Status for datatæthed i Danmark for OpenStreetMap projektet

I sidste uge lavede Martin Raifer et globalt heatmap, en visualisering af OpenStreetMaps ca. 2,4 millarder punkter. Punkter som bruges til at danne geografiske objekter som fx veje, stier, bygninger, søer, fodboldbaner, skove. Som altid i OpenStreetMap er det en historisk visualisering vi ser. Tingene ændrer sig hver eneste minut og døgnet rundt, det er estimeret at hver eneste dag tilføjes et vejnet (almindelige veje og stier) på størrelse med Berlin (ca. 13500 km) samt ca. 80000 nye bygningspolygoner. Samt mange andre mulige andre geografiske objekter.

Du kan går direkte hen til Danmark i Martin Raifers visualisering her. Jeg vil i dette indlæg kigge nærmere på datatæthedsfordelingen i de 5 danske regioner. Der er nogle store forskelle fra region til region i selv sådan et lille land som Danmark. De danske geodata i nedenstående undersøgelse stammer fra 29. juni 2014 og er hentet fra Geofabriks download arkiv. Alle tal i undersøgelsen kan ses i et online regneark.

DK OSM undersøgelse
(Billede – © Martin Raifer, CC-BY – geodata © OpenStreetMap contributors, ODbL)

Det første diagram viser det samlede antal punkter i Danmarks regioner og her har Region Syddanmark taget føringen med ca. 4,6 millioner punkter i bunden finder vi Region Sjælland med 1,98 millioner punkter.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter i regionerne)

Justerer vi i stedet for antallet af punkter med antal indbyggere i de respektive regioner, så topper Region Nordjylland med 3994 punkter per 1000 indbyggere og tæt efterfulgt af Region Syddanmark med 3832 punkter per 1000 indbyggere. På trods af der bor flest i Region Hovedstaden er den region placeret i bunden med 1468 punkter per 1000 indbyggere. Gennemsnittet for hele Danmark er 2557 punkter per 1000 indbyggere.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per 1000 indbyggere i regionerne)

Vi fordeler nu antallet af punkter per km2 i de 5 regioner og her topper Region Hovedstaden med 992 punkter per 2 og der er langt ned til nummer 2 som er Region Syddanmark med 378 punkter per km2. I bunden er Region Midtjylland med 224 punkter per km2. Landsgennemsnittet er 334 punkter per km2

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per km2 i regionerne)

Nu er det ikke nogen hemmelighed at mange bygningspolygoner i et område trækker gennemsnit op. Hvis vi ser på to kommuner Frederikssund Kommune og Fanø Kommune som har noget nær 100 % dækning vedr. bygninger, så er disse to kommuner oppe på hhv. 1119 og 1557 punkter per km2, hvor landsgennemsnittet var 334 punkter per km2.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per km2 for Fanø og Frederikssund kommuner samt landsgennemsnit)

En konklusion der kan drages ud af ovenstående tal er, at Region Midtjylland og Region Sjælland er områder som i OpenStreetMap regi er lidt forsømte områder pt. Disse to områder kunne der i de kommende år gøres meget mere ved. Hvis du har været aktiv i OpenStreetMap et stykke tid, så vil det ikke komme som en overraskelse for dig at de to regioner er forsømte. En ny undersøgelse om 1 år vil måske vise et helt andet billede end mit øjebliksbillede for medio 2014.

Beslægtet artikel læs “Nordiske landskaber af geodata” fra 3. juni 2014 som er en lignende undersøgelse

Mindre ændring i klyngekort for 6552 danske landsbyer

Den anden dag frigav jeg et klyngekort over 6552 mindre danske landsbyer med under 200 indbyggere. Dette klyngekort skulle være en hjælp til de danske OpenStreetMap frivillige i tilfælde af at de fandt en mindre landsby, der ikke er lagt ind i OpenStreetMap endnu.

Jeg har nu gjort det endnu lettere at gå fra klyngekortet og så direkte over i OpenStreetMaps redigeringsværktøjer som fx iD og JOSM. Du skal selvfølgelig have oprettet en OpenStreetMap konto før du kan få lov til at redigere.

Sådan virker ændringen nu : Vi tager byen Klodskov på Falster som case. Jeg så, at byen var ikke lagt ind i OpenStreetMap endnu. Oppe i venstre side er der et lille ikon, hvor der står “Mere“. Jeg klikkede på dette ikon.

