Surrealismen møder neogeografi

Du ser sædvanligvis Københavns Kommune som et afgrænset område i en polygon i diverse kortmashup. Hvor punkt til punkt (koordinatasæt) er fint og systematisk ordnet med streger.


(Københavns Kommune polygon i KML format set i Google Earth – dannet fra det off. DAGI geodatasættet)

Forfatteren William S. Burroughs brugte flere gange “Cut-up” teknikken i sine tekster. Burroughs klippede sine tekster i stykker og satte dem sammen på en ny og tilfældig måde. Cut up teknikken blev startet af surrealisterne i 1920′erne og udover tekster blev den også brugt inden for billedekunsten.

Cut-Up teknikken kan vi også benytte os af indenfor geografi. Der findes på nettet et hav af online Cut-Up tekstgeneratorer. I stedet for tekster er det så koordinatsæt, vi sætter sammen tilfældigt og forbinder linjer fra punkt til punkt tilfældigt. Jeg smider den fine og velordnet Københavns Kommunes punkter fra min KML fil (visualiseret i det første billede ovenfor) ind i onlineværktøjet “Cut-Up Machine“.

Efter en omgang “Cut It Up” får jeg nu alle koordinatsættene rent tilfældigt tilbage. Jeg kopierer dette outout tilbage i min KML fil. Med den gratis QGIS software kan jeg blæse KML filen med det nye København Kommune omrids op i en stor størrelse som er i poster-størrelse (Download her 2 MB, 5500 X 2970 px. i PNG format)


(Billede – Københavns Kommune efter Cut-up)

Ved første øjekast ser København Kommune noget kaotisk ud, men efter et stykke tid kan man godt begynde at se det er København Kommune. Det er så en anderledes måde at se geografien af København Kommune på.

Kan det så bruges til noget udover at printe ud og hænge op? – Hvad med at lave selskabslege med gættekonkurrencer – Gæt fx byen, kommunen, landet eller hvad du nu finder på at sende en tur gennem Cut-up teknikken.

Jo, offentlige geodata kan bruges på mange måder.

Se København og Århus som Hill Shading visualiseringer

I mit sidste indlæg om Danmarks Højdemodel fortalte jeg, hvordan man kan lave “Hill shading” visualisering som viser et relief af terrænet. Nu egner en Geotiff fil på størrelsen 6250 X 6250 pixels (dækker et område på 10×10 km ) og fylder ca. 38 MB sig ikke til webformidling.

Men det findes der heldigvis en let løsning på. Jeg skærer bare billedet op i en masse små 256X256 pixels billeder og lader Google Maps API kalde disse småbilleder. Med denne teknik så er det ikke særligt tungt og langsomt for slutbrugeren at benytte.

Så her kan du nu se et kortmashup af Københavns området set i en “Hill shading” visualisering. Kan du genkende byen, når du browser/zoomer rundt?

Den samme kortmashup teknik har jeg lavet for Århus. Igen, Kan du genkende byen, når du browser/zoomer rundt?

NB – husk, at Danmarks Højdemodels geodata er blevet indsamlet i perioden 2005-07, så det er ikke alt nyt, du kan se i ovenstående kortmashups af København og Århus.

Koralbadet ved Sluseholmen nu med på OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 124). København fik endnu et havnebad i fredags. Her åbnede Koralbadet nede ved Sluseholmen i København. Så det var oplagt at lørdagscykelturen gik forbi Koralbadet for at få dette havnebad med i OpenStreetMap. Ved selvsyn og en rundtur på badebroerne (jeg skulle ikke nyde noget af at måle dybden på de tre bassiner i denne omgang) samt en omgang kortlægning er Koralbadet nu synligt på et digitalt kort. Hermed er OpenStreetMap det første onlinekort i verden, der kan vise folk vej og frem til Koralbadet.

