Den geografiske bevidsthedsuge er skudt i gang

National Geographic årlige Geography Awareness Week (afviklet årligt siden 1987) er i dag blevet skudt i gang. I år har National Geographic som noget nyt slået sig sammen med Humanitarian OpenStreetMap Team [HOT] i projektet “Geography Awareness Week – OpenStreetMap” med at kortlægge “Food” relateret geografiske objekter.

I stedet for at folk er passive og kun læser (samt lære om), hvad andre har lavet, så er det meningen i år at få så mange til at bidrage med deres egen geografiske lokalviden om “food”. Denne lokalviden lægges så ind i OpenStreetMaps geodatabase og dette skabte geodata er så frit tilgængeligt.

Der vil i løbet af ugen være forskellige såkaldte mapping parties rundt omkring (mest i USA) på kloden, hvor erfarne OpenStreetMap frivillige vil fortælle og lære nybegyndere at kortlægge med OpenStreetMap redigeringsværktøjer. Desværre er der ikke planlagt nogen event i Danmark, men det skal ikke afholde dig for selv at gå i gang med at deltage i ovenstående projekt på din egen hånd.

Nu er emnet “Foodtemmelig bredt og kan omhandle geografiske objekter som fx

Grocery stores, bodegas, restaurants, fast food outlets, Farmers markets, community gardens, Croplands, orchards, ranches, plantations, farm fields

Så mon ikke du kan finde en gårdbutik, restaurant, frugtplantage, grønthandler eller et fast food sted i Danmark, som der ikke er blevet kortlagt endnu i OpenStreetMap?

Frugtplantage
(Billede – Danske frugtplantage ved Skælskør vist i iD editor)

Du kan selvfølgelig også kortlægge lidt marker og frugtplantager i udlandet. En hel del lande i Afrika er lige til at gå til – Læs fx mit blogindlæg om Zambia som Børnenes U-landskalender 2014 i år støtter.

Zambia
(Billede – marker i Zambia vist på Bing lag )

Du kan følge den geografiske bevidsthedsuge på følgende hashtag #osmgeoweek i løbet af ugen.

Den store danske klit analyse

Skallerup Klit Feriecenter skifter navn til Skallerup Seaside Resort pga ordet “klit” er for frækt for udlændinge.

Men ordet “klit” er jo brugt mange andre sted i Danmark. Lad os se hvor mange steder det drejer sig om. Vi benytter her Geodatastyrelsens Stednavne database (SNSOR) for at finde hvor mange stednavne, hvor %klit% ordet indgår.

Jeg får 248 stednavne retur fx “Munkens Klit, Holmsland Klit, Bøvling Klit, Tranum Klit Camping,Simon Skrivers Klit”. Du kan se alle 248 stednavne i dette her online regneark.


(Billede – GQIS viser Simon Skrivers Klit på Bing Maps)

Da jeg søger wildcard %klit% dvs alle kombinationer hvor “klit” kan indgå så får jeg også retur “Ravklit, Overklit, Østerild Klitplantage”. Det kan jo være at de stednavn også er party-uartig for engelske/amerikanske turister.

Nu kommer det store spørgsmål vil kommunerne i turistmens og pengenes (engelsktalene turistsegment) navn også begynde at omdøbe disse 248 stednavne?

Jeg ved, at udlændinge griner af danske stednavne Middelfart og Spunk Bar – Men det skal vel ikke betyde, at turisterne bliver stødt og så synes de danske stednavne skal skifte navn.

NB bemærk at der godt kan være flere stednavne, der er ens, men er placeret flere steder i Danmark fx Klithus.

Surrealismen møder neogeografi

Du ser sædvanligvis Københavns Kommune som et afgrænset område i en polygon i diverse kortmashup. Hvor punkt til punkt (koordinatasæt) er fint og systematisk ordnet med streger.


(Københavns Kommune polygon i KML format set i Google Earth – dannet fra det off. DAGI geodatasættet)

Forfatteren William S. Burroughs brugte flere gange “Cut-up” teknikken i sine tekster. Burroughs klippede sine tekster i stykker og satte dem sammen på en ny og tilfældig måde. Cut up teknikken blev startet af surrealisterne i 1920′erne og udover tekster blev den også brugt inden for billedekunsten.

Cut-Up teknikken kan vi også benytte os af indenfor geografi. Der findes på nettet et hav af online Cut-Up tekstgeneratorer. I stedet for tekster er det så koordinatsæt, vi sætter sammen tilfældigt og forbinder linjer fra punkt til punkt tilfældigt. Jeg smider den fine og velordnet Københavns Kommunes punkter fra min KML fil (visualiseret i det første billede ovenfor) ind i onlineværktøjet “Cut-Up Machine“.