Byguide

Nu dukker nogle flere ikoner i et kontrolpanel frem. Jeg gik ned til det næstsidste ikon og førte musen over det. Nu havde jeg to muligheder at klikke på enten “iD” eller “JOSM” redigeringsværktøjerne.

Byguide

Jeg klikkede på “iD” og et nyt browservindue åbnede sig i området, hvor Klodskov befinder sig. Jeg tilføjede dernæst byen Klodskov samt angav også indbyggerantallet 67 (1. januar 2014 tal) i “iD“. Dernæst gemte jeg min redigering, og nu er Klodskov også at finde i OpenStreetMaps database.

Byguide

Til orientering – Alle 6552 navne på byerne samt indbyggerantal stammer fra Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database.

Det glemte folk dukker op – 6552 landsbyer fortæller nu en indbyggerhistorie

Hvis du for to år siden kom gennem små byer med under 200 indbyggere som fx Holtensminde, Lille Karleby, Lumsås og Kolby Kås og var nysgerrig efter at vide, hvor mange indbyggere disse byer havde, så var det lidt af en Sisyfos opgave, med mindre du havde lyst til at betale en offentlig myndighed for et dataudtræk. Danmarks Statistik har gennem en årrække kun frit tilgængeligt givet adgang til data om byer over 200 indbyggere (ca. 1450 byer) fra Danmarks Statistikbank.

Der er immervæk ca. 6552 byer i Danmark med under 200 indbyggere og samlet set bor der i alt ca. 234.000 mennesker. Nu har Geodatastyrelsen heldigvis for et par måneder siden i deres SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database tilføjet indbyggerantallet (per 1. januar 2014) for alle byer i Danmark. Disse geodata er også en del af de frie grunddata.

Jeg har nu lavet et klyngkort over samtlige 6552 danske byer med under 200 indbyggere. Du ser først hele Danmark og nogle cirkler med et tal angivet i. Dette tal viser hvor mange byer der befinder sig i den klynge.

Klyngekort

Zoomer du længere ind og helt inde så vil der til sidst dukke et ikon-markør op. Klik på et af disse og du får navnet på byen samt indbyggereantal. Indbyggereantallet er opgjort per 1. januar 2014. I mit eksempel nedenfor er det byen Hønge i Nordsjælland med 40 indbyggere, der dukker op.

Hønge

Ovenstående kort er primært lavet med henblik og hjælp til frivillige fra OpenStreetMap Danmark. Da stednavnene for mange små landsbyer i nogle egne af landet slet ikke er kommet med ind i OpenStreetMaps database endnu. Fx var Hønge i Nordsjælland fra ovenstående slet ikke kommet med endnu. Jeg har nu tilføjet Hønge (se tagging i billedet nedenfor)

Hønge

Som altid i OpenStreetMap regi er det en god ide at angive, hvor man har fået oplysninger fra. Jeg bruger som kildeangivelse her “source:population=Geodatastyrelsen - SNSOR - 2014“, hvor kilde-tagget til indbyggerantallet er angivet.

Lige i nærheden i Nordsjælland finder vi byen Valby, byen var allerede i OpenStreetMap, men byen havde ikke fået angivet noget indbyggerantal endnu. Jeg har nu tilføjet “population=115” for Valby.

Valby

At tilføje indbyggerantallet for alle danske byer i OpenStreetMap regi giver fx mulighed for at lave små befolkningsanalyser. Tag mit Overpass Turbo eksempel (se billede nedenfor) fra Samsø Kommune, hvor ciklernes størrelse angiver byernes befolkningsstørrelser (prøv interaktivt eksempel her)

Samsø Kommune

Samsø eksemplet virker selvfølgelig kun, da alle byer har fået angivet indbyggerantal (tag population=TAL) i OpenStreetMap. Så hvis alle byerne i din kommune ikke har fået angivet dette indbyggerantal endnu i OpenStreetMap, så kan du bruge ovenstående klyngekort som hjælp til dette.

Da Wikipedia Danmark også bruger OpenStreetMap, så vil tilføjelse af manglende bystednavne også gøre det hele mere værdifuldt for deres projekt. Læs om forskellige ting Wikipedia bruger OpenStreetMap til i følgende indlæg “Wikipedia og OpenStreetMap : et fornuft partnerskab i åbne data udveksling” og “Wikidata – noget for OpenStreetMap?“.

