Guide : Hent Mapbox Satellite lag ind i iD, JOSM eller Potlatch 2

Mapbox har i dag annonceret at de har fået lagt alle Geodatastyrelsens 10 cm luftfotos ind i deres system. For 38 danske kommuner er luftfotolaget fra foråret 2014 kommet med, og for resten af kommuerne er det fra foråret i hhv 2011-2013.

Denne lancering kommer også OpenStreetMap frivillige i Danmark til gode, da det for Mapbox Satellite lag er tilladt at indtegne nye geografiske vektor geodata efter. Jeg har her lavet en mini-guide til, hvordan du får adgang til Mapbox Satellite via de tre mest brugte OpenStreetMap redigeringsværktøjer, som er iD, JOSM og Potlatch 2.

Vi starter med iD – Du starter iD op og ude i højre side klik på “Baggrundsindstillinger” knappen og vælg på menuen “Mapbox Satellite” (se billede nedenfor)

Mapbox Satellite

Nu skulle du se Geodatastyrelsens luftfoto via Mapbox Satellite, og du er klar til at få skabt noget mere geodata til OpenStreetMap. Husk Geodatastyrelsens luftfotos er taget om foråret før træerne får blade på og dermed kan du se mange flere objekter end på sommerluftfotos.

Mapbox Satellite
(Foto – Jægerspris Slot fra foråret 2014)

I JOSM editoren går du op i menuen og vælger “Billedlag” og så finder du “Mapbox Satellite” på listen (se billedet nedenfor) – Klik der og laget indlæses.

Mapbox Satellite

I Potlatch 2 går du op og klikker på “Baggrund” og så vælger du “Mapbox Satellite” (se billedet nedenfor) på menuen.

Mapbox Satellite

Det er så anden gang, at Mapbox i stor stil har brugt frie geodata fra Geodatastyrelsen – I foråret fik de brugt Danmarks Højdemodel til deres terrænkort.

Disclaimer – Jeg har været fødselshjælper for Mapbox til at få fat på Danmarks Højdemodel og Geodatastyrelsens luftfotos med en lile guide til, hvordan download/adgang til Geodatastyrelsens FTP-server og de korrekte fil-mapper kunne findes.

Your hometown should be dancing

Fra tid til anden så dukker der et kortmashup op, der gør brug af OpenStreetMaps geodata på helt anden vis end normalt. Anthony Tripaldi og Jonathan Kim har lavet et geografisk audio VU meter, der bevæger sig i takt med musikken som du har valgt fra SoundCloud.

Deres mashup, som de kalder Rack City vil (hvis du giver lov til lokalitetsbestemmelse) hente OpenStreetMap geodata fra det opråde du bor i og efter valg af et stykke musik lagt ud på Soundcloud (i form af en URL), så vil bygninger omkring begynde at hoppe i takt til musikken og din lokalitet vil snurre rundt. Hvis der ingen bygninger endnu er lagt ind i OpenStreetMap for området, hvor du bor, så kan du jo bidrage med dette.

Du kan selv prøve dette denne her SoundCloud URL i Rack City med LIL JEDEYE – “Be the One”.

https://soundcloud.com/lil-jedeye/be-the-one

Rack City

Efter lidt tid med indlæsning af geodata skulle dit lokalområde kunne ses og høres.

Rack City

Ude i højre side kan du i en drop-down-menu teleportere dig til følgende byer Chicago, New York, Toyoko og London, og se hvordan Rack City opfører sig der.

Rack City

Bemærk du kan med din “scroll” knap på din mus ændre “tilt” niveauet på animationen. Derudover er alt kode til Rack City lagt ud på GitHub, så hvis du har mod på at ændre farverne til fx den grønne farve i Matrix filmene, så er der mulighed for dette.

Opdatering kl. 11:40 video tilføjet – Anthony og Jonathan har også lavet en video hvor de forklar lidt om projektet – den kan du også se her.

Med Christen Købke en tur i Mapbox Studio

Fik du lyst samt prøvet/leget med den gratis Mapbox Studio software efter læsning af mit sidste indlæg? Mapbox Studio giver dig et indblik i hvordan moderne digital kartografi laves og med brug af fx åbne og frie geodata fra OpenStreetMap. De frie og åbne geodata fra Geodatastyrelsen kan også bruges, det kræver dog lidt datavask og en del forbedrelse i forhold til at starte med OpenStreetMaps geodata.

