Et sted i verden – meget langt væk fra geodata

Mennesker har brugt ufattelige mængder af tid og penge på kortlægning. Den første moderne kortlægning med triangulerings metoder af et større land var Frankrig. Under ledelse af familien Cassini gennem flere generationer tog det fra 1733 til 1814 at lave et kort over Frankring. Og familien oplevede så at være det første kartografifirma i verden at blive nationaliseret, da den franske revolution udspillede sig. East India Company kastede sig over kortlægningen af Indien fra ca. 1801 til 1843.

Fælles for begge projekter var at de var håbløst forældede, da de var færdige. Verden er dynamisk og forandrer sig hurtigt. Verden skriger konstant på opdateret nye kort og i vore digitale tider er kravene ikke blevet meget mindre.

Fra tid til anden dukker der artikler op i medierne med udsagn “Far aldrig vild i verden mere – Find alle de fede turiststeder på din ferie med kortapp XX “. Her må siges at journalisterne eller die hard Big Data eksperter i den grad er ude i et geodata-utopia, der ikke findes endnu. Sandheden er nærmere den, at det er en begrænset verden vi har med hensyn til digitale geodata. Ingen af de store aktører som Google Maps, Nokia Maps, Apple Maps og OpenStreetMap har mere end 20 % af det globale vejnet digitaliseret endnu. Med vejnet mener jeg alle veje og stier der findes i verden. Hvor stort er dette vejnet så?

Det vides ikke præcist og kan sammenlignes lidt med at mindst 2/3 af verdenshavene er også ukendt område for havbiologerne. Jeg vil godt lave lidt vildt skud i tågen – Hvis vi siger at vejlængde (veje og stier) afhænger af landets størrelse og befolkningsstørrelse og tager udgangspunkt i de ca. 207.000 km vej og stinet Geodatastyrelsen (2011 tal -samt de heller ikke har alt med) har registret og skalaer det op til verdens areal divideret med indbyggere per km2, så havner vi på 265 millioner km.

Google Maps har nævnt at de har ca. 42 millioner km, og OpenStreetMap er vel oppe på en ca. 36 millioner km vejnet i skrivende stund. Det giver så en verdenskort dækning mht vejnettet på ca. 16 % og ca. 14 %. Der er vist masser af plads til at fare vildt, hvis man ikke kan navigere rundt uden et digitalt kort i verden. Strengt taget burde vi ikke snakke kort, men om geodata.

De større kortaktører kan generelt siges at følge modellen “Follow the money” i kapløbet om digitaliseringen af et globalt kort. Indsatsen er primært rettet mod de rige økonomiske områder, hvor folk har smart phones, biler og penge. Det vil sig urbane områder i et hvert land er interessante områder i første omgang samt de store og populære turistområder. OpenStreetMap har ikke nogen overordnet plan for at lave et globalt digitalt kort. OpenStreetMap følger til dels de kommericielle kortaktørers rute, forstået på den måde, at de fleste OpenStreetMap frivillige bor i byer og det afspejler så også, at kortlægning sker primært der.

Så landområder er akilleshælen i OpenStreetMap. Der er så nogle frivillige der via sofakortlægning prøver at overvinde dette by/land dilemma. Men er man kun to personer om landområderne i Etiopien i et land med et areal på ca. 1,1 millioner km2, så er man virkelig ude på en årelang Sisyfos mission. Så OpenStreetMap helt store håb er at skifte gear fra ca. 3000 daglige bidragsydere til fx 10 gange flere dagligt dvs ca. 30.000 personer globalt.

Urealistisk mål? OpenStreetMap vil så være oppe på Wikipedia niveau. Dernæst skal nævnes at hvis resten af verdens OpenStreetMap communities var lige så aktivt som det tyske vil der være ca. 40.000 frivillige globalt inde og tilføje og forbedre geodata hver dag. Ti gange flere frivillige, vil for vejnettet betyde en forøgelse fra ca. 13.500 km til 135.000 km dagligt, der vil selvfølgelig være en mur der rammes på et tidspunkt.

For at give et indblik i, hvor lang tid det egentlig tager at kortlægge bringer jeg eksempler på hvad en OpenStreetMap frivillig ca. kan udrette på 1 times arbejde.

Byområder i mindre byer ca. 20 km veje kan optegnes i timen. Arbejdet med at navngive veje (hvis der altså er nogen) er ikke talt med her.

Byområde
(Billede – Byområde i Zambia)

Kortlægning udenfor byområder – optegning af skovveje/markvej fra mindre landsbyer til næste landsby kan der godt laves 100 km i timen. Nogle steder i fx afrikanske lande er det stadigvæk muligt at være ude på 200 til 300 km tracing ture af bare en markvej/skovvej.

