Jeg faldt i snak med en ældre kvindelig cyklist, som ikke var lokalkendt i området, som også havde hørt/læst om dette her nye havnebad. Hun havde været inde på Koralbadets hjemmeside. Kortet der havde sendt hende helt galt på den. (Se prikken i billedet nedenfor, denne er angivet værende Koralbadet i nedenstående Google Maps). Hun havde brugt 10. min. på at køre rundt inde blandt boligblokkene for at lede efter Koralbadet uden noget held, før hun havde spurgt om vej af en lokal.

Nu kan Koralbadets hjemmeside lige skifte deres kort ud med et OpenStreetMap. Dette gøres lige så nemt som med Google Maps ved, at du får en stump HTML kode til at indlejre på din egen hjemmeside. Hvis du/I åbner et eller andet nyt fx museum, vandrehjem, supermarked, tøjbutik , cykelbutik osv. så kan du selv tilføje jer i OpenStreetMaps database og dermed blive vist online meget hurtigere end kommercielle kort kan gøre det (hvis I overhovedet nogensinde bliver lagt ind der).

Derudover skal I tænke på at allerede over 100 apps til smartphones samt Garmin baserede kort benytter sig af OpenStreetMap geodata. I bliver dermed spredt ud flere steder og folk har flere muligheder for at finde jer. Så de maks 15 min. det tager at indsætte jer på OpenStreetMap med oplysninger om navn, adresse, åbningstider osv. er givet godt ud. Plus det er jo helt gratis at registre sig i OpenStreetMap.

NB – indtil videre er det vejmidten for cykler i København der vises, men vejmidten for biler er på vej i nær fremtid. Det vil sige, at veje fra disse kommuner bliver vist hen over OpenStreetMap som et lag. Man kan derved sammenligne, hvad OpenStreetMap har indtegnet af veje og hvad kommunerne har indtegnet i samme område. Derved kan man få et indblik i hvad OpenStreetMap mangler og hvad en kommune ikke har indtegnet af veje/stier i det samme område.

Vi kan fx dykke ned i Kolding by ved Bekkasinvej/Duevej (se billede nedenfor)

De tynde sorte streger hen over OpenStreetMap er vejmidten fra Kolding Kommmune. Man ser en lille vej på OpenStreetMap, der ingen streg har, det betyder at Kolding Kommune ikke har den vej med i deres systemer. Eller er vejmidte data OpenStreetMap har fået lidt gamle. Vi kan lige se i OpenStreetMap editor Potlatch 2 om, det nu er rigtigt, at der skal være en vej der (se billede nedenfor).

Ifølge Bing luftfoto fra 2008 findes der altså en vej, som en OpenStreetMap frivillig har lagt ind der. Bevæger vi os udenfor Kolding by til landsbyen Agtrup ved vejen Engløkke så er der to tynde streger, men OpenStreetMap har ingen veje der (se billede nedenfor).

Dette betyder, at Kolding Kommune har registret nogle veje der, men OpenStreetMap har ikke. For at være sikker åbner vi igen OpenStreetMap editor Potlatch 2 for et tjek. (se billede nedenfor)

Vi ser nu i Fugro 2005 luftfoto, at der er to manglende veje som OpenStreetMap ikke har med. Nu jeg så er der inde bliver disse to veje lige tilføjet. OpenStreetMap er hermed så blevet værdiberiget af offentlige data med to stk. nye veje. Kolding Kommune kan så den anden vej kigge på, hvad OpenStreetMap har, men som ikke er registret af kommunen endnu.

Hvis vi nu tænker os de sidste 95 kommuner af landets frigiver deres vejmidter geodata som de ovennævnte 3 kommuner, så kunne OpenStreetMap frivillige få et indblik i hvad de evt. mangler og hvor henne. Min fornemmelse er at især indkørsler ned til fx gårde OpenStreetMap mangler. Landets 98 kommuner kan så den anden vej trække veje geodata ud fra OpenStreetMap og så af den vej se og evt. bruge OpenStreetMap geodata for hvad de mangler. Som alting i OpenStreetMap regi, så er kortlægning af lokalkendte det optimale, så vejmidter brug udføres bedst af folk i lokalområderne. Det er ikke nødvendigvis altid korrekte geodata, vi får fra det offentlige og lokalkendte personer er de bedste til at afgøre sådanne situationer og kvaliteten.

Hvis du arbejder i en kommune og synes, at jeres vejmidter geodata, vil I også gerne frigive. Så første tips er at oprette en hjemmeside, smid jeres data (gerne i ESRI shapefile og WGS84 koordinatsystem) ud der som et download link. Dernæst angiv fx at jeres data er udgivet under “Åben offentlig datalicens“, derved kan OpenStreetMap tilføje jeres vejmidter til “Denmark Street Centers” værktøjet. Tilsidst kontakt så OpenStreetMap (fx via mailing listen Talk-DK) eller skriv webadressen i kommentarfeltet nedenfor. Jeg vil så sørge for at formidle tingene videre til Peter Brodersen og Jonas Häggqvist, som står for den tekniske del af vejmidter laget i OpenStreetMap.

Andre måder kommuner kan sætte deres geodata i spil, så tag et kig på mine artikler.

• Sæt din kommunes luftofoto i spil
• Anden omgang af masseimport fra Kolding området

Du vil nu kunne se hvad Københavns Kommune har af vejnet (alm. veje og stier) og hvad OpenStreetMap har. Dette angives ved forskellige farver – Klik evt. i højre side på “Signaturforklaring” knappen for en forklaring.

Lad os tage et par eksempler. Ude ved Kløvermarksvej på Amager har OpenStreetMap to veje, der fører ind til en parkeringsplads, men den har Københavns Kommune ikke med.

Som dobbelttjek, så kigger vi i OpenStreetMap Potlatch 2 værktøjet. Fra Bing 2008 kortlaget ses tydeligt disse to veje ved parkeringspladsen.

Lige over på den anden side af Kløvermarksvej, så er der en vej som OpenStreetMap ikke har med (Jeg har optegnet den nu).

Bevæger vi os hen mod Christianhavns Vold, så vil vi se at Københavns Kommune ikke har stinettet med der, mens det kan ses på OpenStreetMap. Nu skal vi ikke trække “Det er også for dårligt” kortet frem, da Christianshavn Vold hører under Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme, og dermed er uden for Københavns Kommunes GIS afdelings resortområde. Det samme gør sig gældende for flere steder i København fx Kongens Have.

Her har vi så et godt eksempel på at offentlige myndigheder og OpenStreetMap kan bruge hinanden. Københavns Kommune kan måske opdage/se nye stier, de ikke har i deres system endnu, og OpenStreetMap kan så se, hvor de mangler at kortlægge. Desuden kan Københavns Kommune lige hurtigt trække fx stier fra Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme områder ind fra OpenStreetMap og bruge. Selvfølgelig, såfremt det bliver brugt til et eller andet lige at angive OpenStreetMap som kilden.

Desuden får OpenStreetMap også et indblik i, hvordan et vejsystem er opbygget i offentlig regi i forhold til OpenStreetMap. Jeg kan bl.a. udlede, at de små veje, som vi finder på parkeringspladser ikke bruges af Københavns Kommune som en del af vejnettet. Vi kortlægger dem i OpenStreetMap, da disse kan fx være til stor nytte, hvis man er til fods. Det er ofte en smutvej lige at gå hen over en parkeringsplads. Rutevejledningsalgoritmer for folk til fods kan indbygge disse veje (hvis de ikke er privat område). Meget kortproduktion er jo centreret om bilen og dens bevægelser rundt i et vejnet. Mens stier ofte er meget nedprioriteret emne. Netop et område, som stier er OpenStreetMap meget fokuseret på i store byer (se tysk undersøgelse fra 2010) og slår tit og ofte kommercielle kortproducenter på det område.

Hvis du arbejder i en kommune, så kunne I prøve at gøre som Københavns Kommune har gjort. Det kunne være I får en ny indsigt og opdager stier etc, som I ellers ikke ville have opdaget. Og til sidst en stor tak og ros til Københavns Kommune for at have lagt tingene frem online, og ikke gemt væk i en skrivebordsrapport.

Se på stort kort

Vi henter først alle geodata via OpenStreetMap API for pipkvarteret ned i en XML fil.

wget -O kbhpipkvarteret.osm http://api.openstreetmap.org/api/0.6/map?bbox=12.51936,55.69631,12.53833,55.7056

QGIS softwaren foretager, så beregningen af vejlængden af fuglevejene fra den downloadede XML fil.

Vi har nu et yderst spændende resultat klar.

1. Ørnevej : 1480 meter
2. Stærevej : 1277 meter
3. Mågevej : 1169 meter
4. Rørsangervej : 1125 meter
5. Vibevej : 1026 meter
6. Glentevej : 1018 meter
7. Nattergalevej : 1007 meter
8. Tornsangervej : 505 meter
9. Svanevej : 494 meter
10. Gråspurvevej : 460 meter
11. Hejrevej : 445 meter
12. Gransangervej : 416 meter
13. Tranevej : 350 meter
14. Mejsevænget : 349 meter
15. Skovduestien : 320 meter
16. Lærkevej : 319 meter
17. Kærsangervej : 301 meter
18. Bogfinkevej : 246 meter
19. Uglevej : 208 meter
20. Blåmejsevej : 200 meter
21. Falkevej : 194 meter
22. Sneppevej : 189 meter
23. Musvågevej : 181 meter
24. Ringduestien : 176 meter
25. Rødkælkebo : 93 meter

København Kommunes byfugl skal altså være en ørn. I bedste nærdemokratisk ånd, så skal det til afstemning blandt byens borgere hvilken type ørn, det så skal være (kongeørn, fiskeørn o.s.v.). Andre byer som fx Odense og Århus har også et pipkvarter. Disse kunne også på samme demokratisk vis kåre deres egen byfugl.

