Saml penge ind til Danmarks Indsamling 2016 med Nødhjælps-GIS arbejde

LEGO Fonden giver igen i år under Danmarks Indsamling 25 kr for hver gode gerning børn laver. Sidste år bidrog danske børn med over 212.000 gode gerninger. En god gerning kan fx være at synge en sang for ældre, feje fortovet, tegne en tegning til en fra familien osv. DRs Ramasjang og Ultra satser på i 2016 skal der laves rekord i antal gode gerninger og dermed også rekord i indsamlet antal penge via LEGO fonden. Gode gerninger kampagnen kører frem til 5. februar og på de lokale biblioteker skal der afleveres en seddel (gerne flere) senest denne dag kl. 12:00 (du printer sådan en seddel ud her PDF). På denne seddel skrives ned, hvad den gode gerning bestod i.

Jeg vil her promovere ideen om, at børn laver Nødhjælps-GIS via OpenStreetMap platformen som en god gerning. Så hvis du er erfaren OpenStreetMap frivillig, så hiv fat i dine børn/børnebørn eller niecer/nevøer og få dem til lave lidt simpel OpenStreetMap kortlægning.

Med simpel kortlægning der mener jeg fx optegning af veje i en landsby eller lidt kortlægning af bygninger, der har en enkelt og simpel geometri. Lige før der gemmes og uploades geodata til OpenStreetMap, så gennemgår og tjekker du lige arbejdet, så du er sikker på, at det er et okay kvalitetsarbejde.

iD editor
(Billede – OpenStreetMap redigeringsværktøjet iD-editoren viser by i Libyen)

Hvor lang tid skal børnene bruge på dette før det kan betragtes en god gerning? Jeg vil sige så længe de gider, hvis nogen mister interessen efter 5. minutter er det okay, hvis de bliver bidt af det og kører løs i en time, er det også fint.

Hvor kan der så kortlægges henne? Danmarks Indsamlingen 2016 støtter projekter i følgende lande Malawi, Benin, Laos, Sydsudan, Cambodia, Liberia, Den Demokratiske Republik Congo, Zambia, Uganda, Togo, Kenya, Tanzania og Madagasker. Så find i OpenStreetMap et sted i et af ovenstående lande og kortlæg lidt i.

Hvor gamle skal børn være for at deltage? Jeg vil sige fra 10 år og op, de er i den alder meget stabile i at bruge mus og computer. Jeg ved at en dansk OpenStreetMap frivillig har haft sine sønner på 6 og 7 år til at indtegne lidt bygninger i Gambia. Så det er lidt en vurdering fra din side af, hvor gamle og modne børnene skal være. Igen husk at kvalitetssikre før uploading af geodata.

Dennne gode gerning hvordan hjælper dette nødhjælpsorganisationerne? Alle nødhjælpsorgainstationers logistikafdelinger/GIS-afdelinger bruger de frie geodata fra OpenStreetMap til planlægning. Kort fortalt så betyder det, jo bedre og flere geodata jo mindre omkostninger til at bringe nødhjælp frem, og dermed kan dem der har behov for hjælp få endnu mere i støtte.

I videoen (direkte videolink her) nedenfor kan I høre Ivan Gayton fra Læger uden Grænser UK og Harry Wood fra HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team) fortælle, hvad OpenStreetMap geodata bruges til i nødhjælpsarbejde regi.

NødhjælpsGIS i klasseværelset er også en mulig ide og forslag, der kunne tages op. Det kræver så lidt mere planlægning at afvikle. Sidste år under selve Danmarks Indsamlingen aftenen mødte 32 elever fra to 8. klasser på Tim Skole op og kortlagde i OpenStreetMap. Dette var en kæmpe succes, og deres to lærere var da begejstret og imponeret over deres elevers indsats, og så samtidigt at de ville bruge en lørdag aften på at deltage.