Landområde i Mozambique
(Billede – Landområde i Mozambique)

Bygninger ca. 60 bygninger i timen – hvis det er simple geometriske bygninger (firkanet)
Bygninger
(Billede – Bygninger i en landsby i Benin)

Den helt store digitale river rafting med optegning af floder vil jeg sætte ca. 80 km i timen. Til orientering er Nilen (Blå og Hvid Nil talt med) ca. 6.671 km, så kan du begynde at regne ud hvor lang tid det tager og her har vi så slet ikke talt alle bifloderne tilknyttet med.

Floder
(Billede – Flod i Myanmar)

Og så er der alt muligt andet OpenStreetMap frivillige også kortlægger fx fodboldbaner, søer, skove, parker, militære områder, værtshuse, butikker. Så det er en ufattelig mængde af arbejdstimer der venter i projektet-

Hvis du ikke er blevet afskrækket af sådan en kortmission og aldrig har prøvet at kortlægge udenfor Danmark, så kunne et af de nævnte steder i Danmarks Indsamling 2014, Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja være et idekatalog for dig (læs artiklerne 1,2).

Tilsidst vil jeg anbefale dig at læse Serge Wrocklaws artikel “Derfor har verden brug for OpenStreetMap“.

Kilde vedr. kortlægningen af Frankrig og Indien – Brotton, Jerry (2012) A History of the World in Twelve Maps

Datahavearbejdere og dataemigranter i OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 226). Konferencen State of the Map (emne OpenStreetMap) USA afholdt 8-9 juni 2013 er veloverstået. Ca. 400 mennesker fra hele verden deltog og emnerne var mange. Vektordata, databaser, offentlige institutioner der bruger OSM, social og humanitær mapping, den nye iD editor fra Mapbox, hvor er kvinderne henne i OSM?, hvordan tiltrækker OSM flere frivillige og de bliver hængende? for bare at nævne nogle af emnerne. Alle foredrag kan ses online og varer ca. 30 minutter per stk.

Et af de spændende foredrag kom fra Alan McConchie, som er forsker i geografi ved University of British Columbia.

Under titlen “From Wiki Gardening to Map Gardening: Analyzing Contribution Patterns in OpenStreetMap” (se hele videoen nedenfor). Alan har analyseret hvordan bidragsydere i forskellige større byer over tid enten forlader OpenStreetMap hurtigt eller bliver hængende i lang tid med flere bidrag. Alan trækker London og Vancouver frem, London området er bygget helt fra grunden uden nogen form for masseimport af geodata, Vancouver har haft masseimport af geodata (noget landområde brug osv).

Det Alan kommer frem til med de to byer er, at i London bliver de såkaldte power mappers (dem der har lavet mange bidrag) hængende i lang tid, mens i Vancouver forsvinder mange power mappers efter masseimports.

Der er stadigvæk masser af ting at lave efter masseimports i et byområde, fx ting som offentlige myndigheder ikke registrer (Eksempel fodboldbaner/tennisbaner) af geografiske geodata. Så opgaven for OSM som helhed er at kunne bibeholde disse power mappers, selvom der sker masseimport af geodata i et område. OpenStreetMap har godt nok 1,2 millioner verden over, der har oprettet en OSM brugerkonto, men det er ca. 14.600 personer der står for 98% af alt produceret geodata. Disse 14.600 personer er for værdifulde at miste.

Men se og hør Alans foredrag i videoen nedenfor.

OpenStreetMap tilbyder hvert kvartal en historisk OSM fil (ca. 600 GB stor), hvor alle tilføjelser, ændringer og sletninger kan ses, alt har et tidsstempel og navnet på OSM profilen, der har lavet dette. Denne historiske fil er forskere indenfor VGI (Volunteered Geographic Information – ord opfundet af geografiprofessor Michael Goodchild i 2007) feltet meget glade for.

Neis et al. (2013) brugt denne fil til artiklen “Comparison of Volunteered Geographic Information Data Contributions and Community Development for Selected World Regions“. Her er Neis et al. kommet frem til at fx Istanbul og Kairo er skabt af over 50 % OSM brugere, som slet ikke bor i byen eller landet. Jeg kalder disse her OSM brugere der kortlægger meget udenfor deres eget land for dataemigranter. Måske har disse dataemigranter kortlagt alt i deres nærområde og har så besluttet sig for at kortlægge i områder, der ikke har så mange aktive OSM frivillige.

