Hvad dækker Københavns Kommunes skråfotos over?

Københavns Kommune har lige udgivet et datasæt, hvor man kan få adgang til deres skråfotos taget i 2012. Skråfotos betyder at kameraet på flyet har taget luftfotos af København fra en skråvinkel og ned på byen, og ikke i den klassiske lige ned vinkel af luftfotos. Brugen af disse skråfotos er udgivet under en åben licens, så der er frit slag for download og brug af disse.

Datasættet er udgivet i en CSV (comma-separated values) fil, hvis du kigger i denne CSV fil så vil du opdage at der er 720 indførsler i kolonne “PhotoID“.

[Opdatering kl. 12:55- Gregers Petersen gør mig opmærksom på at der findes mange flere skråfotos også af villakvarter i København TAK for den info. Afventer svar fra Data Copenhagen folkene hvorfor kun 720 stk URL er med i frigivet datasæt?]

Skråfoto Københavns Kommune
(Billede – CSV af Københavns Kommune Bydata Skråfotos)

PhotoID kolonnen består af URLer, der fører direkte til det tilhørende skråfoto og skråfotoet kan hentes ned der. Vi tager dette eksempel med en skråfoto URL over Tivoli og Ny Carlsberg Glyptotek – PhotoID URL er

http://kkkortdata.spatialsuite.dk/skraafotos/0133128_2.jpg

Hvis du klikker ind her, kan du se billedet i fuld størrelse (jpg format 7930×4912 pixels og i 300 dpi). Du vil i det store format virkelig kunne se mange ting tæt på og i god opløsning.

Skråfoto Københavns Kommune
(Billede -Skråfoto af Tivoli og Ny Carlsberg Glyptotek området)

At kigge i CSV filen gør dig ikke klogere på, hvilke områder af Københavns Kommune der hører til en bestemt PhotoID URL. Du vil fx have fat i et skråfoto, hvor Sankt Nikolaj Kirke er med. Du vil kunne lede længe blandt de 720 PhotoID URL for at finde det ønskede sted/skråfoto.

Heldigvis kan vi med det gratis QGIS software hurtigt skabe et kort over hvor de 720 PhotoID URLer er taget henne og hjælpe dig godt på vej. QGIS kan importere CSV filer og datasætfilen indeholder geografiske koordinater til at lave et kort med disse data. I billedet nedenfor har jeg lagt de meatadata om 720 skråfotos ind som datalag henover et OpenStreetMap.

Skråfoto Københavns Kommune
(Billede – QGIS med OpenStreetMap viser dækningsområdet af skråfoto datasættet)

Vi bliver også med det samme meget hurtigere klogere på hele skråfotodatasættet, det er kun indre København og lidt af Christianshavn der findes skråfotos til i dette datasæt. Så hvis du skal bruge et skråfoto af Grundtvigs Kirke ude i Københavns Nordvest kvarter, så finder du det ikke her. I QGIS kan du nu klikke på et punkt og få angivet hvilken PhotoID URL der hører til et bestemt sted. Du kan kopiere denne URL ind i din browser og du har nu det ønskede område som skråfoto til fri brug.

Skråfoto Københavns Kommune
(Billede – QGIS informationer om et skråfoto)

Morale med indlægget – Et kort skaber hurtigt overblik og folk undgår at lede forgæves fx i ovenstående tilfælde at de måske vil se skråfotos af bydelen Valby, som ikke er en del af dette datasæt fra Københavns Kommune.

I forrygende godt selskab med blomsten af Danmarks unge folkekartografer

Tim Skole var lørdag 31. januar 2015 vært for det største afholdte danske OpenStreetMap mapping party indtil videre. 12 piger og 18 drenge fra 2 stk. 8. klasser, deres dansklærer Lone Vinther og geografilærer Line Sckerl, samt Peter Leth og jeg som OpenStreetMap undervisere. Det var samme aften som Danmarks Indsamlingen 2015 kørte.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – afvikling af Danmarks største mapping party på Tim Skole)

Vi startede kl. 17:00 og jeg gav en ganske kort introduktion til OpenStreetMap og især den digitale humaniære del som udføres af Humanitarian OpenStreetMap Team (HOT).


(Slideshow med introduktion til dagen)

Dernæst var det tid til lidt introduktion til iD editoren og forskellige kortlægningsteknikker fx fortsætte en vej, klippe en vej op i flere stykker og angive strømretningen på floder/bække. Dernæst blev eleverne sendt ud i 4 landegrupper som var følgende lande Zimbabwe, Kirgisistan, Cambodja og Togo.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – iD editor viser strømretningen på en bæk)

Det var en forrygende succes at smække “Show me the way” animationen op på et 4×3 meter stort lærred i skolens aula. Animationen som viser hvor i OpenStreetMap der redigeres lige nu. Når en elevs OpenStreetMaps brugernavn dukkede op på lærredet, så blev der klappet og jublet.

