Mindre ændring i klyngekort for 6552 danske landsbyer

Den anden dag frigav jeg et klyngekort over 6552 mindre danske landsbyer med under 200 indbyggere. Dette klyngekort skulle være en hjælp til de danske OpenStreetMap frivillige i tilfælde af at de fandt en mindre landsby, der ikke er lagt ind i OpenStreetMap endnu.

Jeg har nu gjort det endnu lettere at gå fra klyngekortet og så direkte over i OpenStreetMaps redigeringsværktøjer som fx iD og JOSM. Du skal selvfølgelig have oprettet en OpenStreetMap konto før du kan få lov til at redigere.

Sådan virker ændringen nu : Vi tager byen Klodskov på Falster som case. Jeg så, at byen var ikke lagt ind i OpenStreetMap endnu. Oppe i venstre side er der et lille ikon, hvor der står “Mere“. Jeg klikkede på dette ikon.

Byguide

Nu dukker nogle flere ikoner i et kontrolpanel frem. Jeg gik ned til det næstsidste ikon og førte musen over det. Nu havde jeg to muligheder at klikke på enten “iD” eller “JOSM” redigeringsværktøjerne.

Byguide

Jeg klikkede på “iD” og et nyt browservindue åbnede sig i området, hvor Klodskov befinder sig. Jeg tilføjede dernæst byen Klodskov samt angav også indbyggerantallet 67 (1. januar 2014 tal) i “iD“. Dernæst gemte jeg min redigering, og nu er Klodskov også at finde i OpenStreetMaps database.

Byguide

Til orientering – Alle 6552 navne på byerne samt indbyggerantal stammer fra Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database.

Det glemte folk dukker op – 6552 landsbyer fortæller nu en indbyggerhistorie

Hvis du for to år siden kom gennem små byer med under 200 indbyggere som fx Holtensminde, Lille Karleby, Lumsås og Kolby Kås og var nysgerrig efter at vide, hvor mange indbyggere disse byer havde, så var det lidt af en Sisyfos opgave, med mindre du havde lyst til at betale en offentlig myndighed for et dataudtræk. Danmarks Statistik har gennem en årrække kun frit tilgængeligt givet adgang til data om byer over 200 indbyggere (ca. 1450 byer) fra Danmarks Statistikbank.

Der er immervæk ca. 6552 byer i Danmark med under 200 indbyggere og samlet set bor der i alt ca. 234.000 mennesker. Nu har Geodatastyrelsen heldigvis for et par måneder siden i deres SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database tilføjet indbyggerantallet (per 1. januar 2014) for alle byer i Danmark. Disse geodata er også en del af de frie grunddata.

Jeg har nu lavet et klyngkort over samtlige 6552 danske byer med under 200 indbyggere. Du ser først hele Danmark og nogle cirkler med et tal angivet i. Dette tal viser hvor mange byer der befinder sig i den klynge.

Klyngekort

Zoomer du længere ind og helt inde så vil der til sidst dukke et ikon-markør op. Klik på et af disse og du får navnet på byen samt indbyggereantal. Indbyggereantallet er opgjort per 1. januar 2014. I mit eksempel nedenfor er det byen Hønge i Nordsjælland med 40 indbyggere, der dukker op.

Hønge

Ovenstående kort er primært lavet med henblik og hjælp til frivillige fra OpenStreetMap Danmark. Da stednavnene for mange små landsbyer i nogle egne af landet slet ikke er kommet med ind i OpenStreetMaps database endnu. Fx var Hønge i Nordsjælland fra ovenstående slet ikke kommet med endnu. Jeg har nu tilføjet Hønge (se tagging i billedet nedenfor)

Hønge

Som altid i OpenStreetMap regi er det en god ide at angive, hvor man har fået oplysninger fra. Jeg bruger som kildeangivelse her “source:population=Geodatastyrelsen - SNSOR - 2014“, hvor kilde-tagget til indbyggerantallet er angivet.

Lige i nærheden i Nordsjælland finder vi byen Valby, byen var allerede i OpenStreetMap, men byen havde ikke fået angivet noget indbyggerantal endnu. Jeg har nu tilføjet “population=115” for Valby.