Jeg faldt i snak med en ældre kvindelig cyklist, som ikke var lokalkendt i området, som også havde hørt/læst om dette her nye havnebad. Hun havde været inde på Koralbadets hjemmeside. Kortet der havde sendt hende helt galt på den. (Se prikken i billedet nedenfor, denne er angivet værende Koralbadet i nedenstående Google Maps). Hun havde brugt 10. min. på at køre rundt inde blandt boligblokkene for at lede efter Koralbadet uden noget held, før hun havde spurgt om vej af en lokal.

Nu kan Koralbadets hjemmeside lige skifte deres kort ud med et OpenStreetMap. Dette gøres lige så nemt som med Google Maps ved, at du får en stump HTML kode til at indlejre på din egen hjemmeside. Hvis du/I åbner et eller andet nyt fx museum, vandrehjem, supermarked, tøjbutik , cykelbutik osv. så kan du selv tilføje jer i OpenStreetMaps database og dermed blive vist online meget hurtigere end kommercielle kort kan gøre det (hvis I overhovedet nogensinde bliver lagt ind der).

Derudover skal I tænke på at allerede over 100 apps til smartphones samt Garmin baserede kort benytter sig af OpenStreetMap geodata. I bliver dermed spredt ud flere steder og folk har flere muligheder for at finde jer. Så de maks 15 min. det tager at indsætte jer på OpenStreetMap med oplysninger om navn, adresse, åbningstider osv. er givet godt ud. Plus det er jo helt gratis at registre sig i OpenStreetMap.

Veje midt ude i ingenting

(Artikelserie Dit og mit kort, 122). Så er endnu et værktøj sat i søen i OpenStreetMap Danmark. Det er “Denmark Street Centers“, som i første omgang med offentlige frie data fra hhv. Stevns, Kolding og – Københavns kommuner viser vejmidten af vejene i de respektive kommuner .

NB – indtil videre er det vejmidten for cykler i København der vises, men vejmidten for biler er på vej i nær fremtid. Det vil sige, at veje fra disse kommuner bliver vist hen over OpenStreetMap som et lag. Man kan derved sammenligne, hvad OpenStreetMap har indtegnet af veje og hvad kommunerne har indtegnet i samme område. Derved kan man få et indblik i hvad OpenStreetMap mangler og hvad en kommune ikke har indtegnet af veje/stier i det samme område.

Vi kan fx dykke ned i Kolding by ved Bekkasinvej/Duevej (se billede nedenfor)

De tynde sorte streger hen over OpenStreetMap er vejmidten fra Kolding Kommmune. Man ser en lille vej på OpenStreetMap, der ingen streg har, det betyder at Kolding Kommune ikke har den vej med i deres systemer. Eller er vejmidte data OpenStreetMap har fået lidt gamle. Vi kan lige se i OpenStreetMap editor Potlatch 2 om, det nu er rigtigt, at der skal være en vej der (se billede nedenfor).

Ifølge Bing luftfoto fra 2008 findes der altså en vej, som en OpenStreetMap frivillig har lagt ind der. Bevæger vi os udenfor Kolding by til landsbyen Agtrup ved vejen Engløkke så er der to tynde streger, men OpenStreetMap har ingen veje der (se billede nedenfor).

Dette betyder, at Kolding Kommune har registret nogle veje der, men OpenStreetMap har ikke. For at være sikker åbner vi igen OpenStreetMap editor Potlatch 2 for et tjek. (se billede nedenfor)

Vi ser nu i Fugro 2005 luftfoto, at der er to manglende veje som OpenStreetMap ikke har med. Nu jeg så er der inde bliver disse to veje lige tilføjet. OpenStreetMap er hermed så blevet værdiberiget af offentlige data med to stk. nye veje. Kolding Kommune kan så den anden vej kigge på, hvad OpenStreetMap har, men som ikke er registret af kommunen endnu.

