Endeligt program for geokoding af historiske billeder – Lørdag d. 13. februar på Nationalmuseet

Maptime Copenhagen er nu klar med det endelige program for “geokoding af historiske billeder” workshop. Nationalmuseet er så venlige at lægge undervisningslokaler og Wi-Fi til rådighed. Mapillary vil være sponsor for lidt at spise og drikke. Katrin Humal fra Mapillary kommer over fra Malmø, og hun vil have et 360 graders kamera med, som vi vil få taget lidt billeder med. Opdatering 3. februar – Mapillarys Andriod udvikler Peter Neubauer vil også være tilstede denne dag. Du tilmelder dig på Meetup siden her.

Opdatering 12. februar – Læs også om Geosetter opsætning.

Program og tidsplan for dagen

  • Nationalmuseet åbner kl. 10 (kort her) – vi skal være i undervisningslokale U9 – spørg evt. i receptionen hvis du ikke kan finde lokalet
  • Kl. 10.15 – 10.30 Velkomst og så vil Katrin Humal fra Mapillary fortælle ca. 5-10 min, hvad Mapillary arbejder med fx trafikskilte genkendelse, OCR – tekst fra billeder, Cloud points, Computer Vision, deep learning fra billeder
  • Kl. 10.30 -10.50 – Case med et høj kvalitets billede fra Nationalmuseets billedsamling – processen med at geokode billedet (tilføjelse af breddegrad, længdegrad og retning ) – Dernæst hvordan billedet kan sættes i spil på Mapillary
  • Kl. 10.50 – 11:50 – Deltagerne geokoder selv billeder fra Nationalmuseets samling eller andre samlinger – også tilladt at tage eget indskannet billeder med, dog helst i stort format (dvs over 1800px stort)
  • Kl. 12:00 -13:00 – Vi skal udendørs, hvor Katrin viser 360 graders kamerademo og dernæst sendes folk rundt i nærheden med deres smart phone og tager billeder med Mapillary app – såfremt meget dårligt vejr – Så kan vi fortsætte mere geokodning af historiske billeder i undervisningslokalet
  • Kl. 13:00-13:30 i U9 undervisninglokalet hvor Mapillary er vært ved lidt at spise og drikke
  • Kl. 13:30-14:00 – Demo af hvordan et geokodet billede uploades til Wikimedia Commons arkivet – samt vise hvordan før og efter billede mashup kan laves
  • Kl. 14:00 Slutter vi – Nationalmuseet har åbent til kl. 17:00, så man kan tage en tur rundt i samlingerne

Forudsætninger for at deltage – Ingen, udover at vil lære noget nyt. Hvad er en god ide at medbringe samt installere inden du kommer?

  • Bærbar computer
  • GIMP billederedigeringsoftware (hvis du ikke har billederedigeringsprogram)
  • Geosetter (desværre er program kun til Windows)
  • Mapillary app (findes til Andriod, iPhone og Windows) samt få aktiveret en Mapillary konto (gøres via app)
  • Oprette en Wikimedia Commons konto, så du kan uploade billeder der

Såfremt det ikke er muligt at medbringe noget af ovenstående er du også velkommen til at komme og kun hænge ud (OBS du skal stadigvæk tilmelde dig).

Hvis ovenstående er lidt sort snak, så kommer en case med et billede af Torvegade 73 (taget i år 1931) fra Nationalmuseets billedesamling. Så du kan få en ide om hvad der nogenlunde skal ske på dagen.

Case - Torvegade 73
(Billede – Torvegade 73 hos Nationalmuseets billedesamling)

Billedet hentes og kun det relevante klippes ud med et billederedigeringsprogram. Dernæst indsætter vi det i Geosetter, hvor vi så tilføjer længde- og breddegrader samt retning for billedet.

Case - Torvegade 73
(Billede – Torvegade 73 i Geosetter)

Så uploader vi billedet til Mapillary (se Torvegade 73 eksempel her).

Case - Torvegade 73
(Billede – Torvegade 73 i Mapillary)

Torvegade 73 billedet kan også ses hos Wikimedia Commones her.

Vi satser på godt vejr og dermed kan I komme ud og fotografere med Mapillary app. I maks. 10 minutters gå afstand fra Nationalmuseet har jeg fået geokodet ca. 40 historiske billeder fra Nationalmuseet og lagt ind i Mapillary. Listen kan ses her samt link til Mapillary billedet.

Fotomission er så at tage et billede fra samme sted som en fotograf gjorde det engang i fortiden. Vi kan dermed lave en før og nu visualisering som fx mit eksempel fra Rigdagsgården anno 1932 og så i 2012.

Case - Torvegade 73

Så er der kun at sige velmødt 13. februar 2016 på Nationalmuseet.