I et kommende indlæg vil jeg se mere på dataemigranter i OSM og så blande Waldo Toblers “Første lov om geografi” ind i den sammenhæng.

Efterskrift – OpenStreetMap kursus afholdt på Rigsarkivet

wikification of GIS [Geographic information system] is perhaps one of the most exciting, and indeed revolutionary developments since the invention of [GIS] technology in the early 1960s.
Daniel Sui, 2008 – In.: Computers, Environment and Urban Systems, 32

Open Data Day København blev afholdt i Harsdorff-salen på Rigsarkivet i lørdags. Et utroligt flot og historisk lokale som passede perfekt til afvikling af et dansk OpenStreetMap mapping party.


(Billede – Harsdorff-salen under OpenStreetMap mapping party )

Der var mødt 8 nybegyndere op, og der var kommet 4 ældre fra OpenStreetMap miljøet. Efter en kort introduktion til Potlatch 2 værktøjet og med simple begynder kortlægningsteknikker i OpenStreetMap, såsom tilføjelse af nye veje og bygninger, så blev nybegynderne sluppet løs. To og to blev de sat sammen til at kortlægge en af følgende byer Sabha, Al Jawf, Medenine og Gafsa i hhv Libyen og Tunesien.

Der blev gået til den med skabelsen af nye geodata. Hvis vi tager et crowdsourcing gamification element i dette, så var det de to, som fik Medenine som løb klart med sejren og på andenpladsen var det Al Jawf.


(Billede – Nye geodata i Medenine skabt på Open Data Day – stort billede kan hentes her)

Da OpenStreetMap er en åben datamodel i den forstand at du kan lægge et hvilket som helst geografisk objekt ind, så er det også praktisk talt umuligt at huske alle de måder de forskellige tags kan beskrives på. Jeg gav en kort introduktion til OpenStreetMaps Wiki og især “Map features“, hvor der er meget hjælp at hente.

I den forbindelse var det relevant også at kigge på værktøjet TagInfo der viser, hvordan hele OpenStreetMap er opbygget med forskellige tags, og hvor meget der er lagt ind af forskelige geografiske objekter verden over. Når jeg laver en demonstration af TagInfo værktøjet, så er den klassiske at vise “Bænke” som der i skrivende stund er 275.689 stk af verden over.


(Billede – TagInfo bænke information)

Der blev spurgt fra salen til OpenStreetMap vedr. API og med at hente geodata. Der er mange måder at få fat på OpenStreetMap geodata, så jeg viste kun et eksempel med Overpass Turbo. Med Overpass Turbo laver du et søgeargument og så zoomer du rundt på et kort i hvilket område, Overpass Turbo skal hente bestemte geografiske objekter fra. Geodata kan hentes i XML eller GeoJSON format via Overpass Turbo.


(Billede – Overpass Turbo søgeargument efter bænke)

API søgninger kræver, at man er kommet lidt ind i OpenStreetMaps “Tagging univers” for at vide, hvordan geodata skal hentes.

Efter par timers kortlægning i Libyen og Tunesien startede nogle nye frivillige selv kortlægning op i Danmark. Geografiske objekter som fx butikker, mindestatuer og kunstværker blev lagt ind under vejledning af de ældre OpenStreetMap frivillige.


(Mindestatue af Rigskansler Peder Griffenfeld -Geografisk beskrivelse nu lagt ind i OpenStreetMap)

Jeg håber, at de 8 personer på OpenStreetMap kursus fik et udbytte af dagen med hjem. Om ikke andet et indblik i det at skabe et globalt digitalt åbent verdenskort er en stor og kompleks opgave, og der er masser af arbejde endnu på den mission. Jeg fortalte at fx det at indtegne manuelt 1 milliard bygninger vil ca. tage 8000 mennesker i et fuldtidsjob 1 år at lave.

Mere hjælp og værktøjer om OpenStreetMap for dem der deltog i lørdags kan hentes på OpenStreetMap undervisningsmateriale siden fra Dansk Cyklist Forbund.

Der skal her tilsidst rettes en stor tak til Charlotte S. H. Jensen for at have skaffet lokalet på Rigsarkivet samt at have sørget for masser af kaffe, te og frugt.


(Billede – Harsdorff-salen under OpenStreetMap mapping party)

The world is disciplined. The world is normalized. We are prisoners in its spatial matrix.
John B. Harley, 1989 – Deconstructing the Map – In.: Cartographica, v. 26

My secret garden – not so secret anymore

(Artikelserie Dit og mit kort, 202). Slotshaven til Het Loo Paladset i Apeldoom (Holland) har i november fået en kæmpe geografisk digital overhaling, der siger spar to. Hver eneste hæk, småsti, trapper og hegn er blevet indtegnet til OpenStreetMap (Se slotshaven i interaktivt kort her).