Valby

At tilføje indbyggerantallet for alle danske byer i OpenStreetMap regi giver fx mulighed for at lave små befolkningsanalyser. Tag mit Overpass Turbo eksempel (se billede nedenfor) fra Samsø Kommune, hvor ciklernes størrelse angiver byernes befolkningsstørrelser (prøv interaktivt eksempel her)

Samsø Kommune

Samsø eksemplet virker selvfølgelig kun, da alle byer har fået angivet indbyggerantal (tag population=TAL) i OpenStreetMap. Så hvis alle byerne i din kommune ikke har fået angivet dette indbyggerantal endnu i OpenStreetMap, så kan du bruge ovenstående klyngekort som hjælp til dette.

Da Wikipedia Danmark også bruger OpenStreetMap, så vil tilføjelse af manglende bystednavne også gøre det hele mere værdifuldt for deres projekt. Læs om forskellige ting Wikipedia bruger OpenStreetMap til i følgende indlæg “Wikipedia og OpenStreetMap : et fornuft partnerskab i åbne data udveksling” og “Wikidata – noget for OpenStreetMap?“.

Hvis du er interesseret i maskinelt rådata af ovenstående 6552 byer, så er der en GeoJSON fil og en Shapefil (zip pakket) til fri benyttelse.

Hvor manger bor der i Røgerup og i 6552 andre danske landsbyer

Hvis du prøver at hente indbyggerantal ud fra Danmarks Statistik via Statistikbanken Tabel BEF44, så vil du kun få adgang til talmateriale for byer, der har over 200 indbyggere. Dem er ca. 1440 byer af i Danmark. Nu har Danmark ca. 6553 landsbyer med under 200 indbyggere jfr. Geodatastyrelsen SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database . Så mange landsbyer under 200 indbygggere kan du ikke få umiddelbart adgang til at få oplyst antal indbyggere i, med mindre du betaler for et dataudtræk hos Danmarks Statistik.

Men der er nu hjælp på vej, Geodatastyrelsen har meldt (i privat mail) ud, at i den næste udgave af SNSOR databasen (som er en del af de frie grunddata) vil der være indbyggerantal på alle større byer samt de mindre landsbyer dvs ca. 7991 objekter. Dette er virkelig en god nyhed at få. Jeg har allerede nu fået tilsendt et preview af disse oplysninger af disse geodata, som du kan downloade her i ESRI Shape format (30 MB zippet) til dit eget brug.

Dette leder mig så videre til eksempler på, hvor disse oplysninger kan bruges udover ren nysgerrighed fx

Hvor mange bor der så i Røgerup? Der bor 39 personer (2014 tal) i denne landsby i Horns Herred ifølge de oplysninger Geodatastyrelsen har. Bemærk, at befolkningstal altid er et dataudtræk per 1. januar XXXX år, der kan godt være flyttet 3 personer i mellemtiden, så det er aldrig real time tal.

Landsbyer

Jeg kan tilføje disse indbyggerantal oplysninger for Røgerup ind i OpenStreetMap geodatabase (se billede nedenfor) og dermed værdiberige OpenStreetMaps geodatabase.

Landsbyer

Med dette talmateriale fra Geodatastyrelsen kan Wikipedia Danmark til artiklerne om mindre landsbyer nu få tilføjet indbyggerantal fx Døllefjelde med 67 indbyggere. Dermed får opslagsværket større værdi, når brugerne også lige kan slå faktaoplysninger op for selv mindre byer (dem Wikipedia har skrevet om indtil videre). Wikipedia Danmark har før kun brugt årlige udtræk fra Statistikbanken Tabel BEF44 med kun oplysninger på de før nævnte ca. 1440 byer til deres by og landsbyer artikler.

Endelig kan vi lege lidt med tal – Hvor mange danskere bor i landsbyer under 200 indbyggere? – Svar 234.516 – Hvad er gennemsnit indbyggerantal i de 6553 landsbyer med under 200 indbyggere? – Svar 35.79 indbyggere. Hvor mange landsbyer under 200 indbyggere starter med bogstavet H? Svar 624.

