Frygten for den sorte tv-skærm

DR offentliggjorde i går en undersøgelse af, at der medio oktober 2009 stadigvæk er 120.000 husstande (Danmark har ca. 2,6 millioner husstande), der modtager tv på det analoge signal. Den 31. oktober 2009 lukker det analoge tv sendenet som bekendt. Jeg har på baggrund af DR’s undersøgelse lavet et kommunekort i Google Earth plugin. Dette mashupkort viser hvilke områder i Danmark hvor der især er mange husstande (røde områder), som mangler at få ordnet tingene til at kunne modtage det digitale signal fra 1. november 2009.

Undersøgelsen fra DR

Nærmere forklaring til kortmashup vedr. farver og undersøgelsen fra DR kan læses på kortsiden. Hvis du hellere vil se kortet i Google Earth softwaren så er KML fil her. Du kan også få kortet som en Gadget, som du kan indsætte på dit eget domæne/blog, hent Google Earth plugin Gadget her.

NB

Vidste du at de kommunegrænser (polygoner) du ser brugt i mit kortmashup kan hentes helt frit og kvit? kig ind på min KML referenceside hvor der kan hentes 234 KML filer, der viser Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI).