Vi prøver med OpenStreetMap, fordi det ser ud til, at vi måske kan overføre vores eksisterende kode forholdsvist nemt,” fortæller Bjarne Siewertsen, men han er godt klar over, at han kommer til at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi er godt klar over, at det ikke er lige så godt som Google Maps. Når vi kigger på det, kan vi godt se, at det ikke er lige så detaljeret. Og nogen steder er det overhovedet ikke detaljeret.

Jeg har forgæves prøvet at kontakte DMI for en nærmere uddybning af hvilke steder DMI her tænker på. OpenStreetMap har masser af hvide pletter især i landområder (ingen større hemmelighed) verden over , men snakker vi storbyer og turiststeder globalt, mener jeg at OpenStreetMap er lige så godt dækkende som Google Maps og mange steder meget bedre og i højere kvalitet (målt på antallet af geografiske objekter) Der er opstået en sejlivet myte vedr. Google Maps om, at de er verdensdækkende med hensyn til at have et globalt vejkort. Det er meget langt fra tilfældet og virkeligheden anno 2012.

Lad os tage et par eksempler med GeoFabriks Map Compare værktøj – Første eksempel er byen Sochi, hvor der skal være Vinter-OL 2014 (link til interaktivt kort her).

Venstre side er OpenStreetMap og højre side er Google Maps. Der er ikke ret meget indhold på Google Maps i forhold til hvad OpenStreetMap har.

Andet eksempel er Gaza (link til interaktivt kort her).

Igen ser vi ikke ret mange veje og geografiske objekter i Google Maps over Gaza området.

Tredje og sidste eksempel, hvor vi ser på ekstrem kortlægning. Det er fra “Mindesmærket over Europas myrdede jøder” i Berlin (link til interaktivt kort her).

Bemærk på OpenStreetMap at hver eneste betonklods fra mindesmærket er blevet indtegnet. (Et eksempel mere og fra London hvor du læse om OL byen som allerede er fuldt kortlagt i OpenStreetMap, men ikke er blevet det i Google Maps endnu).

Google er godt klar over selv, at de ikke er verdensdækkende. Google har derfor i 2008 søsat Google Map Maker, hvor folk så skal crowdsource veje, butikker og andre geografiske objekter ind for dem. Google startede med 8 lande og har nu ca. 180 lande, hvor dette er muligt. Kun USA og Canada er de eneste vestlige lande (endnu), hvor det er muligt at benytte Google Map Maker. Men, der er en stor forskel, brugerne får ikke lov til at trække geodata ud igen fra Google og så benytte til hvad som helst. De indsamlede geodata rettigheder tilfalder Google. I OpenStreetMap er alle geodata til enhver tid frie og gratis at benytte for enhver der nu måtte have brug for dette.

Nu venter jeg spændt på, at DMI melder ud hvilke steder i verden, at de mener at Google Maps totalt udkonkurrerer OpenStreetMap mht. mængden af geografiske data.

Og imens jeg har skrevet denne artikel er OpenStreetMap vokset med ca. 12.500 nye geografiske objekter verden over samt blevet tilføjet ca. 1100 km nye vejsegmenter.

Folketingsbilledet er hentet fra Berlingske (PDF link 8MB) og dernæst har jeg skåret det ud i 341 miniature billeder (engelsk tiles) af 256*256 pixel størrelse. Jeg har tilsidst så flettet det hele sammen med Google Maps API, der holder styr på, hvordan disse 341 miniature billederne skal sættes sammen.

Til orientering Helle Thorning-Schmidt er altså ikke 41 år, som der er blevet angivet af Berlingske.

Når Danmark ikke er fuldt dækket i OpenStreetMap endnu, hvorfor kopierer vi så ikke bare løs fra KMS, Google Maps og Krak for at sætte farten op?

Mit korte svar “NEJ, det gør vi ikke under nogen omstændigheder“. Det lange svar var, at der er tre gode grunde til dette.

