Jeg bor her i Milhøj, 2 mil væk

Jeg lovede i mit indlæg om, at nu havde de danske Mapillary bidragsydere crowdsourcet over en million billeder, at vise nogle forskellige områder Mapillary kan bruges i. Mit første indlæg handler om et eksempel vedr. det offentlige. Geodatastyrelsen er ved at lave en “Danske Stednavnes indberetningsportal” som på sigt også vil tillade private at indberette stednavne som Geodatastyrelsen ikke har.

Som case tager vi et hus i Slangerup som har navnet “Milhøj“, dette hus er blevet fotograferet til Mapillary. (Se på Mapillary her), men ingen offentlig myndighed har det stednavn registret (såvidt jeg er orienteret).

Huset Milhøj i Slangerup

Så mit forslag er, at “Danske Stednavnes indberetningsportal” har et kildefelt, der angiver et link til fx et billede af det stednavn, du vil indsende. Det er altid godt at kunne dokumentere i form af et billede, så det bedre kan verificeres. I Mapillary eksemplet vil linket være følgende

http://www.mapillary.com/map/im/AkvL4sRU7m5-Dfl-2XDa_w

Andre billedekilder kunne fx være Wikimedia Commons mediearkivet og igen et link til kilden kunne bruges.

I princippet er det heller intet i vejen for at “Danske Stednavnes indberetningsportal” har en upload billede funktion – Også her er det tilladt jfr. Mapillary licensen at uploade et billede, der er taget af en Mapillary bidragsyder.

Endelig er bileder, der viser stednavne samt er fotograferet i Mapillary også oplagte lige at få smidt ind i OpenStreetMap database. Se den navngivet bygningspolygon Milhøj på OpenStreetMap her

Huset Milhøj i Slangerup

Afrunding : Huset Milhøj i Slangerup har fået navnet efter at lige foran huset står der en historisk milepæl, som angiver 2 danske mil afstanden til Hillerød (Se Mapillary billede af milpælen her).

Huset Milhøj i Slangerup

Og selvfølgelig kan en milepæl beskreves som geodata i OpenStreetMap se her.

JOSM har fået tilføjet to nye kortlag fra Geodatastyrelsen

Bruger du OpenStreetMap redigeringsværktøjet JOSM til at skabe nye åbne geodata? Så er der nu mulighed for at få indlæst Geodatastyrelsens Skærmkort og DTK/Kort25, som nye lag i JOSMs redigeringsvindue.

Hvis du opdaterer kortleverandørlisten i JOSM under Redigerer > Indstillinger>WMS/TMS og dernæst går til menuen “Billedlag” (se billedet nedenfor)

Geodatastyrelsen

Så kan du fx vælge i menuen “Geodatastyrelsen DTK Kort25” (se hvordan kartografi ser ud i billedet nedenfor)

Geodatastyrelsen

Du kan også vælge “Skærmkort” (se hvordan kartografi ser ud i billedet nedenfor).

Geodatastyrelsen

Det lag fra Geodatastyrelsens som har mest værdi for de danske OpenStreetMap frivillige er Geodatastyrelsen forårs luftfoto. Det lag har du siden 2013 kunne vælge som standard i JOSM menuen. Geodatastyrelsens 2015 forårs luftfotos skulle være på trapperne, og jeg vil melde ud når det så er klar til endelig brug.

Guide : Hent Mapbox Satellite lag ind i iD, JOSM eller Potlatch 2

Mapbox har i dag annonceret at de har fået lagt alle Geodatastyrelsens 10 cm luftfotos ind i deres system. For 38 danske kommuner er luftfotolaget fra foråret 2014 kommet med, og for resten af kommuerne er det fra foråret i hhv 2011-2013.

Denne lancering kommer også OpenStreetMap frivillige i Danmark til gode, da det for Mapbox Satellite lag er tilladt at indtegne nye geografiske vektor geodata efter. Jeg har her lavet en mini-guide til, hvordan du får adgang til Mapbox Satellite via de tre mest brugte OpenStreetMap redigeringsværktøjer, som er iD, JOSM og Potlatch 2.

