Mere information om DigitalGlobe og OpenStreetMap aftalen

Jeg skrev i sidste uge om den tilladelse DigitalGlobe har givet OpenStreetMap til at indtegne efter deres satellitfotos.

I denne weekend gav DigitalGlobes produktmanager Kevin Bullock et foredrag ved State of The Map US konferencen (OpenStreetMap konference). Du kan i Kevins foredrag (i videoen nedenfor) “Mapping the World in Raster” få mere at vide om dette tiltag samt få en masse at vide om, hvordan DigitalGlobe arbejder. Der er også lidt information om deres kommende WorldView3 satellit, der skal opsendes i år.

Så hvis du er interesseret i dette emne. så brug lige 29 minutter på dette foredrag.

DigitalGlobe har givet en fuld tilladelse til OpenStreetMap – nye kortlægningseventyr venter

Firmaet DigitalGlobe, der er en af de helt store aktører på satellitfotos markedet gav i onsdags en fuld tilladelse til OpenStreetMap til at bruge DigitalGlobes satellitfotos til at indtegne nye geografiske objekter (vektordata). Denne tilladelse betyder at mange nye landområder i verden nu kan indtegnes i OpenStreetMap regi for første gang.

DigitalGlobe har ikke en 100 % dækning af hele jorden (endnu), så der vil stadigvæk være hvide pletter med hensyn til at OpenStreetMap frivillige kan kortlægge et hvert sted på jorden. Denne tilladelse vil dog udvide OpenStreetMaps frivillige mulige arbejdsområde med adskillige millioner km2 landområder.

Det lyder rigtigt godt, men hvordan får jeg så adgang til disse satellitfotos fra DigitalGlobe?

Vi tager byen Tan Tan i Marokko som eksempel. Når du har åbnet stedet i iD editoren, så er Bing laget standardopsætningen (bemærk, at Bing også mange steder bruger DigitalGlobe). Hvis du ser i billedet nedenfor, så ser du at i højre side, så er satellitfotos fyldt med skyer.

Digitalglobe

Vi vil nu tjekke om DigitalGlobe har bedre dækning i dette område. I højre side klik på “Baggrundsindstillinger” knappen. Sæt hak i “Mapbox Satelitte“.

Digitalglobe

Nu indlæses DigitalGlobe satellitfotos over dette område. Vi ser i billedet nedenfor, at her er der ingen skyer i højre side nu. Nu er det så bare at gå i gang med at tilføje nye geografiske objekter i området.

Digitalglobe

Og andre steder i verden er det så Bing, der har bedst dækning, så hvis du kortlægger i forskellige lande i Afrika, så tjek mellem disse to lag “Bing” og “Mapbox Satelitte“. Hvis du benytter JOSM eller Potlatch2 som dine redigeringsværktøjer, så er teknikken den samme – Gå ind i “Baggrundsindstillinger” og find så “Mapbox Satelitte” laget.

Opdatering lørdag 12. april kl. 20:30. Mapbox har lavet et “Request for better imagery” værktøj. Så hvis du ser et sted på jorden, hvor DigitalGlobal ikke har så god dækning eller der er mange skyer på deres satellitfotos. Så kan du afmærke området og så sende et ønske for dette område. I nedenstående billede lavede jeg et ønske for Kap Verde området. Der er en del skyer på DigitalGlobes satellitfotos her, hvilket så gør det umuligt at optegne mange veje og andre geografiske objekter.

Digitalglobe

Nu er det ikke sikkert at dit ønske så bliver opfyldt lige med det samme. Nu giver det heller ingen mening at ønske satellitfotos for områder i Danmark, Europa eller Nordamerika, da OpenStreetMap frivillige har adgang til masser af gode luftfotos og satellitfotos i disse områder.

Hvis du primært kortlægger i Danmark, så er kvaliteten (opløsningen og zoom) af Geodatastyrelsen luftfotos meget bedre end DigitalGlobe. Du kan læse min guide, hvordan man bruger Geodatastyrelsens luftfotos i forskelige OpenStreetMap værktøjer her.

Hvorfor bruger danske medier ikke OpenStreetMap geodata til understøttelse af artikler?

Politiken har i dag en artikel om at udenlandske mineselskaber forlader Guinea pga. ebola udbruddet.

Det stigende antal har skabt frygt blandt udenlandske mineselskaber, hvoraf flere nu vælger at stoppe arbejdet i landet, mens de venter på, at smittefaren daler. Epicentret for virusudbruddet ligger tæt på landets hovedjernreserve.

Her har vi et oplagt geografisk spørgsmål, nemlig hvor er der så minedrift i Guinea? – Det spørgsmål kan OpenStreetMap hjælpe godt på vej med at svare på. Vi laver en geografisk søgning efter minedrift i OpenStreetMap via Overpass API (prøv søgning her). Vi får på et kort en oversigt (se billede nedenfor) over miner (typisk åbne miner i landskabet). Denne simple visualisering (billedet) om minedrift kunne have understøttet Politikens artikel.

