Guide : Hent Mapbox Satellite lag ind i iD, JOSM eller Potlatch 2

Mapbox har i dag annonceret at de har fået lagt alle Geodatastyrelsens 10 cm luftfotos ind i deres system. For 38 danske kommuner er luftfotolaget fra foråret 2014 kommet med, og for resten af kommuerne er det fra foråret i hhv 2011-2013.

Denne lancering kommer også OpenStreetMap frivillige i Danmark til gode, da det for Mapbox Satellite lag er tilladt at indtegne nye geografiske vektor geodata efter. Jeg har her lavet en mini-guide til, hvordan du får adgang til Mapbox Satellite via de tre mest brugte OpenStreetMap redigeringsværktøjer, som er iD, JOSM og Potlatch 2.

Vi starter med iD – Du starter iD op og ude i højre side klik på “Baggrundsindstillinger” knappen og vælg på menuen “Mapbox Satellite” (se billede nedenfor)

Mapbox Satellite

Nu skulle du se Geodatastyrelsens luftfoto via Mapbox Satellite, og du er klar til at få skabt noget mere geodata til OpenStreetMap. Husk Geodatastyrelsens luftfotos er taget om foråret før træerne får blade på og dermed kan du se mange flere objekter end på sommerluftfotos.

Mapbox Satellite
(Foto – Jægerspris Slot fra foråret 2014)

I JOSM editoren går du op i menuen og vælger “Billedlag” og så finder du “Mapbox Satellite” på listen (se billedet nedenfor) – Klik der og laget indlæses.

Mapbox Satellite

I Potlatch 2 går du op og klikker på “Baggrund” og så vælger du “Mapbox Satellite” (se billedet nedenfor) på menuen.

Mapbox Satellite

Det er så anden gang, at Mapbox i stor stil har brugt frie geodata fra Geodatastyrelsen – I foråret fik de brugt Danmarks Højdemodel til deres terrænkort.

Disclaimer – Jeg har været fødselshjælper for Mapbox til at få fat på Danmarks Højdemodel og Geodatastyrelsens luftfotos med en lile guide til, hvordan download/adgang til Geodatastyrelsens FTP-server og de korrekte fil-mapper kunne findes.

Tag på syv års historisk geodata sightseeing

I forbindelse med at OpenStreetMap i august måned fylder 10 år, så har Martijn van Exel lavet en global kopi af hvordan OpenStreetMap så ud i juni 2007. Et hvert sted på jorden kan holdes op imod før (2007) og så det dagsaktuelle OpenStreetMap.

Tag fx som første sted hen til Nordsjælland (ved Hundested, Frederiksværk, Frederikssund) og kig. I 2007 var området ikke særligt godt kortlagt af de danske OpenStreetMap frivillige.

Sammenligning 2007 og nu

Trækker du i visualiseringen oppe ved den “slide-bar-skyder” mod venstre så vil du nu se hvordan området ser ud lige nu i 2014. Her er sket en kæmpe forandring på 7 år.

Sammenligning 2007 og nu

Et andet sted du kan prøve er Aalborg og se hvilke kæmpe forandringer der er sket. Du kan selvfølgelig zoome ind/ud samt bevæge dig hen til andre steder i Danmark eller andre lande i ovenstående visualisering.
Sammenligning 2007 og nu

Nu skal OpenStreetMap ikke betragtes som værende halvt eller helt færdigt globalt her op til 10 års fødseldagen. I nogle egne af verden ser vi kvaliteten værende som at se i Danmark anno 2007 (se fx mit indlæg om Lesotho), men denne her visualisering er med til at vise, at man kan gøre en forskel henover en årrække. Jo flere jo hurtigere vil der ske en opbygning af et globalt grundkort.

For talinteresseret personer så kan nævnes fra juni 2007 til ultimo juli 2014, så er OpenStreetMaps volume i databasen vokset fra ca 290MB (bzip2 komprimeret) til ca 22 GB (bzip2 komprimeret) – Dvs rundt regnet 75 gange større er OpenStreetMap i dag i forhold til juni 2007.

Status for datatæthed i Danmark for OpenStreetMap projektet

I sidste uge lavede Martin Raifer et globalt heatmap, en visualisering af OpenStreetMaps ca. 2,4 millarder punkter. Punkter som bruges til at danne geografiske objekter som fx veje, stier, bygninger, søer, fodboldbaner, skove. Som altid i OpenStreetMap er det en historisk visualisering vi ser. Tingene ændrer sig hver eneste minut og døgnet rundt, det er estimeret at hver eneste dag tilføjes et vejnet (almindelige veje og stier) på størrelse med Berlin (ca. 13500 km) samt ca. 80000 nye bygningspolygoner. Samt mange andre mulige andre geografiske objekter.