Efter en omgang “Cut It Up” får jeg nu alle koordinatsættene rent tilfældigt tilbage. Jeg kopierer dette outout tilbage i min KML fil. Med den gratis QGIS software kan jeg blæse KML filen med det nye København Kommune omrids op i en stor størrelse som er i poster-størrelse (Download her 2 MB, 5500 X 2970 px. i PNG format)


(Billede – Københavns Kommune efter Cut-up)

Ved første øjekast ser København Kommune noget kaotisk ud, men efter et stykke tid kan man godt begynde at se det er København Kommune. Det er så en anderledes måde at se geografien af København Kommune på.

Kan det så bruges til noget udover at printe ud og hænge op? – Hvad med at lave selskabslege med gættekonkurrencer – Gæt fx byen, kommunen, landet eller hvad du nu finder på at sende en tur gennem Cut-up teknikken.

Jo, offentlige geodata kan bruges på mange måder.

Den største geografi hoax nogensinde

BBC historien om Sandy Island på Google Maps har så ramt danske medier i dag. Øen findes ikke og har været indtegnet i 10 år. Det kan selvfølgelig skyldes en fejl eller det meget brugte tricks i kartografi at indsætte falske geografiske objekter. Hvis det så bliver piratkopieret så kan man direkte påpege dette samt sagsøge.

Nu er der ikke noget nyt med falske geografiske objekter på kort – Hvad med en bjergkæde med en størrelse der rækker fra Atlanterhavets kyst ved Europa og til helt hen til Moskva? Dette er historien om Mountains of Kong.


(Billede – Wikipedia – under CC BY-SA 3.0 licens)

I 1798 satte den engelske kartograf James Rennell “Mountains of Kong” ind på et Afrika kort. Bjergkæden skulle gå fra det nuværende Nigeria til Sierra Leone – Rennells eneste kilde var en rejsebeskrivelse, hvor en havde set 3-4 bjerge i området. Men der fra til så at konkludere, at der er tale om en stor lang bjergkæde er at gå for vidt. Historikerne Basset og Porter har optalt, at mindst 40 kort i perioden 1798 frem til 1890 har direkte piratkopieret “Mountains of Kong” over på deres Afrika kort. Så i over 90 år havde ingen stillet nogen spørgsmålstegn eller verficeret området.

Først i 1889 rejser den franske officer Louis-Gustave Binger rundt i området og opdager, at området er nærmere fladt end at der findes nogen bjergkæder. Hjemme i Paris fortæller han “Det geografiske selskab i Paris” at der altså ingen “Mountains of Kong” findes. Hurtig forsvinder “”Mountains of Kong” fra diverse Afrika kort. Ovenstående historie vidner om hvor lidt Europa egentlig vidste om Afrikas geografi i 1800 tallet siden at sådan en stor bjergkæde har fået lov til at optræde fiktivt på forskellige kort. Historien er så endnu bedre, når der gik historier om at bjergkæden var lavet af guld.

Kilde til ovenstående historie – Simon Garfield(2012) – “On the Map – Why the world looks the way it does

Videointerview med Michael Goodchild

James Fee har i denne uge haft den nu pensioneret geografi professor Michael Goodchild inde til en 1/2 times snak om “Crowdsourcing, Volunteered Geographic Information (VGI) og geodata”. Goodchild fortæller en del om Al Gores visioner for “Digital Earth” projektet. Goodchild mener også at samfundvidenskaberne burde bruge mere geografi i formidlingen/forskningen. Når samfundvidenskaberne ofte formilder masser af tal i tabeller om fx bestemte grupper af mennesker, så hvorfor ikke lige få angivet med et kortmashup “Hvor i verden lever disse grupper så?”.

OpenStreetMap er selvfølgelig også nævnt i dette interview, som får stor ros af Goodchild. Goodchild er imponeret over nogle steder i verden. hvor store mængder af geodata, der bliver indsamlet og kvaliteten af disse. Goodchild nævner samtidigt, at masser af disse geografiske objekter ville statslige og kommercielle kortproducenter aldrig nogen sinde indsamle. Så alt i alt kan OpenStreetMap siges at være det første forsøg i verdenshistorien på at lave et verdenskort, som er demokratisk i og med at det er OpenStreetMaps frivillige som bestemmer, hvad der skal med.

Så hvis emnet interesserer dig, så brug en 1/2 time på videointerviewet neden under.