Mapbox Studio bruger et styleformat der hedder CartoCSS og det minder en del om CSS, som du ser brugt i webdesign.
I stedet for at gå helt kold her i begyndelsen med at lære CartoCSS, så tag udgangspunkt i en bundet opgave. Her i starten er det vigtigste at prøve teknikkerne af. Du kan fx tage udgangspunkt i et kendt landsskabmaleri som du vil prøve at overføre til digital kartografi.

Jeg har som case taget fat i Christen Købkes maleri fra Pompeji og med vulkanen Vesuv (malet i 1841) i baggrunden.

Christen Købke - kartografi demo
(Christen Købke billede hentet fra Wikimedia Commons – Licens Public Domain)

Et af de første kartografi-tricks du kan lære er texture, dvs du laver et lille billede (fra fx landskabsmaleriet) og så gentages det igen og igen automatisk af CartoCSS filen, hver eneste gang et geografisk objekt fra geodata opfylder betingelserne. I mit eksempel har jeg klippet et blåt område ud fra skyerne og brugt for vand objekterne(hav, søer, åer) og lavet et texture billede. I Christen Købkes maleri er der også nogle geder, disse er brugt som texture for markområder. I CartoCSS filen har jeg brugt følgende argument for texture billedet (gederne).

[class='agriculture'] { polygon-pattern-file: url("goats.jpg"); opacity: 0.7;}

Christen Købke - kartografi demo
(stort kort i 2822 X 2684 px her)

I maleriet er der også nogle søjler fra Pompeji – Jeg har her lavet en texture af en søjle som bruges for alle bygningsobjekterne, hvilket jeg så beskriver med følgende CartoCSS argument

#building [zoom<=17]{
polygon-pattern-file: url("art.jpg"); opacity: 0.95;
}

Christen Købke - kartografi demo
(Billede – bygnings texture vist på bygningsobjekter)

Jeg har hentet farver for skrifttyper, vejene, tekstbobler, områdepolygoner i Christen Købke maleriet ved at bruge “Farve-vælger” funktionen (standardfunktion i alle billedebehandlingsprogrammer) i billedebehandlingsprogrammet GIMP .

Du bliver selvfølgelig ikke en digital kartografi ekspert på en dag, det er her vigtigere at du få prøvet det af her i starten end om designet nu er fedt lavet. For bare 5 år siden skulle du arbejde et sted der havde masser af penge til at kaste efter kartografi design, softwaren var dyr og geodata skulle ofte købes i dyre domme.

Denne økonomiske barriere samt adgang til geodata for at eksperimentere med digital kartografi design findes ikke mere. Det åbner så en mulighed for at fx gymnasieelever og ældre elever i folkeskolen også kan prøve kræfter med digitalt kartografi, rent økonomisk er der ingen hindringer (gratis software og geodata anskaffelser).

Christen Købke - kartografi demo
(Billede – udsnit af CartoCSS filen)

Der er flere kartografi design i CartoCSS formattet som bliver delt ude på GitHub. Så hvis du har mod på at downloade samt kigge flere hundrede linjer CartoCSS formatering igennem for at lure deres tricks af, så er der fx følgende

Mapbox Studio – nyt digitalt kartografi software for vector space cowboys

Så er Mapbox Studio endelig blevet officielt frigivet og kan hentes som software til Windows, Linux eller OS X (Mac). Mapbox Studio er primært baseret på at lave digital kartografi ud af OpenStreetMaps geodata.

Jeg kaster lige lidt baggrundshistorie ind her, egentlig skulle softwaren have heddet TileMill 2 (TileMill 1 udkom i 2011), men Mapbox har valgt at rebrande under navnet “Mapbox Studio”.

Mapbox Studio
(Billede – Mapbox Studio brugergrænseflade)

Mapbox Studio benytter sig af CartoCSS format (et CSS lignende format) og er relativt nemt at gå til – se eksempel på syntaks i billedet nedenfor.

CartoCSS
(Billede – CartoCSS fil -syntaks)

Så hvis du ønsker, at havet skal have en pinkrød farve? – det er der intet problem med, du skriver nemt og hurtigt ændringer i CartoCSS filen med den ønskede farve.
Mapbox Studio
(Billede – Mapbox Studio brugergrænsefladen viser havet som pinkrød)

Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har prøvet at kortlægge i OpenStreetMap, så du er blevet bekendt med tags og tagging af de geografiske objekter. Mapbox Studio har fået en “Geodata fremviser” funktion, her kan man se de rå geodata som man har mulighed for lave digitalt kartografi til.
Mapbox Studio
(Billde – Mapbox Studios rå geodata fremviser – her OpenStreetMap geodata)

Mapbox Studio er ikke kun bundet til kun at lave digital kartografi af OpenStreetMaps geodata, har du dine egne geodata i fx et ESRI Shape, GeoJSON, KML, GPX format og det også muligt at lave kartografi ud fra disse.