Du kan går direkte hen til Danmark i Martin Raifers visualisering her. Jeg vil i dette indlæg kigge nærmere på datatæthedsfordelingen i de 5 danske regioner. Der er nogle store forskelle fra region til region i selv sådan et lille land som Danmark. De danske geodata i nedenstående undersøgelse stammer fra 29. juni 2014 og er hentet fra Geofabriks download arkiv. Alle tal i undersøgelsen kan ses i et online regneark.

DK OSM undersøgelse
(Billede – © Martin Raifer, CC-BY – geodata © OpenStreetMap contributors, ODbL)

Det første diagram viser det samlede antal punkter i Danmarks regioner og her har Region Syddanmark taget føringen med ca. 4,6 millioner punkter i bunden finder vi Region Sjælland med 1,98 millioner punkter.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter i regionerne)

Justerer vi i stedet for antallet af punkter med antal indbyggere i de respektive regioner, så topper Region Nordjylland med 3994 punkter per 1000 indbyggere og tæt efterfulgt af Region Syddanmark med 3832 punkter per 1000 indbyggere. På trods af der bor flest i Region Hovedstaden er den region placeret i bunden med 1468 punkter per 1000 indbyggere. Gennemsnittet for hele Danmark er 2557 punkter per 1000 indbyggere.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per 1000 indbyggere i regionerne)

Vi fordeler nu antallet af punkter per km2 i de 5 regioner og her topper Region Hovedstaden med 992 punkter per 2 og der er langt ned til nummer 2 som er Region Syddanmark med 378 punkter per km2. I bunden er Region Midtjylland med 224 punkter per km2. Landsgennemsnittet er 334 punkter per km2

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per km2 i regionerne)

Nu er det ikke nogen hemmelighed at mange bygningspolygoner i et område trækker gennemsnit op. Hvis vi ser på to kommuner Frederikssund Kommune og Fanø Kommune som har noget nær 100 % dækning vedr. bygninger, så er disse to kommuner oppe på hhv. 1119 og 1557 punkter per km2, hvor landsgennemsnittet var 334 punkter per km2.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per km2 for Fanø og Frederikssund kommuner samt landsgennemsnit)

En konklusion der kan drages ud af ovenstående tal er, at Region Midtjylland og Region Sjælland er områder som i OpenStreetMap regi er lidt forsømte områder pt. Disse to områder kunne der i de kommende år gøres meget mere ved. Hvis du har været aktiv i OpenStreetMap et stykke tid, så vil det ikke komme som en overraskelse for dig at de to regioner er forsømte. En ny undersøgelse om 1 år vil måske vise et helt andet billede end mit øjebliksbillede for medio 2014.

Beslægtet artikel læs “Nordiske landskaber af geodata” fra 3. juni 2014 som er en lignende undersøgelse

Vespucci OSM Editor kan nu vise Geodatastyrelsens luftfotos

Andriod app Vespucci OSM Editor er kommet i en ny 0.9.4 version (Google Store her). Vespucci OSM Editor er beregnet på at du kan lave OpenStreetMap redigering ude i marken på din mobiltelefon eller tablet. I denne nye version er det muligt at benytte Geodatastyrelsens luftfotos (fra forår 2013 og enkelte steder fra forår 2012) som baggrundskort.

I indstillinger under “Kortbaggrund” vælges “Geodatastyrelsen (Denmark)” for det område du vil redigere i.

appeditor

Dernæst indlæses Geodatastyrelsens luftfoto – i mit billede eksempel nedenfor er det området ved Jægerspris Slot der vises.

appeditor

Dernæst er det bare at gå i gang med at tilføje nye geografiske objekter med Vespucci OSM Editor. Bemærk, du skal have oprettet en gratis brugerkonto hos OpenStreetMap før du får lov til at tilføje nye geografisk objekter via Vespucci OSM Editor.

appeditor

Lidt teknisk vedr. Geodatastyrelsens luftofoto – Disse luftfotos er en del af de frie grunddata, så de skal selvfølgelig ud og blive benyttet af så mange som muligt. Vespucci OSM Editor kalder en mapproxy service som Gregers Petersen satte op for et par måneder siden.

Denne mapproxy service er lavet for at de danske OpenStreetMap frivillige i OpenStreetMap redigeringsværktøjer som iD, JOSM og Potlatch 2 kan få adgang til de gode og nyere luftfotos i god kvalitet og dernæst aflede nye og endnu flere vektordata ved indtegning. Nu er der så endnu en mulighed mere i form af Vespucci OSM Editor.