Reality – worst game ever

På O’Reilly Where Conference 2012 gav Will Wright en keynote talk om “Gaming Reality”. Will Wright er skaberen af computerspillene SimCity og The Sims serierne. I talen giver Will en glimrende indsigt og indføring i den fysiske virkelighed kontra spilleverden. Så har du 20 min. i overskud, så brug dem i selskab med nedenstående video og bliv klogere på det interessante felt.

Der er flere eksempler på forskellige kort i hans tale samt lidt tale om Kevin Lynchs berømte bog “The Image of the City” fra 1960. Hvor folk blev bedt om at tegne deres by. Kevin Lynch fandt frem til, at fem centrale ting går igen og igen hos folks tegninger (paths, edges, districts, nodes og landmarks). Disse fem forhold kan man ved planlægning af fx kurser/mapping parties i OpenStreetMap have i baghovedet.

Og et af de mere sjove er et socialt kort over, hvor de hvilke typer af unge gymnasieelever sidder i “High School Cafeteria” (kortet er en parodi).

Dansk OpenStreetMap startkitguide til folkeskolelærere

(Artikelserie Dit og mit kort, 140). Peter Leth fra LærIt har lige udgivet en startkitguide til undervisere i folkeskolen, som har lyst til at inddrage OpenStreetMap i geografiundervisningen. På 27 sider angives ideer og værktøjer til hvordan underviserne kan starte og komme i gang. Der er tillige også blevet udgivet nogle introduktionsvideoer, som skal hjælpe lærere i gang. Du kan se startkitguiden nedenfor (eller hente den helt gratis her).

Der står i formålet med geografiundervisning i folkeskolen at

Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. [...] Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Netop OpenStreetMap kan være en oplagt platform for skoleelever, det er da anvendt geografi i praksis og skaber nytteværdi for mange andre end lige eleverne. For lærere i landkommunerne er det relativt nemt at gå til, da fx masser af landsbyer og skovområder kan inddrages i undervisningen, da disse ofte ikke endnu er så godt kortlagt i OpenStreetMap Danmark. Der er også mulighed for at få en international vinkel på undervisningen ved fx lidt kortlægning i den tredje verden (se fx mit indlæg om Syrien).

Men ellers kan man også bare et enkelt emne op fx er alle sportsfaciliteter kortlagt, cykelparkering (med antal pladser), hvad med kortlægning af tilgængelighed for kørestolsbrugere i butikkerne i et en bestemt by? Mulighederne er åbne, og det er kun fantasien der sætter begrænsningen (og så lige kravet om at det geografiske objekt skal findes i virkeligheden ellers duer det ikke til OpenStreetMap).

Nu er det ikke kun passiv vi-fodrer-en-database undervisning. Muligheden for at hente geodata ud skal helt klart også benyttes. Der kan fx laves analyser af et bestemt område fx hvor mange km. villaveje findes der?, hvad er arealet af alle fodboldbaner i vores kommune? osv.

Muligheden for at lave egne kort for et bestemt område eller indlejre kort på eget domæne evt. med forskellige datalag kan også inddrages. Det er ikke noget der sprænger skolernes budget, da alt er gratis samt der findes et hav af gratis software som kan understøtte undervisningen. Det som kan være en faktor her er, at underviserne skal bruge tid på forberedelse og måske lære lidt om nye GIS-teknologier til brug i OpenStreetMap.

Nu har Peter Leth lavet det hårde forberedelse arbejde, og så kommer nu det vigtigste, at nogle undervisere så hopper med på vognen. OpenStreetMap hører meget gerne fra skoler der prøver OpenStreetMap universet af samt evt. erfaringer med undervisningen. Det kan være eleverne finder det røvkedeligt eller forhåbentlig superspændende. Jeg har hørt om skoleelever i lande som Indien, Rusland, Tyskland og Bolivia som har prøvet OpenStreetMap af som led i geografiundervisningen, så mon ikke at danske skoleelever kan lære det også?

Kong Johannes fald i Farsø – en forfattervejkanon analyse

(Artikelserie Dit og mit kort, 70). Da jeg i bedste Preben Heide stil cruisede Danmark rundt for, at mappe lidt nye veje i OpenStreetMap, lagde jeg mærke til, at i forfatterkvarteret i Farsø var vejen til ære for bybarnet Johannes V. Jensen, ikke var så lang i forhold til vejen opkaldt efter søsteren Thit Jensen . Måske vejnævnet deroppe mener, at Thit var større forfatter end Johannes, hvis vi måler på at stor litteratur udløser en lang vej som ære. Ok, lad os så lave en analyse af, hvem Farsø anser for den største forfatter.