Det er kun fantasien, der begrænser dig mht hvilken kartografi, du kan lave med Mapbox Studio. Tag fx og kig på Eleanor Lutz træsnit design
Træsnit
(Billede – Eleanor Lutzs Woodcut kartografi)

Eller tag et kig på hendes rumstations kartografi.
Mapbox Studio
(Billede – Eleanor Lutzs Space Station kartografi)

Du kan også tage et kig i videoen nedenfor (ses bedst i fuld skærmstørrelse) for at få en forståelse af, hvordan CartoCSS, OpenStreetMaps geodata og Mapbox Studio (uaktuelt TileMill 2 navn i video) virker sammen.

Tag på syv års historisk geodata sightseeing

I forbindelse med at OpenStreetMap i august måned fylder 10 år, så har Martijn van Exel lavet en global kopi af hvordan OpenStreetMap så ud i juni 2007. Et hvert sted på jorden kan holdes op imod før (2007) og så det dagsaktuelle OpenStreetMap.

Tag fx som første sted hen til Nordsjælland (ved Hundested, Frederiksværk, Frederikssund) og kig. I 2007 var området ikke særligt godt kortlagt af de danske OpenStreetMap frivillige.

Sammenligning 2007 og nu

Trækker du i visualiseringen oppe ved den “slide-bar-skyder” mod venstre så vil du nu se hvordan området ser ud lige nu i 2014. Her er sket en kæmpe forandring på 7 år.

Sammenligning 2007 og nu

Et andet sted du kan prøve er Aalborg og se hvilke kæmpe forandringer der er sket. Du kan selvfølgelig zoome ind/ud samt bevæge dig hen til andre steder i Danmark eller andre lande i ovenstående visualisering.
Sammenligning 2007 og nu

Nu skal OpenStreetMap ikke betragtes som værende halvt eller helt færdigt globalt her op til 10 års fødseldagen. I nogle egne af verden ser vi kvaliteten værende som at se i Danmark anno 2007 (se fx mit indlæg om Lesotho), men denne her visualisering er med til at vise, at man kan gøre en forskel henover en årrække. Jo flere jo hurtigere vil der ske en opbygning af et globalt grundkort.

For talinteresseret personer så kan nævnes fra juni 2007 til ultimo juli 2014, så er OpenStreetMaps volume i databasen vokset fra ca 290MB (bzip2 komprimeret) til ca 22 GB (bzip2 komprimeret) – Dvs rundt regnet 75 gange større er OpenStreetMap i dag i forhold til juni 2007.

Status for datatæthed i Danmark for OpenStreetMap projektet

I sidste uge lavede Martin Raifer et globalt heatmap, en visualisering af OpenStreetMaps ca. 2,4 millarder punkter. Punkter som bruges til at danne geografiske objekter som fx veje, stier, bygninger, søer, fodboldbaner, skove. Som altid i OpenStreetMap er det en historisk visualisering vi ser. Tingene ændrer sig hver eneste minut og døgnet rundt, det er estimeret at hver eneste dag tilføjes et vejnet (almindelige veje og stier) på størrelse med Berlin (ca. 13500 km) samt ca. 80000 nye bygningspolygoner. Samt mange andre mulige andre geografiske objekter.

Du kan går direkte hen til Danmark i Martin Raifers visualisering her. Jeg vil i dette indlæg kigge nærmere på datatæthedsfordelingen i de 5 danske regioner. Der er nogle store forskelle fra region til region i selv sådan et lille land som Danmark. De danske geodata i nedenstående undersøgelse stammer fra 29. juni 2014 og er hentet fra Geofabriks download arkiv. Alle tal i undersøgelsen kan ses i et online regneark.