Miner

Da åbne miner fylder ret meget og er markant synlige i landskabet, så er der stor sandsynlighed for at en OpenStreetMap frivillig har fået den kortlagt (se billede nedenfor).

Miner

OpenStreetMap kan selvfølgelig ikke garantere en 100 % dækning af alle miner i landet. Da fx et værktøj som Overpass API tilbyder at downloade OpenStreetMap geodata (af hvilken som helst type af geografisk objekt) i formater som GeoJSON, KML eller GPX er det relativt let for datajournalister at arbejde videre med i deres egne visualiseringer. OpenStreetMaps geodata er frit tilgængelig for journalister og medier at bruge – Selvfølgelig med en kildeangivelse som eneste krav.

Nu vi er i området fik du læste artiklen om Læger uden Grænser og Humanitarian OpenStreetMap Team samarbejde i det ebola ramte område?

Ebola udbruddet – samarbejde Humanitarian OpenStreetMap Team og Læger uden Grænser

I den sidste uges tid har der været skriverier i medierne om ebola udbruddet i Guinea. Sidste onsdag fik HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team) en henvendelse fra Læger uden Grænser Schweiz om hjælp med at få skabt nogle kort over de tre byer Guekedou, Kissidougou og Macenta i Guinea. I disse byer ønskede Læger uden Grænser fuld dækning med alle bygninger og veje. OpenStreetMap frivillige fra hele verden fik klaret de tre første byer i løbet af 24 timer.

Da situationen har udviklet sig i løbet af ugen har Læger uden Grænser ønsket endnu 6 byer i området (og flere er på vej) med fuld dækning. Alle 9 byer er nu blevet kortlagt af ca. 250 frivillige og har digitialiseret over 120.000 bygninger og tusindvis af kilometer nyt vejnet er blevet lavet. Såfremt Læger uden Grænser også ønsker byer i de mindre berørte lande Liberia og Sierra Leone kortlagt, så vil HOT også stå klar med teknisk bistand og crowdsourcing af nye geodata.

Disse kort skal hjælpe de ca. 60 personer som Læger uden Grænser har sendt til området med at finde rundt samt til medicinsk geografi (udbrudanalyser). Da ebola ikke nødvendigvis er noget der kun rammer i byer, så er screening og kortlægning af fjerntliggende landsbyer samt vejene derhen også en opgave HOT har påtaget sig. Da der findes millioner af landsbyer samt mange millioner kilometer af fysisk vejnet i verden, som aldrig er blevet digitaliseret, så er det en kæmpe opgave også i det berørte ebola område. Og lad mig slå fast her hverken Google Maps, Nokia HERE eller nogen anden kortaktører kan tilbyde dette.

I Guinea for at finde fjerntliggende landsbyer nemmere og hurtigere har OpenStreetMap frivillige taget Landsat8 satellitbilleder til hjælp. Landsat8 har nogle forskellige farvebånd (bands), så ved at sætte farverne til “false colors“, så vil geografiske objekter udståle meget synlige forskellige farver.

Landsat8
(Billede – Landsat8 med false color over Guinea, Liberia og Sierra Leone)

Så fx hvis man er er zoomet lidt ind på Landsat8 satellitbillederne, så vil landsbyer (se billede nedenfor) ofte have en lys pink farve.

Landsat8

Hvis man zoomer ind og får bedre satellitbilleder frem fra fx DigitalGlobe vil man ofte se at det er korrekt at denne pink farve er en landsby (se billedet nedenfor). Dernæst er det at optegne landsby området samt hvis muligt at få forbundet denne landsby til vejnettet.

Landsat8

En anden god taktik for at finde nye landsbyer er, at kortlægge floder,bække eller åer, man støder ofte under dette arbejde på nye landsbyer, da mennesker typisk bosættter sig ved sådanne steder.

Landsat8

Indtil videre er der i den sidste uges tid blevet tilføjet ca 3247 nye mindre landsbyer i Guinea, og der er mange endnu der kan digtialiseres. Dette er en af de lettere opgaver du som OpenStreetMap frivillig kan bidrage med. Såfremt der kommer anmodninger om hjælp til Liberia og Sierra Leone, så er der brug for enhver OpenStreetMap frivillig som har lidt tid i overskud til at hjælpe. De tre lande tilsammen er immervæk på størrelse med Sverige og det er ikke noget man lige digitaliserer fra dag til dag.

Så er det lettere at benytte Geodatastyrelsens luftfotos med iD editor

Så har nybegynder OpenStreetMap editoren iD fået en opdatering. Det betyder at det er blevet en hel del lettere at benytte Geodatastyrelsens luftfotos til at skabe nye geodata i hele Danmarks området.