I samme forbindelse skal nævnes at skolen netværk på intet tidspunkt stod af eller blev langsomt. Det betyder utroligt meget for oplevelsen for nybegyndere at det punkt er i orden (eller måske er det mere OpenStreetMap undervisere der stresser over et evt. dårlig netværk).

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Show me the way animationen på stort lærred)

Der gik ikke lang tid før at alle veje i nogle mindre landsbyer dukkede op på OpenStreetMap se fx eksempel fra Kirgisistan i Geofabrik Map Compare.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Landsbyer i Kirgisistan – Geofabrik Map Compare)

Efter ca. 1/2 times kortlægning, så var det blevet tid til at spise pizza ad libitum og drikke et par sodavand. Uden mad og drikke duer vektorhelten som bekendt ikke. Spisepausen gav fornyet energi til eleverne. I indledningen til dagen nævnte jeg at vi skulle bruge et fælles hashtag #timskole under hele arrangementet, når vi gemte vores arbejde.

Det var måske lidt sort snak, men det gav mening for eleverne, da jeg begyndte via værktøjet “Filtering OSM Changesets by a Specific Comment” løbende at trække ud, hvor meget der var blevet lavet. Da vi lukkede og slukkede for dagen var der blevet lavet hele 31.275 ændringer (punkter) for samtlige elever, dette er et meget flot resultat.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Samlet OpenStreetMap resultat for Tim Skole mapping party)

Eleverne fik også fortalt, at vi kunne gå ind og se hvad hvert enkelt person havde lavet løbende. Med Overpass Turbo værktøjet havde jeg lavet et par søgescript skabeloner, så vi kunne trække geodata ud til nærmere analyse samt sætte antal kilometer kortlægning (veje eller floder/bække) på elevernes arbejde.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Overpass Turbo søgescript)

Med Overpass Turbo er det også muligt at lave en visualisering af de produceret geodata for hvert enkelt elev henover et OpenStreetMap (se billede nedenfor)

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Overpass Turbo visualisering)

Dette havde et element af gamification over sig, flere elever kom gentagende gange hen og ville have vide, hvor langt de nu havde kortlagt. Desværre tager en enkelt antal kilometer analyse ca. 5 minutter at lave, så det var ikke alle der kunne få deres resulater at vide samme aften. Peter og jeg har lovet at alle elever, der vil have deres slutresultat oplyst, at de får deres resultat sendt.

Jeg vil lige nævne to imponerende rekorder fra denne aften – En elev (dreng) nåede at kortlægge 513 km floder/bække, hvilket kan sammenlignes med anden elev (pige) der nåede 124,6 km veje. Kortlægning af veje tager længere tid end at kortlægge floder/bække/åer, så vi kan godt sætte de to resultater lig med hinanden.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – Regneark med kilometer analyse)

Sidste værktøj, der blev vist til analyser af ens bidrag til OpenStreetMap er “How did you contribute to OpenStreetMap?“, hvor man løbende kan se opsummering af bidrag og i hvilke lande.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – værktøj -How did you contribute to OpenStreetMap? )

Jeg havde også lidt tid på Twitter denne aften til at snakke ganske kort med et par OpenStreetMap frivillige fra Colombia og Irland. De var meget imponeret af at sådan en høj andel (40 %) af piger var dukket op på en lørdag aften. Det er ikke nogen større hemmelighed, at de store åbne vidensproduktions projekter som Wikipedia ( ca. 10 % kvinder) og OpenStreetMap (ca. 3 % kvinder) har lav andel af kvinder (desværre).

Men I kan høre/se 4 seje piger fra Tim Skole blive interviewet af Peter om OpenStreetMap mapping partyet i videoen nedenfor. Der er en klasse kommentar i videoen “1/2 time så er OpenStreetMap værktøjet lært

Jeg havde medbragt en lille geografi quiz, der gik ud på at eleverne samt deres lærere skulle gætte på, hvor mange kilometer veje og stier OpenStreetMap (per 30. januar 2015) havde i Ringkøbing-Skjern Kommune i alt. Svaret var ca. 6540 km, og en elev var meget tæt på med at gætte helt rigtig med sit gæt på 6560 km. Jeg havde brugt open source QGIS program til at datavaske og beregne den totale længde.

Jeg fik en lille snak med geografilærer Line Sckerl om QGIS, som kan benyttes til andre opgaver i folkeskole regi fx beregning af arealet af samtlige bygninger i Tim eller finde alle byer i Danmark, der indeholder %bølle% i stednavnet. Mulighederne er mange for at arbejde med åbne geodata samt visualisere disse og kan bruges i flere skolefag.

