Midt i en listetid – Top 5 over meste læste blogindlæg om OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 260). December måned er tiden, hvor der udarbejdes lister over hvad som helst som har været populært i året der gik. I skal ikke snydes her for endnu en liste, her kommer de 5 mest læste blogindlæg i 2013, der har med OpenStreetMap at gøre.

#5 “Et nyt kapitel i folkekartografi er startet” – Mapbox frigiver i maj OpenStreetMaps nye redigeringsværktøj iD.
iD editor

#4 “F4 Map – 3D rendering af OpenStreetMaps geodata” – F4 Map har udviklet et 3D miljø af OpenStreetMaps geodata og har flettet det sammen med OpenWeather – Så hvis det regner lige nu, hvor du kigger i F4-Map vil du se regn i 3D miljøet. Vindhastigheden i realtime vil også afspejles i hvor hurtigt vindmøller snurrer rundt.

F4 Map

#3 “Research er en landsby i Nordkorea” – Efter Eric Schmidt og datter besøgte Nordkorea i januar – dukkede en geohoax historie op i verdens medier om, at Google Maps nu var de første der havde et digitalt kort over det lukkede land Nordkorea. Danske medier hoppede også på historien. Udover et forsøg på at slå geohoaxen ihjel handlede mit indlæg også om, at med åbne geodata fra OpenStreetMap og QGIS/Overpass Turbo kunne man få et indblik i landets militære områder samt de berygtede fangelejre.

Nordkorea

#2 “Sådan kalder du Geodatastyrelsens WMS tjenester fra JOSM” I 2013 blev der åbnet op for en masse frie data i Danmark. For OpenStreetMap Danmarks vedkommende var det Geodatastyrelsens luftfotos der var særligt interessant. Dette indlæg var en teknisk guide i hvordan man får adgang til disse luftfoto og andre WMS tjenester fra Geodatastyrelsen.

JOSM guide

#1 “Gratis MTB og vandrekort til Garmin GPS” – Blogindlægget er over 2,5 år gammelt, men der er stadigvæk stor interesse i at få gratis cykelkort/vandrekort baseret på OpenStreetMap geodata på en Garmin GPSer. Derudover er der ca. 150 forskellige POIs tilknyttet disse kort. Især i forår og sommer månederne får mit gamle indlæg en hel del læsere.

garmin

En stor tak skal hermed rettes til alle læserne af Microformats, dem som har givet feedback på de forskellige blogindlæg samt dem der har retweetet links fra @neogeografen i løbet af 2013.

NB – Hvis du vil vide hvad der var hot indenfor emnet neogeografi globalt så læs mit blogindlæg fra i går “Top 10 historier i 2013 indenfor neogeografi

Sandheden om Nordkoreas missilrækkevidde

Opdatering 9. april efter Ekstra Bladet er blevet bekendt med deres fejl, så har de ændret til korrekte missilbaner. Dermed er nedenstående blog kun af historisk betydning og kan betragtes som et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå.

Ekstra Bladet havde ellers lagt op til en fin kortvisualisering af rækkevidden af Nordkoreas forskellige missiltyper. Eller rettere, hvad militæranalytikere mener hvad Nordkoreas missiler måske har rækkevidde til. Det går så helt galt ved angivelsen af en rækkevidde på 10.000 km. (se billede nedenfor).

Problemet er, at jorden ikke er flad. Det er ligesom, når du flyver fra København til San Francisco, så tager du over Island/Grønland fordi det er en kortere tur. Dette forhold skal der også tages i betragtning med Nordkoreas missilrækkevidde. Jeg har lavet et interaktivt kort her, som viser henholdsvis rækkevidden af missiler der kan ramme 500, 1000, 2200, 6600 og 10.000 km væk. Affyringspunktet er sat til hovedstaden Pyongyang i Nordkorea.

Hvis du kigger på 10.000 km rækkevidden (blå kurve på kortet), så vil det meste af Vesteuropa kunne rammes (minus sydlige Spanien og en god del af Portugal), hvilket Ekstra Bladets visualisering ikke viser. I USA vil et langt større område af landet kunne rammes end hvad du ser i Ekstra Bladets visualisering.

Opdatering 7. april 2013. Lad se på nogle eksempler på hvor langt samt hvilken korteste bane et missil skulle rejse for at ramme et mål. Hvis et missil skulle rejse fra Pyongyang til Billund, så ville rejsen være ca. 7924 km. (se billede nedenfor med ruten)

Hvor lang rækkevidde skulle et nordkoreansk missil have for at ramme Washington, D.C. affyret fra Pyongyang? – Svaret bliver ca. 11072 km og den korteste vej er op over Rusland og dernæst ned gennem Cananda (se billede nedenfor)

Alle ovenstående visualiseringer er lavet med onlineværktøjer fra GPS Visualizer.

Beslægtet artikel om Nordkorea – læs hvordan du spotter militæreanlæg i landet.

