Slideshow fra OpenStreetMap kursus i Vejen

(Artikelserie Dit og mit kort, 45). I dag har Andreas Hammershøj og jeg afholdt den første kursusdag ud af to dage om OpenStreetMap. I kan se det intro slideshow jeg gav som optakten til OpenStreetMap. Der har været 17 personer i alt tilstede. Disse er kommet fra lokale turistorganisationer, folk fra GIS afdelinger i kommunerne samt et enkelt medlem af Dansk Cyklist Forbund tilstede.

(Stor udgave her)

I dag har emnet samt øvelserne været om POIs samt indtegning af veje og stier, og hvordan man kan rette/tilføje. Jeg fornemmer, at hands-on øvelserne gav det indtryk for kursisterne, at det altså ikke er så svært at være folkekartograf i 2011, da de sad ved øve-pc’erne og selv indtastede og tegnede.

Der er været lidt interesse i donationer af geodata, og jeg har lidt at arbejde på hvordan, et stort issue – at evt. geodatadonationer skal være frie samt at der ingen forbehold på hvad disse geodata må bruges til (i andre mashups o.s.v.). Jeg vender tilbage senere på ugen med mere indtryk og feedback fra kursisterne efter 2 dages kursus på Vejen Handelsskole er slut.