Sådan får du hurtigere adgang – Først så starter du iD editor op et sted over Danmark. Dernæst ude i højre side klik på Bagggrundsindstillinger” ikonet [genvejstast er tast b ].

iD editor

Sæt et hak på listen ved “Geodatastyrelsen (Denmark)“.

iD editor

Nu skulle Geodatastyrelsens luftfotos gerne blive indlæst over det område du ønsker.

iD editor
(Billede – Geodatastyrelsens luftfoto ved Fodby Shelterplads, nær Næstved)

Hvad er fordelen ved at benytte Geodatastyrelsens luftfotos? De tre primære grunde er

  1. Det er det nyeste OpenStreetMap frivillige har adgang til og det er fra forår 2013 og enkelte steder fra år 2012
  2. Forårsluftfotos er taget før træerne får blade på, det betyder at man kan se en hel del andre geografiske objekter, end ved luftfotos, der er taget i sommerperioden. Fx nogle stier i skove bliver synlige
  3. Er i supergod kvalitet 10 cm (1 pixiel er lig 10 cm)

Hvis du som OpenStreetMap frivillig bedre kan lide JOSM eller Potlatch 2 redigeringsværktøjerne og vil benytte Geodatastyrelsens luftfotos, så læs mine vejledninger til opsætning 1,2.

Lidt teknisk vedr. Geodatastyrelsens luftofoto – Disse luftfotos er en del af de frie grunddata, så de skal selvfølgelig ud og blive benyttet af så mange som muligt. iD editoren kalder en mapproxy service som Gregers Petersen satte op for et par måneder siden.

God arbejdslyst derude.

Vespucci OSM Editor kan nu vise Geodatastyrelsens luftfotos

Andriod app Vespucci OSM Editor er kommet i en ny 0.9.4 version (Google Store her). Vespucci OSM Editor er beregnet på at du kan lave OpenStreetMap redigering ude i marken på din mobiltelefon eller tablet. I denne nye version er det muligt at benytte Geodatastyrelsens luftfotos (fra forår 2013 og enkelte steder fra forår 2012) som baggrundskort.

I indstillinger under “Kortbaggrund” vælges “Geodatastyrelsen (Denmark)” for det område du vil redigere i.

appeditor

Dernæst indlæses Geodatastyrelsens luftfoto – i mit billede eksempel nedenfor er det området ved Jægerspris Slot der vises.

appeditor

Dernæst er det bare at gå i gang med at tilføje nye geografiske objekter med Vespucci OSM Editor. Bemærk, du skal have oprettet en gratis brugerkonto hos OpenStreetMap før du får lov til at tilføje nye geografisk objekter via Vespucci OSM Editor.

appeditor

Lidt teknisk vedr. Geodatastyrelsens luftofoto – Disse luftfotos er en del af de frie grunddata, så de skal selvfølgelig ud og blive benyttet af så mange som muligt. Vespucci OSM Editor kalder en mapproxy service som Gregers Petersen satte op for et par måneder siden.

Denne mapproxy service er lavet for at de danske OpenStreetMap frivillige i OpenStreetMap redigeringsværktøjer som iD, JOSM og Potlatch 2 kan få adgang til de gode og nyere luftfotos i god kvalitet og dernæst aflede nye og endnu flere vektordata ved indtegning. Nu er der så endnu en mulighed mere i form af Vespucci OSM Editor.

Opdatering kl. 11:50 – Vespucci OSM Editor virker særligt godt på en Android baseret tablets og der er lidt mere arbejdsplads end på ens mobiltelefon. Billedet nedenfor viser Kronprins Frederiks Bro i en Andriod baseret tablet.

appeditor

Læger uden Grænser er tilbage i Lubumbashi med kortlægning

I februar 2014 blev der afholdt et OpenStreetMap mapping party, der skulle opbygge vejnettet i byen Lubumbashi i Demokratiske Republik Congo. Dette arbejde skulle/skal bruges af Læger uden Grænser (UK afdeling) til et medicinsk geografi projekt.

Jorieke Vyncke fra Humanitarian OpenStreetMap Team [HOT] er nu rejst der ned i denne uge. Hun skal sammen med medarbejdere fra Læger uden Grænser og 10 geografistuderende fra University of Lubumbashi lægge hånd på det sidste arbejde, som kræver feltarbejde. Dvs ud i virkeligheden og tjekke vejnavne (hvis nogen), vandbrønde, POIs o.lign og dernæst få disse geodata lagt ind i OpenStreetMap. Den første dag i felten blev overstået i går torsdag og vil fortsætte en uges tid endnu.

Lubumbashi
(Billede taget af Jorieke Vyncke)

Der kom en appel fra Jorieke Vyncke om, hvis nogen har lidt tid i overskud, så ville sofakortlægning (kortlægning af steder man aldrig har besøgt) af bygninger i området være en kæmpe hjælp for deres projekt dernede.