Mapping Party Tim Skole
(Billede – QGIS interfacet med beregning af quiz spørgsmål)

Hvad skulle det faglige udbytte være for eleverne? – Peter og jeg håber, at vi fik givet et indblik i, hvor lang tid det tager at skabe et verdenskort og at det ikke bare noget man gør fra dag til dag. Jeg overhørte flere elevers kommentarer Sig mig slutter denne vej/flod/bæk aldrig?, sådan når de var ude over de 50 km kortlægning af bare et geografisk objekt og ikke var færdige endnu.

Eleverne spurgte også rigtigt klogt om hjælp fx “Er dette en vej eller en bæk?“, “Hvor slutter landsbyen egentlig henne?” “Er det asfalt denne vej har?“. Det er nøjagtigt de samme spørgsmål voksne spørger om på introkurser til OpenStreetMap universet.

Vi ville også give et indblik i, hvordan digitale humanitære projekter som at kortlægge i andre lande finder sted – Det at kunne gøre det hjemme fra sin skole eller fra sofaen og dermed skabe bedre kort og åbne geodata til gavn for andre.

Her til sidst skal lyde en stor tak til lærerne Lone og Line fra Tim Skole for at sætte arrangementet i værk, det var en hyggelig aften. Vi sluttede af kl. 23:00 og det 6 timers lange OpenStreetMap event gik hurtigt.

Videoen til sidst viser kort nogle travlt optaget elever i gang med at OpenStreetMap kortlægge.

På overfladen med QGIS2treejs plugin

I mit forrige indlæg rodede jeg med QGIS 2 og QGIS2treejs plugin og Danmarks Højdemodel. I mine eksempler brugte jeg en højdemodel, der kun følger landskabets højde og ikke højden på bygninger, træer og anlæg osv. Der findes også en højdemodel (også en del af de åbne data fra det offentlige) som har disse med og de kan findes i Geodatastyrelsens DHM/Overflade (1,6 m grid) datasæt.

Som en case tager vi området ved Enghaveparken i København og kører det igennem QGIS2treejs plugin og benytter Geodatastyrelsens luftfotos som kollage. (interkaktiv demo kan prøves her – kræver WebGL).

QGIS plugin

Her har bygninger, træer, buske, hække rejst sig op i landskabet. Du kan zoome ind/ud rundt i området. Jeg har brugt QGIS 2 farveværktøj til at smide mere farvelade på Geodatastyrelsen luftfotos.

QGIS plugin

Det er selvfølgelig ikke en perfekt 3D bymodel du opbygger på denne vis.

Da højdemodellerne er lavet i perioden 2005-07, så vil nyere bygninger og andre objekter ikke rejse sig op, hvis du i dit eget projekt undrer dig over at det ikke sker. (Geodatastyrelsens luftfotos er for Københavns området fra foråret 2013). Geodatastyrelsen er gået i gang med at lave en ny højdemodel for Danmark. Du kan følge deres arbejde via denne her Twitterprofil @GST_DHM .

Et par demoer med Danmarks Højdemodel og QGIS2treejs plugin

Det gratis QGIS 2 program har et hav af forskellige plugins man kan installere og dermed lege med geografiske objekter. Fx QGIS2treejs plugin kan mixe en højdemodel og et kort sammen, og så får man et WebGL baseret terrænkort, som kan ses i ens browser (NB skal ses i browsere som Firefox og Chrome der understøtter WebGL).

En højdemodel stiller Geodatastyrelsen til rådighed helt gratis som led i de åbne data, så det er lige til at gå i gang med QGIS2treejs plugin i QGIS.

Som case har jeg taget Færgelundsskoven ved Jægerspris – Den første demo mixer Geodatastyrelens forårs luftfoto sammen med Danmarks Højdemodel (Se interaktiv demo her). Her kan zoomes ind/ud rundt og tiltes for området. Ideen er at give et indtryk af områdets kuperet terræn.

QGIS2treejs

Næste demo mixer Geodatastyrelsens 4 cm kort (datasæt DTK/4-cm kort (trykt 1957-1976)) og Danmarks Højdemodel sammen (Se interaktiv demo her)

QGIS2treejs

Sidste demo er Geodatastyrelsens høje målebordsblade (lavet i 1842-1899) mixet sammen med Danmarks Højdemodel (Se interaktiv demo her)

QGIS2treejs

QGIS2treejs plugin laver automatisk HTML side samt de JavaScript filer der håndterer højdemodel samt layout. QGIS2treejs egner sig kun til mindre områder, men bor du i en by, der har mange bakker, så er det lige at gå til og derved se din by på en anderledes måde. Og så er det hele åbne data samt der er benyttet helt gratis software.

Jeg håber at ved ovenstående eksempler at have vist, at du behøver ikke nødvendigvis arbejde i et high tech GIS firma samt have en lang udddannelse for at kunne lege/rode med de åbne data samt skal smide flere tusinde kr. på bordet til software.