Hvis du er interesseret i maskinelt rådata af ovenstående 6552 byer, så er der en GeoJSON fil og en Shapefil (zip pakket) til fri benyttelse.

Åbne geodata fra eHealth Africa i Nigeria

For ca. 1 måned siden dukkede en mail op på HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team) mailing-liste fra eHealth Africa, der spurgte om OpenStreetMap var interesseret i geodata for 8 nordlige provinser i Nigeria. eHealth Africa er en nigeriansk NGO som har fokus på bekæmpelse af sygdomme og især den frygtelige polio som desværre stadigvæk findes i Nigeria.

Rafael Avila Coya (OpenStreetMap frivillig) tog hurtigt teten op og begyndte at analysere deres geodatasæt. Det stod hurtigt klart at kvaliteten af disse geodatasæt var utrolig høj og dermed egnet til import i OpenStreetMap. Flere hundrede tusinde landsbyer og mindre beboet områder har eHealth Africa vektoriseret i de nordlige egne af Nigeria. I denne weekend er Rafael Avila Coya begyndt at importere disse geodata ind i OpenStreetMap. Du kan i billedet nedenfor se et eksempel af en importeret polygon (omrids) af mindre landsby.

Nigeria

Jeg vil her vove den påstand, at dette er det største geodatasæt en NGO har stillet frit tilrådighed for OpenStreetMap og som har en stor værdi. Den store værdi består især i, at landsbyer i øde landområder kommer med på et kort. Vi skal immervæk huske på at ca 20 % af jordens befolkning ikke kan udpege deres egen landsby eller beboet område på et digitalt kort (Nej, Google Maps har heller ikke fuld dækning). Det er godt tænkt af eHealth Africa – at i stedet for at deres geodata ligger godt gemt inde i deres egen organisation, så hvorfor ikke åbne dem og lad andre bruge dem som fx OpenStreetMap i dette tilfælde kan.

Dette leder mig så frem til danske NGO’er ikke er så fremme i skoene med hensyn til åbne geodata. Faktisk, når man vil tjekke hvilke områder, de arbejder i er det yderst sparsomt. hvad man kan finde af oplysninger på deres hjemmesider. Det er ofte kun ubrugelige oplysninger fx “Vi bygger skoler i en nordlig provins i Tanzania“. Et provinsområde i Tanzania kan være dobbelt så stort som hele Danmark. I samme forbindelse kan du evt. læse mit forslag i dette blogindlæg “Teams af folkekartografer til hjælp for danske nødhjælpsorganisationer?

RunKeeper bruger offentlige danske geodata

Mapbox lancerede for et par uger siden deres Mapbox Outdoors produkt. Her har de skabt et globalt terrænkort med hjælp fra 24 højdemodel datasæt. Blandt disse datasæt indgår Geodatastyrelsens Danmarks Højdemodel samt en højdemodel fra norske Kartverket. Danmark og Norge er her nævnt pga de to landes som i led i åbne data politik stilles gratis tilrådighed for private eller for firmaer, uanset hvilket sted på jorden disse nu måtte befinde sig.

Mapbox Outdoors benytter sig derudover af OpenStreetMap geodata fx veje, navne, områdebenyttelse, søer osv med ind over på deres terrænkort.

Mapbox
(Billede – Mapbox Outdoor viser Canmore i Canada)

Hvordan havnede Danmarks Højdemodel så hos Mapbox? Jeg blev via Twitter for et par måneder siden bekendt med at Mapbox var i gang med at lave dette globale terrænkort. Jeg spurgte Mapbox om de ikke var interesseret i en high end højdemodel (1,6 x1,6 meter) fra Danmark i stedet for den ringere kvalitetsmæssige højdemodel SRTM (90 X 90 meter for Danmark) fra NASA, som vi ofte ser benyttet af udenlandske kortproducenter. Dette var Mapbox naturligvis meget interesseret i. Da adgangen til Geodatastyrelsens frie geodata er lidt af en prøvelse for udenlandske firmaer og personer (hvis man ikke kan dansk), skrev jeg en hjælpe FTP guide til Mapbox – hvilke filmapper Danmarks Højdemodel befandt sig i, for at gøre det hele lettere for dem at få hentet.