Lubumbashi

På baggrund af denne appel er der de sidste to dage i Lubumbashi blevet tilføjet ca. 15.000 bygninger af OpenStreetMap frivillige fra hele verden. Flere nye indtegnet bygninger er på vej i skrivende stund og den kommende uge.

Lubumbashi

Ovenstående historie er et godt eksempel på at OpenStreetMaps arbejdsgang er lig med Wikipedias. Nogen starter (måske langt væk i form af sofakortlægning) og så tilføjer andre mere på og i sidste ende i OpenStreetMap regi, er det så lokale der tilføjer geografisk viden som kun lokale kan vide noget om. Så hvis du kortlægger hjemmefra i andre lande er din hjælp også værdifuld.

Desværre er der ingen danske NGO’er endnu, som har kastet sig over kortlægning i OpenStreetMap i de områder de opererer i.

FNs World Water Day – kortlæg vandrelateret emner i OpenStreetMap

Lørdag den 22. marts er det FNs årlige World Water Day. I år er fokus på “Water & Energy“. Netop geografiske vandrelateret emner kunne være din indgang til at prøve OpenStreetMap kortlægning for første gang i et land udenfor Danmark.

Det er især bifloder, åer, elve og søer som er oplagte muligheder. I lande som fx Zambia, Lesotho og Zimbabwe er det nemt at finde gode satellitbilleder over bifloder, elve og søer. Så er det bare at gå i krig med optegning. Billedet nedenfor viser et par floder fra Lesotho. Lesotho har et omfattende flodsystem og faktisk meget af landets indtægter stammer fra elproduktion lavet fra vandenergi. Denne strøm eksporteres til Sydafrika.

World Water day

I en hel del lande i Afrika har vi masser af floder der tørrer ud i tørkeperioder eller sommerperioden. Disse er stadigvæk synlige i landskabet selvom satellitbillederne er taget i en tørkeperiode. I OpenStreetMap kan disse floder også tagges ved at smide et ekstra tag på, nemlig "intermittent=yes" (læs OpenStreetMap wiki her). I billedet nedenfor ser vi eksempel på en udtørret flod fra det sydlige Marokko.

World Water day

Hvad skal vi så bruge dette til? – Floder, å, bække, søer giver et godt indblik, hvor mennesker har bosat sig. Kortlægger du fx i øde landområder, vil du hele tiden støde på mindre landsbyer langs med floderne. Kort fortalt “Vand er liv“. Disse områder findes ofte slet ikke på nogen digitale korttjenester inkl. OpenStreetMap.

Så hvis du bruger et par timer på World Water Day på kortlægning, så er du en del af et større projekt med at skabe en større global indsigt. Samt ikke mindst at gøre disse geodata frit tilgængelig.

Lokalhistorisk formidling med Map Warper og Leaflet

Hvis en lokalhistorisk forening har nogle kort over lokalområdet fra forskellige perioder og gerne vil webformilde dette, så er Map Warper en let og hurtigt måde at gøre dette på.

En gratis konto oprettes – kort uploades, og det angives hvor i verden det kort befinder sig via nogle koordinatkontrolpunkter. Metadataoplysninger om kilde, evt. udgivelsesårstal osv tilføjes. Når dette er sket, så er der flere “eksport” muligheder og dermed kan kortene formidles på ens eget lokalhistoriske forenings hjemmeside.

Som case har jeg lavet en demo med Geodatastyrelsens lave målebordskort og høje målebordskort over Frederikssund – Jægerspris området.

Map Warper

Her kan zoomes ind-ud og rundt og se forskellene i de to historiske kort over området. Javascript biblioteket Leaflet håndterer synkroniseringen og kald af korttiles fra Map Warper. Kald af dit kort hostet hos Map Warper, sker via tiles i en URL, som er opbygget i stil med følgende syntaks

http://mapwarper.net/maps/tile/2735/z/x/y.png

Du er mere end velkommen til at kopiere alt HTML og alt Leaflet kode fra min demo, så du selv kan komme i gang.

OpenStreetMap iD editoren kan også kalde et kort frem fra Map Warper og dermed kan der evt. indtegnes nye objekter til OpenStreetMap projektet.

Map Warper

Dette er ikke en helt tosset mulighed, hvis du har nogle store historiske kort over slotte og herregårde, så vil parker og stier ofte være det samme som nu. Dermed kan du gå i dybden med indtegning i OpenStreetMap regi. Se fx slotshaven ved Het Loo Paladset i Apeldoom i Map Compare her.

Med John Snow og Læger uden Grænser i Congo

Læger uden Grænser (Tysklands afdeling) og Humanitarian OpenStreetMap Team (H.O.T.) afholder 15. februar et mapping party (PDF link) i Berlin.