Hvis vi nu tænker os de sidste 95 kommuner af landets frigiver deres vejmidter geodata som de ovennævnte 3 kommuner, så kunne OpenStreetMap frivillige få et indblik i hvad de evt. mangler og hvor henne. Min fornemmelse er at især indkørsler ned til fx gårde OpenStreetMap mangler. Landets 98 kommuner kan så den anden vej trække veje geodata ud fra OpenStreetMap og så af den vej se og evt. bruge OpenStreetMap geodata for hvad de mangler. Som alting i OpenStreetMap regi, så er kortlægning af lokalkendte det optimale, så vejmidter brug udføres bedst af folk i lokalområderne. Det er ikke nødvendigvis altid korrekte geodata, vi får fra det offentlige og lokalkendte personer er de bedste til at afgøre sådanne situationer og kvaliteten.

Hvis du arbejder i en kommune og synes, at jeres vejmidter geodata, vil I også gerne frigive. Så første tips er at oprette en hjemmeside, smid jeres data (gerne i ESRI shapefile og WGS84 koordinatsystem) ud der som et download link. Dernæst angiv fx at jeres data er udgivet under “Åben offentlig datalicens“, derved kan OpenStreetMap tilføje jeres vejmidter til “Denmark Street Centers” værktøjet. Tilsidst kontakt så OpenStreetMap (fx via mailing listen Talk-DK) eller skriv webadressen i kommentarfeltet nedenfor. Jeg vil så sørge for at formidle tingene videre til Peter Brodersen og Jonas Häggqvist, som står for den tekniske del af vejmidter laget i OpenStreetMap.

Andre måder kommuner kan sætte deres geodata i spil, så tag et kig på mine artikler.

Analyse – Københavns vejnet kontra OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 119). Emil Tin fra Københavns Kommune holdte et foredrag på konferencen “Offentlige myndigheders muligheder for samspil med OpenStreetMap” forleden dag. Københavns Kommune har downloadet alle københavnske veje/stier fra OpenStreetMap og holdt dem op imod deres eget vejnet. På Københavns Kommunes WebGIS er der så lavet to lag med hhv. Københavns vejnet og med OpenStreetMap. Zoom ind på et område af København og klik så på “Trafik” i venstre side og sæt dernæst hak for at vise disse to lag (tager lidt tid at hente).

Du vil nu kunne se hvad Københavns Kommune har af vejnet (alm. veje og stier) og hvad OpenStreetMap har. Dette angives ved forskellige farver – Klik evt. i højre side på “Signaturforklaring” knappen for en forklaring.

Lad os tage et par eksempler. Ude ved Kløvermarksvej på Amager har OpenStreetMap to veje, der fører ind til en parkeringsplads, men den har Københavns Kommune ikke med.

Som dobbelttjek, så kigger vi i OpenStreetMap Potlatch 2 værktøjet. Fra Bing 2008 kortlaget ses tydeligt disse to veje ved parkeringspladsen.

Lige over på den anden side af Kløvermarksvej, så er der en vej som OpenStreetMap ikke har med (Jeg har optegnet den nu).

Bevæger vi os hen mod Christianhavns Vold, så vil vi se at Københavns Kommune ikke har stinettet med der, mens det kan ses på OpenStreetMap. Nu skal vi ikke trække “Det er også for dårligt” kortet frem, da Christianshavn Vold hører under Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, og dermed er uden for Københavns Kommunes GIS afdelings resortområde. Det samme gør sig gældende for flere steder i København fx Kongens Have.

Her har vi så et godt eksempel på at offentlige myndigheder og OpenStreetMap kan bruge hinanden. Københavns Kommune kan måske opdage/se nye stier, de ikke har i deres system endnu, og OpenStreetMap kan så se, hvor de mangler at kortlægge. Desuden kan Københavns Kommune lige hurtigt trække fx stier fra Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme områder ind fra OpenStreetMap og bruge. Selvfølgelig, såfremt det bliver brugt til et eller andet lige at angive OpenStreetMap som kilden.