Andre artikler vedr. åbne geodata og QGIS 2.

Hent DAGI som GeoJSON fra GitHub

Du kan nu hente DAGI (Danmarks Administrative Geografiske Inddeling) i GeoJSON format fra GitHub. Jeg har datavasket overflødige attributter væk, så der tilbage kun er relevante attributter tilbage, det er fx. oplysninger om kommunenavn, kommunenummer osv samt konverteret til WGS84. Det er DAGI datasættet i 1:500000, der er blevet datavasket.

DAGI GitHub
(Billede – DAGI mappe vist på GitHub)

Hvis du klikker på fx Politikredse filen på GitHub, vil der dukke et kort op.

DAGI GitHub
(Billede – Politikredse vist på GitHubs kort)

Nu er det kort ikke særligt interessant – Klik på “Raw” knappen oppe, og selve GeoJSON filen dukker frem.

DAGI GitHub
(Billede – Politikreds GeoJSON vist på GitHub)

URLen til denne GeoJSON kan nu bruges i dine egne projekter eller du kan downloade hele DAGI ned via GitHub. Fx er URLen lige til at kalde via TileMill softwaren. Du kan nu via TileMill lave et kartografisk projekt, hvis politikredse skal indgå.

DAGI GitHub
(Billede – Politikredse GeoJSON hentet ind i TileMill)

URLen er også lige til at hente ind i QGIS softwaren.

DAGI GitHub
(Billede – Politikredse GeoJSON hentet ind i QGIS)

Hvis der nu er nogle kommuner som ikke rigtigt har råd eller tid til at opsætte en hjemmmeside med delte geodata som fx Københavns Kommune, Aarhus Kommune eller Stevns Kommune, så er GitHub en let mulighed at gå til. Og det behøver ikke kun være i GeoJSON – Formatter som ESRI Shape, KML, MapInfo kan også benyttes. Kogt simpelt ned – tilbyd i maskinelæsbart format og udviklere og andre nysgerrige skal nok finde ud af det.

Indlæs et stykke Danmarks historie med QGIS 2

Geodatastyrelsen tilbyder også fri adgang til nogle historiske danmarkskort, som du kan indlæse via QGIS 2 softwaren og så fx eksporterer ud som et billede. Hvis du har læst mine to introduktions indlæg (1,2) med at oprette forbindelse samt arbejde med lag i QGIS 2, så kan du fortsætte med at læse guiden nedenfor.

Det første historiske kort, vi kan kalde er “Høje målebordsblade 1842 – 1899” – Bemærk her at Sønderjylland ikke er med pga. området tilhørte Tyskland på den tid. URL’en du skal bruge er følgende

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo20_hoeje_maalebordsblade&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Erstat i URLen “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med de oplysninger du har lavet ved oprettelsen af konto hos Geodatastyrelsen. Pas på at URL’en ikke laver linjeskift, når du indsætter i QGIS 2.

Hvis alt er gået vellykket, så vil du fx se Kronborg som i de nedenstående billede.

QGIS 2

Det andet historiske danmarkskort er “4-cm kort, Danmark i målestoksforholdet 1:25.000 (1953 – 1976)“. Her er vi oppe i perioden, hvor Danmark er i kraftig forandring fra landbrugsland til industrisamfund og parcelhuseområder skyder op som paddehatte. Her skal du bruge følgende URL for at få adgang.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo4cm_1953_1976&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Igen erstat “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med dine egne oplysninger i URLen. Fx vil Ganløse se således ud som vist i billedet nedenfor.

QGIS 2

Du kan fx tilføje flere kortlag og så skifte mellem dem med QGIS 2 fx luftfotos og så se hvad der er sket siden de historiske kort blev lavet. Hvilke gårde er væk og hvor er der blevet bygget nye boligområder osv.

Disse historiske kort kan også bruges af lokalhistoriske foreninger i deres formidlingsarbejde. I undervisningen i folkeskolen eller gymnasiet kan eleverne selv bruge/hente/analysere deres lokalområde. En opgave kunne fx være “indtegn de nye boligområder siden “”4-cm kort … 1953-1976″ blev lavet i område/by XX samt beregn arealet af disse.

Fik jeg fortalt at QGIS 2 softwaren samt brugen af Geodatastyrelsens korttjenester er helt gratis?

Hvad er der sket siden sidste år?

Mit forrige indlæg handlede om at Geodatastyrelsen lige har frigivet luftfotos fra foråret 2013 i Region Hovedstaden, Midtjylland og Fyn (inkl. fynske øhav). Resten af landet kommer snart.

Men hvor er Geodatastyrelsens forår 2012 luftfotos så henne og er de røget i ud i et arkiv du ikke har adgang til?