DK OSM undersøgelse
(Billede – © Martin Raifer, CC-BY – geodata © OpenStreetMap contributors, ODbL)

Det første diagram viser det samlede antal punkter i Danmarks regioner og her har Region Syddanmark taget føringen med ca. 4,6 millioner punkter i bunden finder vi Region Sjælland med 1,98 millioner punkter.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter i regionerne)

Justerer vi i stedet for antallet af punkter med antal indbyggere i de respektive regioner, så topper Region Nordjylland med 3994 punkter per 1000 indbyggere og tæt efterfulgt af Region Syddanmark med 3832 punkter per 1000 indbyggere. På trods af der bor flest i Region Hovedstaden er den region placeret i bunden med 1468 punkter per 1000 indbyggere. Gennemsnittet for hele Danmark er 2557 punkter per 1000 indbyggere.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per 1000 indbyggere i regionerne)

Vi fordeler nu antallet af punkter per km2 i de 5 regioner og her topper Region Hovedstaden med 992 punkter per 2 og der er langt ned til nummer 2 som er Region Syddanmark med 378 punkter per km2. I bunden er Region Midtjylland med 224 punkter per km2. Landsgennemsnittet er 334 punkter per km2

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per km2 i regionerne)

Nu er det ikke nogen hemmelighed at mange bygningspolygoner i et område trækker gennemsnit op. Hvis vi ser på to kommuner Frederikssund Kommune og Fanø Kommune som har noget nær 100 % dækning vedr. bygninger, så er disse to kommuner oppe på hhv. 1119 og 1557 punkter per km2, hvor landsgennemsnittet var 334 punkter per km2.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per km2 for Fanø og Frederikssund kommuner samt landsgennemsnit)

En konklusion der kan drages ud af ovenstående tal er, at Region Midtjylland og Region Sjælland er områder som i OpenStreetMap regi er lidt forsømte områder pt. Disse to områder kunne der i de kommende år gøres meget mere ved. Hvis du har været aktiv i OpenStreetMap et stykke tid, så vil det ikke komme som en overraskelse for dig at de to regioner er forsømte. En ny undersøgelse om 1 år vil måske vise et helt andet billede end mit øjebliksbillede for medio 2014.

Beslægtet artikel læs “Nordiske landskaber af geodata” fra 3. juni 2014 som er en lignende undersøgelse

Mindre ændring i klyngekort for 6552 danske landsbyer

Den anden dag frigav jeg et klyngekort over 6552 mindre danske landsbyer med under 200 indbyggere. Dette klyngekort skulle være en hjælp til de danske OpenStreetMap frivillige i tilfælde af at de fandt en mindre landsby, der ikke er lagt ind i OpenStreetMap endnu.

Jeg har nu gjort det endnu lettere at gå fra klyngekortet og så direkte over i OpenStreetMaps redigeringsværktøjer som fx iD og JOSM. Du skal selvfølgelig have oprettet en OpenStreetMap konto før du kan få lov til at redigere.

Sådan virker ændringen nu : Vi tager byen Klodskov på Falster som case. Jeg så, at byen var ikke lagt ind i OpenStreetMap endnu. Oppe i venstre side er der et lille ikon, hvor der står “Mere“. Jeg klikkede på dette ikon.

Byguide

Nu dukker nogle flere ikoner i et kontrolpanel frem. Jeg gik ned til det næstsidste ikon og førte musen over det. Nu havde jeg to muligheder at klikke på enten “iD” eller “JOSM” redigeringsværktøjerne.

Byguide

Jeg klikkede på “iD” og et nyt browservindue åbnede sig i området, hvor Klodskov befinder sig. Jeg tilføjede dernæst byen Klodskov samt angav også indbyggerantallet 67 (1. januar 2014 tal) i “iD“. Dernæst gemte jeg min redigering, og nu er Klodskov også at finde i OpenStreetMaps database.

Byguide

Til orientering – Alle 6552 navne på byerne samt indbyggerantal stammer fra Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database.

Det glemte folk dukker op – 6552 landsbyer fortæller nu en indbyggerhistorie

Hvis du for to år siden kom gennem små byer med under 200 indbyggere som fx Holtensminde, Lille Karleby, Lumsås og Kolby Kås og var nysgerrig efter at vide, hvor mange indbyggere disse byer havde, så var det lidt af en Sisyfos opgave, med mindre du havde lyst til at betale en offentlig myndighed for et dataudtræk. Danmarks Statistik har gennem en årrække kun frit tilgængeligt givet adgang til data om byer over 200 indbyggere (ca. 1450 byer) fra Danmarks Statistikbank.