Ugens geotagget billede fra Wikimedia Commons : Marianne

Denne uge har jeg fundet Eugène Delacroixs berømte “Friheden fører folket på barrikaderne” maleri fra 1830 i Wikimedia arkivet. Maleriet viser Julirevolutionen 1830. Maleriet er mest kendt for at vise det franske nationalikon Marianne.

Jeg har gættet mig frem til, hvor henne maleriet i Paris, at motivet stammer fra. I baggrunden til højre ses Notre Dame, så på baggrund af dette må motivet være sådan ca. fra Louvre området.

Marianne

I denne uge er maleriet ikke i så stort format “1400×1100 pixels”, så kvaliteten falder hurtigt ved zoom. Dette billede er et af disse, hvor man godt kunne ønske, at der var et super stort indskannet format (over 10X10K pixels) gratis tilrådighed ude på nettet.

Hvis du hellere vil se billedet i Google Earth softwaren, så er KML fil her.

Ugens geotagget billede fra Wikimedia Commons : Reading Room

I denne uge har jeg fundet et billede fra British Museum Reading Room i Wikimedia Commons arkivet. Billedet som tillige er et panoramabillede af læsesalen fylder 4,996 × 1,701 pixels. Jeg har igen fremvist sådan et stort billede via Google Earth plugin.

Reading Room

.

Sidste uges geotagget billede var Vilhelm Hammershøi – titel: Fra Christiansborg Slot (1892)

Nye serie – Ugens geotagget billede fra Wikimedia Commons – Hammershøi

Jeg starter fra i dag en serie med titlen “Ugens geotagget billede fra Wikimedia Commons”. Hos multimedie arkivet Wikimedia Commons kan man finde en del gode og store billeder, som det er gratis at benytte (som den licens billedet er udgivet under nu tillader) i andre sammenhænge.

Jeg starter det første geotagget billede i serien med et maleri af Vilhelm Hammershøi – titel: Fra Christiansborg Slot (1892), som kan ses via Google Earth plugin. Denne teknik gør det muligt at se billede der fylder mere end din skærm (Hammershøi billedet fylder 2615X2011 pixels)

Hvis du hellere vil se maleriet via Google Earth softwaren, så er KML fil her

Du kan se andre eksempler med malerier, der benytter samme teknik som ovenstående

License to copy – under siege

Jeg sidder lige og læser artiklen om “Top 10: Verdens største turistfælder” hos tgt.dk (Turen går til). Hvad der lige springer mig i øjnene er brugen af billeder til at understøtte historien. Tag fx billedet af “Blarney Castle

Blarney Castle

Så står der neden under billedet “Foto: Wikimedia Commons”. Dette betyder at billedet stammer fra Wikipedias multimediearkiv Wikimedia Commons Asterix and the Vikings release Super Capers movie Mickey's Magical Christmas: Snowed in at the House of Mouse trailer . Nu er der altså flere licenstyper, som indhold kan blive udgivet under hos Wikimedia Commons, fx GNU Free Documentation License, eller en af de forskellige Creative Commons licenser. Så tgt.dk angivelse af kun “Foto: Wikimedia Commons” under billedet holder altså ikke

. En kommerciel medievirksomhed som Politiken (hvor tgt.dk hører hjemme) bør kende til, hvordan kreditering/licens af indhold fra Wikimedia Commons skal ske/angives.

Jeg har fundet det originale billede hos Wikimedia Commons Howard the Duck dvd . Her ses nede under billedet, at “Permission” er under en Creative Commons licens “Navngivelse-Del på samme vilkår 2.0 Generisk“. I betingelserne for denne licens står der

I forbindelse med al viderebrug og spredning skal du gøre licensvilkårene for dette værk klart for andre.

Dette er ikke blevet gjort i artiklen. Da man ofte ikke lige kan se/gennemskue hvem der ophavsmand til indhold på Wikimedia Commons. Så kan man fx til kreditering af billedet ovenfor angive hyperlinks, så man får i stil med denne her “Foto: Wikimedia Commons download The Children

Dust Devil release – udgivet under Cc-by-sa-2.0 licens“. Det første hyperlink går direkte til hvor billedet findes på Wikimedia Commons, og det andet går til CC licensen hjemmeside. Ved at benytte to links, så er ens sti så ren, som den nu kan være.

Som kommericiel virksomhed skal du lige passe på med fx “Navngivelse-Ikke-kommerciel-Del på samme vilkår 3.0 Unported

” fra Creative Commons. Her skal du indhente tilladelse fra ejeren, før det må bruges kommercielt, måske betaling også kan komme på tale. Så Creative Commons licenser betyder altså ikke, at der er frit slag for at gøre som man vil.