Læger uden Grænser indbydelse
(Billede – fra indbydelsen til mapping party i Berlin)

Mapping party er et event, hvor ældre og nye OpenStreetMap frivillige mødes og nye frivillige får introduktion og hjælp til at lære kortlægning i OpenStreetMap. Temaet for dette mapping party er kortlægning i byen Lubumbashi i Demokratiske Republik Congo. Her skal opbygges et komplet vejnet over byen. Gode gratis og frie geodata og kort over lande i Afrika er ikke nogen selvfølgelighed, som vi kender det fra Europa (se blogindlæg 1,2 vedr. dette). Så man må skabe dem selv for at komme ud af den situation.

Efter dette mapping party er slut, så vil Læger uden Grænser i Lubumbashi i marts måned få hjælp af lokale i Lubumbashi med at få navngivet veje og kvalitetssikret kort og geodata. Dette er ikke noget, man kan klare hjemme fra sofaen uden at man er på stedet eller har lokalkendskab.

Then in March MSF staff will go to DRC and add road names to this data with help from locals.

Hvad skal Læger uden Grænser egentlig bruge OpenStreetMap geodata til? – Svaret giver de selv i indbydelsen til ovenstående mapping party.

This data will help map disease outbreaks and allow life saving decisions to be made. E.g. during cholera outbreaks.

Læger uden Grænser skal bruge geodata i det felt, der hedder medicinsk geografi. Ved at have nogle sygdomsdata lokaliseret (såfremt der sker nogle sygdomsudbrud) – Så kan der udpeges hvilke vejområder/byområder, der skal gøres en særlig indsats i. Hvis vejnettet mangler så gør det arbejdet lidt problematisk, hvor skal man køre hen og hvordan kommer vi frem der til? Ved at have kort og geodata gør det lettere at komme frem i felten samt at planlægge.

Det mest kendte eksempel i medicinsk geografi er lægen John Snows kolerakort fra 1854 – Hvor et heatmap af døde i London gjorde det muligt at spore en vandbrønd på Broad Street som værende den helt store smittekilde til koleraudbrudet.

Hvis du synes, at dette kortlægningprojekt for Læger uden Grænser lyder spændende og vil gerne hjælpe, men du kan ikke lige tage til Berlin den 15. februar. Intet problem, du er mere end velkommen til at gå i gang allerede nu i Lubumbashi. Der er gode satellitbilleder over hele byen. Så enhver hjælp om, det er 1,2 eller 5 timer modtages med kyshånd.

Mapping party
(Billede – Udsnit af Lubumbashi i DR Congo)

Jeg skønner, at ca. 40 % af byens vejnet er indtegnet i skrivende stund. Det er især forstæderne som mangler og vejnettet er ikke så kompleks at optegne i Lubumbashi. Og bemærk det er ikke kun Læger uden Grænser, du hjælper i dette medicinsk geografi projekt. Det er enhver som nu måtte have brug for åbne geodata over området. Der kan måske være andre NGO’er i byen som kan have glæde af disse geodata eller for den sags skyld lokale (se fx Map Kibera i Kenya projektet).

Hvis danske NGO’er mangler geodata/kort over et mindre område eller en by, så kan de gøre de samme som Læger uden Grænser i Tyskland nemlig at afholde et mapping party (læs mit indlæg “Teams af folkekartografer til hjælp for danske nødhjælpsorganisationer?”).

Gamification – New adventures in vector mapping

Kunne du forestille dig at Danmarks ca. 6500 landsbyer med under 200 indbyggere slet ikke kunne ses på nogle digitale kort? Vejene derhen via GPS navigation var ikke muligt, samt vejene var ikke indtegnet overhovedet og stednavnene var ikke søgbare? – Det ville være en slags kartografisk diskrimination af de ca. 500.000 danskere, der bor i disse områder.

Ovenstående eksempel er ikke fiktion andre steder i verden, du ser faktisk den virkelighed mange steder udenfor Europa og Nordamerika vedr. digtiale kort. Dette forhold gælder hos alle store aktører som Google Maps, Nokia Maps, TomTom og for den sags skyld også OpenStreetMap. Jeg har i andet indlæg påpeget at vi ingen gang har 20 % af et globalt vejnet digitaliseret endnu.

I 1901 skrev englænderen Sir Thomas Holdich artiklen “How are we get maps of Africa?” – Problemet var at kolonimagten England havde 6,75 millioner km2 kolonier i Afrika, som ikke var kortlagt – Man havde stort set kun viden på kort om større byer, handelsruter og de store vandveje. De andre kolonimagter som Frankrig, Belgien, Tyskland var også blanke vedr. gode kort i Afrika.