(Billede – Het Loo slotshaven set i OpenStreetMap)

Den frivillige fra OpenStreetMap har haft adgang til Microsoft Bing luftfoto til at gå i dybden med detaljerne. Ekstrem kortlægning af områder med alle de små deltaljer bliver i OpenStreetMap betegnet som “micromapping“.


(Billede – Het Loo slotshaven set i OpenStreetMaps redigeringsværktøjet Potlatch 2)

Området i Google Maps for samme slothave virker lidt tam og kedeligt efter, man har set ovenstående (Se slotshaven i interaktivt kort her).


( Billede – Het Loo slotshaven set i Google Maps)

Danmark er fuld af haveselskaber/foreninger, så ideen er hermed givet videre – Kortlæg slothaver/parker osv her i vintermånederne lige så ekstremt som i ovenstående eksempel.

Nu er der meget meget lang vej endnu før hver eneste flække og plet af jordens ca. 149 millioner km2 (landjords arealet) er lige så godt kortlagt i OpenStreetMap som ovenstående slotshave. Vi snakker ikke om tusinder af frivillige arbejdstimer, men er mere oppe i milliarder af arbejdstimer. Det eneste man kan sige om fremtiden med et evt muligt digitalt vektor verdenskort, det bliver crowdsourcet. Intet firma/organisation vil have råd til at hyre folk til at kortlægge hele verden uden at gøre brug af crowdsourcing.

Beslægtet artikel

Videointerview med Michael Goodchild

James Fee har i denne uge haft den nu pensioneret geografi professor Michael Goodchild inde til en 1/2 times snak om “Crowdsourcing, Volunteered Geographic Information (VGI) og geodata”. Goodchild fortæller en del om Al Gores visioner for “Digital Earth” projektet. Goodchild mener også at samfundvidenskaberne burde bruge mere geografi i formidlingen/forskningen. Når samfundvidenskaberne ofte formilder masser af tal i tabeller om fx bestemte grupper af mennesker, så hvorfor ikke lige få angivet med et kortmashup “Hvor i verden lever disse grupper så?”.

OpenStreetMap er selvfølgelig også nævnt i dette interview, som får stor ros af Goodchild. Goodchild er imponeret over nogle steder i verden. hvor store mængder af geodata, der bliver indsamlet og kvaliteten af disse. Goodchild nævner samtidigt, at masser af disse geografiske objekter ville statslige og kommercielle kortproducenter aldrig nogen sinde indsamle. Så alt i alt kan OpenStreetMap siges at være det første forsøg i verdenshistorien på at lave et verdenskort, som er demokratisk i og med at det er OpenStreetMaps frivillige som bestemmer, hvad der skal med.

Så hvis emnet interesserer dig, så brug en 1/2 time på videointerviewet neden under.

TED lignende udsendelser for geografi, neogeografi og GIS

James Fee, som driver bloggen Spatially Adjusted, har et ugentlig videointerview med en eller anden person inden for feltet GIS, neogeografi eller geografi. Madeline Steele (hun omtaler sig selv som GIS Geek) er moderator og modtager spørgsmål live fra seerne til ugens gæst under disse interviews. I går havde han Steve Coast (OpenStreetMaps grundlægger) inde i et 1/2 times interview med titlen “Open Is the New Winning“.

Hør Steve Coast fortælle om OpenStreetMap med visionerne og om manglerne. Steve primære anke pt. er manglende adressedata verden over i OpenStreetMap. Nu er OpenStreetMap så heldige i Danmark, at vi allerede har fået løst det problem med at få ca. 2,3 millioner åbne adressedata fra det offentlige importeret for et par år siden.

Et andet godt videointerview er med Peter Batty, en gammel rotte i faget. Interviewet hedder “Our Geospatial Future” og skal vi ganske kort koge Peters tanker ned for fremtiden , så bliver det “Crowdsourcing og Open“.

Hvis du interesserer dig for dette område, så brug en 1/2 time om ugen på at blive klogere. Jeg ser frem til næste uges videointerview, som James Fee afholder med geografiprofessor Michael Goodchild. Mon ikke vi kommer til at høre en masse om neogeografi og VGI (Volunteered geographic information)?

