kortlægning og frie geodata konkret betyder.

Du behøver ikke at være med i nogen organiseret gruppe for at deltage med kortlægning udenfor Danmark. Du kan kan starte i landområde i et af de nævnte projektlande fra Danmarks Indsamling. Og glem alt om at du alene kan klare et land. Det er samarbejde og masser af frivillige verden over, der skal løfte sådan en enorm opgave.

Du kan få et indblik i hvad der sker af tilføjelser/rettelser i OpenStreetMap verden over lige nu ved at kigge på real time animationen “Show me the Way“.

Show me the way
(Billede – Show me the way animation)

Beslægtet artikel “Gode gerninger til Danmarks Indsamling 2014 – En introduktion for børn til crowdsourcing ?

NB – Hvis I ikke kan finde et landområde i nogen af nævnte lande i Danmarks Indsamling 2014 at kortlægge i så giv mig et praj og jeg finder et område til jer.

The first of the famous international neocartographers

(Artikelserie Dit og mit kort, 245). Jeg nævnte på Wikidag 2013, at 5 % af de OpenStreetMap frivillige står for 95 % af alle skabte geodata. Dette er ganske normalt i crowdsourcing projekter, at det er de få der virkelig trækker det store læs. Det er omregnet til personer lig med ca. 15.000 mennesker, der har lavet over 95 % af alt i OpenStreetMap.

Sidste år fik Wikipedias Justin Knapp en del medieomtale pga. han havde lavet over 1 million rettelser i Wikipedia på 7 år.
OpenStreetMap har også nogle frivillige, der er i særklasse med hensyn til ekstreme mængder af produceret geodata. Her snakker vi ikke om geodata, der er masseimporteret fra åbne geodatasæt, men om egne optegnede geodata.

Vi kan tage og kigge på brugernavnet “katpatuka“. På 6 år har han imponerende lavet over 19,4 millioner punkter (OSM lingo nodes).

famous

Til sammenligning så består Danmark i OpenStreetMap regi af 13 millioner punkter pt. Samtidigt kan vi også se at “katpatuka” har bidraget i mere end 184 lande. Det er primært Tyrkiet, Kina og Rusland. Det kan man kalde sofakortlægning, der vil noget.

famous

Vi kan se dette internationale bidrag fra “katpatuka” i et heatmap her. Det er tydeligt, at han undgår de vestlige lande, og så har sit kortlægningsfokus på områder, hvor OpenStreetMap desværre ikke har så mange bidragsydere endnu.

famous

Okay, du behøver ikke at være oppe i den særklasse for at være en bidragsyder til OpenStreetMap. Start evt. med hvad der findes omkring der hvor du bor – mangler der stier, butikker, museer osv? Det kan være dit udgangspunkt for deltagelse i OpenStreetMap projektet. Geodata laver ikke sig selv, og de rigtige helte er dem som bidrager og gør en forskel som fx den nævnte person i ovenstående tekst.

Beslægtet artikel – Læs interviewet med Kristian Krægpøth som har bidraget med over 70 % af alle OpenStreetMaps geodata på Fyn.

De Kort Olympiske Lege 2012 er skudt i gang

(Artikelserie Dit og mit kort, 171). Så går starten til OL i OpenStreetMap kortlægning i dag. De 20 folkekartografer er blevet udvalgt på baggrund af, hvem der har bidraget med mest nyt geografisk indhold til Danmark.

Dansk Cyklist Forbunds OSM Team stiller med et stærkt hold på tre personer (Krægpøth, Kirsten Marager og Henrik PS). Kirsten Marager er den eneste kvinde i det selskab af 20 folkekartografer, der stiller op i De Kort Olympiske Lege.

Reglerne – Der er 10 forskellige kategorier af nyt geografisk indhold, der kæmpes i. Fx Building betyder, at en ny polygon der danner en bygning er blevet indtegnet. Highway kan fx være en ny vej eller sti. Natural kan fx være en ny indtegnet sø. Sport kan fx være en ny fodboldbane. (læs hvad kategorierne dækker over på OSMs Wiki).


(Stort billede her)

Her på førstedagen kan vi se at “hotelsierra” har lagt stærkt ud i “Highway” og “Building” kategorierne. Bemærk – du kan sortere stigende og faldende i hver enkelt kategori ved at klikke på kolonnens navn. Derved kan du se hvem der fører i den kategori. Det er helt tilladt ved OL i i OpenStreetMap kortlægning at kortlægge i hvilket som helst område af verden. En gang i døgnet bliver point samlet sammen og opgjort blandt de 20 deltagere. Så hold øje dagligt med ranglisten og de deltagende folkekartografer.