Desuden får OpenStreetMap også et indblik i, hvordan et vejsystem er opbygget i offentlig regi i forhold til OpenStreetMap. Jeg kan bl.a. udlede, at de små veje, som vi finder på parkeringspladser ikke bruges af Københavns Kommune som en del af vejnettet. Vi kortlægger dem i OpenStreetMap, da disse kan fx være til stor nytte, hvis man er til fods. Det er ofte en smutvej lige at gå hen over en parkeringsplads. Rutevejledningsalgoritmer for folk til fods kan indbygge disse veje (hvis de ikke er privat område). Meget kortproduktion er jo centreret om bilen og dens bevægelser rundt i et vejnet. Mens stier ofte er meget nedprioriteret emne. Netop et område, som stier er OpenStreetMap meget fokuseret på i store byer (se tysk undersøgelse fra 2010) og slår tit og ofte kommercielle kortproducenter på det område.

Hvis du arbejder i en kommune, så kunne I prøve at gøre som Københavns Kommune har gjort. Det kunne være I får en ny indsigt og opdager stier etc, som I ellers ikke ville have opdaget. Og til sidst en stor tak og ros til Københavns Kommune for at have lagt tingene frem online, og ikke gemt væk i en skrivebordsrapport.

København Kommunes pipkanon frigivet

(Artikelserie Dit og mit kort, 73). Vi skal have fundet København Kommunes byfugl. Vi vil lade vejlængden af de forskellige fuglenavne i pipkvarteret i København træffe dette valg.


Se på stort kort

Vi henter først alle geodata via OpenStreetMap API for pipkvarteret ned i en XML fil.

wget -O kbhpipkvarteret.osm http://api.openstreetmap.org/api/0.6/map?bbox=12.51936,55.69631,12.53833,55.7056

QGIS softwaren foretager, så beregningen af vejlængden af fuglevejene fra den downloadede XML fil.

Vi har nu et yderst spændende resultat klar.

  1. Ørnevej : 1480 meter
  2. Stærevej : 1277 meter
  3. Mågevej : 1169 meter
  4. Rørsangervej : 1125 meter
  5. Vibevej : 1026 meter
  6. Glentevej : 1018 meter
  7. Nattergalevej : 1007 meter
  8. Tornsangervej : 505 meter
  9. Svanevej : 494 meter
  10. Gråspurvevej : 460 meter
  11. Hejrevej : 445 meter
  12. Gransangervej : 416 meter
  13. Tranevej : 350 meter
  14. Mejsevænget : 349 meter
  15. Skovduestien : 320 meter
  16. Lærkevej : 319 meter
  17. Kærsangervej : 301 meter
  18. Bogfinkevej : 246 meter
  19. Uglevej : 208 meter
  20. Blåmejsevej : 200 meter
  21. Falkevej : 194 meter
  22. Sneppevej : 189 meter
  23. Musvågevej : 181 meter
  24. Ringduestien : 176 meter
  25. Rødkælkebo : 93 meter

København Kommunes byfugl skal altså være en ørn. I bedste nærdemokratisk ånd, så skal det til afstemning blandt byens borgere hvilken type ørn, det så skal være (kongeørn, fiskeørn o.s.v.). Andre byer som fx Odense og Århus har også et pipkvarter. Disse kunne også på samme demokratisk vis kåre deres egen byfugl.

Relateret emne til ovenstående – Læs om forfattervejkanonen Farsø.

This Bike Lane Ain’t Big Enough for Both of Us

(Artikelserie Dit og mit kort, 62). Københavns Kommune har frigivet nogle geodatasæt under en fri licens. Det er geodatasæt i ESRI Shapefile format og disse indeholder oplysninger om cykelstier, antal cykelstativer, trafiktællinger på udvalgte veje. I den første udgave var det kun i ETRS89 koordinatsystem. Jeg skrev til Københavns Kommune og foreslog at WGS84 måske også var en god ide at tilbyde deres geodatasæt i, da korttjenester som Google Maps, Bing Maps og OpenStreetMap bruger dette koordinatsystem. Dagen efter var disse geodatasæt også muligt at hente i WGS84 og en stor tak for dette.