Tim Skole
(Billede – afvikling af Danmarks største mapping party på Tim Skole i 2015)

Sidste ord – Hvis du gør en af ovenstående ting, så husk at få afleveret “Gode gerninger” seddel på det lokale bibliotek senest 5. februar kl. 12:00 (du printer sådan en seddel ud her PDF).

Datafordeleren fra Humanitarian OpenStreetMap Team

(Artikelserie Dit og mit kort, 228). H.O.T. (Humanitarian OpenStreetMap Team) har de sidste 3 år fået en hel del samarbejdspartnere. Det tæller for at nævne nogle få fx organisationer som FN, EU, Verdensbanken og Internationalt Røde Kors.

Disse store organisationer har ofte GIS folk ansat, som er interesseret i OpenStreetMaps geodata, da disse geodata ofte er det eneste, der er tilrådighed i mange egne af verden. Det betyder altså ikke, at OpenStreetMap dermed er komplet for hver eneste egn af verden og kan tilbyde 100 % dækning af alle mulige slags geografiske objekter.

Det er ikke nogen videre hemmelighed for at bruge OpenStreetMaps eget XML format, så kræves der lidt arbejde og tid for at forstå struktur og opbygning. Derfor har H.O.T. fået udviklet HOT Exports (datafordeler), som servicerer folk fra den mere klassiske GIS verden med mere velkendte formater fx ESRI Shapefile, SQLite, Spatiallite, PostGIS dump file. Der er selvfølgelig også mulighed for download i OpenStreetMaps eget format.

Vi kan tage en case med byen Kedougou i Senegal for at vise, hvordan HOT Exports virker. Først zoomer jeg hen til området af byen – angiver på mini-kort hvilket område, jeg vil eksportere geodata fra.

HOT export datafordeler

Jeg skriver lidt information i tekstfelterne – dernæst klikker jeg “Save” nederst. Der går nu ca. 2-5 min. og en ny side er dannet (se siden her). Her vil man kunne downloade i det geodata format, man bedst kan lide at arbejde med.

HOT export datafordeler

I billedet nedenfor har jeg downloadet i ESRI Shapefile format for Kedougou området og åbnet denne i QGIS softwaren.

Kedougou i Senegal vist i QGIS

Hvor gamle er geodata så? HOT Exports trækker på OpenStreetMaps database en gang i døgnet – Så svaret er max. 24 timer.

HOT Exports datafordeler er beregnet til mindre områder og primært i den 3. verden. Det er ikke kun de nævnte organisationer i indledningen (eller andre NGO’er for den sags skyld) af dette indlæg, som kan bruge HOT Exports. Gymnasieklasser er mere end velkommen i geografi eller samfundhistorie fagene, at hente OpenStreetMap geodata til opgavebrug. Jeg ved, at en del gymnasielærere i geografi har kendskab til ESRI Shapefile, så her er noget helt gratis undervisningmateriale til jer.

NB – Hvis nogen undervisere i folkeskolen/gymnasiet har brugt OpenStreetMap enten som bidragydere eller som forbruger af geodata, så skriv gerne lige en kommentar. OpenStreetMap vil altid gerne høre om erfaringer fra undervisere.

TED lignende udsendelser for geografi, neogeografi og GIS

James Fee, som driver bloggen Spatially Adjusted, har et ugentlig videointerview med en eller anden person inden for feltet GIS, neogeografi eller geografi. Madeline Steele (hun omtaler sig selv som GIS Geek) er moderator og modtager spørgsmål live fra seerne til ugens gæst under disse interviews. I går havde han Steve Coast (OpenStreetMaps grundlægger) inde i et 1/2 times interview med titlen “Open Is the New Winning“.

Hør Steve Coast fortælle om OpenStreetMap med visionerne og om manglerne. Steve primære anke pt. er manglende adressedata verden over i OpenStreetMap. Nu er OpenStreetMap så heldige i Danmark, at vi allerede har fået løst det problem med at få ca. 2,3 millioner åbne adressedata fra det offentlige importeret for et par år siden.