Mapbox Outdoors er et produkt som Mapbox sælger til deres kunder. En af de første kunder er RunKeeper til dette produkt. RunKepper kender en del danskere nok som en motions app. Jeg efterlyste på Twitter om nogen i Danmark brugte RunKeeper, og lige havde mulighed for at lave et par screendumps i et område med bakker. RunKeeper brugeren Andreas West var hurtigt til sende nogle terrænkort screendumps fra skovområderne ved Marselisborg til mig (Stor tak for hjælpen).

I billedet nedenfor ser du så Danmarks Højdemodel brugt i RunKeeper terrænkort. (stort billede kan ses her). Du kan fornemme i kortet hvordan terrænet er.

Mapbox

Du kan prøve Google Maps terrænkort for samme område for at se forskellen (link her). Google Maps terrænkort bruger her en ringere kvalitetsmæssig højdemodel.

Jeg er sikker på at Mapbox hermed er det første udenlandske firma, der har benyttet den frie Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen til at skabe et terrænkort produkt. De danske RunKeeper brugere har så fået et bedre terrænkort til visning af deres motionsfiler. Hermed har vi endnu et eksempel på, hvor de frie grunddata kan blive brugt henne.

Et billede af data er ikke data

I Computerworld er der i dag et indlæg om “Huskeseddel til digital innovation: Disse ting skal du vide“, og jeg stejler lidt ved følgende tekst

I mange virksomheder er data lukket inde i siloer, hvor det kan være bøvlet at tilgå dem. Ifølge Accenture er det imidlertid ved at gå op for de mere progressive virksomheder, at deres data bør behandles som enhver anden supply chain: [...] for eksempel ved hjælp af helt åbne API’er. Et godt eksempel er Google. I dag anvendes data fra Google Maps eksempelvis på mere end 800.000 websites.

Når data forlader Google Maps servere, så er det ikke data mere, men et billede af data vi ser, og der er en kæmpe forskel. Der er ingen mulighed for videre manipulation fx hente hele vejnettet på Fanø ned og rode med det i software som QGIS, TileMill, Mapertive eller smide det ind i ens egen PostGIS server osv. Forespørgsler om fx alle kirker på Bornholm og returnere det i fx GeoJSON, GPX, KML format er heller ikke muligt i Google Maps API.

Derfor er Google Maps ikke den bedste case at trække op af hatten. Men der findes en endnu bedre case med OpenStreetMap og det digitale økosystem, der er bygget op omkring geodata. Her finder vi et digitalt økosystem, der er gået “all-in“, hvad enten man skal have en en global kopi af OpenStreetMap (der er max 5 min. gammelt) eller bare en fuld geodata kopi af alt fra Bornholm. Eller hvad med alle polygonerne til fodboldbaner i Danmark i et GeoJSON, KML, Shape, XML eller GPX format? Der er ingen begræsninger på, hvordan du får eller bruger disse geodata.

Servere hos firmaer som Mapbox, Geofabrik og ESRI henter konstant nye geodata fra OpenStreetMaps moderdatabase. Hvis du har indtegnet en ny vej i Malawi via en OpenStreetMap editor og gemt dit arbejde, så vil der gå 5 min. og ovennævnte firmaer har den inde i deres systemer. At de så kan tjene penge på disse geodata er helt fint for OpenStreetMap organisationen som helhed, bare de husker at kreditere hvor geodata kommer fra. Wikipedias databasekopi af OpenStreetMap bliver en gang i døgnet fodret med dagens ændringer. Jeg kunne blive ved at nævne eksempler fra dette digitale økosystem OpenStreetMap har opbygget.

Så står du og skal bruge et eksempel på en organisation, der er gået “All-in” med hensyn til åbenhed i data supply-chain regi, så kan du nævne OpenStreetMap som mønstereksemplet på dette.

Mine top 3 favorit visualiseringer fra Mapbox i 2013

Firmaet Mapbox kom ind på en sikker første plads i afstemningen om de 10 mest interessante emner, firmaer og personer indenfor neogeografi, geoweb og geografi. Udover deres arbejde med TileMill, iD editor og et hav af interessante tekniske ting, så har Mapbox også haft tid til at lave datavisualiseringer.

Her kommer min liste over de tre mest interessante visualiseringer fra Mapbox i 2013.

