Surrealismen møder neogeografi

Du ser sædvanligvis Københavns Kommune som et afgrænset område i en polygon i diverse kortmashup. Hvor punkt til punkt (koordinatasæt) er fint og systematisk ordnet med streger.


(Københavns Kommune polygon i KML format set i Google Earth – dannet fra det off. DAGI geodatasættet)

Forfatteren William S. Burroughs brugte flere gange “Cut-up” teknikken i sine tekster. Burroughs klippede sine tekster i stykker og satte dem sammen på en ny og tilfældig måde. Cut up teknikken blev startet af surrealisterne i 1920′erne og udover tekster blev den også brugt inden for billedekunsten.

Cut-Up teknikken kan vi også benytte os af indenfor geografi. Der findes på nettet et hav af online Cut-Up tekstgeneratorer. I stedet for tekster er det så koordinatsæt, vi sætter sammen tilfældigt og forbinder linjer fra punkt til punkt tilfældigt. Jeg smider den fine og velordnet Københavns Kommunes punkter fra min KML fil (visualiseret i det første billede ovenfor) ind i onlineværktøjet “Cut-Up Machine“.

Efter en omgang “Cut It Up” får jeg nu alle koordinatsættene rent tilfældigt tilbage. Jeg kopierer dette outout tilbage i min KML fil. Med den gratis QGIS software kan jeg blæse KML filen med det nye København Kommune omrids op i en stor størrelse som er i poster-størrelse (Download her 2 MB, 5500 X 2970 px. i PNG format)


(Billede – Københavns Kommune efter Cut-up)

Ved første øjekast ser København Kommune noget kaotisk ud, men efter et stykke tid kan man godt begynde at se det er København Kommune. Det er så en anderledes måde at se geografien af København Kommune på.

Kan det så bruges til noget udover at printe ud og hænge op? – Hvad med at lave selskabslege med gættekonkurrencer – Gæt fx byen, kommunen, landet eller hvad du nu finder på at sende en tur gennem Cut-up teknikken.

Jo, offentlige geodata kan bruges på mange måder.

Analyse – Københavns vejnet kontra OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 119). Emil Tin fra Københavns Kommune holdte et foredrag på konferencen “Offentlige myndigheders muligheder for samspil med OpenStreetMap” forleden dag. Københavns Kommune har downloadet alle københavnske veje/stier fra OpenStreetMap og holdt dem op imod deres eget vejnet. På Københavns Kommunes WebGIS er der så lavet to lag med hhv. Københavns vejnet og med OpenStreetMap. Zoom ind på et område af København og klik så på “Trafik” i venstre side og sæt dernæst hak for at vise disse to lag (tager lidt tid at hente).

Du vil nu kunne se hvad Københavns Kommune har af vejnet (alm. veje og stier) og hvad OpenStreetMap har. Dette angives ved forskellige farver – Klik evt. i højre side på “Signaturforklaring” knappen for en forklaring.

Lad os tage et par eksempler. Ude ved Kløvermarksvej på Amager har OpenStreetMap to veje, der fører ind til en parkeringsplads, men den har Københavns Kommune ikke med.

Som dobbelttjek, så kigger vi i OpenStreetMap Potlatch 2 værktøjet. Fra Bing 2008 kortlaget ses tydeligt disse to veje ved parkeringspladsen.

Lige over på den anden side af Kløvermarksvej, så er der en vej som OpenStreetMap ikke har med (Jeg har optegnet den nu).

Bevæger vi os hen mod Christianhavns Vold, så vil vi se at Københavns Kommune ikke har stinettet med der, mens det kan ses på OpenStreetMap. Nu skal vi ikke trække “Det er også for dårligt” kortet frem, da Christianshavn Vold hører under Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, og dermed er uden for Københavns Kommunes GIS afdelings resortområde. Det samme gør sig gældende for flere steder i København fx Kongens Have.

Her har vi så et godt eksempel på at offentlige myndigheder og OpenStreetMap kan bruge hinanden. Københavns Kommune kan måske opdage/se nye stier, de ikke har i deres system endnu, og OpenStreetMap kan så se, hvor de mangler at kortlægge. Desuden kan Københavns Kommune lige hurtigt trække fx stier fra Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme områder ind fra OpenStreetMap og bruge. Selvfølgelig, såfremt det bliver brugt til et eller andet lige at angive OpenStreetMap som kilden.

Desuden får OpenStreetMap også et indblik i, hvordan et vejsystem er opbygget i offentlig regi i forhold til OpenStreetMap. Jeg kan bl.a. udlede, at de små veje, som vi finder på parkeringspladser ikke bruges af Københavns Kommune som en del af vejnettet. Vi kortlægger dem i OpenStreetMap, da disse kan fx være til stor nytte, hvis man er til fods. Det er ofte en smutvej lige at gå hen over en parkeringsplads. Rutevejledningsalgoritmer for folk til fods kan indbygge disse veje (hvis de ikke er privat område). Meget kortproduktion er jo centreret om bilen og dens bevægelser rundt i et vejnet. Mens stier ofte er meget nedprioriteret emne. Netop et område, som stier er OpenStreetMap meget fokuseret på i store byer (se tysk undersøgelse fra 2010) og slår tit og ofte kommercielle kortproducenter på det område.

