Maptime Copenhagen billedehalløj på Nationalmuseet 13. februar 2016

20 personer dukkede op på Nationalmuseet i lørdags til det andet Maptime Copenhagen event. Denne gang med geokodning af historiske billeder som hovedemnet. Det var en stor succes, og der var masser af spørgsmål samt en god netværkstemning blandt alle deltagerne. Så der skal rettes en stor tak herfra til alle deltagerne for at gøre dagen vellykket.

Jeg vil i det følgende fortælle lidt om, hvad der skete på dagen samt links til de demoer, der blev vist. Katrin Humal og Peter Neubauer fra Mapillary havde taget turen fra Malmø for at deltage sammen med os.

Deltager på Maptime Copenhagen
(Billede taget af Jacob Wang)

Peter Neubauer gav et 30 minutters foredrag om, hvordan Mapillary bruger computer vision og deep learning i deres arbejde. Vi så en mindblowing Mapillary punktsky (eng: point cloud) eksempel af Sagrada Família i Barcelona.

Sådan vise punktsky
(Billede – Punktsky af Sagrada Família i Barcelona)

Der kan også ses danske punktskyer i Mapillary – Find et sted med relativt mange Mapillary billeder. Et eksempel kunne være Jægerspris Slot (Mapillary link her), så ude til højre klik på “Show point cloud“.

Sådan vises punktsky
(Billede – Show point cloud funktionen i Mapillary)

Nu vil der danne sig en punktsky baseret på de Mapillary billeder, som der er taget af Jægerspris Slot fra mange vinkler og sider.

Mapillary punktsky af Jægerspris Slot
(Billede af Mapillary punktsky af Jægerspris Slot)

Dernæst var det tid til at se, hvordan man geokoder historiske billeder rent praktisk.

Nordkorea slide
(Billede – Maptime Copenhagens undervisningsmetoder)

Deltagerne fik en kort introduktion til Geosetter softwaren og dernæst var der lavet en opgave til hver enkelt, hvor de skulle tilføje bredde- og længdegrader, retning og tid til nogle historiske billeder fra Nationalmuseets billedesamling.

Geosetter interface
(Billede – Geosetter )

Fx blev et billede fra 1943 af Ovengaden oven Vandet 6 lagt ind på Mapillary (direkte link her)

Ovengaden oven Vandet 6
(Billede fra 1943 – Ovengaden oven Vandet 6 set i Mapillary)

Indendørsbilleder er også muligt at geokode samt lægge ind i Mapillary – Her er det Festsalen på Nationalmuseet set i 1936 (direkte link her)

Festsalen på Nationalmuseet
(Billede fra 1939 – Festsalen på Nationalmuseet set i Mapillary)

Der er indtil videre blevet lagt ca. 160 historiske billeder (fra år 1870-1992) ind på Mapillary. Du kan se indeks i dette her online regneark og så klikke videre for at se disse på Mapillary.

Regneark af historiske billeder
(Billede – Online regneark af de pt. ca. 160 historiske billeder lagt i Mapillary)

Så blev det tid til en fotomission med Mapillary app og i området omkring Nationalmuseet. Deltagerne blev delt op i to hold. Det ene hold fotograferede en indergård på Nationalmuseet (Se billede eksempel her)

Mapillary fotomission 13. februar
(Billede – Mapillary fototur 13. februar 2016 indergård Nationalmuseet)

Der andet hold var en tur oppe at vende ved Christiansborg og tilbage igen (se billede eksempel her)

Mapillary fotomission 13. februar
(Billede – Mapillary fototur 13. februar 2016 ved hovedindgangen til Nationalmuseet)

Efter en kold gåtur udendørs var Mapillary sponsor for lidt at spise og drikke. Jeg gik efter frokosten i gang med at vise eksempler på, hvordan historiske billeder kan mashuppes. Den første demo var Frederiksborg Slot før og nu visualisering (link her)

Frederiksborg Slot før og efter
(Billede – Frederiksborg Slot før og efter mashup)

Anden demo er Vandkunsten 8 før og nu visualisering (link her)

Vandkunsten 8
(Billede – Vandkunsten 8 før og efter mashup)

Mapillary har lige frigivet MapillaryJS plugin, så du kan indlejre på dit eget domæne. Min første demo var fra Frederiksborg Slot med eksempel på billeder og kort sat sammen (link her)

Frederiksborg Slot MapillaryJS demo
(Billede – MapillaryJS demo med Frederiksborg Slot)

Andet eksempel med MapillaryJS var et ANPG kamera (nummerplade fotografering) fanget af en Mapillary bruger (link her). Dette ANPG kamera er blevet fundet via Christian Panton ANPG.dk side.

ANPG demo
(Billede – MapillaryJS demo med ANPG kamera)

Geokodet billeder kan også uploades til Wikimedia Commons arkivet (se Ovengaden oven Vandet 6 eksemplet her)

Wikimedia Commons upload
(Billede – Ovengaden oven Vandet 6, 1943 på Wikimedia Commons)

Til Wikipedia artikler kan der også bruges Mapillary billeder, se eksemplet med Sønderby i Frederikssund Kommune (link her).

Wikipedia Sønderby artikel
(Billede – Mapillary billede brugt til Sønderby artikel på Wikipedia)

Det sidste eksempel jeg viste var med et privat historisk billede fra 1937, som var blevet indskannet. Så det er ikke kun billeder fra arkiver som kan geokodes og kan indsættes på Mapillary (link her).

Egne private billeder
(Billede – privat billede fra 1937 taget ved Eremitageslottet i Dyrehaven)

Her til sidst skal Katrin Humal og Peter Neubauer fra Mapillary takkes for at have taget turen her til Danmark i lørdags samt for spisevarer og drikkelse. En tak skal også lyde til Jacob Wang fra Nationalmuseet for at have skaffet lokaler og fri Wi-Fi til alle deltagerne.

Værktøj til finjustering af din adresse

Oplever du tit, at du indtaster en adresse på Google Maps (eller på andre kortservices) og det punkt der kommer retur er 20-50 meter galt på den? Min egen adresse på Google Maps er ca. 20 meter galt i forhold til det korrekte. Jeg har oversat et hjælpeværktøj af Simon Willison til dansk. Du kan her finjustere din adresse og tage et geografisk koordinatsæt i stedet for. Dette mere præcise koordinatsæt kan så benyttes til dit mashup, i stedet for det punkt adressesøgningen giver.

Finjustering af adresser

Indtast den ønskede adresse. Du finjusterer nu ved at trække i kortet. Der er hele tiden i midten af kortet et trådkors (eng. crosshair) – Når dit ønskede punkt befinder sig der, så er der lige nedenfor Google Maps et sæt geografiske koordinater. Kopier disse. Jeg har fx benyttet mine koordinater til en demo af Dual Maps servicen fra Map Channels.

Dual Maps over min bopæl

Dette viser min bopæl i hhv. Google Maps (Satellit visning) til venstre og i højre side er der Microsoft Virtual Earth set med stråfoto (Bird’s eye). Træk rundt med kortene eller ændre hvilken type kort du ønsker at se. Du kan derved lave sammenligninger. Map Channels Dual Maps kan indstilles på mange andre måde end lige den her viste. Du kan selv lave et Dual Maps helt gratis samt indsætte det på din blog/websted.