Vi starter med iD – Du starter iD op og ude i højre side klik på “Baggrundsindstillinger” knappen og vælg på menuen “Mapbox Satellite” (se billede nedenfor)

Mapbox Satellite

Nu skulle du se Geodatastyrelsens luftfoto via Mapbox Satellite, og du er klar til at få skabt noget mere geodata til OpenStreetMap. Husk Geodatastyrelsens luftfotos er taget om foråret før træerne får blade på og dermed kan du se mange flere objekter end på sommerluftfotos.

Mapbox Satellite
(Foto – Jægerspris Slot fra foråret 2014)

I JOSM editoren går du op i menuen og vælger “Billedlag” og så finder du “Mapbox Satellite” på listen (se billedet nedenfor) – Klik der og laget indlæses.

Mapbox Satellite

I Potlatch 2 går du op og klikker på “Baggrund” og så vælger du “Mapbox Satellite” (se billedet nedenfor) på menuen.

Mapbox Satellite

Det er så anden gang, at Mapbox i stor stil har brugt frie geodata fra Geodatastyrelsen – I foråret fik de brugt Danmarks Højdemodel til deres terrænkort.

Disclaimer – Jeg har været fødselshjælper for Mapbox til at få fat på Danmarks Højdemodel og Geodatastyrelsens luftfotos med en lile guide til, hvordan download/adgang til Geodatastyrelsens FTP-server og de korrekte fil-mapper kunne findes.

Sæt fart på Politikens BAGSIDEN byslogans sommersjov

Politikens BAGSIDEN kickstartede i går en byslogans sommersjov : “Find på nye slogans til de danske byer” under mottoet “Uden et friskt motto er en by intet“. BAGSIDEN efterlyser kreative slogans fra deres læsere om danske byer.

Jeg vil her hjælpe BAGSIDEN lidt på vej med at udgive listen over samtlige ca. 8000 bynavne vi har i Danmark. Du kan så gå på jagt i bystednavnene og måske finde på et par sjove byslogans og dernæst sende disse til BAGSIDEN.

Du kan få listen i hhv CSV format, ODS regneark format og Excel regneark format. Når du åbner en liste er den ordnet alfabetisk samt har fået tilføjet hvor mange indbyggere der bor i den pågældende by. Bemærk, at der er gentagelser på listen fx Valby, dette skyldes at der er flere byer i Danmark der hedder det samme.

Bysjov
(Billede – Liste med ca. 8000 bynavne)

Jeg vil så selv lægge ud med et par byslogans hjulpet godt på vej ved at kigge i ovenstående liste. Bynavnet i mine byslogans er et hyperlink, som fører til et OpenStreetMap kort, der viser hvor i Danmark pågældende by befinder sig.

Så er det kun at sige god fornøjelse med at finde bystednavne, der kan laves sjove slogans over.

Bysjov
(Billede – Byen Brændt vist på OpenStreetMap kort)

Alle bynavne og indbyggerantal stammer fra Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database. Du kan læse mere om dette i 1 og 2 blogindslag.

Så er det lettere at benytte Geodatastyrelsens luftfotos med iD editor

Så har nybegynder OpenStreetMap editoren iD fået en opdatering. Det betyder at det er blevet en hel del lettere at benytte Geodatastyrelsens luftfotos til at skabe nye geodata i hele Danmarks området.