RunKeeper bruger offentlige danske geodata

Mapbox lancerede for et par uger siden deres Mapbox Outdoors produkt. Her har de skabt et globalt terrænkort med hjælp fra 24 højdemodel datasæt. Blandt disse datasæt indgår Geodatastyrelsens Danmarks Højdemodel samt en højdemodel fra norske Kartverket. Danmark og Norge er her nævnt pga de to landes som i led i åbne data politik stilles gratis tilrådighed for private eller for firmaer, uanset hvilket sted på jorden disse nu måtte befinde sig.

Mapbox Outdoors benytter sig derudover af OpenStreetMap geodata fx veje, navne, områdebenyttelse, søer osv med ind over på deres terrænkort.

Mapbox
(Billede – Mapbox Outdoor viser Canmore i Canada)

Hvordan havnede Danmarks Højdemodel så hos Mapbox? Jeg blev via Twitter for et par måneder siden bekendt med at Mapbox var i gang med at lave dette globale terrænkort. Jeg spurgte Mapbox om de ikke var interesseret i en high end højdemodel (1,6 x1,6 meter) fra Danmark i stedet for den ringere kvalitetsmæssige højdemodel SRTM (90 X 90 meter for Danmark) fra NASA, som vi ofte ser benyttet af udenlandske kortproducenter. Dette var Mapbox naturligvis meget interesseret i. Da adgangen til Geodatastyrelsens frie geodata er lidt af en prøvelse for udenlandske firmaer og personer (hvis man ikke kan dansk), skrev jeg en hjælpe FTP guide til Mapbox – hvilke filmapper Danmarks Højdemodel befandt sig i, for at gøre det hele lettere for dem at få hentet.

Mapbox Outdoors er et produkt som Mapbox sælger til deres kunder. En af de første kunder er RunKeeper til dette produkt. RunKepper kender en del danskere nok som en motions app. Jeg efterlyste på Twitter om nogen i Danmark brugte RunKeeper, og lige havde mulighed for at lave et par screendumps i et område med bakker. RunKeeper brugeren Andreas West var hurtigt til sende nogle terrænkort screendumps fra skovområderne ved Marselisborg til mig (Stor tak for hjælpen).

I billedet nedenfor ser du så Danmarks Højdemodel brugt i RunKeeper terrænkort. (stort billede kan ses her). Du kan fornemme i kortet hvordan terrænet er.

Mapbox

Du kan prøve Google Maps terrænkort for samme område for at se forskellen (link her). Google Maps terrænkort bruger her en ringere kvalitetsmæssig højdemodel.

Jeg er sikker på at Mapbox hermed er det første udenlandske firma, der har benyttet den frie Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen til at skabe et terrænkort produkt. De danske RunKeeper brugere har så fået et bedre terrænkort til visning af deres motionsfiler. Hermed har vi endnu et eksempel på, hvor de frie grunddata kan blive brugt henne.

Så er det lettere at benytte Geodatastyrelsens luftfotos med iD editor

Så har nybegynder OpenStreetMap editoren iD fået en opdatering. Det betyder at det er blevet en hel del lettere at benytte Geodatastyrelsens luftfotos til at skabe nye geodata i hele Danmarks området.

Sådan får du hurtigere adgang – Først så starter du iD editor op et sted over Danmark. Dernæst ude i højre side klik på Bagggrundsindstillinger” ikonet [genvejstast er tast b ].

iD editor

Sæt et hak på listen ved “Geodatastyrelsen (Denmark)“.

iD editor

Nu skulle Geodatastyrelsens luftfotos gerne blive indlæst over det område du ønsker.

iD editor
(Billede – Geodatastyrelsens luftfoto ved Fodby Shelterplads, nær Næstved)

Hvad er fordelen ved at benytte Geodatastyrelsens luftfotos? De tre primære grunde er

  1. Det er det nyeste OpenStreetMap frivillige har adgang til og det er fra forår 2013 og enkelte steder fra år 2012
  2. Forårsluftfotos er taget før træerne får blade på, det betyder at man kan se en hel del andre geografiske objekter, end ved luftfotos, der er taget i sommerperioden. Fx nogle stier i skove bliver synlige
  3. Er i supergod kvalitet 10 cm (1 pixiel er lig 10 cm)

Hvis du som OpenStreetMap frivillig bedre kan lide JOSM eller Potlatch 2 redigeringsværktøjerne og vil benytte Geodatastyrelsens luftfotos, så læs mine vejledninger til opsætning 1,2.