Det hurtige svar er at du kan stadigvæk få adgang til Geodatastyrelsens luftfotos fra foråret 2012 og derved fx sammenligne, hvad der er sket fra 2012 til 2013 i et område. Hvis du har læst mine blog indlæg 1 og 2 om hvordan du får adgang til Geodatastyrelsens luftfotos samt arbejder med lag (layers) i QGIS 2, så vil der i nedenstående case blive anvist, hvordan du får adgang til luftfotos fra foråret 2012.

Vi tager som case Reventlowsgade ved Københavns Hovedbanegård, det vil i Geodatastyrelsens luftfotos fra forår 2013 se således ud som vist i billedet nedenfor. Her kan ses at metrobyggeriet er i fuld sving.

QGIS 2

Hvis vi vil se hvordan der så ud i foråret 2012 – Her går vi i Layer > Add WMS/WMTS og du finder det navn du har angivet for “Geodatastyrelsens luftfoto” – Klik “Connect” og nu skal du gå lidt ned på listen og vælge “hrks_2012_10cm” lag. Klik på “Add” og “Close“. Nu vil Geodatastyrelsens luftfotos for Region Hovedstaden for forået 2012 blive indlæst som et lag.

QGIS 2

Du finder nu “Layers” menuen i QGIS 2 – Så fjern og tilføj hak.

QGIS 2

Hvis du har “hrks_2012_10cm” sat til, så vil du se Reventlowsgade ved Københavns Hovedbanegård fra foråret 2012 ser således ud. Metrobyggeriet er ikke rigtigt gået i gang i gaden.

QGIS 2

Hvis du vil se de andre områder af Geodatastyrelsens luftfotos fra foråret 2012 – så er lagnavnene, der skal kaldes op via QGIS 2 følgende

  • geosjaelland_2012_10cm – Sydsjælland, Falster og Lolland
  • geonord_2012_10cm - Nordjylland
  • viborg_skive_2012_10cm – Midtjylland
  • sydkort_2012_10cm – Sønderjylland
  • geofyn_2012_10cm – Fyn inkl. fynske øhav

En ny spandfuld luftfotos frigivet fra Geodatastyrelsen i dag

Geodatastyrelsen har i dag frigivet nye luftfotos for Region Hovedstaden, Midtjylland og Fyn (inkl. fynske øhav). Disse luftfotos er blevet taget i foråret 2013. Disse luftfotos er også en del af den frie danske grunddatapakke – Hvilket på dansk betyder, at de er helt gratis at benytte for private, firmaer og organisationer.

De manglende områder med luftfoto fra forår 2013 af Danmark er på vej. Så i nær fremtid vil du/I have adgang til et 100 % landsdækkende luftfotolag fra foråret 2013 og i en opløsning på 10 cm ( 1 pixel = 10 cm).

JOSM
(Geodatastyrelsens luftfoto 2013 over Kulhuse Havn set i JOSM editor)

Hvis du benytter dig af OpenStreetMaps JOSM editor og gerne vil have adgang til dette nye luftfotolag så læs min guide her.
Ønsker du at få et billede af hvor du fx bor eller skal bruge et luftfoto til en artikel, så læs min artikelserie om det gratis QGIS 2 software, som kan bruges til at hente luftfotos fra Geodatastyrelsen (indlæg 1,2,3,4)

Genskab hurtigt igen dit arbejde i QGIS 2

I QGIS 2 serien vedr. at hente lovlige luftfotos fra Geodatastyrelsen lærte du i afsnit 1 og 2 hvordan du kalder Geodatastyrelsens servere samt arbejder med layers (lag) i QGIS 2. I afsnit 3 lærte du at farvelægge luftfotos før du eksporterer.

Dette afsnit skal handle om hvordan du gemmer dit arbejde og kan vende hurtigt tilbage til hvor du sidst har arbejdet, uden du skal gennem den lange opsætning du lærte i afsnit 1 og 2. Fx hvis du arbejder på et lokalblad og bruger mange luftfotos fra lokalområdet, så er det smart at du med samme kan starte op i dit område. Derved sparer du tid med at finde det relevante luftfoto til dit arbejde.

Sådan gør du når du vil forlade QGIS 2 midt i et projekt, men gerne vil gemme indstillingerne. Gå op i menuen under Project > Save as > giv dit projekt et navn.

QGIS 2

Luk nu QGIS 2 helt ned. Du kan nu prøve at finde den gemte projektfil på din computer og dernæst dobbeltklikke på den. QGIS 2 vil nu starte op og starte præcis op med samme indstillinger som da du gemte dem. Login til Geodatastyrelsens servere klares automatisk af QGIS 2.