Et andet godt videointerview er med Peter Batty, en gammel rotte i faget. Interviewet hedder “Our Geospatial Future” og skal vi ganske kort koge Peters tanker ned for fremtiden , så bliver det “Crowdsourcing og Open“.

Hvis du interesserer dig for dette område, så brug en 1/2 time om ugen på at blive klogere. Jeg ser frem til næste uges videointerview, som James Fee afholder med geografiprofessor Michael Goodchild. Mon ikke vi kommer til at høre en masse om neogeografi og VGI (Volunteered geographic information)?

Byggestatistikken for OpenStreetMap Danmark

(Artikelserie Dit og mit kort, 38). I det sidste indlæg skrev jeg om bygninger i OpenStreetMap. Jeg har lavet lidt analyse på vækst i antal bygninger i Danmark samt summen af det totale areal i m2 af disse bygninger. Jeg har undersøgt tallene for henholdsvis 18. og 31. januar 2011. Bemærk, det er grundfladen af bygningerne, ikke brugsarealet af en fx 8 etager bygning, som er blevet udregnet.


(hvis du ikke ser en tabelgadget ovenfor så klik på dette link her)

Der er sket en vækst i antal nye bygninger på 29,31 % på bare 14 dage. Samlet areal er vokset 13,55%. Den største indtegnet bygning er 158793 m2 (en af bygningerne ved Hvidovre Hospital) og den mindste er 3 m2.

Det er en imponerende bedrift, der er sket med indtegningen, dette giver tydeligt et fingerpeg om, at de frivillige i OpenStreetMap Danmark har længe ventet på en mulighed for at indtegne bygningspolygoner i større stil. Denne mulighed fik de, da Fugros 662 ortofotos gik i luften 6. januar 2011.

Til de tekniske orienteret – Bygningsanalysen er lavet med Shape filer fra GeoFabriks arkiv, og open source Quantum GIS programmet er brugt til at udregne areal.

Forsamlingshuse i Stevns Kommune

(Artikelserie Dit og mit kort, 16). Stevns Kommunes GIS afdeling har lagt nogle geodatasæt ud i det mere mashup venlige format KMZ (zippet KML fil). Her er kan fx hentes KMZ filer om afstemningssteder, skoler, natur o.s.v. En del af disse geodatasæt fra Stevns Kommune kan gøre nytte i OpenStreetMap.

Jeg har taget et af Stevns Kommunes geodatasæt, og sat i spil på den geografiske web. Jeg har haft fat i metadataoplysninger fra KMZ filen med de 15 forsamlingshuse i Stevns Kommune, og dernæst lagt dem alle sammen ind i OpenStreetMap som et POI (Point of Interest). Et eksempel er Holtug Forsamlingshus (se metadata her)

Det er lige ud af landevejen de fleste metatag for et forsamlingshus at beskrive i OpenStreetMap. I OpenStreetMap projektet ser man gerne, at man nævner sine kilder, hvis man har brugt nogle frie geodata fra et eller andet sted på nettet. Det angiver jeg i source = Stevns Kommune . Da kilden også har en URL, angives dette med source_ref = http://www.stevns.dk/page58.aspx.

Stevns Kommunes GIS afdeling tiltag kunne være et mønster eksempel for andre kommuner. Til den geografiske web ser jeg det gerne i et format som fx KML/KMZ/GeoRSS, der alle benytter sig af WGS84 koordinatsystemet. Frivillige i OpenStreetMap kan derved relativt nemt og hurtigt få lagt de forskellige kommuners GIS afdelingers geodata ind i OpenStreetMap.

Det ville være endnu bedre, hvis nogle danske kommuner selv begyndte at lægge nogle af deres frie/gratis geodata ind i OpenStreetMap, når de alligevel er i gang med at tilbyde andre formater til download. Dette er ikke noget, der behøver at tage uger og måneder at gøre. Nogle kommuner benytter sig af GIS software fra ESRI, her findes der allerede en OpenStreetMap plugin. Dermed skulle det være lige til at redigere geodata direkte ud i OpenStreetMap. Hvis du kender en kommune der allerede har lagt noget ud i OpenStreetMap, så skriv lige en kommentar nedenfor.

