Kønnenes kamp om vejnavnene – Undersøgelse af vejnavne i København, Århus og Frederikssund

I fredags havde KVINFO en lille artikel om at ca. 2,6 % af alle de parisiske gader har kvindelige navne. Nu nævner undersøgelsen ikke hvor stor procentdelen af gader, der så har mandlige navne i storbyen Paris.

Danners Plads
(Billede – Mapillary billede af Danners Plads skilt)

Ole Palnatoke spurgte i så den forbindelse om der var lavet en tilsvarende dansk undersøgelse med vejnavne opkaldt efter kvinder? Jeg mente ikke, at der var nogen offentlig tilgængelig undersøgelse der havde gået i dybden med dette emne endnu. Så her bringer jeg så en undersøgelse af hhv. Københavns Kommune, Århus Kommune og Frederikssund Kommune. Opdatering 31. august 2015 – MX har i dagens avis en optælling/undersøgelse af de københavnske vejnavne og i Århus, men optæller fx ikke vejnavne som Mozartsvej og Tietgensgade som værende opkaldt efter en mænd. MX optæller kun fuldt ud stavet personnavne i vejnavnet, det kunne være fx Bertel Thorvaldsens Plads, Clara Pontoppidans Vej o.lign.

Først lidt om metode brugt. Alle danmarks pt. 111.221 vejnavne er hentet fra Danmarks Adresser i et regneark, hvor det er muligt at sortere efter kommunenavn. At der er 111.221 vejnavne i Danmark betyder ikke at alle disse vejnavne er unikke , der er jo mange Lærkevej, Vibevej og Thyrasvej osv ude i kommuerne. De lette vejnavne at sortere ud som værende kvindelige er fx Olivia Hansens Gade, Inge Lehmanns Gade, Kristine Nielsens Gade osv.

Jeg har dernæst også tilføjet/indsamlet godkendte pigenavne som der indgår i vejnavnet, det kan fx være Emmasvej, Bodilsgade, Lærkevej, Vibevej. Bemærk at Lærke og Vibe er godkendte pigenavne. Den samme indsamlingsmetode er gjort for gader/veje opkaldt efter mænd eller hvis der indgår et godkendt drengenavn i vejnavnet. Sagnnavne er også talt med fx Kong Skjoldsvej, Kong Roarsvej o.lign. Veje hvor kun efternavnet indgår, men hvor det er klart hvilken person der hentydes til er blevet talt med, det kan fx være vejenavne som Mozartsvej, Ellehammervej, Strindbergsvej osv.

Godkendte uni-sex navne som indgår i vejnavne er ikke blevet indsamlet fx Sol, Storm, Rosen, Kim osv. Kun 3 kommuner er valgt i denne undersøgelse pga det ville meget lang tid at se alle vejnavnene i regnarket for 98 kommuner igennem (regn med mindst 1 time per kommune). Til tjek om et navn er blandt de godkendte fornavne eller ej, her er Ankestyrelsen onlineværktøj brugt. Endelig, der er sikkert nogle enkelte smuttere af både pige og drengenavne, der ikke er kommet med i opgørelsen. Derfor er et godt råd at være to (eller flere) der hver især læser fx alle vejnavne i en kommune igennem og så sammenligner reslutater, såfremt nogen vil arbejde videre med at lave undersøgelser af andre kommuner.

Resultat Københavns Kommune

  • 2705 vejnavne i alt
  • Hvor de 135 er kvindelige (4,99 %)
  • Hvor de 537 er mandlige (19,86 %)
  • Det giver ca 2 ud 10 vejnavne (med personnavne/fornavne i) er kvindelige

Resultat Århus Kommune

  • 2888 vejnavne i alt
  • Hvor de 103 er kvindelige (3,57 %)
  • Hvor de 388 er mandlige (13,43 % )
  • Det giver ca. 2,1 ud 10 vejnavne (med personnavne/fornavne i) er kvindelige