Sådan får du hurtigere adgang – Først så starter du iD editor op et sted over Danmark. Dernæst ude i højre side klik på Bagggrundsindstillinger” ikonet [genvejstast er tast b ].

iD editor

Sæt et hak på listen ved “Geodatastyrelsen (Denmark)“.

iD editor

Nu skulle Geodatastyrelsens luftfotos gerne blive indlæst over det område du ønsker.

iD editor
(Billede – Geodatastyrelsens luftfoto ved Fodby Shelterplads, nær Næstved)

Hvad er fordelen ved at benytte Geodatastyrelsens luftfotos? De tre primære grunde er

  1. Det er det nyeste OpenStreetMap frivillige har adgang til og det er fra forår 2013 og enkelte steder fra år 2012
  2. Forårsluftfotos er taget før træerne får blade på, det betyder at man kan se en hel del andre geografiske objekter, end ved luftfotos, der er taget i sommerperioden. Fx nogle stier i skove bliver synlige
  3. Er i supergod kvalitet 10 cm (1 pixiel er lig 10 cm)

Hvis du som OpenStreetMap frivillig bedre kan lide JOSM eller Potlatch 2 redigeringsværktøjerne og vil benytte Geodatastyrelsens luftfotos, så læs mine vejledninger til opsætning 1,2.

Lidt teknisk vedr. Geodatastyrelsens luftofoto – Disse luftfotos er en del af de frie grunddata, så de skal selvfølgelig ud og blive benyttet af så mange som muligt. iD editoren kalder en mapproxy service som Gregers Petersen satte op for et par måneder siden.

God arbejdslyst derude.

Vespucci OSM Editor kan nu vise Geodatastyrelsens luftfotos

Andriod app Vespucci OSM Editor er kommet i en ny 0.9.4 version (Google Store her). Vespucci OSM Editor er beregnet på at du kan lave OpenStreetMap redigering ude i marken på din mobiltelefon eller tablet. I denne nye version er det muligt at benytte Geodatastyrelsens luftfotos (fra forår 2013 og enkelte steder fra forår 2012) som baggrundskort.

I indstillinger under “Kortbaggrund” vælges “Geodatastyrelsen (Denmark)” for det område du vil redigere i.

appeditor

Dernæst indlæses Geodatastyrelsens luftfoto – i mit billede eksempel nedenfor er det området ved Jægerspris Slot der vises.

appeditor

Dernæst er det bare at gå i gang med at tilføje nye geografiske objekter med Vespucci OSM Editor. Bemærk, du skal have oprettet en gratis brugerkonto hos OpenStreetMap før du får lov til at tilføje nye geografisk objekter via Vespucci OSM Editor.

appeditor

Lidt teknisk vedr. Geodatastyrelsens luftofoto – Disse luftfotos er en del af de frie grunddata, så de skal selvfølgelig ud og blive benyttet af så mange som muligt. Vespucci OSM Editor kalder en mapproxy service som Gregers Petersen satte op for et par måneder siden.

Denne mapproxy service er lavet for at de danske OpenStreetMap frivillige i OpenStreetMap redigeringsværktøjer som iD, JOSM og Potlatch 2 kan få adgang til de gode og nyere luftfotos i god kvalitet og dernæst aflede nye og endnu flere vektordata ved indtegning. Nu er der så endnu en mulighed mere i form af Vespucci OSM Editor.

Opdatering kl. 11:50 – Vespucci OSM Editor virker særligt godt på en Android baseret tablets og der er lidt mere arbejdsplads end på ens mobiltelefon. Billedet nedenfor viser Kronprins Frederiks Bro i en Andriod baseret tablet.

appeditor

På overfladen med QGIS2treejs plugin

I mit forrige indlæg rodede jeg med QGIS 2 og QGIS2treejs plugin og Danmarks Højdemodel. I mine eksempler brugte jeg en højdemodel, der kun følger landskabets højde og ikke højden på bygninger, træer og anlæg osv. Der findes også en højdemodel (også en del af de åbne data fra det offentlige) som har disse med og de kan findes i Geodatastyrelsens DHM/Overflade (1,6 m grid) datasæt.

Som en case tager vi området ved Enghaveparken i København og kører det igennem QGIS2treejs plugin og benytter Geodatastyrelsens luftfotos som kollage. (interkaktiv demo kan prøves her – kræver WebGL).