OpenStreetMap vil stadigvæk være på beatet

(Artikelserie Dit og mit kort, 192). I går tirsdag bragte Version2 et interview med Peter Brodersen vedr. de offentlige data som snart begynder at blive sluppet fri (1. januar 2013), og hvad OpenStreetMap så kan tænkes bruge nogle af disse data til. Der dukkede, så en kommentar op fra en Peter Hansen nede under artiklen.

Vi kan give vores brugere langt bedre detaljer om vandrestier, cykelstier, placeringen af vindmøller, vandløb og helt ned til brønddæksler. [artikel citering her]

Det er der bare ikke så meget ved når kortene fra Kort- og Matrikelstyrelsen er håbløst forældede …

Det er en misforståelse at OpenStreetMap frivillige vil sidde og vente på fx kortdata fra det offentlige er klar. OpenStreetMap vil som altid bestræbe sig på, at når fx en ny motorvej eller bro åbner, så er det klar samme dag i databasen. Det kan være hvilket som helst andet geografisk objekt, en OpenStreetMap frivillig har observeret er åbnet (eller er lukket) i sit lokalområde. Det kunne være butikker, svømmehaller, skateboardbaner – You name it -we map it.

Vi lever nu i, hvad geografiprofessor Michael Goodchild (2007) kalder VGI (Volunteered geographic information ) æraen vedr. kortproduktion og geografisk dataindsamling. Her er der ikke tid på, at vente på andre, hvis du selv har viden om geografiske ændringer i dit lokalområde, så bidrager/skaber/deler du naturligvis selv med disse informationer. OpenStreetMap platformen er så stedet par excellence, hvor mange af disse ting kan deles og så genanvendes af andre uden nogen restriktioner.

Hvis du har mod på det, så kan Goodchild (2007) artikel “Citizens as sensors: the world of volunteered geography” på ca. 10 sider anbefales. VGI termen stammer fra den artikel og er siden blevet brugt ret meget inden for faglitteraturen på det geografiske område.


(Billedetitel – Neogeografi møder Verden 1.0 – foto taget på Det kongelige Bibliotek)

OpenStreetMap fylder 8 år i morgen

(Artikelserie Dit og mit kort, 172). I morgen lørdag 18. august 2012 er det otte år siden Steve Coast oprettede OpenStreetMap. Dengang var han studerende ved University College London. Oprettelsen af OpenStreetMap i 2004 kan ses som en protest mod Englands skattefinansieret korttjeneste Ordnance Survey (svarer til vores Kort & Matrikelstyrelsen). Steve var yderst utilfreds med at man som privat person (samt mindre virksomhed) skulle have den store pengepung frem for at rode med kort, som i sidste ende var finansieret af engelske skatteydere.

Så inspireret af Wikipedia, der var startet 3 år tidligere, var hans ide at lave det samme koncept for kort/geografi. Alle skulle kunne tilføje/rette geografisk indhold, samt alle skulle have fri og gratis adgang til disse produceret geodata. Ideen spredte sig hurtigt i diverse udviklerkredse verden over. For det var samme problematik verden over – Statslige og skattefinansieret korttjenester var kun for dem, som kunne hoste op med en stor sum penge. Det lykkes hurtigt OpenStreetMap at blive det største crowdsourcing projekt indenfor geografisk indhold. Hvilket det stadigvæk er.

Selvfølgelig er kortlægning af alle geografiske objekter i verden af en hær af frivillige, ikke lige noget man gør over-night og OpenStreetMap er også langt fra det punkt. Men i mange lande (især europæiske) er OpenStreetMap begyndt at overhale kommercielle kortproducenter i mængden af geografisk indhold. (se fx min artikel om TomTom kontra OpenStreetMap).

Vi kan lige tage et smut langs OpenStreetMap Danmarks udviklingshistorie. Hvis du ser i nedenstående billede fra juli 2006, så var det ikke ret mange veje/stier som var blevet lagt ind dengang.


(Billedekilde OpenStreetMap Wiki)

Vi hopper lige to år frem til 2008 og endnu mere er blevet lagt ind, kan der ses i billedet nedenfor. Men stadigvæk langt fra brugbart som et nyttigt danmarkskort.


(Billedekilde OpenStreetMap Wiki)

Så sker der noget interessant i december 2010 og januar 2011 i Danmark. Microsoft Bing Maps (ca. 15 % af Danmark i god opløsning) og Fugro (100% landsdækkende) tillader at man indtegner efter deres luftfotos. Dette gav et skub fra ca. 72 % (januar 2011) til 99.85 % (oktober 2011) dækning af vejnettet (der hvor biler færdes). Du kan se væksttal i perioden december 2012 og frem i dette her onlineregneark.