Resultat Frederikssund Kommune

  • 1258 vejnavne i alt
  • Hvor de 50 er kvindelige (3,97 %)
  • Hvor de 95 er mandlige (7,55 %)
  • Det giver ca. 3,5 ud 10 vejnavne (med personnavne/fornavne i) er kvindelige

Der er ikke de store overraskelser i ovenstående tal for de tre kommuner. Frederikssund Kommune scorer højere andel pga. kommunalreformen i 2007. Her slog kommunerne i Jægerspris, Skibby, Slangerup og Frederikssund sig sammen. Hver kommune medbragte en Lærkevej og Vibevej, så i den nye Frederikssund Kommune er det så 4 stk. af hver.

Men som nævnt så mangler der 95 kommuner endnu at blive undersøgt. Det kunne være interessant at få besvaret om landkommuner har større andel af kvindelige navne i forhold til mænd? Samt spillede kommunalreformen i 2007 en rolle for andelen af kvindenavne?

Måske en geografilærer i gymnasiet kan sætte de studerende til at undersøge dette? og igen er tippet at sætte mindst 2 personer på for at undersøgelse en kommune.

En ide til et tema i folkeskolens motion og bevægelse kunne være at sætte eleverne til at fotografere med Mapillary appen, alle kvindelige og mandlige vejnavne i nærheden af skolen og gerne med vejskilte dokumentation som vist i Mapillary billedet nedenfor.

Thyrasvej
(Billede – Mapillary billede af Thryravej skilt)

Hvad dækker Københavns Kommunes skråfotos over?

Københavns Kommune har lige udgivet et datasæt, hvor man kan få adgang til deres skråfotos taget i 2012. Skråfotos betyder at kameraet på flyet har taget luftfotos af København fra en skråvinkel og ned på byen, og ikke i den klassiske lige ned vinkel af luftfotos. Brugen af disse skråfotos er udgivet under en åben licens, så der er frit slag for download og brug af disse.

Datasættet er udgivet i en CSV (comma-separated values) fil, hvis du kigger i denne CSV fil så vil du opdage at der er 720 indførsler i kolonne “PhotoID“.

[Opdatering kl. 12:55- Gregers Petersen gør mig opmærksom på at der findes mange flere skråfotos også af villakvarter i København TAK for den info. Afventer svar fra Data Copenhagen folkene hvorfor kun 720 stk URL er med i frigivet datasæt?]

Skråfoto Københavns Kommune
(Billede – CSV af Københavns Kommune Bydata Skråfotos)

PhotoID kolonnen består af URLer, der fører direkte til det tilhørende skråfoto og skråfotoet kan hentes ned der. Vi tager dette eksempel med en skråfoto URL over Tivoli og Ny Carlsberg Glyptotek – PhotoID URL er

http://kkkortdata.spatialsuite.dk/skraafotos/0133128_2.jpg

Hvis du klikker ind her, kan du se billedet i fuld størrelse (jpg format 7930×4912 pixels og i 300 dpi). Du vil i det store format virkelig kunne se mange ting tæt på og i god opløsning.

Skråfoto Københavns Kommune
(Billede -Skråfoto af Tivoli og Ny Carlsberg Glyptotek området)

At kigge i CSV filen gør dig ikke klogere på, hvilke områder af Københavns Kommune der hører til en bestemt PhotoID URL. Du vil fx have fat i et skråfoto, hvor Sankt Nikolaj Kirke er med. Du vil kunne lede længe blandt de 720 PhotoID URL for at finde det ønskede sted/skråfoto.

Heldigvis kan vi med det gratis QGIS software hurtigt skabe et kort over hvor de 720 PhotoID URLer er taget henne og hjælpe dig godt på vej. QGIS kan importere CSV filer og datasætfilen indeholder geografiske koordinater til at lave et kort med disse data. I billedet nedenfor har jeg lagt de meatadata om 720 skråfotos ind som datalag henover et OpenStreetMap.

