Smutveje den sidste rest af civil ulydighed i byrummet

(Artikelserie Dit og mit kort, 161). I anledning af Skovens Dag d. 29 april skrev Danmarks Radio en ret misvisende overskrift “Vi slår GPS’en til på skovturen“. Artiklen handler slet ikke om at folk bruger kort på deres GPS’er på smart phones eller håndholdte a. la. Garmins modeller osv. og så kun følger slavisk stierne, de får angivet fra deres GPS’er. Hvis folk bruger smart phones til planlægning af en skovtur, så vil de ofte blive meget skuffet over hvor lille mængde af skovstier (se fx min artikel om Færgelunden) de får serveret fra fx Google Maps som mange bruger som deres standardkort på smart phones.

Nu er OpenStreetMap i Danmark så heller ikke 100% dækkende mht. skovstier og skoveveje endnu, men det bliver bedre dag for dag. En ofte benyttet teknik i skovområder for OpenStreetMap frivillige er at downloade det seneste OpenStreetMap kort til fx Garmin eller et off-line kort til smart phones (fx OsmAnd til Andriod baseret smart phones).

Så tager den frivillige ud langs stierne og når der så dukker en sti op i den fysiske verden, som ikke er på det digitale kort, så sættes GPS’en til at optage. Den frivillige går/cykler så langs denne nye sti. Hjemme igen optegnes så denne nye sti i OpenStreetMap. Der er så særlig stor glæde blandt OpenStreetMap frivillige, hvis det viser sig at stien aldrig nogen sinde, af andre kortproducenter er blevet digitaliseret, men findes så kun i OpenStreetMap. Der er faktisk mange muligheder i Danmark for at være den første person (en slags mini Roald Amundsen opdagelsesrejsende i Danmark) som digitaliserer disse stier.


(Foto – Sti i Færgelunden ved Jægerspris som ikke findes andre steder udover i OpenStreetMap)

I byerne har man også muligheden for at være den første som digitaliserer nye stier. Det er som regel stier, jeg vil betegne som smutveje. Smutveje er ikke stier, som nogen byplanlægger, kommune, grundejerforening eller boligselskab har planlagt og anlagt. Smutveje i byrummet er anlagt af folk selv, da det ofte er mere praktisk at gå/cykle hen over dette denne stykke for at komme fra A til B. Smutveje er næsten aldrig digitaliseret af andre, men det er muligt i OpenStreetMap regi. Især omkring skoler er eleverne flittige til at lave/danne smutveje. Man kan sige, at der er en rest af civil ulydighed over oprettelsen af smutveje.


(Foto – en smutvej ved det gamle Jægerspris Rådhus)

Jeg medgiver gerne, at det så er et kæmpe arbejde, der er i dette digitaliseringsprojekt, men du kan hjælpe til – tag ud på din cykel eller til fods og opdag nye stier og smutvej – og så vigtigst af alt få dem digitaliseret bagefter i OpenStreetMap.

Skovenes naturtilstand verden over

David Tryse har til Google Earth 4.3 lavet en ganske cool visualisering af, hvordan udviklingen i arealet af skovene i de forskellige lande i hele verden har været. Han har taget data fra 1990, 2000 og 2005 og set på, om der er sket en vækst i arealet eller et fald i dette tidsrum. Kilderne er World Resources Institute (1997), Greenpeace (2006) og United Nations Food and Agriculture Organization (2005).

Du klikker på lagkagediagrammet for hvert land for at få info frem. For Europa ser det fint ud for de fleste lande. Her har man beplantet ny skov i stor stil de sidste 15 år.

Europas skove

I Sydamerika og Afrika er der sket en fald for de fleste lande. Hvad jeg blev overrasket over var, at Kina har haft en vækst i deres skovareal på hele 25,5 %. For Danmarks vedkommende har vi fået 12,4 % mere skovareal end i 1990.

Danmarks skovdata

Andre fakta man lige skal kigge på er, hvis fx står “Denmark has lost 99.2% of it’s original forests.”. Så betyder det, at vi kun har 0,8% skov som naturen selv har plantet for os. Resten er vi selv ansvarlige for.

Fundet via Google Earth Blog.