QGIS plugin

Her har bygninger, træer, buske, hække rejst sig op i landskabet. Du kan zoome ind/ud rundt i området. Jeg har brugt QGIS 2 farveværktøj til at smide mere farvelade på Geodatastyrelsen luftfotos.

QGIS plugin

Det er selvfølgelig ikke en perfekt 3D bymodel du opbygger på denne vis.

Da højdemodellerne er lavet i perioden 2005-07, så vil nyere bygninger og andre objekter ikke rejse sig op, hvis du i dit eget projekt undrer dig over at det ikke sker. (Geodatastyrelsens luftfotos er for Københavns området fra foråret 2013). Geodatastyrelsen er gået i gang med at lave en ny højdemodel for Danmark. Du kan følge deres arbejde via denne her Twitterprofil @GST_DHM .

Et par demoer med Danmarks Højdemodel og QGIS2treejs plugin

Det gratis QGIS 2 program har et hav af forskellige plugins man kan installere og dermed lege med geografiske objekter. Fx QGIS2treejs plugin kan mixe en højdemodel og et kort sammen, og så får man et WebGL baseret terrænkort, som kan ses i ens browser (NB skal ses i browsere som Firefox og Chrome der understøtter WebGL).

En højdemodel stiller Geodatastyrelsen til rådighed helt gratis som led i de åbne data, så det er lige til at gå i gang med QGIS2treejs plugin i QGIS.

Som case har jeg taget Færgelundsskoven ved Jægerspris – Den første demo mixer Geodatastyrelens forårs luftfoto sammen med Danmarks Højdemodel (Se interaktiv demo her). Her kan zoomes ind/ud rundt og tiltes for området. Ideen er at give et indtryk af områdets kuperet terræn.

QGIS2treejs

Næste demo mixer Geodatastyrelsens 4 cm kort (datasæt DTK/4-cm kort (trykt 1957-1976)) og Danmarks Højdemodel sammen (Se interaktiv demo her)

QGIS2treejs

Sidste demo er Geodatastyrelsens høje målebordsblade (lavet i 1842-1899) mixet sammen med Danmarks Højdemodel (Se interaktiv demo her)

QGIS2treejs

QGIS2treejs plugin laver automatisk HTML side samt de JavaScript filer der håndterer højdemodel samt layout. QGIS2treejs egner sig kun til mindre områder, men bor du i en by, der har mange bakker, så er det lige at gå til og derved se din by på en anderledes måde. Og så er det hele åbne data samt der er benyttet helt gratis software.

Jeg håber at ved ovenstående eksempler at have vist, at du behøver ikke nødvendigvis arbejde i et high tech GIS firma samt have en lang udddannelse for at kunne lege/rode med de åbne data samt skal smide flere tusinde kr. på bordet til software.

Andre artikler vedr. åbne geodata og QGIS 2.

Lokalhistorisk formidling med Map Warper og Leaflet

Hvis en lokalhistorisk forening har nogle kort over lokalområdet fra forskellige perioder og gerne vil webformilde dette, så er Map Warper en let og hurtigt måde at gøre dette på.

En gratis konto oprettes – kort uploades, og det angives hvor i verden det kort befinder sig via nogle koordinatkontrolpunkter. Metadataoplysninger om kilde, evt. udgivelsesårstal osv tilføjes. Når dette er sket, så er der flere “eksport” muligheder og dermed kan kortene formidles på ens eget lokalhistoriske forenings hjemmeside.

Som case har jeg lavet en demo med Geodatastyrelsens lave målebordskort og høje målebordskort over Frederikssund – Jægerspris området.

Map Warper

Her kan zoomes ind-ud og rundt og se forskellene i de to historiske kort over området. Javascript biblioteket Leaflet håndterer synkroniseringen og kald af korttiles fra Map Warper. Kald af dit kort hostet hos Map Warper, sker via tiles i en URL, som er opbygget i stil med følgende syntaks

http://mapwarper.net/maps/tile/2735/z/x/y.png

Du er mere end velkommen til at kopiere alt HTML og alt Leaflet kode fra min demo, så du selv kan komme i gang.