Okay, hvordan sætter man så hurtigst muligt et geodatasæt med de Københavnske cykelstier i ESRI Shapefile formatet i spil på webben? – Jeg mener her helt klart, at GeoCommons er et godt bud. Du opretter en gratis konto – uploader din shapefile – styler farverne og bredden på cykelstierne, vælger et basiskort ud fra 17 forskellige (Google Maps, Bing Maps, OpenStreetMap o.s.v) som laget med cykelstier skal vises indover. Jeg valgte OpenStreetMap som grundkortet, og her kan du så se det endelige mashupkort med alle Københavns cykelstier (NB data er fra 2006).

Hvis du så zoomer ind og klikker på en vejstrækning, hvor der er cykelsti, så vil oplysninger om fx cykelstiens bredde eller type dukke op. Fx så er cykelstien langs Ingerslevsgade (fra Enghave St. mod Dybbøls St.) 2,3 meter bred. Bemærk, at det er rene cykelstier fra Københavns Kommune, fx grusstier på Amager Fælled hvor gående og cyklister må færdes på samme sti er ikke med i geodatasæt.

Hvad kan du så bruge dette kort til? Du kan blive klogere på bredden på de cykelstier du kører på hver dag – imponere venner/kæresten, når I er ude at cykle “denne her cykelsti er 2,1 meter bred” , måske lave analyse af hvilke bydele der har de bredeste cykelstier, dernæst sende spørgsmål til kommunen i stil med “Hvordan kan det være, at Østerbro systematisk har de bredeste cykelstier?”.

Vil du have dette kort på din egen hjemmeside? Selvfølgelig har GeoCommons en indlejringskode (eng. Embed), dette er altid god stil at kunne tilbyde sådanne muligheder. Klik på “Share” oppe i højre hjørne og vælg “Embed this map in your website” – snup HTML koden og tilpas højde/bredde, så det passer til din hjemmeside.

Nu handler GeoCommons siden ikke kun om at lave kort, det handler også om at dele geodata. Så når du uploader fx en Shape fil, så laver GeoCommons for dig følgende geografiske formater KML, ny Shapefile, JSON, Atom og Spatialite. Disse formater kan så downloades af andre og bruges i nye evt. kortmashups. (Download side af cykelstidata her).

Nu handlede dette indlæg ikke så meget om selve OpenStreetMap, men mere som et eksempel på brugen af OpenStreetMap som grundkort med et lag (cykelstidata) hen over ikke er den store tekniske udfordring.

Enghave Plads – stationsbyggeplads

(Artikelserie Dit og mit kort, 7). Det er ikke nogen større hemmelig for dem der færdes i København, at gravearbejdet er begyndt til Cityringen (metroudvidelse). OpenStreetMap kan også bruges til at kortlægge byggepladser. Jeg gik en tur rundt om indhegningen ved Enghave Plads metrobyggeri i søndags. Hjemme indtegnet jeg så en polygon i OpenStreetMap, der omslutter byggepladsen. (se den fulde metadata beskrivelsen her)

En byggeplads polygon navngives landuse = construction i OpenStreetMap.
Da der ingen adgang er til området for offentligheden, så kan det selvfølgelig beskrives ved metatag access = no. Det er ganske normalt i vore dage, at større anlægsopgaver har deres egen informationshjemmeside, hvilket Metroselskabet også har lavet for hvert enkelt nye metrostation. Denne hjemmeside også tilknyttes byggepladsens beskrivelse i OpenStreetMap (i metadata tag website=). Slutproduktet kan ses i OpenStreetMap kortet nedenfor.


Se stort kort

Nu er ideen givet videre til at kortlægge de andre byggepladser i København af metrostationer. Hvorfor bruge tid på evt. at kortlægge disse byggerier? Nogle metrobyggepladser vil også afspærre veje i en del tid. Jeg ved fx at Platanvej på Frederiksberg snart afspærres, hvilket betyder at lidt rettelser i OpenStreetMap skal laves.

