Shapefile uploades til GeoCommons – Jeg vælger hvilke attributter fra shapefile som skal med. Som grundkort vælges OpenStreetMap, ikoner og farver angives – Og her er så det færdige kortmashup.

Vil du have dette kort på din egen hjemmeside? Selvfølgelig har GeoCommons en indlejringskode (eng. Embed), dette er altid god stil at kunne tilbyde sådanne muligheder. Her kunne det offentlige lære en hel del. Klik på “Share” oppe i højre hjørne og vælg “Embed this map in your website” – snup HTML koden og tilpas højde/bredde, så det passer til din hjemmeside.

GeoCommons tilbyder også i den helt rette geodata delingsånd, at hvis andre er interesseret i dine geodata og vil lave noget helt andet med disse geodata, at disse kan hentes i geoformater som KML, ny Shapefile, JSON, Atom og Spatialite (alle i WGS84 koordinatsystem).

Hvis du har fulgt med i min serie om GeoCommons, så havde vi i indlæget om Københavns Kommune cykelstiers bredde om linjer, i Kulturarvsstyrelsens “Seværdige fortidsminder i Danmark” om punkter og her i dette indlæg om GEUSs geodatasæt om områder (polygoner). Disse tre ting som punkter, linjer og polygoner håndterer GeoCommons nemt, hurtigt og enkelt, hvis du står med en stram deadline og lille budget for at lavet lidt kortvisualiseringer med dine Shapefiler.

Zoom ind hen på kortet og klik på et ikon for at få oplysninger om et sted.

Vil du have dette kort på din egen hjemmeside? Selvfølgelig har GeoCommons en indlejringskode (eng. Embed), dette er altid god stil at kunne tilbyde sådanne muligheder. Klik på “Share” oppe i højre hjørne og vælg “Embed this map in your website” – snup HTML koden og tilpas højde/bredde, så det passer til din hjemmeside.

GeoCommons tilbyder også i den helt rette geodata delingsånd, at hvis andre er interesseret i dine geodata og vil lave noget helt andet med disse geodata, at disse kan hentes i geoformater som KML, ny Shapefile, JSON, Atom og Spatialite. Jeg mener helt klart at GeoCommons er noget af den letteste vej til at få spredt dine geodata ( i fx et shapefil format) samt at lave nogle kortmashups hurtigt, uden at du behøver at være hardcore GIS specialist.

Okay, hvordan sætter man så hurtigst muligt et geodatasæt med de Københavnske cykelstier i ESRI Shapefile formatet i spil på webben? – Jeg mener her helt klart, at GeoCommons er et godt bud. Du opretter en gratis konto – uploader din shapefile – styler farverne og bredden på cykelstierne, vælger et basiskort ud fra 17 forskellige (Google Maps, Bing Maps, OpenStreetMap o.s.v) som laget med cykelstier skal vises indover. Jeg valgte OpenStreetMap som grundkortet, og her kan du så se det endelige mashupkort med alle Københavns cykelstier (NB data er fra 2006).

Hvis du så zoomer ind og klikker på en vejstrækning, hvor der er cykelsti, så vil oplysninger om fx cykelstiens bredde eller type dukke op. Fx så er cykelstien langs Ingerslevsgade (fra Enghave St. mod Dybbøls St.) 2,3 meter bred. Bemærk, at det er rene cykelstier fra Københavns Kommune, fx grusstier på Amager Fælled hvor gående og cyklister må færdes på samme sti er ikke med i geodatasæt.

Hvad kan du så bruge dette kort til? Du kan blive klogere på bredden på de cykelstier du kører på hver dag – imponere venner/kæresten, når I er ude at cykle “denne her cykelsti er 2,1 meter bred” , måske lave analyse af hvilke bydele der har de bredeste cykelstier, dernæst sende spørgsmål til kommunen i stil med “Hvordan kan det være, at Østerbro systematisk har de bredeste cykelstier?”.

Vil du have dette kort på din egen hjemmeside? Selvfølgelig har GeoCommons en indlejringskode (eng. Embed), dette er altid god stil at kunne tilbyde sådanne muligheder. Klik på “Share” oppe i højre hjørne og vælg “Embed this map in your website” – snup HTML koden og tilpas højde/bredde, så det passer til din hjemmeside.

Nu handler GeoCommons siden ikke kun om at lave kort, det handler også om at dele geodata. Så når du uploader fx en Shape fil, så laver GeoCommons for dig følgende geografiske formater KML, ny Shapefile, JSON, Atom og Spatialite. Disse formater kan så downloades af andre og bruges i nye evt. kortmashups. (Download side af cykelstidata her).

Nu handlede dette indlæg ikke så meget om selve OpenStreetMap, men mere som et eksempel på brugen af OpenStreetMap som grundkort med et lag (cykelstidata) hen over ikke er den store tekniske udfordring.

Du sorterer ved at klikke på tabellens kolonnetekst under tabelmenuen.

Hvis du ønsker kun at se data fra en bestemt region, så klik på facetten ude til højre. Eksport af data sker ved at klikke på saksen (lidt oppe over Google Maps eller tabel) og vælg dit format.

Okay, mine berømte 15 minutter mashup tid skyldes, at jeg allerede havde alle bredde- og længdegraderne til alle kommunerne fra et tidligere Exhibit 2.0 projekt.

Matthias har skrevet et superfedt User Script til Operator 0.8 plugin til Firefox 2.0. Dette User Script gør, at når du browser rundt og befinder dig på en webside der fx indholder et af følgende microformats hCard, hCalendar, adr, hReview, hResume, tag, geo, XFN, xFolk, license eller hAtom-hFeed, så kan du med et klik trække disse data ud fra Optimus værktøjet og få dem vist i XML eller JSON.