Den første grund er selvfølgelig lige hele copyright problematikken. Den anden grund er, at det er velkendt at kommercielle kortproducenter indsætter falske geografiske objekter i deres kort, det er typisk bygninger, søer og småskove, der ikke findes. I England er flere firmaer blevet fanget i at de kopierer falske geografiske objekter fra hinanden. Det er så dumt, hvis vi gjorde det samme i OpenStreetMap.

Den tredie grund er, at KMS, Google Maps (fx deres leverandør Tele Atlas) og andre også har fejl – (tænkes her ikke på eksempler med falske objekter). Lad os tage et eksempel fra Enø ved Karrebæksminde – først set i KMS kort – I den sorte cirkel (ligner en cirkel af en art) hedder vejene “Enø Kystvej”

Går vi så til Google Maps kortleverandør Tele Atlas, så hedder vejene “Lungshave”

Endelig i OpenStreetMap hedder vejene “Fjordhusene”, hvilket også er det korrekte vejnavn.

Så at begynde at kopierer andres fejl er jo ret så dumt. Nu er KMS og Google Maps leverandør Tele Atlas ikke just kendte for at opdatere deres fejl så hurtigt. Der kan nemt gå måneder eller år før fejl bliver rettet. Selvfølgelig er der også fejl i OpenStreetMap, men i stedet for at blive småirriteret i flere måneder over at se en fejl, så kan denne rettes med det samme og en halv time efter vil den dukke op værende korrekt. (NB – alle ovenstående screendumps er lavet 25. maj 2011)

Hvor langt er vi så nået i OpenStreetMap Danmark? – Rasmus Vendelboe har i sidste uge lavet en 12 ugers analyse af dette. Rasmus har analyseret på, hvor mange navngivne veje der er i OpenStreetMap Danmark nu. Hvis vi tester på 500 meters niveau, så er dækningsgraden ca. 91 % af alle danske veje, der har et vejnavn (baseret på Danmarks 2,3 millioner adresser). Med det tempo der har været de sidste 12 uger af ca. 100 frivillige hver eneste uge, så er det meget sandsynligt, at vi rammer milepælen med 100% vejnavnedækning i år.

Hvad så bagefter? – Så er det oplagt at alle disse her småstier, skovveje, markveje, trapper o.s.v. uden navne kommer ind i OpenStreetMap. Netop dette område er helt klart OpenStreetMaps styrke med hensyn til at skille sig ud fra de andre kortproducenter – Læs fx den tyske undersøgelse fra 2009, hvor de 5 største tyske byer har 20% flere stier i OpenStreetMap end i Tele Atlas. Det gode danske eksempel med mange flere stier er Kolding Kommune.

Så er der selvfølgelig også POIs som kirker, museer, biblioteker, butikker, picnic, fodboldbaner, udendørs bordtennisborde – you name it – we map it – der kan indsættes. Nu arbejder det danske OpenStreetMap community ikke efter nogen bestemt plan med, hvad der skal først ind o.s.v. Som frivillig i OpenStreetMap bestemmer du selv hvad dine kortlægningsinteresser er.

Så det sidste relevante spørgsmål er, hvad kunne antallet af geografiske objekter fra 200, 500 eller 1000 danske frivillige hver eneste uge, så ikke kunne forøge væksten af nye geodata med på et år? – Svaret får du, hvis du melder dig som frivillig.

Nede under kortet gør Ekstra Bladet det helt korrekte at nævne kilde samt licens for kortet (link til OpenStreetMap og til Creative Commons) med to hyperlinks. OpenStreetMap er helt gratis at benytte for også kommercielle virksomheder, det eneste krav er en kreditering i stil med den Ekstra Bladet har lavet. Herfra skal lyde en stor respekt til Ekstra Bladet for også at have lavet et kortmashup med OpenStreetMap end lige altid med Google Maps.