OpenStreetMap iD editoren kan også kalde et kort frem fra Map Warper og dermed kan der evt. indtegnes nye objekter til OpenStreetMap projektet.

Map Warper

Dette er ikke en helt tosset mulighed, hvis du har nogle store historiske kort over slotte og herregårde, så vil parker og stier ofte være det samme som nu. Dermed kan du gå i dybden med indtegning i OpenStreetMap regi. Se fx slotshaven ved Het Loo Paladset i Apeldoom i Map Compare her.

JOSM kan også kalde Geodatastyrelsens luftfotos via mapproxy service

(Artikelserie Dit og mit kort, 265). Jeg har lavet to guides til hvordan OpenStreetMap redigeringsværktøjer iD og Potlatch 2 kan kalde Geodatastyrelsens luftfotos via en mapproxy service sat op af Gregers Petersen.

Den samme mapproxy services kan også bruges til det mere advanceret OpenStreetMap redigeringsværktøj JOSM. Så her kommer guide til, hvordan det sættes op til JOSM. Først kopierer du nedenstående URL.

http://mapproxy.gpweb.dk/tiles/1.0.0/kortforsyningen_ortoforaar/EPSG3857/{zoom}/{x}/{y}.jpeg

Start JOSM op og gå i “Redigér” – Vælg “WMS/TMS“. Klik så på tilføj “TMS” knappen lidt nede i højre side.

JOSM TMS opsætning

I det første felt indsæt URLen – Gå ned i felt 4 og angiv et navn fx “Geodatastyrelsens Mapproxy”. Klik på “OK

JOSM TMS opsætning

Du går nu op i “Billedlag” i JOSM menuen, og klikker i listen på det navn du angav for mapproxy tjenesten – i mit tilfælde “Geodatastyrelsens Mapproxy”

Billedelag vælger

Nu skulle Geodatastyrelsens luftfoto gerne komme frem. I billedet nedenfor ser du Frederiksberg Slot i JOSM editoren.

Frederiksberg Slot i JOSM

Geodatastyrelsen har set på mapproxy tjenesten ovenfor, og de er ikke afvisende over for at de laver samme løsning i form af en TMS (Tile Map Service). Derved kan OpenStreetMap frivillige trække direkte på Geodatastyrelsens servere samt andre udviklere kan bruge deres tjenester meget lettere fx i form af den velkendte og meget benyttet Leaflet Javascript bibliotek.

Nu er nytårsballet åbnet for OpenStreetMap frivillige med hele tre redigeringsværktøjer, der kan benytte Geodatastyrelsens luftfotos, så kortlæg løs der ude i 2014.

Mapproxy tjenesten af Geodatastyrelsens luftfotos virker også til iD editoren

Opdaterin 31. marts artiklen er forældet – ny guide kan læses her. (Artikelserie Dit og mit kort, 264). Jeg skrev før jul, hvordan Geodatastyrelsens luftfotos kunne kaldes ff rem i Potlatch 2 editoren via en mapproxy service sat op af Gregers Petersen.

Leif Lodahl har i dag gjort mig opmærksom på, at i den nye iD editor (udviklet af Mapbox) der kan Geodatastyrelsens luftfotos også kaldes frem via samme mapproxy service. Det eneste er en lille forandring i URLen i forhold til Potlatch 2 guiden. Så her kommer guiden til brug i iD editoren. Først så kopierer du nedenstående URL.

http://mapproxy.gpweb.dk/tiles/1.0.0/kortforsyningen_ortoforaar/EPSG3857/{z}/{x}/{y}.jpeg

Så starter du iD editoren op – ude i højre side klik på “Baggrundsindstillinger” ikonet. Dernæst afkryds feltet “Brugerdefineret“.

TMS i iD editor

Indsæt URLen i den dialogboks der åbner sig midt på skærmen.