Før skulle du bevæge dig ind til Optimus værktøjet og dernæst indsætte URL’en til den webside du vil hente data fra.

Det ser også ud til at Optimus værktøjet har løst problemet med de danske æ,ø og å tegn og kanon! – Prøv at kigge på dette eksempel med hReview fra MitKBH.

Jeg havde allerede geografiske punkter og andre oplysninger for kommunerne fra et andet projekt. Så med værktøjet Exhibit 2.0 og en ganske simpel regnarks import fra Ekstra Bladets tabel. Tilsat nogle ekstra kolonner og konventeret over til en JSON fil, var det ikke det store der skulle sættes i værk. Nu melder historien intet om hvad de så har fået at spise for de penge.

Du kan trække og scrolle rundt på Exhibit 2.0 interfacet og se hvornår disse vejrrekorder fandt sted. Prøv evt. at klikke ude til højre i facetterne under fx “Måned (året rundt)”, og tidlinjen kører automatisk hen til det punkt .

Jeg har denne gang valgt at arbejde i et regneark hos Google Spreadsheet. Grunden til dette kommer her.

Når man har offenligtgjort et regneark “Publish”, hvilket bare som regel er standard HTML – så findes der tillige også et Atom feed til dette regneark. Det opdager du ganske normalt oppe i adressefeltet for din Firefox browser etc. (og IE 7.0) som når du bevæger dig rundt på et websted der har RSS/Atom feeds. Nu er Google så venlige, at denne Atom feed kan hentes som en JSON fil. Folkene bag Exhibit 2.0 har så lavet en Google Spreadsheets converter over til deres JSON fil format. (Se i “Vis kildekode” i mit HTML dokument for hele opbygningen og syntaks).

Hvad smart er der ved det i forhold til at konventere ens almindelige regneark med BABEL værktøjet jeg brugte første gang? Man kan hurtigt miste overblikket i en JSON fil, hvis man har smårettelser. Hvis man online samarbejder med flere, så er et regneark det nemmeste for alle parter at gå til mht. til at udfylde data. Rettelser og tilføjelser sker så automatisk helt ud til dit færdige projekt.

Andet dansk eksempel. Morten har også for et stykke tid siden leget med MIT SIMILE tidslinje værktøjet. Her er det Mortens RSS feeds for hans blog, Flickr, del.icio.us, der bliver plottet automatisk ind på tidslinjen.

Desværre understøtter Optimus værktøjet ikke fuldt ud UTF-8 tegnsættet endnu (kommer forhåbentlig). Så derfor vil danske æ,ø og å se lidt underlige ud i output til en XML eller JSON fil fra fx mit domæne. Der bliver interessant at se hvilke ideer og mashups der kan bygges videre på med output fra Optimus.

Nu vi snakker UTF-8 og at den såkaldte Top 99 danske blogs undersøgelse viste at ca. 74 % af disse kører WordPress under en eller anden form. Så læs Shevys kanon gode artikel “Hvis du bruger et andet tegnsæt end UTF-8” henvendt direkte til WordPress folket. Især passagen

Alt i alt kan jeg kun sige: Brug nu for fandengalemig og krafthelvede bare UTF-8!

Fra kommentarfeltet til ovennævte artikel nævner Karen Mardahl yderligere et godt læsetips om UTF-8 (Unicode mere præcis).

Mini FAQ om UTF-8 her fra

Q: UTF-8 lyder som noget nymodens, vil alle mine brugere af fx min blog kunne læse alle danske tegn?
A: Alle der har installeret en browser (uanset OS og model IE, NetScape, Opera, Firefox etc.) efter 1998 (det må vist være 99,9 % af alle på nettet) vil kunne læse UTF-8 tegnsættet, så ingen problemer med æ,ø og å

Optimus fundet via notizBlog

Jeg har her visualiseret data om de 98 borgmestre i Danmark, på kommunekort, borgmestre (i tabelform), fotoalbum og kommunefakta: Dette er der ikke noget imponerende og specielt ved. Det er ude til højre at den smarte feature i Exhibit findes. Her ses facetter. Disse facetter kan sammensættes, så du fx kan “Vis mig mandlige borgmestre i Region Syddanmark fra partiet Socialdemokraterne”

Ved hvert klik på en “facet” så ændrer indholdet sig automatisk i venstre side.

Exhibit har også muligheder for at lave sorteringer fx “sorterer efter region og dernæst efter partibogstav”

Da alle projekter under MIT SIMILE er udgivet som open source, så finder vi selvfølgelig også en “Eksporter datafunktion” i Exhibit. Der er en saks, der kan klikkes på og et udvalg af forskellige dataformatter kan vælges.

For at benytte Exhibit laver du bare et link til Exhibit 2.0 API’s JavaScript (samme teknik som til Google Maps på eget domæne) – Dernæst skal du have nogle data i JSON (JavaScript Object Notation) format. I mit tilfælde havde jeg alle oplysninger om de 98 borgmestre i et regneark (fra et andet projekt). Nu har folkene bag SIMILE lavet et værktøj ved navn BABEL. Her kan nemt konverteres fra Excel (samt fra et par andre formatter mere) og så over til en JSON fil. (Se den benyttede JSON fil direkte her)

Lidt konfiguration af Exhibit m.m og jeg har hurtigt og nemt lavet en lidt anderledes at præsentere data på. Desværre er Exhibit på engelsk, men det er jo open source, så man kan jo selv gå i gang med en dansk version

Mere om Exibit

• a Getting Started tutorial
• Exhibit Examples

Et andet interessant SIMILE projekt er Timeline. Timeline fik jeg kendskab til af Morten Frederiksen for et år siden. Jeg vender ved lejlighed tilbage med et eksempel med Timeline.