113 år senere er vi stadigvæk i samme situation vedr. kort for Afrika, denne gang i digital form. Større byer, de store veje, jernbaner, store floder, søer kan vi som regel se i udmærket kvalitet. Men landområder er forsømte i de forskellige afrikanske lande. Et kontinent på 30,3 millioner km2 er ikke lige noget man fra dag til dag laver et digitalt kort over.

Så spørgsmålet er, om crowdsourcing og gamification er vejen frem for at løse den gordiske knude med byområder kontra landområder udenfor Europa og Nordamerika. Der bliver brugt oceaner af tid på at spille – alene Minecraft skulle være downloadet over 40 millioner gange. En million spilletimer omsat til OpenStreetMap ville kunne give i omegnen af ca. 100 millioner km vejnet i landområder eller ca. 60 millioner nye bygninger.

Et element af gamification kunne være at du udfordrede en anden OpenStreetMap frivillig med at løse en bestemt opgave. Fx du indtegner en gård eller bygning i et fjernt landområde. Opgaven er så at opbygge et vejnet fra det objekt og så hen til en større by.

Vi kan tage et eksempel fra Zambia som case. Jeg har indtegnet et fjerntliggende gårdområde i Zambia og fra den gård er opgaven så at indtegne et vejnet frem til en vej der fører til byen Zimba.

Udfordring

Der indtegnes nye veje på vej mod byen Zimba.

Udfordring

Udfordringen kan efter endt mission ses visualiseret hos Overpass Turbo.
Udfordring

Vi kan med JOSM regne ud at opgaven har været ca. 27 km kilometer (se mit indlæg hvordan du beregner antal kilometer med JOSM)
Udfordring

Der er mange andre muligheder for at få et element af gamification ind fx find en mindre bæk oppe ad et bjerg og så lad opgaven være “Indtegn denne bæk så den bliver koblet sammen med den større flod NN“. En længere udfordring over et par måneder kunne være en slags korrespondancekortlægning – Der laves udfordringer i samtlige 53 lande i Afrika. Hvor I skiftevis sender en opgave til hinanden

Nu er ideen med udfordringerne også at man skal blive klogere undervejs (eller få genopfrisket sin geografi) og her har Wikipedia en hel del artikler om steder, man kan læse. Det med at blive klogere eller reflektere over, hvad det er man kortlægger har hele tiden været en af OpenStreetMap ideer og ikke et digital sweatshop projekt.

Hvis du aldrig har kortlagt udenfor Europa og kunne tænke dig en lille udfordring, så sig til og jeg laver en til dig.

Kilde vedr. kortlægning af Afrika 1901 – Brotton, Jerry (2012) A History of the World in Twelve Maps.

Hvor mange kilometer flod kan man få for 10.000 punkter?

So geographers, in Afric maps,
With savage pictures fill their gaps,
And o’er unhabitable downs
Place elephants for want of towns.

Jonathan Swift (1733) – On Poetry: a Rhapsody

(Artikelserie Dit og mit kort, 267). Svaret på overskriften er, hvis du opmærker floder, åer eller bække og klikker 10.000 punkter (OSM lingo = nodes) ind, og gør det sådan nogenlunde pænt vil du ende med ca. 500 kilometer.

Dette indlæg handler om hvordan du beregner hvor mange kilometer veje eller floder du har opmærket efter en god omgang sofakortlægning. Hvis du deltager i et af de 12 projektlande som er med i Danmarks Indsamling og er blevet nysgerrig efter at vide længden i kilometer af din indsats. Det giver også et godt indtryk af hvilket kæmpe stykke arbejde det er med at lave digitale kort.

Som case har jeg opmærket nogle flodsystemer i Zambia, der havner ude i Lake Kariba (verdens største menneskeskabte sø).
Vent 15 minutter efter du har gemt din kortlægning i OpenStreetMap før du går til næste trin med at lave en Overpass søgning, som kun vil søge på det du har lavet. Mit eksempel på en Overpass søgning kan ses her efter mit brugernavn samt geografisk objekt (tag – waterway=VÆRDI).

Efter Overpass søgningen er blevet udført laver jeg så en “Eksport” direkte til JOSM editoren. Der er et plugin modul, der hedder “Measurement” til JOSM. Jeg marker alle objekter ud i JOSM (Ctrl A) og kigger nederst ved “Measurement” plugin.

Længde plugin
(Billede – Geodata af optegnet floder ved Lake Kariba vist i JOSM)

Her kan jeg aflæse, at mine 10011 punkter samlet giver ca. 475 km vandveje. Du kan også nøjes med at klikke på en enkelt vandvej og få længden på denne.

