Kør Geodatastyrelsens luftfoto igennem den nye Rasterfilters plugin til JOSM

Der kommer af og til lidt brok blandt danske OpenStreetMap frivillige over, at fx Geodatastyrelsens luftfoto eller Bing sat/luftfoto lag er for mørke eller for lyse at indtegne nye geografiske objekter efter. Nu er der kommet en løsning på dette punkt, nemlig i form af en nyudviklet RasterFilters plugin til redigeringsværktøjet JOSM.

OpenStreetMap frivillige kan nu lave deres helt eget farvemanipulation/farvefilter af fx Geodatastyrelsens luftfoto, hvor de kan justere RGB-farver, hue, saturation, gamma, contrast og brightness (bruger engelske termer her), og dermed få lige det der passer den enkelte OpenStreetMap frivillige bedst.

Rasterfilter plugin
(Billede – RasterFilters plugin justeringsknapper)

JOSM redigeringsværktøjet husker seneste RasterFilters plugin indstilling, så man skal ikke starte forfra med at lave et nyt filter hver eneste gang man starter JOSM op. Så giv Rasterfilters plugin en chance og installere det samt prøve det af.

Rasterfilter plugin
(Billede – Geodatastyrelsens luftfoto med Rasterfilters justering sat til)

Desværre i iD og Potlatch 2 redigeringsværktøjerne kan du kun justere “contrast og brightness”.

Beslægtet artikel:
Du kan også farvemanipulere Geodatastyrelsens luftfoto med QGIS softwaren – læs min guide om dette her.

Så er der endelig en Mapillary plugin klar til JOSM editoren

I oktober sidste år fik OpenStreetMap iD redigeringsværktøjet mulighed for at indlæse Mapillary billeder og dermed værdiberige OpenStreetMap endnu mere i form af at skabe nye geografiske objekter ud fra billederne. En hel del brugere af et andet meget brugt redigeringsværktøj, JOSM, har lige siden efterspurgt den samme funktionalitet. Deres ventetid er nu forbi, og der er blevet udviklet en Mapillary plugin til JOSM.

For at benytte denne Mapillary plugin skal du først havde den seneste JOSM version (version josm-tested.jar (version 8491)) installeret på din computer.

Dernæst skal du have installeret Mapillary plugin og det får du fra Rediger > Indstillinger > Udvidelser > Søg Mapillary i feltet > sæt hak > opdaterer udvidelser. Du skal så genstarte JOSM.

Mapillary plugin
(Billede – Mapillary plugin installering fra JOSM)

Så starter du JOSM op som normalt og vil redigere i et område, hvor du tillige ved at der er Mapillary billeder. I JOSM går du op i Billedelag > Mapillary og slår Mapillary billedelaget til.

Mapillary plugin
(Billede – Mapillary billedlag slået til i JOSM)

Nu skulle der være små Mapillary ikoner i JOSM redigeringsvindue. Et klik på et af disse ikoner vil så vise det tilknyttede Mapillary billede.

Mapillary plugin
(Billede – Mapillary billeder vist i JOMS redigeringsvindue)

Udvikleren af denne Mapillary plugin arbejder på at lave mere funtionalitet fx sortering af bidragsyderen, tidspunkter og trafikskilte og i det lange løb også at kunne skrive tilbage til Mapillarys API – Det kunne fx være billedeangivelse med mere præcis retning (eng: heading), bredde- og længdegrader og trafikskilte genkendelses rettelser.

Chrome plugin til OpenStreetMap iD værktøjet

(Artikelserie Dit og mit kort, 216). Det er nu muligt via en Chrome browser plugin “Edit with iD” at starte det nye iD redigeringsværktøj til OpenStreetMap op via OpenStreetMap startsiden.

Hvis du installerer denne plugin (som naturligvis kræver en Google Chrome browser) og så zoomer kortet hen til det område af verden du vil redigere i, så vil du nu i “Rediger” menuen også kunne vælge “Edit with iD” udover værktøjerne Potlatch 2 og JOSM/Merkaartor. Husk at være logget ind på OpenStreetMap domænet før du begynder at redigere.

Klik på “Edit with iD” og du vil kunne starte med at redigere.


(iD redigeringsværktøj med Bing luftfoto som baggrund)

Det er planen med tiden at uanset hvilken browser du bruger, så skal der ikke bruges nogen plugin for at starte iD op via OpenStreetMaps hjemmeside. Lige nu er iD under udvikling af firmaet MapBox. Samtidigt er iD ved at blive oversat til mindst 25 sprog inkl. dansk. Læs mere om iD her.