Dags dato (17 august 2012) har OpenStreetMap Danmark så et vej- og stinet på ca. 148.000 km. Netop stinettet fra skove, strande og boligområder i byer er så der, hvor OpenStreetMap Danmarks frivillige på det seneste koncentrer deres energi. Nogen får masser af frisk luft og motion ved at cykle skove og strandområder tyndt. Så hvis du mener, at motion skal være nyttigt, så er muligheden for blive OpenStreetMap frivillig lige som skræddersyet til dig.

Nu er det også mange andre ting udover veje og stier, der bliver lagt ind i OpenStreetMaps database. Det vigtigste er, at alt geografisk indhold bliver stillet frit til rådighed.

Så er der kun at sige STORT TILLYKKE til OpenStreetMap og et kæmpe skulderklap til de mange frivillige verden over, som hver eneste dag gør kortet bedre.

De Kort Olympiske Lege 2012 er skudt i gang

(Artikelserie Dit og mit kort, 171). Så går starten til OL i OpenStreetMap kortlægning i dag. De 20 folkekartografer er blevet udvalgt på baggrund af, hvem der har bidraget med mest nyt geografisk indhold til Danmark.

Dansk Cyklist Forbunds OSM Team stiller med et stærkt hold på tre personer (Krægpøth, Kirsten Marager og Henrik PS). Kirsten Marager er den eneste kvinde i det selskab af 20 folkekartografer, der stiller op i De Kort Olympiske Lege.

Reglerne – Der er 10 forskellige kategorier af nyt geografisk indhold, der kæmpes i. Fx Building betyder, at en ny polygon der danner en bygning er blevet indtegnet. Highway kan fx være en ny vej eller sti. Natural kan fx være en ny indtegnet sø. Sport kan fx være en ny fodboldbane. (læs hvad kategorierne dækker over på OSMs Wiki).


(Stort billede her)

Her på førstedagen kan vi se at “hotelsierra” har lagt stærkt ud i “Highway” og “Building” kategorierne. Bemærk – du kan sortere stigende og faldende i hver enkelt kategori ved at klikke på kolonnens navn. Derved kan du se hvem der fører i den kategori. Det er helt tilladt ved OL i i OpenStreetMap kortlægning at kortlægge i hvilket som helst område af verden. En gang i døgnet bliver point samlet sammen og opgjort blandt de 20 deltagere. Så hold øje dagligt med ranglisten og de deltagende folkekartografer.

Jeg lader “De Kort Olympiske Lege” konkurrencen være åben indtil OL og De Paralympiske Lege 2012 i London (medio september) er overstået. Til den tid gør vi så status over hvor meget nyt geografisk indhold, der er blevet crowdsourcet af de 20 folkekartografer på 1,5 måned. Du kan også selv begynde at træne til næste OL ved at blive OpenStreetMap frivillig. Måske denne sportsgren kan blive en demonstrationsport ved OL i Rio de Janeiro 2016.

Video med OpenStreetMap kortlægning i Afghanistan

(Artikelserie Dit og mit kort, 132). Jalalagood Geek Squad har produceret en video (eller skal vi kalde det en musikvideo) med, hvordan OpenStreetMap kortlægning i Afghanistan sker (vel det er det samme princip verden over). Bevæbnet med GPS’ere, smartphones, computere, walkingpapers, Potlatch 2, JOSM, papir og blyant samt ikke mindst kunsten at udnytte lokalbefolkningens geografiske viden, bliver Afghanistan trin for trin kortlagt.

I videoen vises også Jalalagood Geek Squads undervisning af universitetsstuderende i Jalalabad. Bemærk inde i videoen vises et før-kort og efter-kort af Jalalabad som meget godt illustrerer VGIs (Volunteered geographic information) styrke.

Der hersker ingen tvivl om, at OpenStreetMaps platform har gjort det muligt for områder rundt omkring i verden, der har aldrig har været på et digitalt kort eller meget ringe dækket af statslige/kommercielle korttjenester, at nu kan disse områder komme på et kort. Og der bruges kun simple metoder og billige teknologier, som enhver kan lære at bruge. Videoen viser også tydeligt at det er ikke teknologi der mangler rundt omkring i verden, men derimod mennesker der sætter ting i gang og får digitaliseret lokalbefolkningers tavse geografiske viden ind i OpenStreetMaps database.