Google Maps (se rutekort her selv) : Vi føres stadigvæk ad Platanvej for at komme frem.

De Gule Sider Kort (se rutekort her selv) : Vi føres stadigvæk ad Platanvej for at komme frem.

Krak (se rutekort her selv) : Vi føres stadigvæk ad Platanvej for at komme frem.

Bing Maps (se rutekort her selv) : Vi føres stadigvæk ad Platanvej for at komme frem.

CloudMade Maps, som er baseret på geodata fra OpenStreetMap (se rutekort her selv) : Her føres vi ad Henrik Ibsens Vej i stedet for ad Platanvej, hvilket også er den korteste vej for en personbil i vores test.

Konklusion : ingen af de 4 kommercielle korttjenester har i løbet af de 17 dage Platanvej har været lukket, fået indarbejdet dette på deres kort samt i deres rutevejledninger for personbiler. CloudMade Maps vinder selvfølgelig i denne test kun fordi jeg brugte 2 min. den 1. november på at rette disse vejdata i OpenStreetMap. Her er vi ved vigtigt punkt i OpenStreetMap ideen, mange OpenStreetMap frivillige, der holder øje med deres nærområder, kan lynhurtigt reagere på ændringer/fejl og ikke mindst rette dem selv.

Nu ville en test med CloudMade rutevejledning i landområderne for Danmark ikke vinde over de andre 4 korttjenester, fordi OpenStreetMap ikke er helt udbygget endnu der. Her kan du selvfølgelig hjælpe til, ved at blive frivillig i OpenStreetMap projektet.

Epilog : Hvis du vælger rutevejledning for cyklister i CloudMade Maps i stedet for (se rute kort her selv) – Så bliver du her korrekt ført ad Platanvej og frem til ankomststedet.

Læs også min artikel og test af “Fodgænger-rutevejledninger“

Dette nye tiltag passer meget godt med den meddelelse Google kom med i tirsdag.

we are excited to let you know that we have updated the base map data in all Google Maps products and services for ten countries: Australia, Austria, Belgium, Denmark, Liechtenstein, Netherlands, New Zealand, Norway, South Africa and Switzerland.

Hvis du fx zoomer ind i Flensburg i Tyskland, så står der stadigvæk TeleAtlas som kortleverandør. Men ved zoom ud flere steder i Danmark så står der stadigvæk TeleAtlas. Det er lidt svært at blive klog på, da Google Maps ikke officielt fortæller om TeleAtlas kontrakten er opsagt i Danmark.

Google Maps opsagde fx kontrakten sidste år i USA med TeleAtlas. I stedet for er Googles kortdata i USA baseret på andre kilder fx Google Street View bilens indsamling. Hvilket også kan være tilfældet i Danmark. Kvaliteten er mange steder i Danmark blevet meget bedre på Google Maps, hvor jeg selv bor er et 4 år gammelt navneproblem endeligt blevet fikset.

Et andet tiltag er også nede i højre hjørne “Rapporterer et problem” funktion. Men her snakker Google Maps om måneder før et evt. problem måske bliver fikset.

I OpenStreetMap kan du selv fikse problemet når du ser et og det sker med det samme. Bemærk ovenstående om TeleAtlas er fyret eller ej af Google, skal tages med et vist forbehold.

Vi tester på gåture, da rutevejledninger er mere komplekse at beregne til gåture end til biler. Det skyldes, at der er mange flere muligheder for fodgængere i den fysiske verden at bevæge sig rundt fx i ensrettet gader for biler, kan fodgængere som regel bevæge sig i begge retninger på fortorvet. Samtidigt er der mange smutveje (fx gennem parker, trapper o.s.v.), og er disse smutveje så blevet beskrevet digitalt i kortene for fodgængere? Jo bedre beskrivelser og kortlægning af stier, veje osv – vil alt andet lige også give bedre output i rutebeskrivelserne.