Lidt teknisk vedr. Geodatastyrelsens luftofoto – Disse luftfotos er en del af de frie grunddata, så de skal selvfølgelig ud og blive benyttet af så mange som muligt. iD editoren kalder en mapproxy service som Gregers Petersen satte op for et par måneder siden.

God arbejdslyst derude.

På overfladen med QGIS2treejs plugin

I mit forrige indlæg rodede jeg med QGIS 2 og QGIS2treejs plugin og Danmarks Højdemodel. I mine eksempler brugte jeg en højdemodel, der kun følger landskabets højde og ikke højden på bygninger, træer og anlæg osv. Der findes også en højdemodel (også en del af de åbne data fra det offentlige) som har disse med og de kan findes i Geodatastyrelsens DHM/Overflade (1,6 m grid) datasæt.

Som en case tager vi området ved Enghaveparken i København og kører det igennem QGIS2treejs plugin og benytter Geodatastyrelsens luftfotos som kollage. (interkaktiv demo kan prøves her – kræver WebGL).

QGIS plugin

Her har bygninger, træer, buske, hække rejst sig op i landskabet. Du kan zoome ind/ud rundt i området. Jeg har brugt QGIS 2 farveværktøj til at smide mere farvelade på Geodatastyrelsen luftfotos.

QGIS plugin

Det er selvfølgelig ikke en perfekt 3D bymodel du opbygger på denne vis.

Da højdemodellerne er lavet i perioden 2005-07, så vil nyere bygninger og andre objekter ikke rejse sig op, hvis du i dit eget projekt undrer dig over at det ikke sker. (Geodatastyrelsens luftfotos er for Københavns området fra foråret 2013). Geodatastyrelsen er gået i gang med at lave en ny højdemodel for Danmark. Du kan følge deres arbejde via denne her Twitterprofil @GST_DHM .

Et par demoer med Danmarks Højdemodel og QGIS2treejs plugin

Det gratis QGIS 2 program har et hav af forskellige plugins man kan installere og dermed lege med geografiske objekter. Fx QGIS2treejs plugin kan mixe en højdemodel og et kort sammen, og så får man et WebGL baseret terrænkort, som kan ses i ens browser (NB skal ses i browsere som Firefox og Chrome der understøtter WebGL).

En højdemodel stiller Geodatastyrelsen til rådighed helt gratis som led i de åbne data, så det er lige til at gå i gang med QGIS2treejs plugin i QGIS.

Som case har jeg taget Færgelundsskoven ved Jægerspris – Den første demo mixer Geodatastyrelens forårs luftfoto sammen med Danmarks Højdemodel (Se interaktiv demo her). Her kan zoomes ind/ud rundt og tiltes for området. Ideen er at give et indtryk af områdets kuperet terræn.

QGIS2treejs

Næste demo mixer Geodatastyrelsens 4 cm kort (datasæt DTK/4-cm kort (trykt 1957-1976)) og Danmarks Højdemodel sammen (Se interaktiv demo her)

QGIS2treejs

Sidste demo er Geodatastyrelsens høje målebordsblade (lavet i 1842-1899) mixet sammen med Danmarks Højdemodel (Se interaktiv demo her)

QGIS2treejs

QGIS2treejs plugin laver automatisk HTML side samt de JavaScript filer der håndterer højdemodel samt layout. QGIS2treejs egner sig kun til mindre områder, men bor du i en by, der har mange bakker, så er det lige at gå til og derved se din by på en anderledes måde. Og så er det hele åbne data samt der er benyttet helt gratis software.