Skråfoto Københavns Kommune
(Billede – QGIS med OpenStreetMap viser dækningsområdet af skråfoto datasættet)

Vi bliver også med det samme meget hurtigere klogere på hele skråfotodatasættet, det er kun indre København og lidt af Christianshavn der findes skråfotos til i dette datasæt. Så hvis du skal bruge et skråfoto af Grundtvigs Kirke ude i Københavns Nordvest kvarter, så finder du det ikke her. I QGIS kan du nu klikke på et punkt og få angivet hvilken PhotoID URL der hører til et bestemt sted. Du kan kopiere denne URL ind i din browser og du har nu det ønskede område som skråfoto til fri brug.

Skråfoto Københavns Kommune
(Billede – QGIS informationer om et skråfoto)

Morale med indlægget – Et kort skaber hurtigt overblik og folk undgår at lede forgæves fx i ovenstående tilfælde at de måske vil se skråfotos af bydelen Valby, som ikke er en del af dette datasæt fra Københavns Kommune.

Surrealismen møder neogeografi

Du ser sædvanligvis Københavns Kommune som et afgrænset område i en polygon i diverse kortmashup. Hvor punkt til punkt (koordinatasæt) er fint og systematisk ordnet med streger.


(Københavns Kommune polygon i KML format set i Google Earth – dannet fra det off. DAGI geodatasættet)

Forfatteren William S. Burroughs brugte flere gange “Cut-up” teknikken i sine tekster. Burroughs klippede sine tekster i stykker og satte dem sammen på en ny og tilfældig måde. Cut up teknikken blev startet af surrealisterne i 1920′erne og udover tekster blev den også brugt inden for billedekunsten.

Cut-Up teknikken kan vi også benytte os af indenfor geografi. Der findes på nettet et hav af online Cut-Up tekstgeneratorer. I stedet for tekster er det så koordinatsæt, vi sætter sammen tilfældigt og forbinder linjer fra punkt til punkt tilfældigt. Jeg smider den fine og velordnet Københavns Kommunes punkter fra min KML fil (visualiseret i det første billede ovenfor) ind i onlineværktøjet “Cut-Up Machine“.

Efter en omgang “Cut It Up” får jeg nu alle koordinatsættene rent tilfældigt tilbage. Jeg kopierer dette outout tilbage i min KML fil. Med den gratis QGIS software kan jeg blæse KML filen med det nye København Kommune omrids op i en stor størrelse som er i poster-størrelse (Download her 2 MB, 5500 X 2970 px. i PNG format)


(Billede – Københavns Kommune efter Cut-up)

Ved første øjekast ser København Kommune noget kaotisk ud, men efter et stykke tid kan man godt begynde at se det er København Kommune. Det er så en anderledes måde at se geografien af København Kommune på.

Kan det så bruges til noget udover at printe ud og hænge op? – Hvad med at lave selskabslege med gættekonkurrencer – Gæt fx byen, kommunen, landet eller hvad du nu finder på at sende en tur gennem Cut-up teknikken.

Jo, offentlige geodata kan bruges på mange måder.

Analyse – Københavns vejnet kontra OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 119). Emil Tin fra Københavns Kommune holdte et foredrag på konferencen “Offentlige myndigheders muligheder for samspil med OpenStreetMap” forleden dag. Københavns Kommune har downloadet alle københavnske veje/stier fra OpenStreetMap og holdt dem op imod deres eget vejnet. På Københavns Kommunes WebGIS er der så lavet to lag med hhv. Københavns vejnet og med OpenStreetMap. Zoom ind på et område af København og klik så på “Trafik” i venstre side og sæt dernæst hak for at vise disse to lag (tager lidt tid at hente).

Du vil nu kunne se hvad Københavns Kommune har af vejnet (alm. veje og stier) og hvad OpenStreetMap har. Dette angives ved forskellige farver – Klik evt. i højre side på “Signaturforklaring” knappen for en forklaring.