Det samme forhold gør sig også gældende for cykelrutevejledninger, men da Google Maps og Bing Maps ikke har cykelrutevejledninger for Danmark endnu, så tester vi her kun på gåturvejledninger. Da OpenStreetMap er ikke fuldt ud dækket over hele Danmark m.h.t. vejnettet endnu, så tester vi her kun på byniveau og i København. Testen går fra Westend 26 (blind vej) på Vesterbro og så til Nokken Strandvej (ude ved Islands Brygge). Testen er udført 4. oktober 2010.

De Gule Sider – resultat 4,76 km (tjek ruten her selv) – kommentar : jeg bliver sendt op på Vesterbrogade, Rådhuspladsen, Langebro, Islands Brygge før jeg kommer frem. Det er ikke den mest logiske vej, hvis man er stedkendt i København.

Google Maps – resultat 4,9 km (tjek ruten her selv) – kommentar : jeg bliver sendt ned på Istedgade, op mod Postterminalen, Kalvebod Brygge, Fisketorvet og over Bryggebroen (cykel- og gangbro bygget i 2006), Islands Brygge og så ankomst til mit endemål – Her er Google i deres sjove hjørne, lidt i den ene retning og så den anden igen – en stedkendt ville aldrig lade sig føre ad den vej.

Bing Maps – resultat 3,54 km (tjek ruten her selv) Kommentar – Bing Maps har fat i den lange ende her – jeg bliver sendt i noget nær perfekt retning mod Fisketorvet, men ved Fisketorvet bliver jeg som gående sendt lidt af en omvej ned mod Bryggebroen, derefter på rette spor mod ankomststed.

CloudMade Maps – resultat 2,8 km (tjek ruten her selv) Kommentar – CloudMade Maps sender mig også i næsten perfekt retning mod Fisketorvet. Nede ved Fisketorvet sendes jeg ned via en trappe og hen mod en gangbro bagved Fisketorvet og så op til Bryggebroen – Det er helt klart den vej jeg også ville tage til fods for at komme hurtigst frem til Nokken Strandvej.

På denne lille enkelte gåtest er der vildt forskel i vejledningerne, og ruternes længde er fra ca 2,8 km til ca. 4,9 km. Vi skal have fordelt pladserne, på sidstepladsen er Google Maps, tredjepladsen skarpt forfulgt af De Gule Sider, andenpladsen går til Bing Maps, som klarede sig godt. Vinderen er CloudMade Maps og det skyldes den smutvej ad en trappe ved Fisketorvet, som gør hele forskellen.

Kun fordi lokale frivillige OpenStreetMap folk med lokalkendskab har kortlagt disse smutveje i nævnte gåtest, gør at CloudMade Map kan vinde. Her er vi ved kernen i hele OpenStreetMap projektet – “Lokalkendskab er guldet” – At lokalkendskab om veje, stier, smutveje, POIs (inkl. ting der forsvinder, bliver renset ud) , bliver nedfældet i OpenStreetMap, og derved kan være fuldt på omgangshøjde med kommercielle produkter, er nøglen til OpenStreetMaps overlevelse. Det kræver selvfølgelig at mange bakker projektet op.

Der findes andre rutevejledninger til OpenStreetMap, og der en del mennesker i udviklermiljøet der bruger tid på dette. Dette vil jeg ved et senere indlæg tage op.

Italy’s prime minister appears to have made the entire castle, complete with ramparts and towers, vanish from the face of the earth.Google Earth, that is.

According to the Rome council’s tourist information web site, the address is Via Casale della Crescenza 1. But a search on Google Maps today pointed to a large green blank.

Historien blev lynhurtigt på Twitter vejet og fundet for let – Fx @ogleearth kunne lynhurtigt finde og udpege stedet. Du kan ved selvsyn se feriestedet i Google Maps nedenfor

Vis stort kort

Nu var The Guardians historie helt ødelagt – De har så valgt at fjerne historien fra nettet – og man møder kun en 404 meddelelse. Jeg var lige så heldig at få taget en backup af historien (ren tekstversion kun) . Jeg synes, at det ville have klædt The Guardian bedre at komme med et dementi på deres historie i stedet for.