#3 Næsten tre milliarder geotagget tweets (fra september 2011 til juni 2013) visualiseret og kommer fra hele verden – Der er visualiseringer, hvor det også er muligt at se, hvilken type smart phone (iPhone, Andriod, BlackBerry, andre) disse tweets er blevet sendt fra. Se interaktivt kort fra Københavns området her.
Twitter kort

#2 “Show me the way” verdensomspændende realtime visualisering af, hvor bliver der redigeret i OpenStreetMap lige nu. Fascinerende at overvåge samt at se nye geodata blive skabt.

Show me the way

#1 Vinderen bliver visualiseringen med 9 års indsamlet GPX filer indsamlet af OpenStreetMap frivillige verden over. Det er ca. 260 GB og ca. 3 milliarder GPS punkter. Mapbox har farvelagt kørselsretningerne i GPX filerne. Prøv interaktivt kort ved “Vejlands Alle“.

GPX

Bemærk hvis du optager en GPX fil i et område der ikke har nogen geodata endnu og uploader GPX filen til OpenStreetMap, så vil du efter et par minutter se den på ovenstående visualisering fra Mapbox.

Så til næste år, hold også et godt øje med hvad der kommer af nye tiltag fra Mapbox. Jeg ser selv frem til at TileMill 2 bliver frigivet.

Midt i en listetid – Top 5 over meste læste blogindlæg om OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 260). December måned er tiden, hvor der udarbejdes lister over hvad som helst som har været populært i året der gik. I skal ikke snydes her for endnu en liste, her kommer de 5 mest læste blogindlæg i 2013, der har med OpenStreetMap at gøre.

#5 “Et nyt kapitel i folkekartografi er startet” – Mapbox frigiver i maj OpenStreetMaps nye redigeringsværktøj iD.
iD editor

#4 “F4 Map – 3D rendering af OpenStreetMaps geodata” – F4 Map har udviklet et 3D miljø af OpenStreetMaps geodata og har flettet det sammen med OpenWeather – Så hvis det regner lige nu, hvor du kigger i F4-Map vil du se regn i 3D miljøet. Vindhastigheden i realtime vil også afspejles i hvor hurtigt vindmøller snurrer rundt.

F4 Map

#3 “Research er en landsby i Nordkorea” – Efter Eric Schmidt og datter besøgte Nordkorea i januar – dukkede en geohoax historie op i verdens medier om, at Google Maps nu var de første der havde et digitalt kort over det lukkede land Nordkorea. Danske medier hoppede også på historien. Udover et forsøg på at slå geohoaxen ihjel handlede mit indlæg også om, at med åbne geodata fra OpenStreetMap og QGIS/Overpass Turbo kunne man få et indblik i landets militære områder samt de berygtede fangelejre.

Nordkorea

#2 “Sådan kalder du Geodatastyrelsens WMS tjenester fra JOSM” I 2013 blev der åbnet op for en masse frie data i Danmark. For OpenStreetMap Danmarks vedkommende var det Geodatastyrelsens luftfotos der var særligt interessant. Dette indlæg var en teknisk guide i hvordan man får adgang til disse luftfoto og andre WMS tjenester fra Geodatastyrelsen.

JOSM guide

#1 “Gratis MTB og vandrekort til Garmin GPS” – Blogindlægget er over 2,5 år gammelt, men der er stadigvæk stor interesse i at få gratis cykelkort/vandrekort baseret på OpenStreetMap geodata på en Garmin GPSer. Derudover er der ca. 150 forskellige POIs tilknyttet disse kort. Især i forår og sommer månederne får mit gamle indlæg en hel del læsere.

garmin

En stor tak skal hermed rettes til alle læserne af Microformats, dem som har givet feedback på de forskellige blogindlæg samt dem der har retweetet links fra @neogeografen i løbet af 2013.

NB – Hvis du vil vide hvad der var hot indenfor emnet neogeografi globalt så læs mit blogindlæg fra i går “Top 10 historier i 2013 indenfor neogeografi

Indlæs et stykke Danmarks historie med QGIS 2

Geodatastyrelsen tilbyder også fri adgang til nogle historiske danmarkskort, som du kan indlæse via QGIS 2 softwaren og så fx eksporterer ud som et billede. Hvis du har læst mine to introduktions indlæg (1,2) med at oprette forbindelse samt arbejde med lag i QGIS 2, så kan du fortsætte med at læse guiden nedenfor.