Jeg håber at ved ovenstående eksempler at have vist, at du behøver ikke nødvendigvis arbejde i et high tech GIS firma samt have en lang udddannelse for at kunne lege/rode med de åbne data samt skal smide flere tusinde kr. på bordet til software.

Andre artikler vedr. åbne geodata og QGIS 2.

FOT data og digital kartografi i undervisningen med TileMill

Til undervisningsbrug i fx gymnasiet er det landsdækkende FOT datasæt på 19 GB nok lidt for voldsomt og for stor mundfuld at starte ud med. Men der er mulighed for i mindre målestok at introducere eleverne for FOT datasættet samt de laver deres eget kartografi ud fra det datasæt. På Kortforsyningen (når du har oprettet konto) er det muligt at lave FOT udtræk af et geografisk område på op til 5 km2.

Som case har jeg taget et ca. 1 km2 område af byen Bagenkop på Langeland og bestilt et FOT udtræk i ESRI shape format.

FOT udtræk
(Billede – Kortforsyningen Bagenkop udtræk)

Der går et par minutter før FOT udtrækket er klar til download (det bliver sendt en e-mail når det er klar). Det bestilte udtræk (fylder ca. 6 MB) pakkes ud i en mappe. Nu kan der begyndes at lave kartografi på FOT data med det gratis open source software TileMill. De forskellige FOT temaer kan sættes til som lag (eng. layers) i TileMill.

Lag i TileMill
(Billede – FOT lag vist i TileMill)

Dernæst kan der begyndes at leges med kartografien.

Layout i TileMill
(Billede – CartoCSS syntaks – TileMill)

TileMill benytter sig af CartoCSS (et CSS lignende sprog) for at lave kartografi og er relativt nemt at gå til. Ændrer farver, størrelse på linjer osv.

Layout i TileMill
(Billede – Bagenkop layout vist i TileMill)

Nu forventes det ikke at eleverne bliver professionelle kartografer på et par timer. Ideen er mere at man har dem givet en introduktion til, hvordan digital kartografi laves. Fx hvad med at lave et udprint af kun bygninger i ens egen byen i et A1 format?

Det er også en glimrende øvelse i at få et indblik i de åbne data fra de offentlige myndigheder, hvordan de hentes, hvad kan man finde der, hvordan de kan bruges, leges rundt med. Man kan derudover også benytte egne indsamlede geodata, der flettes sammmen i TileMill fx via et simpelt regneark eller GeoJSON filer.

Hvis du er underviser i gymnasiet og har arbejdet med noget af ovenstående i undervisningen, så skriv gerne en kommentar. Jeg vil gerne høre om projekter, der er lavet med åbne geodata.

Indlæs et stykke Danmarks historie med QGIS 2

Geodatastyrelsen tilbyder også fri adgang til nogle historiske danmarkskort, som du kan indlæse via QGIS 2 softwaren og så fx eksporterer ud som et billede. Hvis du har læst mine to introduktions indlæg (1,2) med at oprette forbindelse samt arbejde med lag i QGIS 2, så kan du fortsætte med at læse guiden nedenfor.

Det første historiske kort, vi kan kalde er “Høje målebordsblade 1842 – 1899” – Bemærk her at Sønderjylland ikke er med pga. området tilhørte Tyskland på den tid. URL’en du skal bruge er følgende

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo20_hoeje_maalebordsblade&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Erstat i URLen “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med de oplysninger du har lavet ved oprettelsen af konto hos Geodatastyrelsen. Pas på at URL’en ikke laver linjeskift, når du indsætter i QGIS 2.

Hvis alt er gået vellykket, så vil du fx se Kronborg som i de nedenstående billede.

QGIS 2

Det andet historiske danmarkskort er “4-cm kort, Danmark i målestoksforholdet 1:25.000 (1953 – 1976)“. Her er vi oppe i perioden, hvor Danmark er i kraftig forandring fra landbrugsland til industrisamfund og parcelhuseområder skyder op som paddehatte. Her skal du bruge følgende URL for at få adgang.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo4cm_1953_1976&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Igen erstat “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med dine egne oplysninger i URLen. Fx vil Ganløse se således ud som vist i billedet nedenfor.