Opdatering kl. 11:50 – Vespucci OSM Editor virker særligt godt på en Android baseret tablets og der er lidt mere arbejdsplads end på ens mobiltelefon. Billedet nedenfor viser Kronprins Frederiks Bro i en Andriod baseret tablet.

appeditor

OpenStreetMap Potlatch 2 editor kan nu også kalde Geodatastyrelsens luftfotos

(Artikelserie Dit og mit kort, 262). OpenStreetMap frivillige som benytter Potlatch 2 editoren, har ikke haft meget glæde af Geodatastyrelsens luftfotos af hele Danmark (i 10 cm kvalitet) fra foråret 2012 og nogle områder fra foråret 2013. Potlatch 2 kræver en TMS (Tile Map Service) tjeneste, hvilket Geodatastyrelsen ikke på nuværende tidspunkt tilbyder.

Men heldigvis har Gregers Petersen her i weekenden med open source softwaren Mapproxy sat en pseudo-TMS webtjeneste op, så Potlatch 2 brugerne også kan kalde Geodatastyrelsens luftfotos op. I sidste ende skulle det gerne medføre mere og bedre geodata til OpenStreetMap projektet.

Sådan får du Potlatch 2 til at hente Geodatastyrelsens luftfotos – Først start Potlatch 2 op og dernæst kopierer du URL’en vist nedenfor.

http://mapproxy.gpweb.dk/tiles/1.0.0/kortforsyningen_ortoforaar/EPSG3857/$z/$x/$y.jpeg

Gå i Baggrund > Edit og nederst er der en “Add” knap. Angiv et navn i “Name” feltet fx Geodatastyrelsen Forår og i URL feltet indsætter du URL nævnt fra før.

Potlatch 2 opsætning

Klik så på “X” for at lukke – Dernæst gå i “Baggrund” igen og vælg så på listen “Geodatastyrelsen Forår” (eller det navn du angav).

Potlatch 2 opsætning

Nu skulle Geodatastyrelsens luftfotos gerne blive indlæst for det område du ønsker at redigere i.

Potlatch 2 opsætning

Gregers har sat et overzoom 1 på tjenesten – Det betyder at du vil kunne zoome helt ind på 5 cm niveau og dermed virkelig kunne se tydelige detaljer i landskabet. I billedet nedenfor kan du se en minigolfbane på sådan et 5 cm zoom niveau.

Potlatch 2 opsætning

Thumbs up til Gregers Petersen for at have lavet ovenstående webservice.

Hvis du bedre kan lide JOSM værktøjet og vil bruge Geodatastyrelsens luftfotos, så læs min guide her.

State of the map Danmark : produktionstal for 2013

(Artikelserie Dit og mit kort, 261). Det er blevet tid til at gøre status på, hvor meget de OpenStreetMap frivillige i Danmark har lavet i 2013. Her kommer nøgletal for år 2013.

  • Ca. 61.345 nye vejsegmenter er tilføjet. Det er primært stier og serviceveje (fx indkørsler og små veje på parkeringspladser)
  • Ca. 242.480 nye bygningspolygoner er tilføjet
  • Datavolumen er vokset ca. 43,75 % – Det dækker over alle slags geografiske objekter som er blevet tilføjet i løbet af året fx søer, skove, gårdområder osv
  • Ca. 2600 danske Wikipedia artikler er koblet sammen med OpenStreetMap
  • I alt er der ca. 162.000 km vejnet (almindelige veje og stier slået sammen) – det er ca. 4,04 gange rundt om ækvator
  • I alt ca. 61 km trapper i Danmark – Dette tal er taget med her pga OpenStreetMap er de eneste lokalt/globalt der kortlægger trapper som et geografisk objekt i stor stil
  • I alt fylder alle geodata for OpenStreetMap Danmark ca. 4,1 GB (rå XML fil)
  • I alt er der nu ca. 509.787 vejsegmenter i Danmark (almindelige veje og stier slået sammen)
  • I alt er der nu ca. 594.006 bygningspolygoner i Danmark

Igen en imponerende indsats fra Danmarks OpenStreetMap frivillige – Og som altid hvis du bor i et område der ikke er så godt dækket endnu med fx stier i skove og ved strande, så kan du gøre en stor forskel ved at kortlægge dem selv. Får du en ny fritids GPSer eller smart phone i julegave i år, så er det et oplagt værktøj at benytte til OpenStreetMap kortlægning, ved at tage ud og optage stier i fx skove.

JOSM

Byanalyse for Wikipedia artikler og OpenStreeetMap Danmark

(Artikelserie Dit og mit kort, 259). Stephen Møller (aktiv frivillig i OpenStreetMap) har lavet et kæmpe stykke arbejde med at tjekke samt tilføje Wikipedia tags på danske byer, landsbyer og bydele i OpenStreetMap. 1965 Wikipedia artikler om byer, landsbyer og bydele er nu blevet koblet sammen med OpenStreetMap. Stepen har der udover fået tagget 1544 (byer, landsbyer og bydele) som Wikipedia ikke har fået skrevet nogen artikler om endnu.