Mit ovenstående indlæg med OpenStreetmap var at vise en anden måde at sætte de offentlige data i spil på.

Tak til @finnjordal for tippet vedr. Stevns Kommune.

Nyt datasæt med danske postnumre

Jeg lavede i foråret 2008 et datasæt i KML format Recess: School’s Out psp Contour dvdrip Christian Blake divx

med de danske postnumre. Den 1. juli 2008, kom der nogle ekstra postnumre i Randers og Tune området. Jeg har fra adresse-info.dk Force 10 from Navarone video omdannet deres nye postnummerdatasæt fra et ESRI shape format om til en KML format.

Så hvis du skal bruge en polygon over et bestemt postnummer – Så kan du downloade min nye KML fil

(366 KB – pakket som zip fil), og åbne den med en teksteditor og så lede efter det område (placemark i KML lingo). Kopier og indsætte de data, du skal bruge til dit eget kortmashup.

Postnumre 2008

Bemærk, at Københavns postnumre 1000-1499, 1500-1799 og Frederiksbergs 1800-1999 er slået sammen til 3 områder. Det er noget, adresse-info.dk har gjort i den ESRI shape fil, jeg har hentet. Det var bare en orientering, så du ikke leder forgæves efter nogle postnumre i disse intervaller.

Camping for fugle

Jeg lovede, at hvis jeg faldt over nogle gratis ESRI shape filer (professionelt GIS format) så ville jeg kigge på GMapCreator værktøjet. Med GMapCreator kan du omdanne en ESRI shape fil til at kunne ses via Google Map.

Jeg fandt frem samt downloadede fra Danmarks Miljøportal en zip-fil der indeholdt en ESRI shape fil, der indeholdt geografiske oplysninger om hvilke områder der er EU fuglebeskyttet områder i Danmark. Her er det færdige resultat.

EU fuglebeskyttet områder i Danmark

Bagom teknikken. Jeg pakker zipfilen ud. Jeg åbner ESRI shape filen med GMapCreator.

GMapCreator GUI
(Stort format)

Det første jeg skal beslutte mig for er, hvor meget zoom der skal være i kortet. For meget zoom giver en kæmpe stort og tungt mashup at arbejde med. Grunden er, at GMapCreator laver transparente 256X256 pixels PNG billeder, og for hvert højere zoom niveau giver det en eksponentiel vækst i antallet af PNG billeder. Jeg valgte zoom niveau 10, det giver 634 PNG billeder. Det lyder voldsomt, men det hele fylder kun 3,6 MB. Når du indlæser kortet, så venter du ikke på alle 634 PNG billeder kommer ind. Du ser først billederne fra det mindste zoom niveau (startkortet). Og før du får zoomet ind – er resten af PNG billederne indlæst i baggrunden.

Hvis jeg havde valgt zoom niveau 14 ville det have givet 144539 PNG billeder. Zoom niveau 14 svarer til byniveau kort på Google Maps, men da det er et landsdækkende kort giver det ingen mening at køre med for højt zoom niveau. På den anden side når du går højere op i zoom niveau end 10 så forsvinder de farvelagte polygoner (sammensat af PNG billeder).

Dernæst vælges farve på områderne og farven på den streg. der skal omkredse området. Så er det at klikke på “Create”. GMapCreator laver nu en undermappe med alle 634 PNG filer, og en HTML fil med den tilhørende JavaScript kode. Man skal også lige huske at tilføje sin egen Google Maps API nøgle. Så er det bare at sende det hele op på sit webhotel.

GMapCreator er gratis, og kører på alle platforme. Såvidt jeg er orienteret arbejder folkene bag GMapCreator også på, at lave en eksport funktion ud til KML formattet. Jeg vil lave flere eksempler med miljødata fra Danmarks Miljøportal, hvis der er altså er noget der er interessant at lave et mashup over.