TMS i iD editor

Klik så på “OK” – Du skulle nu få indlæst Geodatastyrelsens luftfoto (fra foråret 2012/13). I luftfotoet nedenfor er det Flyvergrillen på Amager, du ser vist i iD editoren.

Flyvergrillen

Hvis du bedre kan lide JOSM som dit favorit værktøj i OpenStreetMap regi, så læs min guide om dette.

Nu har OpenStreetMap frivillige i Danmark hele tre editors til rådighed, der kan håndtere Geodatastyrelsens luftfotos, nu kommer så det aller vigtigste punkt nemlig at få skabt endnu flere frie og åbne geodata her i 2014.

OpenStreetMap Potlatch 2 editor kan nu også kalde Geodatastyrelsens luftfotos

(Artikelserie Dit og mit kort, 262). OpenStreetMap frivillige som benytter Potlatch 2 editoren, har ikke haft meget glæde af Geodatastyrelsens luftfotos af hele Danmark (i 10 cm kvalitet) fra foråret 2012 og nogle områder fra foråret 2013. Potlatch 2 kræver en TMS (Tile Map Service) tjeneste, hvilket Geodatastyrelsen ikke på nuværende tidspunkt tilbyder.

Men heldigvis har Gregers Petersen her i weekenden med open source softwaren Mapproxy sat en pseudo-TMS webtjeneste op, så Potlatch 2 brugerne også kan kalde Geodatastyrelsens luftfotos op. I sidste ende skulle det gerne medføre mere og bedre geodata til OpenStreetMap projektet.

Sådan får du Potlatch 2 til at hente Geodatastyrelsens luftfotos – Først start Potlatch 2 op og dernæst kopierer du URL’en vist nedenfor.

http://mapproxy.gpweb.dk/tiles/1.0.0/kortforsyningen_ortoforaar/EPSG3857/$z/$x/$y.jpeg

Gå i Baggrund > Edit og nederst er der en “Add” knap. Angiv et navn i “Name” feltet fx Geodatastyrelsen Forår og i URL feltet indsætter du URL nævnt fra før.

Potlatch 2 opsætning

Klik så på “X” for at lukke – Dernæst gå i “Baggrund” igen og vælg så på listen “Geodatastyrelsen Forår” (eller det navn du angav).

Potlatch 2 opsætning

Nu skulle Geodatastyrelsens luftfotos gerne blive indlæst for det område du ønsker at redigere i.

Potlatch 2 opsætning

Gregers har sat et overzoom 1 på tjenesten – Det betyder at du vil kunne zoome helt ind på 5 cm niveau og dermed virkelig kunne se tydelige detaljer i landskabet. I billedet nedenfor kan du se en minigolfbane på sådan et 5 cm zoom niveau.

Potlatch 2 opsætning

Thumbs up til Gregers Petersen for at have lavet ovenstående webservice.

Hvis du bedre kan lide JOSM værktøjet og vil bruge Geodatastyrelsens luftfotos, så læs min guide her.

Midt i en listetid – Top 5 over meste læste blogindlæg om OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 260). December måned er tiden, hvor der udarbejdes lister over hvad som helst som har været populært i året der gik. I skal ikke snydes her for endnu en liste, her kommer de 5 mest læste blogindlæg i 2013, der har med OpenStreetMap at gøre.

#5 “Et nyt kapitel i folkekartografi er startet” – Mapbox frigiver i maj OpenStreetMaps nye redigeringsværktøj iD.
iD editor

#4 “F4 Map – 3D rendering af OpenStreetMaps geodata” – F4 Map har udviklet et 3D miljø af OpenStreetMaps geodata og har flettet det sammen med OpenWeather – Så hvis det regner lige nu, hvor du kigger i F4-Map vil du se regn i 3D miljøet. Vindhastigheden i realtime vil også afspejles i hvor hurtigt vindmøller snurrer rundt.