Relateret emne til ovenstående – Læs om forfattervejkanonen Farsø.

Okay, hvordan sætter man så hurtigst muligt et geodatasæt med de Københavnske cykelstier i ESRI Shapefile formatet i spil på webben? – Jeg mener her helt klart, at GeoCommons er et godt bud. Du opretter en gratis konto – uploader din shapefile – styler farverne og bredden på cykelstierne, vælger et basiskort ud fra 17 forskellige (Google Maps, Bing Maps, OpenStreetMap o.s.v) som laget med cykelstier skal vises indover. Jeg valgte OpenStreetMap som grundkortet, og her kan du så se det endelige mashupkort med alle Københavns cykelstier (NB data er fra 2006).

Hvis du så zoomer ind og klikker på en vejstrækning, hvor der er cykelsti, så vil oplysninger om fx cykelstiens bredde eller type dukke op. Fx så er cykelstien langs Ingerslevsgade (fra Enghave St. mod Dybbøls St.) 2,3 meter bred. Bemærk, at det er rene cykelstier fra Københavns Kommune, fx grusstier på Amager Fælled hvor gående og cyklister må færdes på samme sti er ikke med i geodatasæt.

Hvad kan du så bruge dette kort til? Du kan blive klogere på bredden på de cykelstier du kører på hver dag – imponere venner/kæresten, når I er ude at cykle “denne her cykelsti er 2,1 meter bred” , måske lave analyse af hvilke bydele der har de bredeste cykelstier, dernæst sende spørgsmål til kommunen i stil med “Hvordan kan det være, at Østerbro systematisk har de bredeste cykelstier?”.

Vil du have dette kort på din egen hjemmeside? Selvfølgelig har GeoCommons en indlejringskode (eng. Embed), dette er altid god stil at kunne tilbyde sådanne muligheder. Klik på “Share” oppe i højre hjørne og vælg “Embed this map in your website” – snup HTML koden og tilpas højde/bredde, så det passer til din hjemmeside.

Nu handler GeoCommons siden ikke kun om at lave kort, det handler også om at dele geodata. Så når du uploader fx en Shape fil, så laver GeoCommons for dig følgende geografiske formater KML, ny Shapefile, JSON, Atom og Spatialite. Disse formater kan så downloades af andre og bruges i nye evt. kortmashups. (Download side af cykelstidata her).

Nu handlede dette indlæg ikke så meget om selve OpenStreetMap, men mere som et eksempel på brugen af OpenStreetMap som grundkort med et lag (cykelstidata) hen over ikke er den store tekniske udfordring.

En byggeplads polygon navngives landuse = construction i OpenStreetMap.
Da der ingen adgang er til området for offentligheden, så kan det selvfølgelig beskrives ved metatag access = no. Det er ganske normalt i vore dage, at større anlægsopgaver har deres egen informationshjemmeside, hvilket Metroselskabet også har lavet for hvert enkelt nye metrostation. Denne hjemmeside også tilknyttes byggepladsens beskrivelse i OpenStreetMap (i metadata tag website=). Slutproduktet kan ses i OpenStreetMap kortet nedenfor.

Se stort kort

Nu er ideen givet videre til at kortlægge de andre byggepladser i København af metrostationer. Hvorfor bruge tid på evt. at kortlægge disse byggerier? Nogle metrobyggepladser vil også afspærre veje i en del tid. Jeg ved fx at Platanvej på Frederiksberg snart afspærres, hvilket betyder at lidt rettelser i OpenStreetMap skal laves.

Disse rettelser vil så vandre videre ud til fx dem der laver rutevejledninger baseret på OpenStreetMap og sende bilister, fodgængere og cyklister ud på andre ruter (læs evt. mit blogindlæg om rutevejledninger her). OpenStreetMap kan via mange (der retter og redigerer i OpenStreetMap), der har et solidt kendskab samt følger med i deres nærområde være helt på forkant med nyeste geodata om deres omgivelser. Ofte i nyere og bedre kvalitet end kommercielle kortproducenter.

Når Enghave Plads Metrostation er færdig i ca. 2015, så skal der selvfølgelig slettes byggeplads i OpenStreetMap, og en ny beskrivelse skal laves.

Jeg har indsat hans nye billede af København ind i et Google Maps interface, så du kan zoome ind/ud og rundt i Københavns området.