Der er immervæk ca. 6552 byer i Danmark med under 200 indbyggere og samlet set bor der i alt ca. 234.000 mennesker. Nu har Geodatastyrelsen heldigvis for et par måneder siden i deres SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database tilføjet indbyggerantallet (per 1. januar 2014) for alle byer i Danmark. Disse geodata er også en del af de frie grunddata.

Jeg har nu lavet et klyngkort over samtlige 6552 danske byer med under 200 indbyggere. Du ser først hele Danmark og nogle cirkler med et tal angivet i. Dette tal viser hvor mange byer der befinder sig i den klynge.

Klyngekort

Zoomer du længere ind og helt inde så vil der til sidst dukke et ikon-markør op. Klik på et af disse og du får navnet på byen samt indbyggereantal. Indbyggereantallet er opgjort per 1. januar 2014. I mit eksempel nedenfor er det byen Hønge i Nordsjælland med 40 indbyggere, der dukker op.

Hønge

Ovenstående kort er primært lavet med henblik og hjælp til frivillige fra OpenStreetMap Danmark. Da stednavnene for mange små landsbyer i nogle egne af landet slet ikke er kommet med ind i OpenStreetMaps database endnu. Fx var Hønge i Nordsjælland fra ovenstående slet ikke kommet med endnu. Jeg har nu tilføjet Hønge (se tagging i billedet nedenfor)

Hønge

Som altid i OpenStreetMap regi er det en god ide at angive, hvor man har fået oplysninger fra. Jeg bruger som kildeangivelse her “source:population=Geodatastyrelsen - SNSOR - 2014“, hvor kilde-tagget til indbyggerantallet er angivet.

Lige i nærheden i Nordsjælland finder vi byen Valby, byen var allerede i OpenStreetMap, men byen havde ikke fået angivet noget indbyggerantal endnu. Jeg har nu tilføjet “population=115” for Valby.

Valby

At tilføje indbyggerantallet for alle danske byer i OpenStreetMap regi giver fx mulighed for at lave små befolkningsanalyser. Tag mit Overpass Turbo eksempel (se billede nedenfor) fra Samsø Kommune, hvor ciklernes størrelse angiver byernes befolkningsstørrelser (prøv interaktivt eksempel her)

Samsø Kommune

Samsø eksemplet virker selvfølgelig kun, da alle byer har fået angivet indbyggerantal (tag population=TAL) i OpenStreetMap. Så hvis alle byerne i din kommune ikke har fået angivet dette indbyggerantal endnu i OpenStreetMap, så kan du bruge ovenstående klyngekort som hjælp til dette.

Da Wikipedia Danmark også bruger OpenStreetMap, så vil tilføjelse af manglende bystednavne også gøre det hele mere værdifuldt for deres projekt. Læs om forskellige ting Wikipedia bruger OpenStreetMap til i følgende indlæg “Wikipedia og OpenStreetMap : et fornuft partnerskab i åbne data udveksling” og “Wikidata – noget for OpenStreetMap?“.

Hvis du er interesseret i maskinelt rådata af ovenstående 6552 byer, så er der en GeoJSON fil og en Shapefil (zip pakket) til fri benyttelse.

Åbne geodata fra eHealth Africa i Nigeria

For ca. 1 måned siden dukkede en mail op på HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team) mailing-liste fra eHealth Africa, der spurgte om OpenStreetMap var interesseret i geodata for 8 nordlige provinser i Nigeria. eHealth Africa er en nigeriansk NGO som har fokus på bekæmpelse af sygdomme og især den frygtelige polio som desværre stadigvæk findes i Nigeria.

Rafael Avila Coya (OpenStreetMap frivillig) tog hurtigt teten op og begyndte at analysere deres geodatasæt. Det stod hurtigt klart at kvaliteten af disse geodatasæt var utrolig høj og dermed egnet til import i OpenStreetMap. Flere hundrede tusinde landsbyer og mindre beboet områder har eHealth Africa vektoriseret i de nordlige egne af Nigeria. I denne weekend er Rafael Avila Coya begyndt at importere disse geodata ind i OpenStreetMap. Du kan i billedet nedenfor se et eksempel af en importeret polygon (omrids) af mindre landsby.