Det er så nemt at søge og visualisere med Overpass Turbo, hvilke Wikipedia Danmark så mangler. Jeg har lavet en søgning på manglende artikler i Region Sjælland (prøv søgning her).

Manglende artikler

Her ses at ca. 287 artikler mangler om byer, landsbyer og bydele i Region Sjælland. Fx en artikel om landsbyen Vindebæk på Møn.

Manglende artikler

Du kan ændre i Overpass Turbo søgningen (feltet ude til venstre) til din egen region for at se hvilke det drejer sig. Hvis du bor i en af disse manglende områder, så kan du jo kraftigt overveje at skrive en Wikipedia artikel om den landsby.

Fletningen af OpenStreetMap Danmark og Wikipedia artikler sammen har flyttet sig en del de sidste par måneder. I slutningen af september 2013 var der 1350 artikler og 12. december 2013 er vi nået til 3421 stk. Det drejer sig udover ovennævnte også om kirker, vejnavne, herregårde, bronavne osv.

Wikipedia Danmark har forsigtigt anslået over 10.000 relevante geodtagget artikler som kan flettes sammen med OpenStreetMap Danmark. Så der er lang vej endnu – en oplagt vintercase.

Du kan læse nedenstående beslægtede artikler hvad OpenStreetMap og Wikipedia får ud af at samarbejde og udveksle frie data.

The source tag is the territory

(Artikelserie Dit og mit kort, 254). Du kender måske Randall Munroes fantastiske tegneserie xkcd. En af de sjove med Wikipedia som emne er “Wikipedian Protester“.

Kilde Wikipedia
(Kilde – Randall Munroe – “Wikipedian Protester” – CC-NC-BY-2.5)

Du har sikkert set på Wikipedia teksten “Citation needed” indsat i artikler, hvor andre wikipedianere vil have at et udsagn i teksten får en kilde på. OpenStreetMap og Wikipedia projekterne dyrker i den grad “Ad fontes” (tilbage til kilderne) kultur. I OpenStreetMap regi benyttes “source=XX” tagget på de forskellige geografiske objekter. Hovedideen er at så kan andre se, hvordan en OpenStreetMap frivillig XX er kommet frem til at objekt NN findes.

Jeg har kigget i source tagget for de forskellige geografiske objekter for OpenStreetMap Danmark, og har fundet 10 sjove og eftertænksomme “source=XX” angivelser. Disse har fået en lille kommentar med på vejen af mig i listen nedenfor.

  • Reality” – Intet slår virkeligheden!
  • Me” – Kartografi har altid været egocentrisk
  • From memory, could be slightly inaccurate” – Det lyder som en politiker
  • observed (I was there, but no GPS)” – Wittgenstein ville sige, hvis du ikke har optaget et GPX spor, så har du aldrig været der
  • V” – Fantastisk, selv fra science fiction serier får OpenStreetMap hjælp
  • bier” – Nogle bruger dronefly til kortlægning af verden – Nogle er mere smarte og har tæmmet bier i naturen til dette arbejde
  • memory – will fix when I get it logged with GPS” – Stol aldrig på hvad din hjerne fortæller dig
  • I live next door” – Jeg gætter på din nabo hedder Alice
  • pizza folder” – Selv kl. 3:00 om morgenen hos din lokale pizza-pusher er det muligt at skabe nye vektordata
  • common knowledge” – Folket og kun folket alene ved

Sådan hjælper Wikipedia Le Monde og andre med stednavne til digitale kort

(Artikelserie Dit og mit kort, 251). Forrige indlæg handlede om hvordan Wikipedia bruger OpenStreetMaps geodata. Dette indlæg handler så hvordan OpenStreetMap får data fra Wikipedia. Wikipedia har et kæmpe sprogkorpus af geografiske objekter på mange forskellig sprog, som OpenStreetMap er meget interesseret i. Jeg har skrevet om hvordan der sidste år blev importeret alle stednavne fra Wikipedia artikler om lande og hovedstæder til OpenStreetMap.

Nu er Wikipedias stednavne mere end lande og hovedstæder – det kan fx være kendte turiststeder som Eiffeltårnet, som Wikipedia har skrevet om på forskellige sprog og har forskellige stavemåder fra sprog til sporg (Eiffelturm, La Tour Eiffel, Eiffel Tower osv).