Lad os tage et par eksempler. Ude ved Kløvermarksvej på Amager har OpenStreetMap to veje, der fører ind til en parkeringsplads, men den har Københavns Kommune ikke med.

Som dobbelttjek, så kigger vi i OpenStreetMap Potlatch 2 værktøjet. Fra Bing 2008 kortlaget ses tydeligt disse to veje ved parkeringspladsen.

Lige over på den anden side af Kløvermarksvej, så er der en vej som OpenStreetMap ikke har med (Jeg har optegnet den nu).

Bevæger vi os hen mod Christianhavns Vold, så vil vi se at Københavns Kommune ikke har stinettet med der, mens det kan ses på OpenStreetMap. Nu skal vi ikke trække “Det er også for dårligt” kortet frem, da Christianshavn Vold hører under Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, og dermed er uden for Københavns Kommunes GIS afdelings resortområde. Det samme gør sig gældende for flere steder i København fx Kongens Have.

Her har vi så et godt eksempel på at offentlige myndigheder og OpenStreetMap kan bruge hinanden. Københavns Kommune kan måske opdage/se nye stier, de ikke har i deres system endnu, og OpenStreetMap kan så se, hvor de mangler at kortlægge. Desuden kan Københavns Kommune lige hurtigt trække fx stier fra Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme områder ind fra OpenStreetMap og bruge. Selvfølgelig, såfremt det bliver brugt til et eller andet lige at angive OpenStreetMap som kilden.

Desuden får OpenStreetMap også et indblik i, hvordan et vejsystem er opbygget i offentlig regi i forhold til OpenStreetMap. Jeg kan bl.a. udlede, at de små veje, som vi finder på parkeringspladser ikke bruges af Københavns Kommune som en del af vejnettet. Vi kortlægger dem i OpenStreetMap, da disse kan fx være til stor nytte, hvis man er til fods. Det er ofte en smutvej lige at gå hen over en parkeringsplads. Rutevejledningsalgoritmer for folk til fods kan indbygge disse veje (hvis de ikke er privat område). Meget kortproduktion er jo centreret om bilen og dens bevægelser rundt i et vejnet. Mens stier ofte er meget nedprioriteret emne. Netop et område, som stier er OpenStreetMap meget fokuseret på i store byer (se tysk undersøgelse fra 2010) og slår tit og ofte kommercielle kortproducenter på det område.

Hvis du arbejder i en kommune, så kunne I prøve at gøre som Københavns Kommune har gjort. Det kunne være I får en ny indsigt og opdager stier etc, som I ellers ikke ville have opdaget. Og til sidst en stor tak og ros til Københavns Kommune for at have lagt tingene frem online, og ikke gemt væk i en skrivebordsrapport.

This Bike Lane Ain’t Big Enough for Both of Us

(Artikelserie Dit og mit kort, 62). Københavns Kommune har frigivet nogle geodatasæt under en fri licens. Det er geodatasæt i ESRI Shapefile format og disse indeholder oplysninger om cykelstier, antal cykelstativer, trafiktællinger på udvalgte veje. I den første udgave var det kun i ETRS89 koordinatsystem. Jeg skrev til Københavns Kommune og foreslog at WGS84 måske også var en god ide at tilbyde deres geodatasæt i, da korttjenester som Google Maps, Bing Maps og OpenStreetMap bruger dette koordinatsystem. Dagen efter var disse geodatasæt også muligt at hente i WGS84 og en stor tak for dette.

Okay, hvordan sætter man så hurtigst muligt et geodatasæt med de Københavnske cykelstier i ESRI Shapefile formatet i spil på webben? – Jeg mener her helt klart, at GeoCommons er et godt bud. Du opretter en gratis konto – uploader din shapefile – styler farverne og bredden på cykelstierne, vælger et basiskort ud fra 17 forskellige (Google Maps, Bing Maps, OpenStreetMap o.s.v) som laget med cykelstier skal vises indover. Jeg valgte OpenStreetMap som grundkortet, og her kan du så se det endelige mashupkort med alle Københavns cykelstier (NB data er fra 2006).