Først henter vi alle geodata for forfatterkvarteret i Farsø via OpenStreetMap API.

wget -O forfattevejefarsoe.osm http://api.openstreetmap.org/api/0.6/map?bbox=9.33221,56.76703,9.34125,56.77135

Jeg har nu fået en OpenstreetMap XML fil retur, denne XML fil åbner jeg i QGIS softwaren (must have :gratis open source software). I QGIS laver jeg så en længde beregning på alle vejene i Farsø forfatterkvarter.

Her er så resultatet, der viser den litterære forfattervejkanon i Farsø

  1. Jeppe Aakjærs Vej – 561 meter
  2. J. Skjoldborgs Vej – 431 meter
  3. St. St. Blichers Vej – 318 meter
  4. Thit Jensens Vej – 289 meter
  5. Johs. V. Jensens Vej – 179 meter
  6. Kaj Munks Vej – 163 meter
  7. H. Drachmanns Vej – 70 meter
  8. Hans Poulsens Vej – 57meter

Jeppe Aakjær anses altså for at være den helt store litterære kanon i Farsø. Jeg tror, at Per Stig Møller vil være skuffet over Kaj Munks placering. I næste uge kan vi så se på vejfuglekanonen for pipkvarteret i København.

Ovenstående indlæg handler egentlig om at OpenStreetMap stiller en gratis og stadigvæk hastigt voksende geodatabase til rådighed, som det står en helt frit at dykke ned i og analysere, lave nye mashups, få nye indsigter i omverden. Alt dette gør hele OpenStreetMap projektet enestående.

Jeg undrer mig sådan lidt over, at (hvad jeg ved af) ingen folkeskoler eller gymnasier i Danmark har inddraget OpenStreetMap i undervisningen. Alt er jo frit, og der findes masser af gratis open source software, der kunne inddrages i undervisningen. Vedr. undervisning og OpenStreetMap så har flere skoler i Tyskland haft dette på programmet. Se fx mit indlæg om tyske folkeskoleelever, der har inddraget OpenStreetMap i geografiundervisningen.

Den geografiske revolution IV på 15 min

Så er episode fire i “Geospatial Revolution” serien (den allersidste) fra Penn State Public Broadcasting (afdeling af The Pennsylvania State University) klar. Det er på et populærvidenskabeligt niveau uden et GIS nørd sprog.

Denne gang omtales blandt andet det historiske kortmashup, som lægen John Snow lavede med antal kolera tilfælde i London i 1854 og opdagede ved hjælp af et kort, at det skyldes manglende gode sanitære forhold og rent drikkevand. Denne opdagelse var startskuddet til kloakeringen af London.(2000 år før vidste romerne og andre kulturer allerede at kloakering var vigtig, men denne viden var gået tabt.) OpenStreetMap bliver også omtalt i videoen vedr. kortlægningen af slumområdet Kibera.

Første del kan ses her.
Andel del kan ses her.
Tredie del kan ses her.

Den geografiske revolution III på 15 min.

Så er episode tre i “Geospatial Revolution” serien fra Penn State Public Broadcasting (afdeling af The Pennsylvania State University) klar. Det er på et populærvidenskabeligt niveau uden et GIS nørd sprog. Det er især om krig, kriminalitets bekæmpelse, overvågning af kriminelle med GPS samt kortlægning denne gang.

Første del kan ses her.
Andel del kan ses her.

Via Google Earth Blog.

OpenStreetMap i undervisningen

(Artikelserie Dit og mit kort, 22). Den tyske tv-station WDR sendte et kort indslag på tre min. sidste år om OpenStreetMap. Indslaget viser en tysk folkeskoleklasse, der har taget OpenStreetMap ind i undervisningen. Eleverne samler geodata fra deres lokalområde med GPSere, computere eller papir, og mapper selv indholdet ind. På disse tre minutter indslaget varer, bliver der hurtigt og forståeligt forklaret hele konceptet og ideen bag OpenStreetMap. Bemærk det tyske ord “Kostenlos” går igen og igen.

Jeg er ikke bekendt med nogen danske folkeskoler eller gymnasier, der har gjort noget tilsvarende i undervisningen. Kender du nogen? så må du godt lige skrive en kommentar.

Den geografiske revolution II på 14 min.

Så er episode to i “Geospatial Revolution” serien fra Penn State Public Broadcasting (afdeling af The Pennsylvania State University) klar. Det er på et populærvidenskabeligt niveau uden et GIS nørd sprog. Så snyd dig ikke for at se den.