Nigeria

Jeg vil her vove den påstand, at dette er det største geodatasæt en NGO har stillet frit tilrådighed for OpenStreetMap og som har en stor værdi. Den store værdi består især i, at landsbyer i øde landområder kommer med på et kort. Vi skal immervæk huske på at ca 20 % af jordens befolkning ikke kan udpege deres egen landsby eller beboet område på et digitalt kort (Nej, Google Maps har heller ikke fuld dækning). Det er godt tænkt af eHealth Africa – at i stedet for at deres geodata ligger godt gemt inde i deres egen organisation, så hvorfor ikke åbne dem og lad andre bruge dem som fx OpenStreetMap i dette tilfælde kan.

Dette leder mig så frem til danske NGO’er ikke er så fremme i skoene med hensyn til åbne geodata. Faktisk, når man vil tjekke hvilke områder, de arbejder i er det yderst sparsomt. hvad man kan finde af oplysninger på deres hjemmesider. Det er ofte kun ubrugelige oplysninger fx “Vi bygger skoler i en nordlig provins i Tanzania“. Et provinsområde i Tanzania kan være dobbelt så stort som hele Danmark. I samme forbindelse kan du evt. læse mit forslag i dette blogindlæg “Teams af folkekartografer til hjælp for danske nødhjælpsorganisationer?

RunKeeper bruger offentlige danske geodata

Mapbox lancerede for et par uger siden deres Mapbox Outdoors produkt. Her har de skabt et globalt terrænkort med hjælp fra 24 højdemodel datasæt. Blandt disse datasæt indgår Geodatastyrelsens Danmarks Højdemodel samt en højdemodel fra norske Kartverket. Danmark og Norge er her nævnt pga de to landes som i led i åbne data politik stilles gratis tilrådighed for private eller for firmaer, uanset hvilket sted på jorden disse nu måtte befinde sig.

Mapbox Outdoors benytter sig derudover af OpenStreetMap geodata fx veje, navne, områdebenyttelse, søer osv med ind over på deres terrænkort.

Mapbox
(Billede – Mapbox Outdoor viser Canmore i Canada)

Hvordan havnede Danmarks Højdemodel så hos Mapbox? Jeg blev via Twitter for et par måneder siden bekendt med at Mapbox var i gang med at lave dette globale terrænkort. Jeg spurgte Mapbox om de ikke var interesseret i en high end højdemodel (1,6 x1,6 meter) fra Danmark i stedet for den ringere kvalitetsmæssige højdemodel SRTM (90 X 90 meter for Danmark) fra NASA, som vi ofte ser benyttet af udenlandske kortproducenter. Dette var Mapbox naturligvis meget interesseret i. Da adgangen til Geodatastyrelsens frie geodata er lidt af en prøvelse for udenlandske firmaer og personer (hvis man ikke kan dansk), skrev jeg en hjælpe FTP guide til Mapbox – hvilke filmapper Danmarks Højdemodel befandt sig i, for at gøre det hele lettere for dem at få hentet.

Mapbox Outdoors er et produkt som Mapbox sælger til deres kunder. En af de første kunder er RunKeeper til dette produkt. RunKepper kender en del danskere nok som en motions app. Jeg efterlyste på Twitter om nogen i Danmark brugte RunKeeper, og lige havde mulighed for at lave et par screendumps i et område med bakker. RunKeeper brugeren Andreas West var hurtigt til sende nogle terrænkort screendumps fra skovområderne ved Marselisborg til mig (Stor tak for hjælpen).

I billedet nedenfor ser du så Danmarks Højdemodel brugt i RunKeeper terrænkort. (stort billede kan ses her). Du kan fornemme i kortet hvordan terrænet er.

Mapbox

Du kan prøve Google Maps terrænkort for samme område for at se forskellen (link her). Google Maps terrænkort bruger her en ringere kvalitetsmæssig højdemodel.

Jeg er sikker på at Mapbox hermed er det første udenlandske firma, der har benyttet den frie Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen til at skabe et terrænkort produkt. De danske RunKeeper brugere har så fået et bedre terrænkort til visning af deres motionsfiler. Hermed har vi endnu et eksempel på, hvor de frie grunddata kan blive brugt henne.

Et billede af data er ikke data

I Computerworld er der i dag et indlæg om “Huskeseddel til digital innovation: Disse ting skal du vide“, og jeg stejler lidt ved følgende tekst

I mange virksomheder er data lukket inde i siloer, hvor det kan være bøvlet at tilgå dem. Ifølge Accenture er det imidlertid ved at gå op for de mere progressive virksomheder, at deres data bør behandles som enhver anden supply chain: [...] for eksempel ved hjælp af helt åbne API’er. Et godt eksempel er Google. I dag anvendes data fra Google Maps eksempelvis på mere end 800.000 websites.