Hvis du arbejder i en kommune, så kunne I prøve at gøre som Københavns Kommune har gjort. Det kunne være I får en ny indsigt og opdager stier etc, som I ellers ikke ville have opdaget. Og til sidst en stor tak og ros til Københavns Kommune for at have lagt tingene frem online, og ikke gemt væk i en skrivebordsrapport.

This Bike Lane Ain’t Big Enough for Both of Us

(Artikelserie Dit og mit kort, 62). Københavns Kommune har frigivet nogle geodatasæt under en fri licens. Det er geodatasæt i ESRI Shapefile format og disse indeholder oplysninger om cykelstier, antal cykelstativer, trafiktællinger på udvalgte veje. I den første udgave var det kun i ETRS89 koordinatsystem. Jeg skrev til Københavns Kommune og foreslog at WGS84 måske også var en god ide at tilbyde deres geodatasæt i, da korttjenester som Google Maps, Bing Maps og OpenStreetMap bruger dette koordinatsystem. Dagen efter var disse geodatasæt også muligt at hente i WGS84 og en stor tak for dette.

Okay, hvordan sætter man så hurtigst muligt et geodatasæt med de Københavnske cykelstier i ESRI Shapefile formatet i spil på webben? – Jeg mener her helt klart, at GeoCommons er et godt bud. Du opretter en gratis konto – uploader din shapefile – styler farverne og bredden på cykelstierne, vælger et basiskort ud fra 17 forskellige (Google Maps, Bing Maps, OpenStreetMap o.s.v) som laget med cykelstier skal vises indover. Jeg valgte OpenStreetMap som grundkortet, og her kan du så se det endelige mashupkort med alle Københavns cykelstier (NB data er fra 2006).

Hvis du så zoomer ind og klikker på en vejstrækning, hvor der er cykelsti, så vil oplysninger om fx cykelstiens bredde eller type dukke op. Fx så er cykelstien langs Ingerslevsgade (fra Enghave St. mod Dybbøls St.) 2,3 meter bred. Bemærk, at det er rene cykelstier fra Københavns Kommune, fx grusstier på Amager Fælled hvor gående og cyklister må færdes på samme sti er ikke med i geodatasæt.

Hvad kan du så bruge dette kort til? Du kan blive klogere på bredden på de cykelstier du kører på hver dag – imponere venner/kæresten, når I er ude at cykle “denne her cykelsti er 2,1 meter bred” , måske lave analyse af hvilke bydele der har de bredeste cykelstier, dernæst sende spørgsmål til kommunen i stil med “Hvordan kan det være, at Østerbro systematisk har de bredeste cykelstier?”.

Vil du have dette kort på din egen hjemmeside? Selvfølgelig har GeoCommons en indlejringskode (eng. Embed), dette er altid god stil at kunne tilbyde sådanne muligheder. Klik på “Share” oppe i højre hjørne og vælg “Embed this map in your website” – snup HTML koden og tilpas højde/bredde, så det passer til din hjemmeside.

Nu handler GeoCommons siden ikke kun om at lave kort, det handler også om at dele geodata. Så når du uploader fx en Shape fil, så laver GeoCommons for dig følgende geografiske formater KML, ny Shapefile, JSON, Atom og Spatialite. Disse formater kan så downloades af andre og bruges i nye evt. kortmashups. (Download side af cykelstidata her).

Nu handlede dette indlæg ikke så meget om selve OpenStreetMap, men mere som et eksempel på brugen af OpenStreetMap som grundkort med et lag (cykelstidata) hen over ikke er den store tekniske udfordring.

Ulven befinder sig i en radius af 3 km – sagde Peter

SMS – KBH23 – 1231 – Jeg får tilbud om at deltage ved en koncert med Peter og Ulven, gåtur langs Digterruten på Assistens Kirkegård, med ved velsignelse af kæledyr (sic!), fodbold på storskærm Rådhuspladsen, koncert med Brian Jonestown massacre (håber ikke der blev uddelt cyanid), hvem hviler hvor på Garnisons Kirkegård og mange flere kulturtilbud i løbet af denne uge. Hvor jeg har sendt op til flere SMSer til ovenstående SMS tjeneste.

Jeg snakker om kbh.dk’s SMS tjeneste, der i gadebilledet er lagt som fliser med forskellige numre på. Man sender en SMS med flisens nummer, og får retur tips om, hvad der sker (kun begivenheder i København Kommune) i radius af 3 km fra flisen.

Kbh.dk har lagt to fliser indtil videre, en på Islands Brygge og en i Vanløse. Planen er, at der skal lægges hele 55 fliser i Københavns Kommune. Senere vil radius 3 km fra flisernes centrum blive sat ned (1,5 km?), så du derved kan få kulturtips i dit nærområde (hvis du altså bor i København).

Lad os lige kigge på et kort, og se hvor meget 3 km radius er fra de to kbh.dk flisers centrum.
SMS fliser fra kbh.dk

Korttjenester, du kan ved selvsyn se det i

Jeg sidder lige og tænker på, når alle 55 SMS fliser er lagt, og man trækker en streg fra nummer 1 til 55, hvilken figur vil det så danne? Måske et pentagram eller et portræt af Ritt Bjerregaard?

Hvis du støder på en SMS flise i ude i virkeligheden, så prøv det lige af – Du bliver ikke plukket i SMS takst (almindelig SMS takst).

NB – hvis du er teknisk interesseret i, hvad de laver bag scenen på kbh.dk, så læs Rasmus Luckow blogindlæg “KBH.dk i luften