London Profiler – demografi

Forskere ved CASA (Centre for Advanced Spatial Analysis) – University College London er gået live med London Profiler. De har visualiseret over 60 demografiske faktorer om London i et Google Maps.

London Profiler

Alle rådata kommer fra ESRI shape filer (professionelt GIS). De har så brugt GMapCreator (udviklet af dem selv på CASA, og er gratis at downloade) til at konvertere ESRI shape filerne over i Google Maps.

Bilzonerne i London

Der er et arbejdspapir til download (PDF 732KB) vedr. ovenstående projekt. Jeg synes, at London Profiler er et mønstereksempel på, hvordan mange demografiske faktorer kan visualiseres nemt og enkelt. Jeg ville i den grad godt se, at Københavns Kommune lagde noget tilsvarende ud.

Jeg har downloadet GMapCreator selv, men mangler noget gratis data i ESRI shape format at lege lidt rundt med. De fleste af de offentlige myndigheder jeg har set på. Der opkræver de vanvittige beløb for GIS kort.

Kender du nogen offentlige myndigheder, hvor man gratis kan downloade kort af en art i ESRI shape formattet?. Så slå lige på kommentartråden. NB: Jeg kender godt det gratis postnumre kortet fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Fundet via DigitalUrban.

Datasæt med danske postnumre – klar til dit mashup helt kvit og frit

Hos Erhvervs- og Byggestyrelsen som driver adresse-info.dk finder du alle danske postnumre gemt i formatterne ESRI Shape eller MapInfo (tak til Jesper Ishøj for tip). Du kan sådan set kun bruge disse formatter til noget, hvis du har noget GIS software. Jeg har nu konventeret ESRI shape filen med målestoksforhold 1:500.000 med de danske postnumre om til en KML fil. Her vil du så se en polygon af det område et postnummer dækker. Du kan så benytte KML til, at visualisere i Google Earth eller på Google Maps, hvis du har brug for område med et bestemt postnummer eller flere.

Danske postnumre set i Google Earth
(stort billede)

Et par kommentarer til datasættet fra adresse-info.dk postnumre. Københavns postnumre 1000-1499, 1500-1799 og Frederiksbergs 1800-1999 er slået sammen til 3 områder. Postnumre der grænser op til kystområder, søbredder og enkelte havnområder vil man ofte ved tæt zoom se, at der mangler et lille stykke område af postnummeret i polygonen. Dette er ikke en fejl fra min side af. adresse-info.dk nævner selv at disse områder mangler (spørg mig ikke hvorfor).

Sådan henter du en polygon med et postnummer. Lad som os tage eksempel tage 4941 Bandholm (også kendt som Babe Ruth Town). Ude i venstre side under >Places – så fjern hakket i “Postområde 1000-9999”

Fjern hak i postnumre listen i Google Earth

Scroll ned til det ønskede postnummer. Sæt et hak i det ønskede postnummer og højre klik vælg “Save as” som NN.

Save as ... i Google Earth
Husk gem i KML format.
Filtype valg i Google Earth

Nu kan du åbne KML filen med en teksteditor eller XML editor og arbejde videre med filen der. Se mit 4941 Bandholm eksempel i Google Earth.

4941 Bandholm set i Google Earth

Og her er så Google Maps versionen af 4941 Bandholm.

4941 Bandholm i Google Maps

Jeg har til de interesserede lavet nogle datasæt (pakket KML filer til zip) udgivet under en Creative Commons licens. Du kan dem hente nedenfor og benytte dem til dine egne projekter.

Slut for denne omgang. Jeg planlægger senere i denne uge at skrive et indlæg, hvordan du farvelægger postnumre polygonerne i andre farver. Samtidigt skal I ikke snydes for et indlæg med mit “Søg og Erstat” helvede under konventeringen fra ESRI shape til KML.