Ønsker du at vise det, du har kortlagt henover fx Google Earth? – Intet problem – Overpass har “Eksport” knap til KML format. (KML fil kan hentes her)

Google Earth
(Billede – Geodata eksporteret til KML og vist i Google Earth)

Beslægtet artikel med hvad du også kan bruge Overpass til “Alle 17 Overpass søgeeksemplerne kan nu hentes hos GitHub Gist

Et sted i verden – meget langt væk fra geodata

Mennesker har brugt ufattelige mængder af tid og penge på kortlægning. Den første moderne kortlægning med triangulerings metoder af et større land var Frankrig. Under ledelse af familien Cassini gennem flere generationer tog det fra 1733 til 1814 at lave et kort over Frankring. Og familien oplevede så at være det første kartografifirma i verden at blive nationaliseret, da den franske revolution udspillede sig. East India Company kastede sig over kortlægningen af Indien fra ca. 1801 til 1843.

Fælles for begge projekter var at de var håbløst forældede, da de var færdige. Verden er dynamisk og forandrer sig hurtigt. Verden skriger konstant på opdateret nye kort og i vore digitale tider er kravene ikke blevet meget mindre.

Fra tid til anden dukker der artikler op i medierne med udsagn “Far aldrig vild i verden mere – Find alle de fede turiststeder på din ferie med kortapp XX “. Her må siges at journalisterne eller die hard Big Data eksperter i den grad er ude i et geodata-utopia, der ikke findes endnu. Sandheden er nærmere den, at det er en begrænset verden vi har med hensyn til digitale geodata. Ingen af de store aktører som Google Maps, Nokia Maps, Apple Maps og OpenStreetMap har mere end 20 % af det globale vejnet digitaliseret endnu. Med vejnet mener jeg alle veje og stier der findes i verden. Hvor stort er dette vejnet så?

Det vides ikke præcist og kan sammenlignes lidt med at mindst 2/3 af verdenshavene er også ukendt område for havbiologerne. Jeg vil godt lave lidt vildt skud i tågen – Hvis vi siger at vejlængde (veje og stier) afhænger af landets størrelse og befolkningsstørrelse og tager udgangspunkt i de ca. 207.000 km vej og stinet Geodatastyrelsen (2011 tal -samt de heller ikke har alt med) har registret og skalaer det op til verdens areal divideret med indbyggere per km2, så havner vi på 265 millioner km.

Google Maps har nævnt at de har ca. 42 millioner km, og OpenStreetMap er vel oppe på en ca. 36 millioner km vejnet i skrivende stund. Det giver så en verdenskort dækning mht vejnettet på ca. 16 % og ca. 14 %. Der er vist masser af plads til at fare vildt, hvis man ikke kan navigere rundt uden et digitalt kort i verden. Strengt taget burde vi ikke snakke kort, men om geodata.

De større kortaktører kan generelt siges at følge modellen “Follow the money” i kapløbet om digitaliseringen af et globalt kort. Indsatsen er primært rettet mod de rige økonomiske områder, hvor folk har smart phones, biler og penge. Det vil sig urbane områder i et hvert land er interessante områder i første omgang samt de store og populære turistområder. OpenStreetMap har ikke nogen overordnet plan for at lave et globalt digitalt kort. OpenStreetMap følger til dels de kommericielle kortaktørers rute, forstået på den måde, at de fleste OpenStreetMap frivillige bor i byer og det afspejler så også, at kortlægning sker primært der.

Så landområder er akilleshælen i OpenStreetMap. Der er så nogle frivillige der via sofakortlægning prøver at overvinde dette by/land dilemma. Men er man kun to personer om landområderne i Etiopien i et land med et areal på ca. 1,1 millioner km2, så er man virkelig ude på en årelang Sisyfos mission. Så OpenStreetMap helt store håb er at skifte gear fra ca. 3000 daglige bidragsydere til fx 10 gange flere dagligt dvs ca. 30.000 personer globalt.

Urealistisk mål? OpenStreetMap vil så være oppe på Wikipedia niveau. Dernæst skal nævnes at hvis resten af verdens OpenStreetMap communities var lige så aktivt som det tyske vil der være ca. 40.000 frivillige globalt inde og tilføje og forbedre geodata hver dag. Ti gange flere frivillige, vil for vejnettet betyde en forøgelse fra ca. 13.500 km til 135.000 km dagligt, der vil selvfølgelig være en mur der rammes på et tidspunkt.

For at give et indblik i, hvor lang tid det egentlig tager at kortlægge bringer jeg eksempler på hvad en OpenStreetMap frivillig ca. kan udrette på 1 times arbejde.

Byområder i mindre byer ca. 20 km veje kan optegnes i timen. Arbejdet med at navngive veje (hvis der altså er nogen) er ikke talt med her.

Byområde
(Billede – Byområde i Zambia)

Kortlægning udenfor byområder – optegning af skovveje/markvej fra mindre landsbyer til næste landsby kan der godt laves 100 km i timen. Nogle steder i fx afrikanske lande er det stadigvæk muligt at være ude på 200 til 300 km tracing ture af bare en markvej/skovvej.