Det første historiske kort, vi kan kalde er “Høje målebordsblade 1842 – 1899” – Bemærk her at Sønderjylland ikke er med pga. området tilhørte Tyskland på den tid. URL’en du skal bruge er følgende

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo20_hoeje_maalebordsblade&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Erstat i URLen “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med de oplysninger du har lavet ved oprettelsen af konto hos Geodatastyrelsen. Pas på at URL’en ikke laver linjeskift, når du indsætter i QGIS 2.

Hvis alt er gået vellykket, så vil du fx se Kronborg som i de nedenstående billede.

QGIS 2

Det andet historiske danmarkskort er “4-cm kort, Danmark i målestoksforholdet 1:25.000 (1953 – 1976)“. Her er vi oppe i perioden, hvor Danmark er i kraftig forandring fra landbrugsland til industrisamfund og parcelhuseområder skyder op som paddehatte. Her skal du bruge følgende URL for at få adgang.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo4cm_1953_1976&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Igen erstat “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med dine egne oplysninger i URLen. Fx vil Ganløse se således ud som vist i billedet nedenfor.

QGIS 2

Du kan fx tilføje flere kortlag og så skifte mellem dem med QGIS 2 fx luftfotos og så se hvad der er sket siden de historiske kort blev lavet. Hvilke gårde er væk og hvor er der blevet bygget nye boligområder osv.

Disse historiske kort kan også bruges af lokalhistoriske foreninger i deres formidlingsarbejde. I undervisningen i folkeskolen eller gymnasiet kan eleverne selv bruge/hente/analysere deres lokalområde. En opgave kunne fx være “indtegn de nye boligområder siden “”4-cm kort … 1953-1976″ blev lavet i område/by XX samt beregn arealet af disse.

Fik jeg fortalt at QGIS 2 softwaren samt brugen af Geodatastyrelsens korttjenester er helt gratis?

Hvad er der sket siden sidste år?

Mit forrige indlæg handlede om at Geodatastyrelsen lige har frigivet luftfotos fra foråret 2013 i Region Hovedstaden, Midtjylland og Fyn (inkl. fynske øhav). Resten af landet kommer snart.

Men hvor er Geodatastyrelsens forår 2012 luftfotos så henne og er de røget i ud i et arkiv du ikke har adgang til?

Det hurtige svar er at du kan stadigvæk få adgang til Geodatastyrelsens luftfotos fra foråret 2012 og derved fx sammenligne, hvad der er sket fra 2012 til 2013 i et område. Hvis du har læst mine blog indlæg 1 og 2 om hvordan du får adgang til Geodatastyrelsens luftfotos samt arbejder med lag (layers) i QGIS 2, så vil der i nedenstående case blive anvist, hvordan du får adgang til luftfotos fra foråret 2012.

Vi tager som case Reventlowsgade ved Københavns Hovedbanegård, det vil i Geodatastyrelsens luftfotos fra forår 2013 se således ud som vist i billedet nedenfor. Her kan ses at metrobyggeriet er i fuld sving.

QGIS 2

Hvis vi vil se hvordan der så ud i foråret 2012 – Her går vi i Layer > Add WMS/WMTS og du finder det navn du har angivet for “Geodatastyrelsens luftfoto” – Klik “Connect” og nu skal du gå lidt ned på listen og vælge “hrks_2012_10cm” lag. Klik på “Add” og “Close“. Nu vil Geodatastyrelsens luftfotos for Region Hovedstaden for forået 2012 blive indlæst som et lag.

QGIS 2

Du finder nu “Layers” menuen i QGIS 2 – Så fjern og tilføj hak.

QGIS 2

Hvis du har “hrks_2012_10cm” sat til, så vil du se Reventlowsgade ved Københavns Hovedbanegård fra foråret 2012 ser således ud. Metrobyggeriet er ikke rigtigt gået i gang i gaden.

QGIS 2

Hvis du vil se de andre områder af Geodatastyrelsens luftfotos fra foråret 2012 – så er lagnavnene, der skal kaldes op via QGIS 2 følgende

  • geosjaelland_2012_10cm – Sydsjælland, Falster og Lolland
  • geonord_2012_10cm - Nordjylland
  • viborg_skive_2012_10cm – Midtjylland
  • sydkort_2012_10cm – Sønderjylland
  • geofyn_2012_10cm – Fyn inkl. fynske øhav

En ny spandfuld luftfotos frigivet fra Geodatastyrelsen i dag

Geodatastyrelsen har i dag frigivet nye luftfotos for Region Hovedstaden, Midtjylland og Fyn (inkl. fynske øhav). Disse luftfotos er blevet taget i foråret 2013. Disse luftfotos er også en del af den frie danske grunddatapakke – Hvilket på dansk betyder, at de er helt gratis at benytte for private, firmaer og organisationer.