Så for at gøre arbejdet lidt lettere med at få disse sprog og koblet Wikipedia sammen med OpenStreetMap er der oprettet et samarbejde i form af WIWOSM (Wikipedia where in OSM). Der er i den forbindelse lavet et semi-automatisk import værktøj (der kommer et selvstændigt blogindlæg om hvordan dette værktøj virker). Jeg kalder det et semi-automatisk værktøj, fordi du skal tage stilling fra objekt til objekt, når du vil koble Wikipedia og stednavne på forskellige sprog sammen med OpenStreetMap.

Hvor kommer Le Monde ind i billedet som overskiften lægger op til? Firmaet Mapbox har for Le Monde lavet et fransk verdenskort (OpenStreetMap geodata baseret). Det vil sige du vil såvidt se franske stednavne rundt omkring i verden på Le Mondes kort, hvis stednavnene altså findes på fransk. Ellers vil det være lokale stavemåder angivet på det franske verdenskort. Det er ikke helt simpelt og ligetil at skaffe åbne datasæt med stednavne for at lave et globalt verdenskort på et sprog. Her spiller Wikipedia en meget vigtigt rolle for at skaffe stednavnene. Selvfølgelig har Wikipedia ikke alle stednavne på alle sprog.

Vi tager en case med Ribe Domkirke – Her blev der først vist på på Le Mondes franske verdenskort stednavnet “Ribe Domkirke”.

Ribe Domkirke

Med det semi-automatiske importværktøj lavede jeg en forespørgsel efter Wikipedia og OpenStreetMap for objektet “Ribe Domkirke”. Jeg fik retur alle sprogvarianter af Ribe Domkirke , som der skrevet artikler om på Wikipedia (indtil videre) fx fransk sprogtag “name:fr:=Cathédrale de Ribe“. Via OpenStreetMap redigeringsværktøjet JOSM hentes alle sprogvarianterne fra Wikipedia over i OpenStreetMap. Og endelig bliver OpenStreetMap tagget “wikipedia=da:Ribe Domkirke” koblet på, dette tag binder Wikipedia og OpenStreetMap sammen. Domkirkens bygningspolygon laves ved samme lejlighed endnu bedre og dernæst gemmes arbejdet.

Sprogimport

Mapbox henter hvert 5. minut alle nye geodata der er produceret i OpenStreetMap og indsætter det i deres egen geodatabase. Dernæst går Mapbox tile-servere i gang med lave rendering for deres kunder. Da der er tilføjet “name:fr:=Cathédrale de Ribe” tag så vil Le Monde verdenskort vise (kig på interaktivt kort her) dette franske navn. Hele processen tager ca. 20 minutter fra “Gem” geodata hos OpenStreetMap geodatabase til Mapboxs Le Monde verdenskort viser det franske stednavn for Ribe Domkirke.

Fransk

Det tyske OpenStreetMap community har også deres eget kortdesign, og her bliver danske stednavne som der findes en tysk variant i OpenStreetMaps geodatabase brugt – Godt eksempel er Hadersleben (dansk Haderslev) som kan ses her.

Hadersleben

Især i Sønderjylland vil du se en del tyske stednavne på OpenStreetMap tyske communitys kort. OpenStreetMap Danmark har indtil videre koblet ca. 1850 Wikipedia artikler med danske geografiske emner sammen. Der er stadigvæk masser at koble sammen. Ideen på den lange bane er at hvis fx nogen skriver en artikel om Ribe Domkirke på russisk eller måske latin ude i fremtiden, så vil disse nye sprogvarianter automatisk blive hentet over i OpenStreetMap. Det kræver selvfølgelig at så mange geografiske objekter fra Wikipedia kobles sammen med OpenStreetMap via tagget “wikipedia=da:ARTIKEL” for at dette kan blive meget brugbart.

Endelig til sidst så betyder flere sprogvarianter, at der bliver bedre genfinding/informationssøgning muligheder. OpenStreetMaps søgemaskine Nominatim indekserer disse sporgvarianter og samtidigt indgår Wikipedia tagget i vægtningen. Se Ribe Domkirke på Nominatim som et eksempel.

Ribe Domkirke i Nominatim

Løs den gordiske by/land knude for OpenStreetMap med offentlige adresser

(Artikelserie Dit og mit kort, 250). Med et vejnet (almindelige veje og stier) på nu over 160.000 km for OpenStreetMap Danmark begynder det at blive lidt svært at finde områder at tilføje endnu mere til vejnettet. Der er dog stadigvæk et misforhold mellem land og by med hensyn til vejnettet, da de fleste frivillige bor i byområder og samtidigt også kortlægger mest der. Selvfølgelig er der landområder i Danmark som er godt dækket ind, det kan skyldes nogle få personers indsats og lokalkendskab til et landområde. Mens andre landområder kun er dækket ind med de store veje.