Disse rettelser vil så vandre videre ud til fx dem der laver rutevejledninger baseret på OpenStreetMap og sende bilister, fodgængere og cyklister ud på andre ruter (læs evt. mit blogindlæg om rutevejledninger her). OpenStreetMap kan via mange (der retter og redigerer i OpenStreetMap), der har et solidt kendskab samt følger med i deres nærområde være helt på forkant med nyeste geodata om deres omgivelser. Ofte i nyere og bedre kvalitet end kommercielle kortproducenter.

Når Enghave Plads Metrostation er færdig i ca. 2015, så skal der selvfølgelig slettes byggeplads i OpenStreetMap, og en ny beskrivelse skal laves.

Geotagging battle København – turister kontra lokale

Eric Fischer lavede for et par uger siden en serie af storbyer med angivelse af, hvor der var flest geotagget billeder. Nu har har Eric lavet en ny vidunderlig serie (111 stk.), hvor der skelnes mellem, om billederne er taget af turister eller af lokale. København er også kommet med i denne nye serie.

Jeg har indsat hans nye billede af København ind i et Google Maps interface, så du kan zoome ind/ud og rundt i Københavns området.

geotagging København

fra Erics hånd. Disse kan bruges i storbyferie planlægning, hvis du absolut ikke vil ind i et turistfælde helvede.

Tak til @jeppeengell for at sende linket til Erics nye billedeserie.

Hvor er der flest geotagget billeder i København?

Eric Fischer har lavet 50 vidunderlige storbys visualiseringer. Han har via Flickr- og Picasa’s API’er undersøgt, hvor brugernes geotagget billeder i 50 storbyer befinder sig. Dette er der så lavet klynger af og indsat på billeder. Som baggrundskort har han benyttet sig af OpenStreetMap.

Jeg har taget Erics billede fra visualiseringen for Københavns området og skåret det ud i 341 tiles af 256X256 pixels ( faktisk størrelse 4000×4000 pixels er billede i), og lagt ind over Google Maps API. Du kan hermed zoome ind/ud og rundt i Københavns området.

Forklaring : de mørke områder er der, hvor der blevet geotagget mest. Ifølge Eric er det mest geotagget område i København omkring Købmagergade.

geotagget billeder København

Læg fx mærke til at ude mod Frederiksberg er der lidt hvidt først, og så dukker der igen en ny klynge op. Det er selvfølgelig Zoologisk Have, som folk har geotagget billeder fra.

Jeg finder det meget fascinerende at se Erics visualiseringer fra de forskellige storbyer, og stor street credibility til ham her fra. Prøv fx at se Beijing.

Fandt Erics visualiseringer via FlowingData

København Street View Roulette – tilfældet råder som tilfældet vil

Det er nu tre måneder siden, at Danmark fik Google Street View (natten til 21. januar 2010). Er du løbet tør for ideer hvad du nu vil tjekke ud i Street View?. Så kan du lade København Street View Roulette vælge et tilfældigt Street View billede for dig fra København.

København Street View Roulette

Hvis du vil se et nyt tilfældigt Street View – så klik på hyperlinket “Lad Rouletten køre!”. Bemærk, nogen gange oppe i højre hjørne – så dukker et lille billede op med “Photos” (dansk Street View tekst: fotos) – Klik der og brugernes geotagget billeder fra Flickr, Panoramio og Picasa webalbum vil kunne ses.

Det er kun geotagget billeder, som brugerne har givet en Creative Commons licens, der dukker op her. Så hvis du ønsker, at Google evt. skal vise dine geotagget billeder indover Street View fra en nævnte billedetjenester, skal du give dine billeder en Creative Commons licens, der tillader brugen af dine billeder andre steder.

København Street View Roulette

En ting jeg savner ved brugernes billeder (vist indover Street View tjenesten) er en dato, hvornår er billedet blevet taget. Det må være muligt for Google at trække fx EXIF metadata ud fra billederne. – og så bare angive den dato nede i venstre hjørne (ISO-dato syntaks fx 2009-02-15 , hvor de andre oplysninger om fotograf, billedetjeneste i forvejen står.

