Ebola udbruddet – samarbejde Humanitarian OpenStreetMap Team og Læger uden Grænser

I den sidste uges tid har der været skriverier i medierne om ebola udbruddet i Guinea. Sidste onsdag fik HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team) en henvendelse fra Læger uden Grænser Schweiz om hjælp med at få skabt nogle kort over de tre byer Guekedou, Kissidougou og Macenta i Guinea. I disse byer ønskede Læger uden Grænser fuld dækning med alle bygninger og veje. OpenStreetMap frivillige fra hele verden fik klaret de tre første byer i løbet af 24 timer.

Da situationen har udviklet sig i løbet af ugen har Læger uden Grænser ønsket endnu 6 byer i området (og flere er på vej) med fuld dækning. Alle 9 byer er nu blevet kortlagt af ca. 250 frivillige og har digitialiseret over 120.000 bygninger og tusindvis af kilometer nyt vejnet er blevet lavet. Såfremt Læger uden Grænser også ønsker byer i de mindre berørte lande Liberia og Sierra Leone kortlagt, så vil HOT også stå klar med teknisk bistand og crowdsourcing af nye geodata.

Disse kort skal hjælpe de ca. 60 personer som Læger uden Grænser har sendt til området med at finde rundt samt til medicinsk geografi (udbrudanalyser). Da ebola ikke nødvendigvis er noget der kun rammer i byer, så er screening og kortlægning af fjerntliggende landsbyer samt vejene derhen også en opgave HOT har påtaget sig. Da der findes millioner af landsbyer samt mange millioner kilometer af fysisk vejnet i verden, som aldrig er blevet digitaliseret, så er det en kæmpe opgave også i det berørte ebola område. Og lad mig slå fast her hverken Google Maps, Nokia HERE eller nogen anden kortaktører kan tilbyde dette.

I Guinea for at finde fjerntliggende landsbyer nemmere og hurtigere har OpenStreetMap frivillige taget Landsat8 satellitbilleder til hjælp. Landsat8 har nogle forskellige farvebånd (bands), så ved at sætte farverne til “false colors“, så vil geografiske objekter udståle meget synlige forskellige farver.

Landsat8
(Billede – Landsat8 med false color over Guinea, Liberia og Sierra Leone)

Så fx hvis man er er zoomet lidt ind på Landsat8 satellitbillederne, så vil landsbyer (se billede nedenfor) ofte have en lys pink farve.

Landsat8

Hvis man zoomer ind og får bedre satellitbilleder frem fra fx DigitalGlobe vil man ofte se at det er korrekt at denne pink farve er en landsby (se billedet nedenfor). Dernæst er det at optegne landsby området samt hvis muligt at få forbundet denne landsby til vejnettet.

Landsat8

En anden god taktik for at finde nye landsbyer er, at kortlægge floder,bække eller åer, man støder ofte under dette arbejde på nye landsbyer, da mennesker typisk bosættter sig ved sådanne steder.

Landsat8

Indtil videre er der i den sidste uges tid blevet tilføjet ca 3247 nye mindre landsbyer i Guinea, og der er mange endnu der kan digtialiseres. Dette er en af de lettere opgaver du som OpenStreetMap frivillig kan bidrage med. Såfremt der kommer anmodninger om hjælp til Liberia og Sierra Leone, så er der brug for enhver OpenStreetMap frivillig som har lidt tid i overskud til at hjælpe. De tre lande tilsammen er immervæk på størrelse med Sverige og det er ikke noget man lige digitaliserer fra dag til dag.

Masser af historiske satellitbilleder på vej

Amerikanerne har siden 1972 kørt satellitprogrammet Landsat. Gennem alle disse år er der blevet taget mange millioner af billeder af jorden. Nu vil USGS (United States Geological Survey) udgive et arkiv med 35 års satellitbilleder fra Landsat programmet. Dette arkiv bliver åbent på nettet for alle, og forventes at gå i luften i slutningen af 2008. Dette er et enestående sejt projekt, da man nu vil have en slags geografisk tidsmaskine. Det kan fx bruges til at få et hurtigt overblik over miljøændringer i en 35 års periode for et bestemt område.

Danmark kunnne, hvis viljen og pengene var til det også lave en online geografisk tidsmaskine til danskerne. Det kongelige Bibliotek (KB) har nemlig en enestående samling af luftfotos (negativer). Det rummer ca. 4,5 millioner af billeder taget af Danmark siden 1930′erne. Blandet andet har KB arvet købt (læs kommentar fra Henning Sørensen tak for kommentar) luftfotograf Sylvest Jensens samling

, som i perioden 1936-1989 fløj rundt, og tog mange billeder af gårde, husmandssteder, landskaber og byer i hele Danmark. Så hvis der er en fond, der melder sig med en pose penge, kunne sådan et samtidshistorisk digitaliseringsprojekt af Luftfotosamlingen fra KB søsættes.

Historien om Landsat via Ogleearth

Border Town release