Hvordan stednavne fra Nordkoreas fangelejreområder endte på OpenStreetMap

Stadigvæk efter par dage, hvor danske medier har fodret deres læsere med “falsk bevidsthed” om, at det er Google Maps som først har forvandlet Nordkorea fra en hvid plet på det digitale verdenskort til nu at åbne op og vise meget mere geografisk indhold fra det ellers meget lukket land. Så har vi endnu stadigvæk tilgode, at se en dansk artikel, der er mere afbalanceret i det emne. For nu at parafrasere Alfred Korzybski her “Google Maps is not the territory“. Nok om den sag for nu.

Da jeg kiggede på “Haengyong concentration camp” den anden dag i OpenStreetMap, så undrede det mig lidt at navne på bygninger var kommet med. Fx i nedenstående kort har vi en bygning med navn “Base Commanders office“.

Hvor kommer disse navne dog fra? – Da alle geodata i OpenStreetMap er transparente er det muligt, at se hvem og hvornår geografiske objekter er blevet lagt ind samt blevet ændret. Jeg sporede et “source” tagelement, hvor der var et link til en rapport “North Korea’s Camp No. 22 [PDF-link]” lavet af DigitalGlobe’s Analysis Center og Committee for Human Rights in North Korea i oktober 2012.

Denne 32 sider lange rapport er primært fyldt med analyser af satellitbilleder. Her fandt jeg også kilderne til nogle af de navngivne geografiske objekter i OpenStreetMap (se billede nedenfor ).

Det er temmeligt omfattende, hvad rapporten spotter af geografiske objekter fx områder med miner og mine indgange i disse fangelejre (se billede nedenfor). Man kan gøre sig nogle frygtlige tanker om hvilke slavelignende forhold folk arbejder under i disse miner. Mit ærinde med ovenstående er, at som frivillig i OpenStreetMap ofte fører til uventet fund og informationer, som man ikke troede der fandtes. Det skader aldrig jo at blive klogere på et emne.


(Billede mineområde i Camp 22 området)

Nordkorea epilog – De sidste par dages omtale af Nordkorea på et kort har givet en ekstra crowdsourced geodata produktion i OpenSteetMap.

Under normale omstændigheder, så er Nordkorea placeret på en ca. 60′ende plads ud af ca. 206 lande målt på den daglige geodata produktion i OpenStretMap. Men stadigvæk så der er meget lang vej i det ca. 120.540 km2 store land, før vi ser et OpenStreetMap vektorkort i god dækning som vi kender det fra europæiske lande.

Research er en landsby i Nordkorea

Så blev det DRs tur til at skrive om Google Maps som har kraftigt forøget mængden af vektorkort i Nordkorea i den sidste uges tid. DR starter artiklen godt og grundigt med en kæmpeløgn af dimensioner.

For første gang bliver det muligt at få blik ind i Nordkorea fra sin egen computerskærm.

Vi andre har i årevis kunne kigge lidt ind bag Nordkoreas linjer via OpenStreetMaps vektorkort. (læs mine seneste to artikler om Nordkorea 1,2). Igen så skal der her siges, at både Google Maps og OpenStreetMap har meget lang vej i Nordkorea endnu før vi ser dækningsgrader med vektorkort, som vi kender det fra Vesten.

DRs ovenstående udsagn er så med til at give læserne indtrykket, at det er Google Maps der er først med i Nordkorea med vektorbaseret kort. Hvilket absolut ikke er tilfældet.

DRs artikel nævner noget med fangelejre (eller nok nærmere KZ-lignende lejre) på Google Maps. Disse fangelejre har også været muligt at se på OpenStreetMap i lang tid. Jeg har trukket en geodata fil med disse. Du ser i nedenstående billede via QGIS softwaren et par af de store fangelejre. (læs mit indlæg om geodata over militæreområder i Nordkorea vedr. QGIS mm.)

Den store gule polygon ude til højre er “Yodok concentration camp” som siden 27. juli 2011 har været muligt at se på OpenStreetMap eller at hente ned som geodata.

Opdatering kl. 19:10 – Et sammenligningskort mellem OpenStreetMap og Google Maps for fangelejren “Haengyong concentration camp” kan ses som interaktivt kort her. OpenStreetMap er til venstre og Google Maps er til højre. Du vil helt sikkert bemærke at OpenStreetMap har mange flere geografiske data for området.

Vedr. et DR dementi fra ovenstående artikel skal vi nok ikke forvente. Mit råd til it-journalister der skriver om digitale kort – æd ikke alt råt, hvad I læser fra de udenlandske artikler, blogs eller pressemeddelelser, som jo ofte danner grunden til jeres danske artikler. Hurtigt research og simple opslag i Wikipedia kan fange mange fælder.