Opdatering 25/4 – konceptet er udvidet til flere byer. Prøv også Street View Roulette i Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg

Roulette ideen hentet fra hos Street View Funny

Test dine køreegenskab med monstermælkebilen rundt i 3D København

Hvor god er du til at styre en mælkebil rundt i Københavns gader og stræder? – Så kan du nu tjekke dine køreegenskaber download Last Seduction, The i det nye 3D bygningslag for København og Frederiksberg. Det hele afvikles i en almindelig webside ved brug af Google Earth plugin. Hvis du ikke har den plugin installeret, så vil siden bede dig om det (ingen Linux desværre). Du lander direkte ved Rådhuspladsen, og så er det bare derudaf i 3D gadebilledet. Du styrer ved hjælp af piletasterne eller med det lille kontrolpanel nede i højre side.

Monstermælkebilen

Du kan også hoppe med monstermælkebilen direkte til en anden bydel, og så gøre vejene usikre i det område. Klik på en bydel. Du kan også søge direkte på en adresse og så blive sendt dertil. Nu kræver det dog sin netforbindelse samt et bedre grafikkort for, at det ser nogenlunde pænt ud, når der køres rundt med klirrende mælkeflasker i monstermælkebilen.

Læg mærke til steder med broer, der ser det hele lidt underligt ud. Det skyldes, at for tiden er der fejl i Googles terrændata for Danmark. Højden på broerne (og andre steder) er tolket som værdende lig jordniveau. Et godt sted at se denne fejl er ved Dybbølsbro Station. Så fejlen er ikke noget, der er skabt ved Googles nye 3D bygningslag for København (som blandet andet Version2 har skrevet), men stammer fra terrændatalaget.

Monstermælkebilen

Peter Brodersen har også skrevet lidt i en kommentar om terrændata i Google Earth. Jeg håber, at Google får rettet denne fejl evt. i forbindelse med når Street View går i luften for Danmark (ingen dato fastsat endnu).

VisitDenmark nye reklamefremstød – en monolit

VisitDenmark har nu i samarbejde med Google Earth placeret monolitten fra Rumrejsen år 2001 midt på Rådhuspladsen Last Seduction, The movie download

.

Monolit

Dette er gjort for at tiltrække alle de turister der normalt tager til Stonehenge eller Area 51.

Spøg til side, med den nye Google Earth (samt plugin) 3D bygningslag for København er der flere steder, der er lidt sjove eller blevet mærkeligt autogenereret 3D modeller af. Hvis du ser sådan et sjovt/mærkeligt sted så kan du med EarthURL.org lave et direkte link hen til stedet og dele det med os andre.

Mere om det nye Google Earth 3D bygningslag for Købenavn 1,2,3

Tag en flyvetur i København og se det nye 3D bygningslag

Nu er turen kommet til at vise det nye Google Earth 3D bygningslag for København (se tidligere indlæg 1,2) som en interaktiv flyvetur ved brug af Google Earth plugin’en. Efter indlæsning af turen, så klik på “Afspilningsknappen” nede i venstre hjørne. Flyveturen fører dig fra Istedgade ved Hovedbanen, ned til Gasværksvej og så ud på Sønder Boulevard, mens du kan høre musik tillige.

Istedgadetur

Og nu til kritikken af flyveturen, de første 10 sekunder er 3D bygningerne ikke ordenligt indlæst. Og når du kommer længere frem i turen, dukker der stadigvæk nye indlæste 3D bygningsmodeller op. En hurtig og lang flyvetur vil ikke være nogen god brugeroplevelse. Så tiden er efter min mening ikke moden til at have 3D bygningslaget slået til, når man laver interaktive flyveture.

Du kan se andre flyveture, hvor 3D bygningslaget ikke er slået til fx ruten for Eremitageløbet 2009 eller CO2 turen.