QGIS 2

En anden mulighed for at starte din gemte projektfil op, er når du har QGIS 2 startet at gå til Project > Open Recent > find din projektfil på listen. QGIS 2 starter op igen på samme vis som nævnt i den første metode.

QGIS 2

Det sparer meget tid med opsætning at lave QGIS2 projektfiler. Det er ikke usædvanlig at have 5-10 layers (lag) åbne i QGIS 2, og gendanne dem fra bunden af tager for lang tid.

Hvis du er meget nysgerrig efter at se hvad der er i sådan en projektfil, som rent teknisk bare er en XML fil. Så åbn projektfilen med en teksteditor eller et XML program.

QGIS 2

Sådan laver du farvemanipulation af Geodatastyrelsens luftfotos med QGIS 2

Du har måske læst mine artikler (1,2) med, hvordan du henter gratis luftfotos fra Geodatastyrelsen ganske nemt med QGIS 2? Denne artikel kommer til at handle om, hvordan du kan give luftfotos et lille farveløft med QGIS 2, før du eksporter billedet. Prøv at kalde et luftfoto frem fra Geodatastyrelsens server, som du har læst guides om i mine artikler. Dernæst prøv at gøre de samme ting som bliver beskrevet i guiden nedenfor.

Vi tager et luftfoto over Dybbøl Mølle som caseområde, som standard eksport vil dit luftfoto ligne det du ser i billedet nedenfor.

Dybbøl Mølle

Vi højrekliker nu på Geodatastyrelsens luftfotolag “orto_foraar” i Layers menuen og vælger “Properties“.

Dybbøl Mølle

Nu dukker et nyt skærmbillede op – her vælger du “Style“.

Dybbøl Mølle

Under “Color Rendering” kan du trække nogle farve skydeknapper med hhv. “Brightness“, “Contrast” og “Saturation” frem og tilbage og give nye værdier. Prøv at trække i en af disse. Dernæst klikker du helt nede på “Apply” knappen – Bemærkede du at luftfotoet ændrede sig i QGIS 2?

Dybbøl Mølle

Prøv at lege lidt med værdierne og husk at klikke på “Apply” knappen hver gang du ændrer på værdierne. Når du synes at et luftfoto ser okay ud efter din smag, så klikker du på “OK“. Du vil nu kunne eksportere billedet med den farvesammensætning, du lige har lavet.

Mit eksempel for Dybbøl Mølle ser i billedet nedenfor således ud med en ny farvesammensætning. Om det så er blevet pænt nu, er et spørgsmål om smag og behag.

Dybbøl Mølle

Ovenstående farveteknik kunne du selvfølgelig også have lavet i dit sædvanlige billederedigeringsprogram.

Find det rette luftfoto hurtigere med lagteknikken i QGIS 2

Jeg skrev for en uge siden en guide til hvordan du kan hente lovlige danske luftfotos fra Geodatastyrelsen med det gratis QGIS 2 program. Den guide var baseret på at du vidste lige, hvor du skulle zoome ned og hen for at finde et bestemt område.

Men hvad nu hvis din redaktør bad dig om at finde et luftfoto fra et område du slet ikke kender? Så kan du godt bruge lang tid på at finde stedet. I et luftfoto er der nemlig intet du kan orientere dig efter i form af stednavne og vejnavne.

Dette problem kan vi også løse med QGIS 2 i form af vi kalder et ekstra kortlag til at orientere os i. Så læs først min første guide med hvordan du forbinder dig til Geodatastyrelsens luftfoto. Dernæst lav en forbindelse til det luftfotolag med QGIS 2.

Vi vil nu tage Geodatastyrelsens Skærmkort til hjælp. Det kort skal kaldes med følgende URL.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo_skaermkort&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Hvor du skal erstatte i URL’en “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med de oplysninger som du har fået, da du oprettede en konto hos Geodatastyrelsen. I QGIS 2 gå i menulinjen op hen til “Layer” > “Add WMS/WMTS layer …” igen. Dernæst klik på “New” – Nu får du en menu hvor du skal angive et “Name” og indsætte “URL” (husk at få din brugernavn og adgangskode med). Dernæst sæt hak i de to felter længere nede som vist i billedet nedenfor.

QGIS

Klik så “OK“. Du skulle se to mulige forbindelser nu (som vist i billedet nedenfor) . Vælg i drop-down menuen den forbindelse du lige har lavet.

QGIS

Klik på “Connect” – Nu vil Geodatastyrelsen give dig nogle forskellige skærmkort muligheder. Du markerer med din mus det lag, der hedder “DTK/Skærmkort“. Og klik så på “Add” og dernæst på “Close“.

QGIS

Nu skulle du gerne have to forbindelser til Geodatastyrelsen kørende – en til luftfotolaget og en til skærmkortlaget. Vi skal nu arbejde med lagpanelet (panels layers) i QGIS 2. Gå op i QGIS 2 under “View” > “Panels” og sæt hak i “Layers“.