Din tavse geografiske viden om dit lokalområde i Danmark er OpenStreetMap naturligvis også interesseret i. Få den viden digitaliseret ved at blive frivillig i OpenStreetMap. Se/læs hvad der er muligt at kortlægge i dybden i mit indlæg “Showroom OpenStreetMap Danmark

Showroom OpenStreetMap Danmark

(Artikelserie Dit og mit kort, 131). Det danske OpenStreetMap community er begyndt at indsamle eksempler på steder, som er blevet ekstremt godt kortlagt i OpenStreetMap i forhold til, hvad Google Maps tilbyder. Indtil videre er 27 steder i Danmark blevet indsamlet på en liste. Du kan tage på en rundtur blandt de forskellige links og sammenligne med GeoFabrik Map Compare værktøjet. Dermed kan du få en ide om hvad er muligt at få kortlagt i OpenStreetMap regi. Der er blevet tilføjet en lille kommentar til, hvad du skal lægge mærke til. Hvis du kender endnu flere gode steder, er du velkommen til at tilføje dem i online regnearket.

Vi kan lige se på 5 gode danske steder i dette indlæg.

Zoologisk Have i København. Læg mærke til at man kan se hvor de forskellige dyr befinder sig i haven (direkte link her)

Harte Skov. Masser af stier samt at inde i skoven kan man tillige se brandbælterne. (direkte link her)

Æbelø. Masser af stier (tillige navngivet), naturobjekter som skov, mose, enge (direkte link her)

Frederiksundsmotorvejen ved Ejby. Den første etape af den nye motorvej klar ved Ejby, læg mærke til gangbroen over motorvejen samt alle de andre små detaljer. OpenStreetMap er næsten altid klar samme dag, når større vejanlæg som motorveje bliver indviet for offentligheden, hvilket i den grad giver baghjul til andre kortproducenter, som tidsmæssigt er mange flere måneder bagud, end hvad OpenStreetMap kan præstere (læs fx 1, 2). Prøv evt. også at bevæge dig hen mod Vestskoven i samme område og se mange flere stier i der (direkte link her).

Transformatorstation ved Møsvrå. Se el-ledninger, master o.lign. i området. Dette er taget med som eksempel på at OpenStreetMap kan bruges til hvilken som helst geografisk kortlægning. Der er ingen regler for hvad der er relevant eller ikke relevant. Det eneste krav er at objektet findes i virkeligheden. Denne regel gør også at de frivillige selv bestemmer, hvad de har lyst til at kortlægge. Der er ingen overordnet styring og nogen der bestemmer over dig med, at først gør vi A og så gør vi B. (direkte link her)

Nu har du set forskellige eksempler på, hvad der er muligt via frivilligt geografisk crowdsourcing. Nu er Danmark ikke endnu alle steder lige så godt kortlagt. Her kan du være med til at skabe en forskel, der gør en forskel ved at blive frivillig i OpenStreetMap. Du kan måske starte med i en lille dansk landsby og kortlæg alt. Læs fx mit indlæg om landsby kortlægning. Eller hvis du kun er interesseret i kortlægning af sportsfaciliteter i Danmark eller andre bestemte ting, er du selvfølgelig også velkommen. Ethvert bidrag tæller og gør OpenStreetMap mere værdifuldt.

Ad nye veje i København – test af bilrutevejledning

(Artikelserie Dit og mit kort, 15). Vi laver i dag en test af rutevejledninger for en personbil, hvor geodata fra OpenStreetMap (CloudMades rutevejledning) testes imod 4 kommercielle korttjenesters rutevejledninger. Turen går fra Vesterbro Svømmehal og så til Landbohøjskolens Bibliotek på Frederiksberg. [opdatering 4. februar 2011 - det er kun OpenStreetMap kortet der stadigvæk har fået opdateret rutevejledningen - De 4 andre har ikke endnu. Opdatering 23. februar- Google og Krak har fået nu ændret rutevejledningerne - Men en tidshorisont på 3 måneder er lidt lang tid.]

Der er sket en væsentlig ændring i det københavnske vejnet, idet Platanvej pr. 1. november 2010 er blevet afspærret for gennemkørsel af bil/lastbil trafik frem til mindst år 2016. Lukningen skyldes metrobyggeri ved Frederiksberg Alle. Cyklister og fodgængere kan stadigvæk benytte Platanvej. Så testen går på, hvem har fået indarbejdet samt ændret disse nye vejforhold her pr. 17. november 2010 i deres rutevejledninger samt på kort.

Google Maps (se rutekort her selv) : Vi føres stadigvæk ad Platanvej for at komme frem.

De Gule Sider Kort (se rutekort her selv) : Vi føres stadigvæk ad Platanvej for at komme frem.

Krak (se rutekort her selv) : Vi føres stadigvæk ad Platanvej for at komme frem.