Når data forlader Google Maps servere, så er det ikke data mere, men et billede af data vi ser, og der er en kæmpe forskel. Der er ingen mulighed for videre manipulation fx hente hele vejnettet på Fanø ned og rode med det i software som QGIS, TileMill, Mapertive eller smide det ind i ens egen PostGIS server osv. Forespørgsler om fx alle kirker på Bornholm og returnere det i fx GeoJSON, GPX, KML format er heller ikke muligt i Google Maps API.

Derfor er Google Maps ikke den bedste case at trække op af hatten. Men der findes en endnu bedre case med OpenStreetMap og det digitale økosystem, der er bygget op omkring geodata. Her finder vi et digitalt økosystem, der er gået “all-in“, hvad enten man skal have en en global kopi af OpenStreetMap (der er max 5 min. gammelt) eller bare en fuld geodata kopi af alt fra Bornholm. Eller hvad med alle polygonerne til fodboldbaner i Danmark i et GeoJSON, KML, Shape, XML eller GPX format? Der er ingen begræsninger på, hvordan du får eller bruger disse geodata.

Servere hos firmaer som Mapbox, Geofabrik og ESRI henter konstant nye geodata fra OpenStreetMaps moderdatabase. Hvis du har indtegnet en ny vej i Malawi via en OpenStreetMap editor og gemt dit arbejde, så vil der gå 5 min. og ovennævnte firmaer har den inde i deres systemer. At de så kan tjene penge på disse geodata er helt fint for OpenStreetMap organisationen som helhed, bare de husker at kreditere hvor geodata kommer fra. Wikipedias databasekopi af OpenStreetMap bliver en gang i døgnet fodret med dagens ændringer. Jeg kunne blive ved at nævne eksempler fra dette digitale økosystem OpenStreetMap har opbygget.

Så står du og skal bruge et eksempel på en organisation, der er gået “All-in” med hensyn til åbenhed i data supply-chain regi, så kan du nævne OpenStreetMap som mønstereksemplet på dette.

Mine top 3 favorit visualiseringer fra Mapbox i 2013

Firmaet Mapbox kom ind på en sikker første plads i afstemningen om de 10 mest interessante emner, firmaer og personer indenfor neogeografi, geoweb og geografi. Udover deres arbejde med TileMill, iD editor og et hav af interessante tekniske ting, så har Mapbox også haft tid til at lave datavisualiseringer.

Her kommer min liste over de tre mest interessante visualiseringer fra Mapbox i 2013.

#3 Næsten tre milliarder geotagget tweets (fra september 2011 til juni 2013) visualiseret og kommer fra hele verden – Der er visualiseringer, hvor det også er muligt at se, hvilken type smart phone (iPhone, Andriod, BlackBerry, andre) disse tweets er blevet sendt fra. Se interaktivt kort fra Københavns området her.
Twitter kort

#2 “Show me the way” verdensomspændende realtime visualisering af, hvor bliver der redigeret i OpenStreetMap lige nu. Fascinerende at overvåge samt at se nye geodata blive skabt.

Show me the way

#1 Vinderen bliver visualiseringen med 9 års indsamlet GPX filer indsamlet af OpenStreetMap frivillige verden over. Det er ca. 260 GB og ca. 3 milliarder GPS punkter. Mapbox har farvelagt kørselsretningerne i GPX filerne. Prøv interaktivt kort ved “Vejlands Alle“.

GPX

Bemærk hvis du optager en GPX fil i et område der ikke har nogen geodata endnu og uploader GPX filen til OpenStreetMap, så vil du efter et par minutter se den på ovenstående visualisering fra Mapbox.

Så til næste år, hold også et godt øje med hvad der kommer af nye tiltag fra Mapbox. Jeg ser selv frem til at TileMill 2 bliver frigivet.

Midt i en listetid – Top 5 over meste læste blogindlæg om OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 260). December måned er tiden, hvor der udarbejdes lister over hvad som helst som har været populært i året der gik. I skal ikke snydes her for endnu en liste, her kommer de 5 mest læste blogindlæg i 2013, der har med OpenStreetMap at gøre.