Bliv den næste Carl von Clausewitz militæranalytiker med åbne geodata og QGIS

(Artikelserie Dit og mit kort, 204). Mit indlæg i går handlede om Google Maps og OpenStreetMap i Nordkorea. De store medier verden over satte uden den mindste tøven, så Google Map lig med at være de første, som i større stil har digitaliseret vektorkort (crowdsourcing via Google Map Maker ) over Nordkorea. Nu har OpenStreetMap været aktiv i området i meget lang tid og har mange flere steder meget bedre indhold. Men der skal her siges, at både Google Maps og OpenStreetMap har meget lang vej i Nordkorea endnu før vi ser dækningsgrader, som vi kender det fra Vesten.

Nordkorea er et meget lukket land, så derfor drager nysgerrigheden mange med at se satellitbilleder over landet. Spotning af militære installationer er en hitter. Nu er det ret svært i et ukendt land og terræn at finde disse. Heldigvis kan åbne geodata fra OpenStreetMap hjælpe dig godt på vej med at få spottet en hel del af disse områder i Nordkorea. Så her kommer en virtuel krigsturisme guide til Nordkorea.

Jeg skal først have hentet alt geodata fra OpenStreetMap vedr. militære områder i Nordkorea. Det gør jeg med en søgning i Overpass API og henter en OpenStreetMap fil via Wget programmet ned. (se søgning neden for)

wget -O nordkoreamilitary.osm http://overpass-api.de/api/xapi?*[landuse=military][bbox=124.02,37.7793,131.03,43.04][@meta]

Denne fil (her navngivet nordkoreamilitary.osm) indholder polygonerne over militære områder. OpenStreetMap filen åbnes via det gratis QGIS program (findes til Windows, Linux og Mac). I QGIS slår jeg tillige også satellit-billede lagene fra Bing Maps og Google Maps til. Jeg har her farvelagt polygonerne med en kraftigt gul, så er det nemt at spotte i landskabet ved zoom ind, hvor der er blevet angivet militære områder af OpenStreetMap frivillige.


(Billede QGIS – gule polygoner er militære områder)

Hvis jeg vil se hvad der gemmer sig bag en gul polygon, så går jeg ud til venstre i QGIS ved “Layers” og fjerner krydset for OpenStreetMap “polygon” filen.

Jeg kan nu se, hvad der gemmer sig bag ved.


(Militærområde vist på Google Maps)

Jeg har fx ved flybasen Toksan spottet 8 kampfly (billede nedenfor) fra Bing Maps. Disse fly ligner MiG-21, MiG-29 eller MiG varianten Chengdu J-7 (kinesisk kampfly på MiG licens). Jeg skal ikke gøre mig til flyekspert her og sige præcis hvilken type fly det er.


(Kampfly ved militærflybasen Toksan vist på Bing Maps)

Der kan bruges mange timer på at være “Virtuel krigsspotterturist” i Nordkorea. Nu skal du så ikke gå ud fra at OpenStreetMap er 100 % dækkende vedr. alle militære områder. Hvis du spotter et område som ikke er med endnu, så er ideen jo, at du via OpenStreetMap tilføjer dette område. Du vil selvfølgelig aldrig nogen sinde få så stor en indsigt som militær efterretningstjenesterne har.

Opdatering – 11:40 – Du kan nu downloade miltærområderne hentet fra OpenStreetMap og så selv lege rundt med i QGIS – Format shape hent her (24 KB pakket i zip).

Beslægtet artikel med brug af åbne geodata fra OpenStreetMap – Se hvor henne i verden der har været ca. 2405 atomprøvesprægninger.

Kortlægning i Nordkorea – en mini analyse

(Artikelserie Dit og mit kort, 203). Googles bestyrelsesformand Eric Schmidt og datter var for et par uger siden på besøg i Nordkorea. Google Maps er i den seneste uge begyndt at rulle mere vektorbaseret kort ud i landet. Det kan være et rent tilfælde, eller at måske Eric Schmidt har presset på. Sidste mulighed er, at det er en aftale med Nordkoreas styre (meget få personer der egentlig kan se Google Maps i selve Nordkorea). Jeg skal ikke lave vilde spekulationer over dette sprængfyldte geopolitiske kortemne her.

I stedet for ser vi på en hurtigt kortanalyse mellem Google Maps og OpenStreetMap i hovedstaden Pyongyang. (du kan benytte Geofabriks interaktive Map Compare over området her)

Først Google Maps i biledet nedenfor.

Og så OpenStreetMap for samme område.

OpenStreetMap har på trods af ingen aktive OpenStreetMap frivillige i landet opnået at få meget mere indhold lagt ind. Det er især bygninger og småstier at OpenStreetMap fører stort på. Primærekilder til indtegning for OpenStreetMap frivillige har været Landsat, Yahoo og Bing. Navne på veje, byer, bygninger osv har især frivillige fra Sydkorea bidraget med.

Desværre har det meget lange udsigter før, at det bliver muligt at opstarte OpenStreetMap community i Nordkorea, og hvor det er nordkoreanere selv som værdiberiger OpenStreetMap med endnu mere lokalkendskab. Der skal ske drastiske ændringer i landets styreform før at dette vil ske.