Bing Maps (se rutekort her selv) : Vi føres stadigvæk ad Platanvej for at komme frem.

CloudMade Maps, som er baseret på geodata fra OpenStreetMap (se rutekort her selv) : Her føres vi ad Henrik Ibsens Vej i stedet for ad Platanvej, hvilket også er den korteste vej for en personbil i vores test.

Konklusion : ingen af de 4 kommercielle korttjenester har i løbet af de 17 dage Platanvej har været lukket, fået indarbejdet dette på deres kort samt i deres rutevejledninger for personbiler. CloudMade Maps vinder selvfølgelig i denne test kun fordi jeg brugte 2 min. den 1. november på at rette disse vejdata i OpenStreetMap. Her er vi ved vigtigt punkt i OpenStreetMap ideen, mange OpenStreetMap frivillige, der holder øje med deres nærområder, kan lynhurtigt reagere på ændringer/fejl og ikke mindst rette dem selv.

Nu ville en test med CloudMade rutevejledning i landområderne for Danmark ikke vinde over de andre 4 korttjenester, fordi OpenStreetMap ikke er helt udbygget endnu der. Her kan du selvfølgelig hjælpe til, ved at blive frivillig i OpenStreetMap projektet.

Epilog : Hvis du vælger rutevejledning for cyklister i CloudMade Maps i stedet for (se rute kort her selv) – Så bliver du her korrekt ført ad Platanvej og frem til ankomststedet.

Læs også min artikel og test af “Fodgænger-rutevejledninger

Spring ud som neogeograf

Neogeografi er ikke et fancy nyt modefag, hvor du ender med titlen neogeograf. Det er dannet fra det engelske “neogeography“. Det dækker over mashup kulturens brug af kort de senere par år. Fra den 10 årige der plotter et billede ind på et kort, medierne stigende brug af kort (1,2), entusiastiske 3D udviklere der oploader 3D modeller til Googles 3D Warehouse osv. På engelsk er jeg også stødt på forkortelsen VGI (Volunteered Geographic Information), som betegner alle disse frivillige mennesker jorden rundt, der laver et eller andet med kort og geodata. Vi snakker ikke tusinder af mennesker, men snarere millioner af mennesker der har bidraget. Alene på Flickr bliver ca. 4 millioner billeder geotagget hver måned. Jeg tør ikke gætte på hvor mange der benyttet “Mine Kort” featuren hos Google Maps.

Et af de kendte VGI projekter er Openstreetmap. Det er en Wikipedia for kort. Folk tager deres GPS’er med ud på cykelture,vandreture og bilture og optager ruten på et GPS spor. Hjemme uploader de så filen (i GPX format) til Opensteetmap. De mest entusiastiske medlemmer hos Openstreetmap går skridtet videre og plotter gadenavne, farvelægger vejene (efter vejtype), retter til osv. Jeg vil gætte på, at kun 95 % optager GPS spor og bidrager til Openstreetmap ved at uploade.

Openstreemap over København

Hvis Opensteetmap skal blive en succes og præcis, så skal der indsamles mange (eng: Crowd Data Sourcing) data i form af GPS spor. Her kommer du ind i billedet. Hvis du i forvejen har optaget en masse GPS spor og de bare ligger og flyder på din PC/GPS’er. Så opret en konto og upload alle dine GPS spor. Det tager ikke mere end 10 minutters tid, og alt kan bruges, selvom du har dine tvivl om en kort løbetur på 1,5 km, mon kan bruges til noget. Derved giver du de mest entusiastiske medlemmer hos Opensteetmap en masse rådata, at arbejde med.

opload til Openstreetmap

Du kan også downloade GPS spor fra Openstreetmap. Kan sådan et kortprojekt nogensinde blive lige så godt som det professionelle kortproducenter laver? Pt. er kortet fx ikke særligt godt over Danmark, men hvis mange bidrager så er der stort potientiale. Fx Wikipedia (engelsk) har vundet stort indpas som leksikonopslag nummer 1. Ikke, at det er perfekt 100 % af tiden. Men det er professionelle (betalings) leksikoner og kort som Google Maps/ Microsoft Virtual Earth heller ikke.

Mit GPS spor lagt på Opensteetmap

Vi vil i fremtiden se meget mere til disse VGI projekter. Faktisk har vi i Danmark lige nu et kørende, nemlig “Den store Vinterfugletælling 2008“. Der er også et kort med indberetninger af de forskellige fuglearter observeret rundt omkring i Danmark.

Hvis du vil læse mere om VGI, er følgende artikler værd at læse