#5 “Et nyt kapitel i folkekartografi er startet” – Mapbox frigiver i maj OpenStreetMaps nye redigeringsværktøj iD.
iD editor

#4 “F4 Map – 3D rendering af OpenStreetMaps geodata” – F4 Map har udviklet et 3D miljø af OpenStreetMaps geodata og har flettet det sammen med OpenWeather – Så hvis det regner lige nu, hvor du kigger i F4-Map vil du se regn i 3D miljøet. Vindhastigheden i realtime vil også afspejles i hvor hurtigt vindmøller snurrer rundt.

F4 Map

#3 “Research er en landsby i Nordkorea” – Efter Eric Schmidt og datter besøgte Nordkorea i januar – dukkede en geohoax historie op i verdens medier om, at Google Maps nu var de første der havde et digitalt kort over det lukkede land Nordkorea. Danske medier hoppede også på historien. Udover et forsøg på at slå geohoaxen ihjel handlede mit indlæg også om, at med åbne geodata fra OpenStreetMap og QGIS/Overpass Turbo kunne man få et indblik i landets militære områder samt de berygtede fangelejre.

Nordkorea

#2 “Sådan kalder du Geodatastyrelsens WMS tjenester fra JOSM” I 2013 blev der åbnet op for en masse frie data i Danmark. For OpenStreetMap Danmarks vedkommende var det Geodatastyrelsens luftfotos der var særligt interessant. Dette indlæg var en teknisk guide i hvordan man får adgang til disse luftfoto og andre WMS tjenester fra Geodatastyrelsen.

JOSM guide

#1 “Gratis MTB og vandrekort til Garmin GPS” – Blogindlægget er over 2,5 år gammelt, men der er stadigvæk stor interesse i at få gratis cykelkort/vandrekort baseret på OpenStreetMap geodata på en Garmin GPSer. Derudover er der ca. 150 forskellige POIs tilknyttet disse kort. Især i forår og sommer månederne får mit gamle indlæg en hel del læsere.

garmin

En stor tak skal hermed rettes til alle læserne af Microformats, dem som har givet feedback på de forskellige blogindlæg samt dem der har retweetet links fra @neogeografen i løbet af 2013.

NB – Hvis du vil vide hvad der var hot indenfor emnet neogeografi globalt så læs mit blogindlæg fra i går “Top 10 historier i 2013 indenfor neogeografi

Indlæs et stykke Danmarks historie med QGIS 2

Geodatastyrelsen tilbyder også fri adgang til nogle historiske danmarkskort, som du kan indlæse via QGIS 2 softwaren og så fx eksporterer ud som et billede. Hvis du har læst mine to introduktions indlæg (1,2) med at oprette forbindelse samt arbejde med lag i QGIS 2, så kan du fortsætte med at læse guiden nedenfor.

Det første historiske kort, vi kan kalde er “Høje målebordsblade 1842 – 1899” – Bemærk her at Sønderjylland ikke er med pga. området tilhørte Tyskland på den tid. URL’en du skal bruge er følgende

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo20_hoeje_maalebordsblade&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Erstat i URLen “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med de oplysninger du har lavet ved oprettelsen af konto hos Geodatastyrelsen. Pas på at URL’en ikke laver linjeskift, når du indsætter i QGIS 2.

Hvis alt er gået vellykket, så vil du fx se Kronborg som i de nedenstående billede.

QGIS 2

Det andet historiske danmarkskort er “4-cm kort, Danmark i målestoksforholdet 1:25.000 (1953 – 1976)“. Her er vi oppe i perioden, hvor Danmark er i kraftig forandring fra landbrugsland til industrisamfund og parcelhuseområder skyder op som paddehatte. Her skal du bruge følgende URL for at få adgang.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo4cm_1953_1976&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Igen erstat “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med dine egne oplysninger i URLen. Fx vil Ganløse se således ud som vist i billedet nedenfor.

QGIS 2

Du kan fx tilføje flere kortlag og så skifte mellem dem med QGIS 2 fx luftfotos og så se hvad der er sket siden de historiske kort blev lavet. Hvilke gårde er væk og hvor er der blevet bygget nye boligområder osv.

Disse historiske kort kan også bruges af lokalhistoriske foreninger i deres formidlingsarbejde. I undervisningen i folkeskolen eller gymnasiet kan eleverne selv bruge/hente/analysere deres lokalområde. En opgave kunne fx være “indtegn de nye boligområder siden “”4-cm kort … 1953-1976″ blev lavet i område/by XX samt beregn arealet af disse.

Fik jeg fortalt at QGIS 2 softwaren samt brugen af Geodatastyrelsens korttjenester er helt gratis?