QGIS

I QGIS 2 skulle du nu gerne se et lagpanel (layers) med dine to åbne forbindelser til Geodatastyrelsen (se billedet nedenfor).

QGIS

Prøv at fjerne “x“‘erne i panelet og slå til igen og se hvad der sker i QGIS 2. Prøv at lade kun være et “x” sat i Geodatastyrelsens Skærmkort og begynd så at zoome ind på et sted.

Jeg har i eksemplet nedenfor zoomet hen til Legoland i Billund med Geodatastyrelsens Skærmkort.

QGIS

Jeg kan nu slå luftfotolaget til ovre i lagpanelet – Jeg kan justere lidt i QGIS 2, så jeg har præcis det område af Legoland jeg ønsker at få et luftfoto af.

QGIS

Endelig kan man tilsidst gå op i menulinjen “Project” > “Save as Image…” og gem så luftfotobilledet.

QGIS

NB – denne guide er ikke kun skrevet for journalister – Jeg synes, at alle der har lyst og tid skulle prøve det af med QGIS 2. Det kan være en start intro til GIS verden og gedoata. Det er som sagt helt gratis at prøve af.

Sådan får du helt lovlige danske luftfotos til brug i dit journalistiske arbejde

Der er ingen tvivl om, at luftfotos (kan) understøtter en artikel i medierne både på print og online. Vi ser desværre journalister og webredaktører som bare screendumper helt frit og uhæmmet fra Google og Bing luftfotolag. Og selv om de skriver en kildeangivelse (hvis nogen overhovedet), så er det stadigvæk ikke tilladt, med mindre de har købt en licens eller har fået en speciel tilladelse. Dette tror jeg ikke er tilfældet for nogle af de store danske medier.

Men, hvorfor være ude i ulovligheder vedr. luftfotos over Danmark? – Som led i det danske grunddataprogram gældende fra 1. januar 2013 har det været muligt at få helt gratis luftfotos over hele Danmark via Geodatastyrelsen. Det seneste luftfotolag er fra foråret 2012 (forår 2013 er ved at være på trapperne). Disse luftfotos må bruges helt frit i alle sammenhænge og former. Selvfølgelig skal der lige være en kreditering på kilden.

Det lyder meget fint og godt hvordan får jeg så fat i et luftfoto over et bestemt område af Danmark?

Her kommer en mini guide som tager udgangspunkt i det gratis open source softwareprogram QGIS 2 (findes til Windows, Mac og Linux).
Du skal først oprette en gratis konto hos Geodatastyrelsen. Når du har gjort det så start QGIS 2 op. Gå i menulinjen op hen til “Layer” > “Add WMS/WMTS layer …

QGIS

Du har ved oprettelsen hos Geodatastyrelsen lavet et brugernavn og en adgangskode, disse oplysninger skal du bruge nu. hvis du kigger på URL nedenfor her. Så kopier den URL over i et tekstprogram og erstat i URL’en med dine egne oplysninger om brugernavn og adgangskode.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=orto_foraar&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Tilbage i QGIS 2 klik på “New“.

QGIS

Der dukker nu en menu op hvor du i “Name” skriver et logisk navn for den “Layer” du vil benytte. Næste felt “URL” her indsætter du den URL du lige har lavet med dine egne oplysninger. Går lidt længere ned og sæt hak i de to felter som vist i billedet nedenfor.

QGIS

Klik så “OK“. Nu skal du oprette forbindelse til Geodatastyrelsen server. Klik på “Connect” – Nu vil Geodatastyrelsen giver dig nogle forskellige luftfotolag muligheder. Du markerer med din mus det lag, der hedder “orto_foraar“. Og klik så på “Add” og dernæst på “Close“.

QGIS

Nu skulle et luftfoto af Danmark gerne komme frem. Du zoomer nu ned og hen til det område i Danmark du vil have et udsnit af.

QGIS

Når området du vil have er vist i QGIS 2 – Så gå op i menulinjen “Project” > “Save as Image…” og gem så luftfotobilledet. Dernæst kan du arbejde videre med luftofotoet i det billedeprogram som du normalt bruger.

QGIS

QGIS 2 kan betragtes en slags geografisk “Sweitzerkniv”, som kan håndtere mange slags GIS data. Dette open source softprogram bør være i enhver seriøs datajournalists værktøjskasse.

Ovenstående luftfotolag bliver også benyttet af OpenStreetMap Danmark i stor stil til at lave nye geodata til OpenStreetMaps database.

GitHub Gist understøtter nu GeoJSON/TopoJSON

For et par måneder siden rullede GitHub en automatisk kortrendering (lag ovenpå) af delte GeoJSON filer ud (jeg skrev to indlæg 1 om dette,2). GeoJSON filerne bliver lagt oven på et OpenStreetMap baseret kort fra Mapbox.