QGIS 2

Du kan fx tilføje flere kortlag og så skifte mellem dem med QGIS 2 fx luftfotos og så se hvad der er sket siden de historiske kort blev lavet. Hvilke gårde er væk og hvor er der blevet bygget nye boligområder osv.

Disse historiske kort kan også bruges af lokalhistoriske foreninger i deres formidlingsarbejde. I undervisningen i folkeskolen eller gymnasiet kan eleverne selv bruge/hente/analysere deres lokalområde. En opgave kunne fx være “indtegn de nye boligområder siden “”4-cm kort … 1953-1976″ blev lavet i område/by XX samt beregn arealet af disse.

Fik jeg fortalt at QGIS 2 softwaren samt brugen af Geodatastyrelsens korttjenester er helt gratis?

Hvad er der sket siden sidste år?

Mit forrige indlæg handlede om at Geodatastyrelsen lige har frigivet luftfotos fra foråret 2013 i Region Hovedstaden, Midtjylland og Fyn (inkl. fynske øhav). Resten af landet kommer snart.

Men hvor er Geodatastyrelsens forår 2012 luftfotos så henne og er de røget i ud i et arkiv du ikke har adgang til?

Det hurtige svar er at du kan stadigvæk få adgang til Geodatastyrelsens luftfotos fra foråret 2012 og derved fx sammenligne, hvad der er sket fra 2012 til 2013 i et område. Hvis du har læst mine blog indlæg 1 og 2 om hvordan du får adgang til Geodatastyrelsens luftfotos samt arbejder med lag (layers) i QGIS 2, så vil der i nedenstående case blive anvist, hvordan du får adgang til luftfotos fra foråret 2012.

Vi tager som case Reventlowsgade ved Københavns Hovedbanegård, det vil i Geodatastyrelsens luftfotos fra forår 2013 se således ud som vist i billedet nedenfor. Her kan ses at metrobyggeriet er i fuld sving.

QGIS 2

Hvis vi vil se hvordan der så ud i foråret 2012 – Her går vi i Layer > Add WMS/WMTS og du finder det navn du har angivet for “Geodatastyrelsens luftfoto” – Klik “Connect” og nu skal du gå lidt ned på listen og vælge “hrks_2012_10cm” lag. Klik på “Add” og “Close“. Nu vil Geodatastyrelsens luftfotos for Region Hovedstaden for forået 2012 blive indlæst som et lag.

QGIS 2

Du finder nu “Layers” menuen i QGIS 2 – Så fjern og tilføj hak.

QGIS 2

Hvis du har “hrks_2012_10cm” sat til, så vil du se Reventlowsgade ved Københavns Hovedbanegård fra foråret 2012 ser således ud. Metrobyggeriet er ikke rigtigt gået i gang i gaden.

QGIS 2

Hvis du vil se de andre områder af Geodatastyrelsens luftfotos fra foråret 2012 – så er lagnavnene, der skal kaldes op via QGIS 2 følgende

  • geosjaelland_2012_10cm – Sydsjælland, Falster og Lolland
  • geonord_2012_10cm - Nordjylland
  • viborg_skive_2012_10cm – Midtjylland
  • sydkort_2012_10cm – Sønderjylland
  • geofyn_2012_10cm – Fyn inkl. fynske øhav

En ny spandfuld luftfotos frigivet fra Geodatastyrelsen i dag

Geodatastyrelsen har i dag frigivet nye luftfotos for Region Hovedstaden, Midtjylland og Fyn (inkl. fynske øhav). Disse luftfotos er blevet taget i foråret 2013. Disse luftfotos er også en del af den frie danske grunddatapakke – Hvilket på dansk betyder, at de er helt gratis at benytte for private, firmaer og organisationer.