Nu skal danske journalister ikke sidde og fryde sig over denne her bøf fra The Guardian. Masser historier om Google Maps og Google Earth får helt ukritisk lov til at slippe igennem. Særligt slemt var historien om, at Atlantis var blevet fundet ud for Gran Canaria via Google Earth.

Nede under kortet er der nogle knapper med søgninger, den første “Mere end 500 kr/år pr. indb.”, d.v.s vis mig kommuner der bruger mere end 500 kr om året pr. indbygger. Den anden søgning “Mere end 50000 indb.”, d.v.s. vis mig kommuner der har mere end 50.000 indbyggere.

Disse søgninger er ret enkle at sætte op imod Google Fusion tabellen, og hvis du kender lidt til SQL syntaks vil du sikkert genkende syntaksen i eksemplet med søgningen “Mere end 500 kr/år pr. indb.” (gå i vis “Sidens kildekode” og se selv)

layer.setQuery("select kommune from 113681 where Biblioteksudgifter2009 > 500");


Hvor 113681 refererer til Google Fusion Tables nummeret. Google Maps API version 3 kan håndtere import af data fra 50000 rækker og kolonner, hvilket nok skulle dække de flestes behov.

Jeg finder, at indlæsningen af 2474 punkter sker uhyggeligt hurtigt, hvilket er uhyggeligt af den positive art. Hvis du oppe i venstre hjørne sætter et hak i tjek-boksen “Vis heatmap”, så vil du se hvor i Danmark kirkerne ligger tættest. Bemærk på billedet nedenfor, så er de røde områder der, hvor kirkerne ligger tættest i Danmark.

De ca. 2474 kirker stammer fra en KMZ fil, som Preben Gøssing har indsamlet. Jeg har så importeret denne KMZ fil ind i en Google Fusion Tables.

I stedet for er det ren HTML Street View bliver sendt i. Jeg synes det virker lidt langsommere end Flash som bruges i API 2′eren. Det kan godt være at Google får sat farten op snart. Derudover savner jeg “Fuld Skærm” muligheden fra Flash. Jeg har endnu ikke set om dette er muligt via API 3 dokumentationen (der står intet i skrivende stund).

Hvad så med mashup der er lavet i Google Maps API 2 versionen? – Google udvikler ikke mere på 2′eren. De giver 3 års support for 2′eren, så skal alle overgå til version 3. Nu er version 3 endnu ikke så udbygget endnu som 2′eren, så bare tag det roligt vedr. dine Google Maps mashups indtil videre. Google vil i nær fremtid skrive mere om hvordan du opgraderer nemmest.

Godt så, her har du chancen for at se 54 års enestående europæisk tv-historie, nemlig alle Eurovision Song Contest vinderne fra 1956-2009. Genhør de enestående og sprogfornyende tekster som fx A-ba-ni-bi (1978), Ding Dinge Dong (1975) og Diggiloo Diggiley (1984).

Det er interessant at se den teknologiske udvikling tv har gennemgået i den periode ved at gennemse disse gamle optagelser. Først sort/hvid siden i farver. Tv-kameraets bevægelser har også gennemgået en fantastisk udvikling. Dans, koreografi og sanggrupper er først noget der dukker op i 1970′erne – fx med Brotherhood of Man med deres “Save you kisses”

Men gå selv ind og find din egen favorit Eurovision Song Contest vinder. Ude i sidemenuen til højre er alle sangene ordnet kronologisk – startende med 1956, 1957, …, 2009. Klik på et årstal og dernæst i info-boksen der åbner sig – klik på afspilningsknappen i YouTube videoen. Hvis du har glemt det så vandt Danmark i 1963 og 2000, vil det lykkes igen i år?