Så for at finde landområder og hvor der er mulighed for at kortlægge mere, så kan vi tage Overpass Turbo værktøjet tilrådighed. Vi vil bruge de offentlige adresser, som OpenStreetMap har i et 100 % landsdækkende datasæt. Vi laver Overpass søgning som tager udgangspunkt i en 150 meter søgning fra et adressepunkt mod om der findes en vej eller sti i nærheden. Hvis der ingen vej eller sti er i nærheden (150 meters afstand) , så vis os disse adressepunkter.

Vi tager Horslunde på Lolland som case. Overpass søgningen kan prøves her. Nu vil der blive angivet steder, som måske kan være en mulighed for mere kortlægning.

Horslunde vist i Overpass søgning

Vi zoomer ned ved “Søndertoftevej 11” adressepunktet. Vi kliker på kortets markør og dernæst på “hyperlinket” (talværdi).

Nu bliver vi ført over til OpenStreetMap og kan åbne området med adressepunktet i redigeringsværktøjer som fx iD, Potlatch 2 eller JOSM. Vi ser om det er muligt at tilføje nye veje ved “Søndertoftevej 11“.

Det ses at der mangler en vej ned til gården ved adressepunktet. Vi indtegner denne manglende vej ned til gården og gemmer arbejdet.

Nu er der blevet tilføjet 230 meter mere vej i OpenStreetMap ved hjælp af offentlige adresser og en Overpass søgning. Tidsforbrug ca. 1 min plus gårdens område er tillige blevet indtegnet. Vi kan sammenligne området omkring gården mellem OpenStreetMap, Google Maps og Bing Maps i Geofabrik Map Compare. (interaktivt kort her)

Det ses, at kun OpenStreetMap har vejen ned til gården indtegnet. Overpass søgningen kan du flytte hen til et andet område af Danmark – Træk kortet hen det ønskede område og klik så på “Søg” knappen. Start så evt. mere kortlægning selv. OpenStreetMap laver jo ikke sig selv. Du kan evt. ændre i radiusafstand til 100 meter i Overpass og så søge.

Der vil dukke adressepunkter op, som der overhovedet ikke fører nogle veje eller stier op til. Dette er ikke nødvendigvis fejl i de offentlige adressepunkter. Du MÅ IKKE SLETTE disse fundne adresspunkter. Et eksempel er fra Hedagervej 60C ved Odense, som her kan ses på Bing luftfotoet, at der ingen veje eller stier fører op til adressepunktet

Okay, vi har ikke 100 % løst landområde problematikken for hele Danmark. Stier i skove kan ikke kortlægges og det samme gælder for geografiske objekter som fx tapper med mindre lokale eller aktive OpenStreetMap frivillige tager ud på selve stederne. Men mere indhold dag for dag gør hele OpenStreetMap mere værdifuldt.

Wikipedia og OpenStreetMap : et fornuft partnerskab i åbne data udveksling

(Artikelserie Dit og mit kort, 249). Jeg fortalte i sidste måned på den danske Wikidag om, hvordan Wikipedia og OpenStreetMap samarbejder samt udveksler data. Jeg vil her fortælle lidt mere om dette.
Først lidt baggrund – Wikipedia startede ca. år 2005 med at give muligheden for at geotagge en artikel. Denne form for geotagging har været/er endimensionel – Det skal forståes på den måde at artikel omhandlende et geografisk objekt kun kan få et koordinatsæt (ala. lat/long 55.698611, 12.551667).

Nu består verden jo også af geografiske objekter, der er områder og linjer. Dette er Wikipedia selvfølgelig godt klar over. Derfor har de kastet blikket på OpenStreetMap. Wikipedia har en database kopi af OpenStreetMap som de dagligt opdaterer med alle ændringerne som OpenStreetMaps frivillge har lavet de sidste 24 timer.

Vi kigger på et par eksempler, hvordan Wikipedia benytter sig af deres database kopi af OpenStreetMap. Hvis du i Wikipedias artikel om Arresø kigger oppe i højre hjørne ved “Koordinater“.

Arresø

Klik på den lille globus og du vil nu se omridset af Arresø markeret på et kort. Det er ikke personerne bag Wikipedia artiklen om Arresø, der nu har indtegnet denne polygon af Arresø. Denne polygon kommer frem pga en fra OpenStreetMap har indtegnet samt har indsat dette tag (wikipedia=da:Arresø) på Arresø objektet. Det du ser foran Wikipedia artikel navn “da:” hentyder til dansk sprog og at OpenStreetMap tagget “wikipedia” skrives med småt er ikke en fejl. (læs mere på OpenStreetMaps Wiki)

Arresø

Det virker også for geografiske objekter som er linjer se fx Wikipedia artiklen om Frejasgade i København – Klik her i stedet for på “Kort” oppe i højre hjørne. Her vil nu kunne ses en rød streg gennem Frejasgade. Den streg kommer pga. af tagget “wikipedia=da:Frejasgade” i OpenStreetMap.