Landområde i Mozambique
(Billede – Landområde i Mozambique)

Bygninger ca. 60 bygninger i timen – hvis det er simple geometriske bygninger (firkanet)
Bygninger
(Billede – Bygninger i en landsby i Benin)

Den helt store digitale river rafting med optegning af floder vil jeg sætte ca. 80 km i timen. Til orientering er Nilen (Blå og Hvid Nil talt med) ca. 6.671 km, så kan du begynde at regne ud hvor lang tid det tager og her har vi så slet ikke talt alle bifloderne tilknyttet med.

Floder
(Billede – Flod i Myanmar)

Og så er der alt muligt andet OpenStreetMap frivillige også kortlægger fx fodboldbaner, søer, skove, parker, militære områder, værtshuse, butikker. Så det er en ufattelig mængde af arbejdstimer der venter i projektet-

Hvis du ikke er blevet afskrækket af sådan en kortmission og aldrig har prøvet at kortlægge udenfor Danmark, så kunne et af de nævnte steder i Danmarks Indsamling 2014, Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja være et idekatalog for dig (læs artiklerne 1,2).

Tilsidst vil jeg anbefale dig at læse Serge Wrocklaws artikel “Derfor har verden brug for OpenStreetMap“.

Kilde vedr. kortlægningen af Frankrig og Indien – Brotton, Jerry (2012) A History of the World in Twelve Maps

Teams af folkekartografer til hjælp for danske nødhjælpsorganisationer?

Jeg blev i forbindelse med OpenStreetMap krisekortlægningen efter tyfonen Haiyan i Filippinerne bekendt med, at Røde Kors UK i et par år havde haft et GIS korps på ca. 14 frivillige. Det er ikke Røde Kors UK ansatte, men frivillige medlemmer af Røde Kors UK som er en del af dette korps. Disse deltog hjemmefra med krisekortlægning af Filippinerne.

Røde Kors US
(Billede – fra Harry Woods slideshow – CC BY-SA 2.0 )

Jeg tænker, hvorfor laver danske nødhjælpsorganisationer ikke det samme? Der er mange danskere som er frivillige i sådanne organisationer i Danmark med forskellige slags opgaver. Så hvorfor ikke også frivillige med arbejde med kortlægning?

Hvis vi ser på de 12 projekter som der er nævnt i Danmarks Indsamling 2014, de finder sker alle i landområder i henholdsvis Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja. Landområderne i nævnte lande er ofte med hensyn til digitale kort ikke særlige gode. Men det kan det ændres på og dermed komme nødhjælpsarbejdere til gode, der skal udsendes i disse områder.

Cambodja
(Billede – Landsby i Cambodja vist i OSM værktøj)

Røde Kors Danmark nævner i deres projektbeskrivelse i forbindelse med Danmarks Indsamling, at de vil arbejde i 25 fjerntliggende landområder i Laos. Et frivilligt GIS korps kunne relativt hurtigt få opbygget et vejnet og få landsbyer sat på landkortet for disse 25 områder i OpenStreetMaps database. Et frivilligt korps kunne også bistå med at få lagt digitale kort over på fx Garmin GPSere eller smart phones for de nødhjælpsarbejdere, der skal udsendes. Udprintning af kort er tillige en opgave der kunne løses af sådan et korps. Derudover kommer dette arbejde også andre til gode, da geodata er frie og kan benyttes af andre.

Kræver det ikke højtuddannede specialister at lave sådan et GIS korps samt at være med? Nej, de basale ting som at tilføje nye veje, stier, floder, søer og bygninger kan læres på et par timer. Og det er for alle aldre – læs fx om to ældre tyske mænd der som hjalp til under tyfonen Haiyan – De tilbyder også i artiklen at avisens læsere kan ringe til dem og bestille et introduktionskursus, hvis man er interesseret.

I videoen nedenfor fra USAs regerings nyoprettet “Map Give” projekt, kan du få et indblik i hvad kortlægning og frie geodata konkret betyder.

Du behøver ikke at være med i nogen organiseret gruppe for at deltage med kortlægning udenfor Danmark. Du kan kan starte i landområde i et af de nævnte projektlande fra Danmarks Indsamling. Og glem alt om at du alene kan klare et land. Det er samarbejde og masser af frivillige verden over, der skal løfte sådan en enorm opgave.

Du kan få et indblik i hvad der sker af tilføjelser/rettelser i OpenStreetMap verden over lige nu ved at kigge på real time animationen “Show me the Way“.

Show me the way
(Billede – Show me the way animation)

Beslægtet artikel “Gode gerninger til Danmarks Indsamling 2014 – En introduktion for børn til crowdsourcing ?

NB – Hvis I ikke kan finde et landområde i nogen af nævnte lande i Danmarks Indsamling 2014 at kortlægge i så giv mig et praj og jeg finder et område til jer.