Du kan stadigvæk nå at se stemmesedlen i Google Earth

I morgen skydes Kommunalvalg 2009 og Regionsvalget 2009 i gang. Du har stadigvæk chancen for at nærstudere din kommune/regions kandidater i fred og ro på forhånd via Google Earth her i aften. Kommunalvalg 2009 for hele landet kan ses i denne her KML fil. Zoom hen til din kommune og klik på kortet.

Kommunalvalget 2009

Kandidaterne til Regionsvalget 2009 kan ses i denne her KML fil. Zoom hen til din region og klik på kortet.

Regionavalget 2009

Det er DRs kandidatdatabase med over 7000 personer der lægges indover de forskellige kommuner/regioners grænser via et script. Til kommune og regions områderne har jeg benyttet mig af mit Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI) KML datasæt.

Når valget er overstået vil jeg vise flere eksempler på brugen af DAGI KML datasæt i forbindelse med valget. Men, husk først lige at gå hen og stem i morgen. Godt valg til alle.

Regionsvalget 2009 – se alle kandidaterne på Google Earth

I torsdag udgav jeg alle kandidaterne fra kommunalvalget 2009. Nu er turen også kommet til Regionsvalget 2009. DR har også lavet data gadgets for kandidaterne til regionsvalget. Disse er blevet sat sammen i en KML fil, der viser alle de 5 regioner. Du kan nu se alle kandidaterne til regionsvalget 2009 i Google Earth softwaren. Klik på den her KML fil. Zoom ind til den region du ønsker at se, klik på ikonet eller bare på farven på regionen. (OBS, der kan være en lille forsinkelse, da oplysninger skal indlæses fra DR først)

Regionsvalget 2009 på Google Earth

Bemærk, hvis du stiller op til Regionsvalget 2009 og du ikke ser dit navn på dette Google Earth kort. Så har DR en side, hvor du tilmelder dig. Du vil så dukke op på dette Google Earth kort, når DR har fået tastet dig ind i deres database. Bemærk også at hver enkelt regions område er farvelagt rent tilfældigt, det er en mulighed i KML at angive.

Da regionsvalget ikke har den store bevågenhed blandt unge, så har Danske Regioner søsat en “Unge er for dumme til at stemme” kampagne, hvilket skulle provokere unge til at gå ind og stemme. Jeg synes personligt, at den er lidt plat den kampagne.

Ernst Poulsen fra DR indsamler mashups på sin blog, som er blevet lavet på baggrund af DRs kandidatdatabase. Så hvis du laver et eller andet, så smid en kommentar til ham. Det behøver ikke være noget stort og forkromet, det kan fx bare være et folkebibliotek, der viser kommunens kandidater (via DRs data gadgets) på deres hjemmeside.