De manglende områder med luftfoto fra forår 2013 af Danmark er på vej. Så i nær fremtid vil du/I have adgang til et 100 % landsdækkende luftfotolag fra foråret 2013 og i en opløsning på 10 cm ( 1 pixel = 10 cm).

JOSM
(Geodatastyrelsens luftfoto 2013 over Kulhuse Havn set i JOSM editor)

Hvis du benytter dig af OpenStreetMaps JOSM editor og gerne vil have adgang til dette nye luftfotolag så læs min guide her.
Ønsker du at få et billede af hvor du fx bor eller skal bruge et luftfoto til en artikel, så læs min artikelserie om det gratis QGIS 2 software, som kan bruges til at hente luftfotos fra Geodatastyrelsen (indlæg 1,2,3,4)

Genskab hurtigt igen dit arbejde i QGIS 2

I QGIS 2 serien vedr. at hente lovlige luftfotos fra Geodatastyrelsen lærte du i afsnit 1 og 2 hvordan du kalder Geodatastyrelsens servere samt arbejder med layers (lag) i QGIS 2. I afsnit 3 lærte du at farvelægge luftfotos før du eksporterer.

Dette afsnit skal handle om hvordan du gemmer dit arbejde og kan vende hurtigt tilbage til hvor du sidst har arbejdet, uden du skal gennem den lange opsætning du lærte i afsnit 1 og 2. Fx hvis du arbejder på et lokalblad og bruger mange luftfotos fra lokalområdet, så er det smart at du med samme kan starte op i dit område. Derved sparer du tid med at finde det relevante luftfoto til dit arbejde.

Sådan gør du når du vil forlade QGIS 2 midt i et projekt, men gerne vil gemme indstillingerne. Gå op i menuen under Project > Save as > giv dit projekt et navn.

QGIS 2

Luk nu QGIS 2 helt ned. Du kan nu prøve at finde den gemte projektfil på din computer og dernæst dobbeltklikke på den. QGIS 2 vil nu starte op og starte præcis op med samme indstillinger som da du gemte dem. Login til Geodatastyrelsens servere klares automatisk af QGIS 2.

QGIS 2

En anden mulighed for at starte din gemte projektfil op, er når du har QGIS 2 startet at gå til Project > Open Recent > find din projektfil på listen. QGIS 2 starter op igen på samme vis som nævnt i den første metode.

QGIS 2

Det sparer meget tid med opsætning at lave QGIS2 projektfiler. Det er ikke usædvanlig at have 5-10 layers (lag) åbne i QGIS 2, og gendanne dem fra bunden af tager for lang tid.

Hvis du er meget nysgerrig efter at se hvad der er i sådan en projektfil, som rent teknisk bare er en XML fil. Så åbn projektfilen med en teksteditor eller et XML program.

QGIS 2

Sådan laver du farvemanipulation af Geodatastyrelsens luftfotos med QGIS 2

Du har måske læst mine artikler (1,2) med, hvordan du henter gratis luftfotos fra Geodatastyrelsen ganske nemt med QGIS 2? Denne artikel kommer til at handle om, hvordan du kan give luftfotos et lille farveløft med QGIS 2, før du eksporter billedet. Prøv at kalde et luftfoto frem fra Geodatastyrelsens server, som du har læst guides om i mine artikler. Dernæst prøv at gøre de samme ting som bliver beskrevet i guiden nedenfor.

Vi tager et luftfoto over Dybbøl Mølle som caseområde, som standard eksport vil dit luftfoto ligne det du ser i billedet nedenfor.

Dybbøl Mølle

Vi højrekliker nu på Geodatastyrelsens luftfotolag “orto_foraar” i Layers menuen og vælger “Properties“.

Dybbøl Mølle

Nu dukker et nyt skærmbillede op – her vælger du “Style“.

Dybbøl Mølle

Under “Color Rendering” kan du trække nogle farve skydeknapper med hhv. “Brightness“, “Contrast” og “Saturation” frem og tilbage og give nye værdier. Prøv at trække i en af disse. Dernæst klikker du helt nede på “Apply” knappen – Bemærkede du at luftfotoet ændrede sig i QGIS 2?