Hvis du så zoomer ind og klikker på en vejstrækning, hvor der er cykelsti, så vil oplysninger om fx cykelstiens bredde eller type dukke op. Fx så er cykelstien langs Ingerslevsgade (fra Enghave St. mod Dybbøls St.) 2,3 meter bred. Bemærk, at det er rene cykelstier fra Københavns Kommune, fx grusstier på Amager Fælled hvor gående og cyklister må færdes på samme sti er ikke med i geodatasæt.

Hvad kan du så bruge dette kort til? Du kan blive klogere på bredden på de cykelstier du kører på hver dag – imponere venner/kæresten, når I er ude at cykle “denne her cykelsti er 2,1 meter bred” , måske lave analyse af hvilke bydele der har de bredeste cykelstier, dernæst sende spørgsmål til kommunen i stil med “Hvordan kan det være, at Østerbro systematisk har de bredeste cykelstier?”.

Vil du have dette kort på din egen hjemmeside? Selvfølgelig har GeoCommons en indlejringskode (eng. Embed), dette er altid god stil at kunne tilbyde sådanne muligheder. Klik på “Share” oppe i højre hjørne og vælg “Embed this map in your website” – snup HTML koden og tilpas højde/bredde, så det passer til din hjemmeside.

Nu handler GeoCommons siden ikke kun om at lave kort, det handler også om at dele geodata. Så når du uploader fx en Shape fil, så laver GeoCommons for dig følgende geografiske formater KML, ny Shapefile, JSON, Atom og Spatialite. Disse formater kan så downloades af andre og bruges i nye evt. kortmashups. (Download side af cykelstidata her).

Nu handlede dette indlæg ikke så meget om selve OpenStreetMap, men mere som et eksempel på brugen af OpenStreetMap som grundkort med et lag (cykelstidata) hen over ikke er den store tekniske udfordring.

Ulven befinder sig i en radius af 3 km – sagde Peter

SMS – KBH23 – 1231 – Jeg får tilbud om at deltage ved en koncert med Peter og Ulven, gåtur langs Digterruten på Assistens Kirkegård, med ved velsignelse af kæledyr (sic!), fodbold på storskærm Rådhuspladsen, koncert med Brian Jonestown massacre (håber ikke der blev uddelt cyanid), hvem hviler hvor på Garnisons Kirkegård og mange flere kulturtilbud i løbet af denne uge. Hvor jeg har sendt op til flere SMSer til ovenstående SMS tjeneste.

Jeg snakker om kbh.dk’s SMS tjeneste, der i gadebilledet er lagt som fliser med forskellige numre på. Man sender en SMS med flisens nummer, og får retur tips om, hvad der sker (kun begivenheder i København Kommune) i radius af 3 km fra flisen.

Kbh.dk har lagt to fliser indtil videre, en på Islands Brygge og en i Vanløse. Planen er, at der skal lægges hele 55 fliser i Københavns Kommune. Senere vil radius 3 km fra flisernes centrum blive sat ned (1,5 km?), så du derved kan få kulturtips i dit nærområde (hvis du altså bor i København).

Lad os lige kigge på et kort, og se hvor meget 3 km radius er fra de to kbh.dk flisers centrum.
SMS fliser fra kbh.dk

Korttjenester, du kan ved selvsyn se det i

Jeg sidder lige og tænker på, når alle 55 SMS fliser er lagt, og man trækker en streg fra nummer 1 til 55, hvilken figur vil det så danne? Måske et pentagram eller et portræt af Ritt Bjerregaard?

Hvis du støder på en SMS flise i ude i virkeligheden, så prøv det lige af – Du bliver ikke plukket i SMS takst (almindelig SMS takst).

NB – hvis du er teknisk interesseret i, hvad de laver bag scenen på kbh.dk, så læs Rasmus Luckow blogindlæg “KBH.dk i luften