Lær OpenStreetMap til Open Data Day lørdag 23. februar 2013

I en hel del byer verden over afholdes der på lørdag d. 23 februar Open Data Day. På denne dag

It’s a gathering of citizens in cities around the world to write applications, liberate data, create visualizations and publish analyses using open public data to show support for and encourage the adoption open data policies by the world’s local, regional and national governments.

I København er Rigsarkivet så venlige at lægge lokaler til den danske afdeling af denne begivenhed. Her vil forskellige interesserede folk kigge på forskellige åbne data og udvikle ting på dette.

Som et tillæg til denne dag vil OpenStreetMap afvikle et gratis begynderkursus. Du behøver ikke nogen særlige forudsætninger for at deltage – Kan du betjene en computer og kan lidt folkeskole engelsk, så kan du hurtigt lære de grundlæggende kortlægningsmetoder i OpenStreetMap. OpenStreetMap begynderkursus starter kl. 13.30 og varer frem til ca. kl. 16.00.

Hvis du vil deltage så mød op på Rigsarkivet i Harsdorff-salen – adresse Tøjhusgade 1 (kort her) – lige et par tips

  • Medbring bærbar computer- og gerne med en mus, der har scroll knap
  • Computeren skal kunne afvikle Flash
  • Da kursus afvikles i din browser – så er undervisningserfaringen, at en Firefox eller Chrome browser virker bedst
  • Hvis du har mulighed for at medbringe din egen mobil-internet forbindelse er det et stort plus
  • Evt. tag et kig på denne side med OpenStreetMap undervisningsmaterialer fra Dansk Cyklist Forbund
  • Hvis du selv har mulighed for at oprette en OpenStreetMap konto før start vil det være et stort plus. Ellers vil vi hjælpe med dette på selve dagen
  • Skriv dig evt. på deltagerlisten i kommentarfeltet nedenfor.

OpenStreetMap frivillige verden over er meget aktive i alt vedr. åbne data. Hele projektet har siden starten i 2004 været baseret på, at geodata er frie og kan benyttes af enhver der nu måtte have et behov for disse geodata. På Open Data Day afholder fx firmaet MapBox og Verdensbanken i Washington DC sammen et OpenStreetMap kursus, hvor vil blive kortlagt i Kathmandu.

Vi vil på det danske OpenStreetMap begynderkursus kortlægge i Libyen og Tunesien (Ekstra information om hvilke områder kig her). Landene er valgt pga, der er rigtigt gode Microsoft Bing satellitbilleder fra områderne. (se billedet nedenfor fra byen Sabha i Libyen). Her vil være masser af muligheder for at kortlægge efter disse satellitbilleder.

OpenStreetMap fordel er, at tusindvis af frivillige verden over kan kortlægge ting som kommercielle – og statslige kortproducenter aldrig nogensinde vil gøre. Dette skyldes at det er utroligt dyrt og kræver mange menneskelige resourcer at gøre. Men der er stadigvæk meget lang vej, før vi har et digitalt verdenskort – også for OpenStreetMap. Med verdenkort menes alle lande og ikke kun kort over de økonomiske rige lande og byområder i verden.

OpenStreetMap har i sin korte levetid, i nogle områder af verden fået skabt digitale kort som slår alle andre af banen. Kig fx på Saravejo (interaktivt GeoFabrik Map Compare kort her).

Andet eksempel er Gaza (interaktivt GeoFabrik Map Compare kort her).

Sidste eksempel er slumområdet Kibera i Nairobi (interaktivt GeoFabrik Map Compare kort her). Ingen havde nogensinde før 2009 lagt dette område ind på et kort. Kiberas egne indbyggere gjorde det selv.

Og endelig her til sidst en animationsvideo, der viser hvor mange tilføjelser/ændringer OpenStreetMap frivillige lavede verden over i 2012 (Tips – klik på knappen for evt. at se video i fuld skærmstørrelse).

Ses vi på lørdag?