F4 Map

#3 “Research er en landsby i Nordkorea” – Efter Eric Schmidt og datter besøgte Nordkorea i januar – dukkede en geohoax historie op i verdens medier om, at Google Maps nu var de første der havde et digitalt kort over det lukkede land Nordkorea. Danske medier hoppede også på historien. Udover et forsøg på at slå geohoaxen ihjel handlede mit indlæg også om, at med åbne geodata fra OpenStreetMap og QGIS/Overpass Turbo kunne man få et indblik i landets militære områder samt de berygtede fangelejre.

Nordkorea

#2 “Sådan kalder du Geodatastyrelsens WMS tjenester fra JOSM” I 2013 blev der åbnet op for en masse frie data i Danmark. For OpenStreetMap Danmarks vedkommende var det Geodatastyrelsens luftfotos der var særligt interessant. Dette indlæg var en teknisk guide i hvordan man får adgang til disse luftfoto og andre WMS tjenester fra Geodatastyrelsen.

JOSM guide

#1 “Gratis MTB og vandrekort til Garmin GPS” – Blogindlægget er over 2,5 år gammelt, men der er stadigvæk stor interesse i at få gratis cykelkort/vandrekort baseret på OpenStreetMap geodata på en Garmin GPSer. Derudover er der ca. 150 forskellige POIs tilknyttet disse kort. Især i forår og sommer månederne får mit gamle indlæg en hel del læsere.

garmin

En stor tak skal hermed rettes til alle læserne af Microformats, dem som har givet feedback på de forskellige blogindlæg samt dem der har retweetet links fra @neogeografen i løbet af 2013.

NB – Hvis du vil vide hvad der var hot indenfor emnet neogeografi globalt så læs mit blogindlæg fra i går “Top 10 historier i 2013 indenfor neogeografi

Indlæs et stykke Danmarks historie med QGIS 2

Geodatastyrelsen tilbyder også fri adgang til nogle historiske danmarkskort, som du kan indlæse via QGIS 2 softwaren og så fx eksporterer ud som et billede. Hvis du har læst mine to introduktions indlæg (1,2) med at oprette forbindelse samt arbejde med lag i QGIS 2, så kan du fortsætte med at læse guiden nedenfor.

Det første historiske kort, vi kan kalde er “Høje målebordsblade 1842 – 1899” – Bemærk her at Sønderjylland ikke er med pga. området tilhørte Tyskland på den tid. URL’en du skal bruge er følgende

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo20_hoeje_maalebordsblade&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Erstat i URLen “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med de oplysninger du har lavet ved oprettelsen af konto hos Geodatastyrelsen. Pas på at URL’en ikke laver linjeskift, når du indsætter i QGIS 2.

Hvis alt er gået vellykket, så vil du fx se Kronborg som i de nedenstående billede.

QGIS 2

Det andet historiske danmarkskort er “4-cm kort, Danmark i målestoksforholdet 1:25.000 (1953 – 1976)“. Her er vi oppe i perioden, hvor Danmark er i kraftig forandring fra landbrugsland til industrisamfund og parcelhuseområder skyder op som paddehatte. Her skal du bruge følgende URL for at få adgang.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo4cm_1953_1976&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Igen erstat “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med dine egne oplysninger i URLen. Fx vil Ganløse se således ud som vist i billedet nedenfor.

QGIS 2

Du kan fx tilføje flere kortlag og så skifte mellem dem med QGIS 2 fx luftfotos og så se hvad der er sket siden de historiske kort blev lavet. Hvilke gårde er væk og hvor er der blevet bygget nye boligområder osv.

Disse historiske kort kan også bruges af lokalhistoriske foreninger i deres formidlingsarbejde. I undervisningen i folkeskolen eller gymnasiet kan eleverne selv bruge/hente/analysere deres lokalområde. En opgave kunne fx være “indtegn de nye boligområder siden “”4-cm kort … 1953-1976” blev lavet i område/by XX samt beregn arealet af disse.

Fik jeg fortalt at QGIS 2 softwaren samt brugen af Geodatastyrelsens korttjenester er helt gratis?