De manglende områder med luftfoto fra forår 2013 af Danmark er på vej. Så i nær fremtid vil du/I have adgang til et 100 % landsdækkende luftfotolag fra foråret 2013 og i en opløsning på 10 cm ( 1 pixel = 10 cm).

JOSM
(Geodatastyrelsens luftfoto 2013 over Kulhuse Havn set i JOSM editor)

Hvis du benytter dig af OpenStreetMaps JOSM editor og gerne vil have adgang til dette nye luftfotolag så læs min guide her.
Ønsker du at få et billede af hvor du fx bor eller skal bruge et luftfoto til en artikel, så læs min artikelserie om det gratis QGIS 2 software, som kan bruges til at hente luftfotos fra Geodatastyrelsen (indlæg 1,2,3,4)

Genskab hurtigt igen dit arbejde i QGIS 2

I QGIS 2 serien vedr. at hente lovlige luftfotos fra Geodatastyrelsen lærte du i afsnit 1 og 2 hvordan du kalder Geodatastyrelsens servere samt arbejder med layers (lag) i QGIS 2. I afsnit 3 lærte du at farvelægge luftfotos før du eksporterer.

Dette afsnit skal handle om hvordan du gemmer dit arbejde og kan vende hurtigt tilbage til hvor du sidst har arbejdet, uden du skal gennem den lange opsætning du lærte i afsnit 1 og 2. Fx hvis du arbejder på et lokalblad og bruger mange luftfotos fra lokalområdet, så er det smart at du med samme kan starte op i dit område. Derved sparer du tid med at finde det relevante luftfoto til dit arbejde.

Sådan gør du når du vil forlade QGIS 2 midt i et projekt, men gerne vil gemme indstillingerne. Gå op i menuen under Project > Save as > giv dit projekt et navn.

QGIS 2

Luk nu QGIS 2 helt ned. Du kan nu prøve at finde den gemte projektfil på din computer og dernæst dobbeltklikke på den. QGIS 2 vil nu starte op og starte præcis op med samme indstillinger som da du gemte dem. Login til Geodatastyrelsens servere klares automatisk af QGIS 2.

QGIS 2

En anden mulighed for at starte din gemte projektfil op, er når du har QGIS 2 startet at gå til Project > Open Recent > find din projektfil på listen. QGIS 2 starter op igen på samme vis som nævnt i den første metode.

QGIS 2

Det sparer meget tid med opsætning at lave QGIS2 projektfiler. Det er ikke usædvanlig at have 5-10 layers (lag) åbne i QGIS 2, og gendanne dem fra bunden af tager for lang tid.

Hvis du er meget nysgerrig efter at se hvad der er i sådan en projektfil, som rent teknisk bare er en XML fil. Så åbn projektfilen med en teksteditor eller et XML program.

QGIS 2

Sådan laver du farvemanipulation af Geodatastyrelsens luftfotos med QGIS 2

Du har måske læst mine artikler (1,2) med, hvordan du henter gratis luftfotos fra Geodatastyrelsen ganske nemt med QGIS 2? Denne artikel kommer til at handle om, hvordan du kan give luftfotos et lille farveløft med QGIS 2, før du eksporter billedet. Prøv at kalde et luftfoto frem fra Geodatastyrelsens server, som du har læst guides om i mine artikler. Dernæst prøv at gøre de samme ting som bliver beskrevet i guiden nedenfor.

Vi tager et luftfoto over Dybbøl Mølle som caseområde, som standard eksport vil dit luftfoto ligne det du ser i billedet nedenfor.

Dybbøl Mølle

Vi højrekliker nu på Geodatastyrelsens luftfotolag “orto_foraar” i Layers menuen og vælger “Properties“.

Dybbøl Mølle

Nu dukker et nyt skærmbillede op – her vælger du “Style“.