Nu er samme funktionalitet blevet rullet ud for GitHub Gist delen. For at dele en GeoJSON eller TopoJSON fil i en Gist skal du først have en GitHub konto samt være logget ind. Som case tager vi Danske Strandnumre og hvordan sådan en Gist virker/oprettes. Først skal du have geodata i GeoJSON/TopoJSON format. I vinduet for Gist, så “drag & drop” filen fra din computer og over i feltet til data for en Gist.

Gist vindue
(Billede – drag & drop af GeoJSON fil)

Skriv en kort beskrivelse om geodata oppe og klik så på “Create Public Gist” knappen nede.

datavinduet hos Github Gist
(Billede – Oprettelse af Github Gist med GeoJSON fil)

Du vil nu kunne se et kortmashup med GeoJSON filen som indeholder 1582 steder med strandnumre oplysninger i Danmark.

Kortmashup
(Billede – Kortmashup af strandnumre GeoJSON fil)

Ude i venstre side finder du mulighed for at indlejre det samme kortmashup på din egen hjemmeside eller download data for Gist.

Deling af GeoJSON muligheder
(Billede – Indlejring, download og link til strandnumre GitHub Gist)

Der er også link til råformat af GeoJSON filen (se dette her) som fx QGIS softwaren kan kalde op (se min guide til dette her).

Med GitHubs to tiltag inden de sidste to måneder er det hele bleve lidt nemmere at dele geodata på en let og nem måde.

Del geografiske objektsøgninger samt eksporter geodata med Overpass Turbo

(Artikelserie Dit og mit kort, 236). Her er andet afsnit af hvordan du kan bruge Overpass Turbo til at lave geografiske informationssøgninger ind i OpenStreetMaps geodata (afsnit 1). Denne gang vil vi se på, hvordan du kan dele informationssøgninger med andre samt lave eksport af geodata i GeoJSON format.

Først ser vi på deling af søgninger og her bruger vi casen med drikkevandsposter kun fra Frederikssund Kommune (søgning kan ses her).

Søgning efter drikkevandsposter i Frederiksund Kommune
(Billede – Søgesyntaks vist i Overpass Turbo)

Det er en god ide før du deler en geografisk informationssøgning at skrive en kommentar i søgningen (vist øverst i venstre side af Overpass Turbo). Kommenataren skal forklare hvad det er søgningen går ud på. Derved kan dine modtagere bedre forstå konkret hvad der søges efter. Når du er klar til at dele, så gå op og klik på “Del” knappen.

Deling af søgning i Overpass Turbo
(Billede – Deling af søgning vist i Overpass Turbo)

Sæt hak i “inkludere kortets område” og “Udfør denne søgning lige så snart den er indlæst” – Dernæst kopier linket. Dette link vil nu sende dine modtagere direkte hen til området samt søgningen vil blive udført automatisk. Manglende hak i ““Udfør denne søgning lige så snart den er indlæst” – betyder at dine modtagere lige skal klikke på “Søg” knappen først. Deling af disse søgninger kan fx bruges hvis I er et par stykker i et lokal område til at undersøge et eller andet emne i stil med “Er det virkelig rigtig at der ikke er flere geografiske objekter af type XX i område NN?”.

Eksport af geodata via Overpass Turbo – Efter en søgning er blevet udført i Overpass Turbo kan du hente geodata – Her er der GeoJSON eller XML format at vælge imellem. GeoJSON er mest praktisk, hvis du skal lave mashups med dine eksporterede geodata. Du går op under “Eksporter” > “Geodata” og klik på fx “som geoJSON” – Nu hentes geodata ned på din computer.

Eksport af geodata i Overpass Turbo
(Billede – Eksport af geodata vist i Overpass Turbo)

Jeg har lagt en kopi af ovenstående drikkevandsposters geodata eksport i GeoJSON format ud på Dropbox (link her). Software programmer som QGIS kan håndtere GeoJSON format nemt. I billedet nedenfor har jeg importeret GeoJSON ind i QGIS og baggrundskortet er Stamens Toner (Toner er bygget på OpenStreetMaps geodata).

Drikkevandsposter indlæst i QGIS
(Billede – Drikkevandsposter indlæst i QGIS)

Sidste eksempel i denne omgang med informationssøgning i et bestemt område. Her har jeg sat militærområder i Nordkorea søgning op (link til søgning her)-

Militær områder
(Billede – Militære områder i Nordkorea)

Som altid søgningerne bliver ikke bedre end det indhold der er lagt ind i OpenStreetMap. Så hvis du ved der mangler noget, er det oplagt at du selv smider det ind.

Næste indlæg med Overpass Turbo vil berøre MapCSS og hvad det så kan bruges til.