Dybbøl Mølle

Prøv at lege lidt med værdierne og husk at klikke på “Apply” knappen hver gang du ændrer på værdierne. Når du synes at et luftfoto ser okay ud efter din smag, så klikker du på “OK“. Du vil nu kunne eksportere billedet med den farvesammensætning, du lige har lavet.

Mit eksempel for Dybbøl Mølle ser i billedet nedenfor således ud med en ny farvesammensætning. Om det så er blevet pænt nu, er et spørgsmål om smag og behag.

Dybbøl Mølle

Ovenstående farveteknik kunne du selvfølgelig også have lavet i dit sædvanlige billederedigeringsprogram.

Find det rette luftfoto hurtigere med lagteknikken i QGIS 2

Jeg skrev for en uge siden en guide til hvordan du kan hente lovlige danske luftfotos fra Geodatastyrelsen med det gratis QGIS 2 program. Den guide var baseret på at du vidste lige, hvor du skulle zoome ned og hen for at finde et bestemt område.

Men hvad nu hvis din redaktør bad dig om at finde et luftfoto fra et område du slet ikke kender? Så kan du godt bruge lang tid på at finde stedet. I et luftfoto er der nemlig intet du kan orientere dig efter i form af stednavne og vejnavne.

Dette problem kan vi også løse med QGIS 2 i form af vi kalder et ekstra kortlag til at orientere os i. Så læs først min første guide med hvordan du forbinder dig til Geodatastyrelsens luftfoto. Dernæst lav en forbindelse til det luftfotolag med QGIS 2.

Vi vil nu tage Geodatastyrelsens Skærmkort til hjælp. Det kort skal kaldes med følgende URL.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo_skaermkort&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Hvor du skal erstatte i URL’en “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med de oplysninger som du har fået, da du oprettede en konto hos Geodatastyrelsen. I QGIS 2 gå i menulinjen op hen til “Layer” > “Add WMS/WMTS layer …” igen. Dernæst klik på “New” – Nu får du en menu hvor du skal angive et “Name” og indsætte “URL” (husk at få din brugernavn og adgangskode med). Dernæst sæt hak i de to felter længere nede som vist i billedet nedenfor.

QGIS

Klik så “OK“. Du skulle se to mulige forbindelser nu (som vist i billedet nedenfor) . Vælg i drop-down menuen den forbindelse du lige har lavet.

QGIS

Klik på “Connect” – Nu vil Geodatastyrelsen give dig nogle forskellige skærmkort muligheder. Du markerer med din mus det lag, der hedder “DTK/Skærmkort“. Og klik så på “Add” og dernæst på “Close“.

QGIS

Nu skulle du gerne have to forbindelser til Geodatastyrelsen kørende – en til luftfotolaget og en til skærmkortlaget. Vi skal nu arbejde med lagpanelet (panels layers) i QGIS 2. Gå op i QGIS 2 under “View” > “Panels” og sæt hak i “Layers“.

QGIS

I QGIS 2 skulle du nu gerne se et lagpanel (layers) med dine to åbne forbindelser til Geodatastyrelsen (se billedet nedenfor).

QGIS

Prøv at fjerne “x“‘erne i panelet og slå til igen og se hvad der sker i QGIS 2. Prøv at lade kun være et “x” sat i Geodatastyrelsens Skærmkort og begynd så at zoome ind på et sted.

Jeg har i eksemplet nedenfor zoomet hen til Legoland i Billund med Geodatastyrelsens Skærmkort.

QGIS

Jeg kan nu slå luftfotolaget til ovre i lagpanelet – Jeg kan justere lidt i QGIS 2, så jeg har præcis det område af Legoland jeg ønsker at få et luftfoto af.

QGIS

Endelig kan man tilsidst gå op i menulinjen “Project” > “Save as Image…” og gem så luftfotobilledet.

QGIS

NB – denne guide er ikke kun skrevet for journalister – Jeg synes, at alle der har lyst og tid skulle prøve det af med QGIS 2. Det kan være en start intro til GIS verden og gedoata. Det er som sagt helt gratis at prøve af.