Frejasgade

Det er selvfølgelig smart at Wikipedia bruger OpenStreetMap på denne vis, men der er et stort men. Man regner med at ca. 20 % af alle Wikpedias artikler har geografisk islæt. Det vil sige at for Wikipedia Danmark der findes ca. 36.000 artikler, men OpenStreetMap har indtil videre kun flettet ca. 1800 sammen i form af tagget “wikipedia=da:ARTIKELNAVN).

Der udover er det ikke alt OpenStreetMap kan flette sammen med Wikipedias geotaggede artikler. Det drejer sig fx om Saltlageret og Valby Gasbeholder. De to steder findes ikke mere og dermed vil de ikke blive kortlagt i OpenStreetMap. En begivenhed som er blevet geotagget af Wikipedia fx “Dobbelmordet på Peter Bangs Vej” vil heller ikke kunne lægges ind i OpenStreetMap.

Det er ikke til at vide præcis, hvor mange af de ca. 36.000 danske Wikipedia artikler med geografisk islæt som er af historisk natur og dermed uegnet til OpenStreetMap brug. Under alle omstændigheder, så mangler OpenStreetMaps frivillige mange Wikipedia artikler at koble på med tags både lokalt og globalt. Der er kræfter både hos OpenStreetMap og Wikipedia for at endnu mere indhold fra OpenStreetmap knyttes sammen med Wikipedia.

Næste blogindlæg vil handle om, hvad får OpenStreetMap så retur af Wikipedia?

Stor dansk crowdsourcing milepæl – nu over 500.000 vejsegmenter i OpenStreetMap Danmark

(Artikelserie Dit og mit kort, 246). I denne weekend nåede OpenStreetMap Danmark over 500.000 vejsegmenter (motorveje, villaveje, gangstier, trapper osv). Fra 28. december 2010, hvor der var 184.358 vejsegmenter og frem til nu 14. oktober 2013 er tallet vokset til ca. 500.369 vejsegmenter.

Det giver samlet en vækstrate i perioden på ca. 171,41 % – Det giver i gennemsnit ca. 309 nye vejsegmenter hver eneste dag. Samlet set er vejnettet (summen af veje, stier og trapper) nu oppe på ca. 160.000 km.

Vejnettet i OSM DK
(Billede – Vejnettet for OpenStreetMap Danmark)

De danske OpenStreetMap frivillige har været ude og optage GPX spor eller brugt luftfotos fra Fugro, Microsofts Bing og samt her fra i år 2013 også det åbne og frie Geodatastyrelsens forårsluftfoto (2012 udgaven) for at nå denne imponerende mængde crowdsourced geodata. Så send et stort skulderklap og en venlig tanke til de mange danske frivillige, der har brugt masser af fritid for at nå så langt.

JOSM editor over Thorsminde
(Billede – havnen ved Thorsminde set i Geodatastyrelsens luftfoto via JOSM softwaren)

Vejnettet til biler betragtes som værende færdigt, så væksten i nye vejsegmenter fremover skal findes ved crowdsourced stier og ikke mindst trapper i Danmark.

Så hvis du ved i dit lokalområde at fx i en skov, der mangler OpenStreetMap altså en hel del stier endnu. Så tag din GPS med ud på tur og få optaget ruterne som GPX fil. Opret en OpenStreetMap konto, upload filerne, begynd at indtegne nye stier efter dit GPX spor. Jo, flere stier jo bedre bliver fx rutenavigation til cyklister og vandrefolk.

Tips hvis du skal til Kortdage konferencen i år – Så holder Hans Gregers Petersen fra Septima et foredrag om “Ruteplanlægning med OpenStreetMap

Beslægtet artikel, der måske kan give dig sved på panden “Bind snørebåndene og hop med på datamotionsbølgen” i en god sags tjeneste.

Husk at samle vand ellers … .

(Artikelserie Dit og mit kort, 232). Hedebølgen har lagt sig over Danmark i disse dage. Det kræver en del postevand at holde sig kørende. I den forbindelse forstår jeg virkelig ikke at forbruget af købe-vand er steget de seneste par år i Danmark. En udenlandsk familie (for den sags skyld også en dansk) på cykelferie i Danmark, der holder sig til købe-vand bliver flået. Det danske drikkevand fejler i de 99,999 % af tilfældene ikke noget.