Første episode i serien kan ses her

Via Google Earth Blog

Reklame – Kursus i kortmashup til efteråret

Efterårets kursuskatalog fra Danmarks Biblioteksskoles konsulentafdeling

Human Nature movie

er udkommet. Esben Fjord og jeg udbyder 1. oktober 2008 et kursus i kortmashups for begyndere. Sakset fra kursusbeskrivelsen

Lav dit eget kort mashup
– få dit bibliotek på landkortet
Der findes mange typer af geografiske kort på nettet til synliggørelse af information på nye måder.
Det er specielt services som Google Maps og Yahoo Maps, hvor brugerne har fået nem mulighed for at bruge kortdata via såkaldte mashups, der er årsag til denne udvikling.
Dette kursus handler om, hvordan man nemt kan lave et kort mashup uden at være en haj til programmering.

Med udgangspunkt i en definition af begreberne og gode eksempler vil dagens målsætning være, at alle kursisterne får mulighed for at opbygge deres eget kort mashup, som de vil kunne gå hjem og bruge på deres website. Kurset er opbygget som en praktisk workshop, hvor underviserne vil hjælpe med tips og gode råd, og dagen sluttes af med at vi præsenterer vores kort mashups for hinanden.

Kursuselementer:
• Hvad er en kort mashup?
• Gode eksempler og best practice
• Lav dit eget kort mashup
Målgruppe: Ansatte i arkiv, museer og biblioteker, der arbejder med web.
Kursustype:Workshop. Pris: Kr. 1.800. Deltagerantal: 18

Jeg kan lige tilføje at alle deltagere får deres egen PC stillet til rådighed. Jeg skal lige spørge/cleare med Esben, om man evt. kan opkoble til netværket med sin egen bærbare på kurset. Du behøver heller ikke være ansat i nogen af den ovennævnte primære målgruppes fagområder for at deltage. De kortmashup du vil lave vil tage udgangspunkt i hvad DU har lyst til at lave. Der bliver mulighed for at “hvis man lyster” flette tekst, billeder, videoer og lyd sammen i kortmashup. Alle de teknologier og værktøjer der vil blive vist/afprøvet under kurset er nogen der er gratis at benytte, og som udgangspunkt er de primært webbaseret. Da udviklingen går så hurtigt inden for dette felt har vi med vilje ikke fastlagt og beskrevet, hvilke værktøjer der vil blive brugt. Dette punkt tager vi stilling til i sensommeren.

Vi har valgt workshop formen fordi man lærer intet af bare sidde, lytte og se på kortmashup eksempler af hvad andre har gjort. Det er første gang i offentligt regi at sådan et kortmashup kursus bliver udbudt. Så er min reklametid vist opbrugt.

Jeg vil lige tilsidst vise en iPhone applikation (kun i Beta) fra firmaet Earthscape
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=_6oqKL2j8eA[/youtube]
Det viser en 3D geobrowser afviklet på iPhone. Prøv at lægge mærke til at de tilter/drejer iPhone’en på et tidspunkt, og det samme gør 3D geobrowseren også. Ret cool. Det er Frank Taylor fra Google Earth Blog Kismat Konnection full

der har filmet 3D geobrowseren (der er ingen lyd på video) under Where 2.0 konferencen. Det kunne være lidt sejt at have en Københavner version af ovennævnte.

Den kunne dreje rundt og …

På min gamle folkeskole havde vi en globus, der kunne dreje rundt, og så selvfølgelig vise jorden. Geografilærere i vore dage skal nok begynde at diske op med en 32″ eller 60″ OmniGlobe fra firmaet ARC Science Simulations for at nutidens skolebørns interesse kan fanges. Man får en globus der drejer rundt selv Man kan fx lave visualiseringer der viser en orkans udvikling, demografiske faktorer, vejret osv. Det er bedre du selv ser denne lille PR video for produktet for at få en ide hvad jeg egentlig snakker om.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=bXnYDE_WXq4[/youtube]

Ganske smart og lidt anderledes måde at få serveret geografiundervisningen på. Der kan også afspilles almindelige film på globussen. Nu oplyses der ingen priser på hjemmesiden , men det er nok ikke under 100K.

Firmaet Pufferfish laver også sådanne globusser til brug på messer, koncerter, museer osv. Her er en video med deres PufferSphere produkt.

[youtube]http://youtube.com/watch?v=fewaLIQHV-U[/youtube]

Det er nok ikke lige produkter, der kommer til hjemmebrug indenfor de næste 2-3 år. Hvis der er nogen, der kender til danske museer der har sådanne globusser og gear. Så vil jeg meget gerne høre om det.

Ovenstående globusser så jeg omtalt hos Ogle Earth

.