Dybbøl Mølle

Under “Color Rendering” kan du trække nogle farve skydeknapper med hhv. “Brightness“, “Contrast” og “Saturation” frem og tilbage og give nye værdier. Prøv at trække i en af disse. Dernæst klikker du helt nede på “Apply” knappen – Bemærkede du at luftfotoet ændrede sig i QGIS 2?

Dybbøl Mølle

Prøv at lege lidt med værdierne og husk at klikke på “Apply” knappen hver gang du ændrer på værdierne. Når du synes at et luftfoto ser okay ud efter din smag, så klikker du på “OK“. Du vil nu kunne eksportere billedet med den farvesammensætning, du lige har lavet.

Mit eksempel for Dybbøl Mølle ser i billedet nedenfor således ud med en ny farvesammensætning. Om det så er blevet pænt nu, er et spørgsmål om smag og behag.

Dybbøl Mølle

Ovenstående farveteknik kunne du selvfølgelig også have lavet i dit sædvanlige billederedigeringsprogram.

Find det rette luftfoto hurtigere med lagteknikken i QGIS 2

Jeg skrev for en uge siden en guide til hvordan du kan hente lovlige danske luftfotos fra Geodatastyrelsen med det gratis QGIS 2 program. Den guide var baseret på at du vidste lige, hvor du skulle zoome ned og hen for at finde et bestemt område.

Men hvad nu hvis din redaktør bad dig om at finde et luftfoto fra et område du slet ikke kender? Så kan du godt bruge lang tid på at finde stedet. I et luftfoto er der nemlig intet du kan orientere dig efter i form af stednavne og vejnavne.

Dette problem kan vi også løse med QGIS 2 i form af vi kalder et ekstra kortlag til at orientere os i. Så læs først min første guide med hvordan du forbinder dig til Geodatastyrelsens luftfoto. Dernæst lav en forbindelse til det luftfotolag med QGIS 2.

Vi vil nu tage Geodatastyrelsens Skærmkort til hjælp. Det kort skal kaldes med følgende URL.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo_skaermkort&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Hvor du skal erstatte i URL’en “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med de oplysninger som du har fået, da du oprettede en konto hos Geodatastyrelsen. I QGIS 2 gå i menulinjen op hen til “Layer” > “Add WMS/WMTS layer …” igen. Dernæst klik på “New” – Nu får du en menu hvor du skal angive et “Name” og indsætte “URL” (husk at få din brugernavn og adgangskode med). Dernæst sæt hak i de to felter længere nede som vist i billedet nedenfor.

QGIS

Klik så “OK“. Du skulle se to mulige forbindelser nu (som vist i billedet nedenfor) . Vælg i drop-down menuen den forbindelse du lige har lavet.

QGIS

Klik på “Connect” – Nu vil Geodatastyrelsen give dig nogle forskellige skærmkort muligheder. Du markerer med din mus det lag, der hedder “DTK/Skærmkort“. Og klik så på “Add” og dernæst på “Close“.

QGIS

Nu skulle du gerne have to forbindelser til Geodatastyrelsen kørende – en til luftfotolaget og en til skærmkortlaget. Vi skal nu arbejde med lagpanelet (panels layers) i QGIS 2. Gå op i QGIS 2 under “View” > “Panels” og sæt hak i “Layers“.

QGIS

I QGIS 2 skulle du nu gerne se et lagpanel (layers) med dine to åbne forbindelser til Geodatastyrelsen (se billedet nedenfor).

QGIS

Prøv at fjerne “x“‘erne i panelet og slå til igen og se hvad der sker i QGIS 2. Prøv at lade kun være et “x” sat i Geodatastyrelsens Skærmkort og begynd så at zoome ind på et sted.

Jeg har i eksemplet nedenfor zoomet hen til Legoland i Billund med Geodatastyrelsens Skærmkort.

QGIS

Jeg kan nu slå luftfotolaget til ovre i lagpanelet – Jeg kan justere lidt i QGIS 2, så jeg har præcis det område af Legoland jeg ønsker at få et luftfoto af.

QGIS

Endelig kan man tilsidst gå op i menulinjen “Project” > “Save as Image…” og gem så luftfotobilledet.

QGIS

NB – denne guide er ikke kun skrevet for journalister – Jeg synes, at alle der har lyst og tid skulle prøve det af med QGIS 2. Det kan være en start intro til GIS verden og gedoata. Det er som sagt helt gratis at prøve af.