OpenStreetMap frivillige indsamler i den forbindelse steder, hvor du kan få/finde gratis postevand derude på cykelferien eller på din motionsløbe/cykeltur.

Drikkevandspost ved Orø Kirke
(Billede – Drikkevandhane ved Orø Kirke)

Fx OsmAnd (smart phone app til Andriod) som benytter sig af OpenStreetMaps geodata har blandt sine ca. 400 udvalgte POIs (fra OpenStreetMaps geodatabase) også drikkevand som et geografisk objekt at få vist på sin smart phone. Du kan lave/gemme et filter med kun drikkevands POIs. OsmAnd virker også off-line (ingen dyre mobiltelefon regninger her) inkl. mulighed for at søge alle POIs. Så når du har fået GPS forbindelse, så kan du se om der noget gratis drikkevand i nærheden.

OsmAnd drikkevandsfilter
(Billede – OsmAnd filter der kun viser drikkevand POIs)

Et klik på nærmeste drikkevandspost og du får det vist på OsmAnd kortet. Så er det bare med at bevæge der hen og få tanket op.

Drikkevand ved Krogstrup Kirke
(Billede – OsmAnd viser drikkevandspost ved Krogstrup Kirke)

Nu bliver OsmAnd ikke bedre end den mængde af drikkevands POIs, som der er lagt ind i OpenStreetMaps database. Her kan du komme ind i billedet med din lokalkendskab, og få lagt endnu flere drikkevand POIs ind. Først kan du gå til denne her API søgning ind i OpenStreetMaps geodatabase. Dernæst træk/zoom kortet til højre hen til dit lokalområde og dernæst klik på “Søg” knappen oppe til venstre.

Overpass Turbo søgning

Nu vil alle drikkevand POIs i dit lokalområde dukke op (som bliver tagget med amenity=drinking_water ). Nu er det dem der mangler, som er interessante, og som gerne skal ind i OpenStreetMaps geodatabase . I Danmark er kirkegårde og lystbådehavne de mest oplagte steder at finde nye drikkevands POIs. Så næste gang du fx skal ned på lystbådehavnen eller på kirkegården, så tag evt. dit kamera med og få dokumenteret, hvor disse POIs befinder sig. Hjemme igen – login ind med din OpenStreetMap konto og start din favorit editor op. I fx redigeringsværktøjet Potlatch2 er der et drikkevandsikon – træk dette ikon over på redigeringskortet (til højre) på den lokalitet hvor dette POIs befinder sig. Gem dit arbejde.

Potlatch 2
(Billede – Orø kirkegårdsområde vist i Potlatch 2 )

Efter du har gemt dit arbejde – prøv og vent ca. 15 min. og gentag så din søgning fra før, nu skulle du gerne kunne se det du har lagt ind i OpenStreetMap.

Så er der kun at sige god jagt derude efter vandposter eller hvad du nu synes er interessant af POIs jagt i OpenStreetMap regi.

Opdatering 1. august 2013. Vandpost POIs indsamlet via OpenStreetMap platformen bliver også vist på Garmin Velomaps og OpenMtbMap (guide til installering af cykelkort på Garmin som er OpenStreetMap baseret kort her).

Garmin
(Billede – Drikkevands POIs vist i Garmin etrex Legend HCx )

Ny milepæl i OpenStreetMap Danmarks historie

(Artikelserie Dit og mit kort, 218). I denne weekend 4-5 maj 2013 overhalede antal bygninger i OpenStreetMap Danmark antallet af vejsegmenter (veje og stier). Så der er nu ca. 472.245 bygninger mod ca. 468.591 vejsegmenter (med en samlet længde på ca. 156.092 km) i OpenStreetMap Danmark. Du kan se over 2 års løbende statistikmålinger på dette her.


(472.245 bygninger fra OpenStreetMap set i QGIS programmet)

Det er kommuner som Stevns, Kolding, Jammerbugt og Frederikssund som via deres FOT geodata (frit stillet til rådighed for OpenStreetMap) for bygninger har trukket antallet af bygninger op gennem de seneste 2 år i OpenStreetMap. Der er meget mere på vej af masseimport af bygninger fra det offentlige.

Nu betyder det altså ikke, at vejnettet (veje og stier) er færdigt i Danmark. Der er stadigvæk masser af muligheder for at få trukket noget frisk luft i skove og strandområder, mens du indsamler GPS spor. Så tag et kig på OpenStreetMap i dit lokalområde om, der mangler noget. Vigtigste trin er, at du kommer afsted.

Til orientering for de talinteresserede, så er der globalt ca. 83 millioner bygninger og ca. 62.8 millioner vejsegmenter i OpenStreetMap (Kilde : taginfo 6. maj 2013).