Jeg lader “De Kort Olympiske Lege” konkurrencen være åben indtil OL og De Paralympiske Lege 2012 i London (medio september) er overstået. Til den tid gør vi så status over hvor meget nyt geografisk indhold, der er blevet crowdsourcet af de 20 folkekartografer på 1,5 måned. Du kan også selv begynde at træne til næste OL ved at blive OpenStreetMap frivillig. Måske denne sportsgren kan blive en demonstrationsport ved OL i Rio de Janeiro 2016.

Landsbygeneratoren sender byfolkekartograferne et smut ud på landet

(Artikelserie Dit og mit kort, 109). Så kickstarter vi den danske landsbykortlægning i OpenStreetMap. Konceptet er enkelt, du får tildelt en tilfældig dansk landsby med mellem 200 og 500 indbyggere. Din mission er nu, at se hvor meget du kan kortlægge på 1-2 timers indsats i OpenStreetMap for denne landsby. Jeg har skrevet en udførlig guide i “Landsbygeneratoren™ – landsbyer af vektorer, vi rejser” med, hvordan så du kommer i gang.

1-2 timers indsats, hvor meget kan en OpenStreetMap frivillig i en lille landsby så lave? Faktisk en hel del og kan bringe landsbyen op på lige så god kortkvalitet som fx kommercielle kort. Og denne indsats kan gøres fra lænestolen uden at man overhovedet kender landsbyen. Selvfølgelig vil kvaliteten være endnu bedre hvis lokale selv kortlægger landsbyen, fx mange POIs kan man ikke vide noget om uden at have et vis lokalkendskab. Det kan fx være shelters, drikkevand, naturcampingpladser, naturlegepladser, mindesmærker, fugleudkigstårne osv.

Hvorfor starte dette her Landsbygeneratoren-projekt? For at vise med eksempler hvad der kan klares ganske hurtigt uden den store indsats. De fleste danske OpenStreetMap frivillige bor i byer og det afspejler også, hvor der er blevet kortlagt mest i Danmark. Så for en kort stund er det ideen, at nogle danske OpenStreetMap frivillige lige tager en landsby, som afveksling fra sit eget nærområde. Sidste men mere vigtige grund er, at få nye OpenStreetMap aktive i landsbyer, så de selv som fx et vinterprojekt går i gang med at få deres landsby og omegn på verdenskortet. Der kan nemt opbygges et superkvalitet kort med praktisktalt hvad eneste geografiske objekt, man kan tænke sig. Teknologien er der i form af den gratis OpenStreetMap platform, det er bare et spørgsmål om nogle frivillige til at smide indhold ind.

Som afslutning viser jeg lige, hvad 1,5 times kortlægning i landsbyen Kvong i Varde Kommune kan gøre af forskel. Jeg har aldrig været i landsbyen, så alt kortlægning var såkaldt sofakortlægning og hvad jeg nu kunne se på Fugro luftfoto. Før start så det sådan her ud i OpenStreetMap (se billede nedenfor)

Og nu ser der sådan her (se det online på OpenStreetMap her)

Hvis vi så sammenligner med OpenStreetMap kontra Google Maps med GeoFabrik Map Compare værktøj. Så ser vi mange flere geografiske objekter i OpenStreetMap fx landsbyens skole, alle bygninger er indtegnet samt nogle gårde med marker. Zoom ind med GeoFabrik Map Compare for bedre at se forskellen.

Jeg kan så ikke vide om nogle bygninger er blevet revet ned siden Fugro luftfoto fra 2005 er blevet taget eller om markarealer er blevet lagt om til enge osv. Jeg kan selvfølgelig heller ikke se småstier i skovområder fra luftofotos. Men hvis du så er fra Kvong kan du så rette dette i OpenStreetMap samt tilføje flere nye objekter fx optage småstier med GPS i skovområder og så indtegne dem bagefter.

Hvem laver så den mest ekstreme landsbykortlægning i løbet af vinteren? Du kan jo prøve dine kræfter af med en tilfældig dansk landsby fra Landsbygeneratoren.

Opdatering kl. 14.48 . Andre danske landsbyer som er blevet godt kortlagt, og som du kan se med GeoFabrik Map Compare kan næves Blans og Femø By