OpenStreetMap – WikiProject Haiti

Medierne har brugt kort i stor stil til at vise omfanget af jordskælvskatastrofen i Haiti. Men der sker også ting bag scenen, frivillige bag OpenStreetMap har sat WikiProject Haiti i gang allerede kort efter nyheden om Haiti jordskælvet ramte verdenssamfundet.

WikiProject Haiti er søsat for at vise omfanget af katastrofen og samt hjælpe nødhjælpsarbejdere med kortlægning af områderne. Det er vildt imponerende at læse denne Wiki, hvad disse frivillige har fundet frem til af gratis GIS kilder. Samtidigt over Haiti indlejrer de masser af metadata fx sammenstyrtet bygninger. Der udvikles og laves nye tiltag med kort fx til håndholdte Garmin GPS’er kan man få OSM kort og data. Dette kunne hjælpe nødhjælpsarbejdere, der har GPS’er med i marken.

På GeoCommons (kortdelingstjeneste) er der i skrivende stund over 80 kortmashup. Et godt eksempel er “Collapsed buildings in Haiti from Imagery” fra Port-au-Prince området. Her har OSM folk brugt det første GeoEye satellitbillede fra Haiti, og så fundet sammenstyrtet bygninger ud fra det billede. Dernæst er disse geodata lagt ind i OSM.

Haiti - Port-au-Prince

Alle kort hos GeoCommons kan indlejres på din egen hjemmeside/blog under en CC licens. Medier er også velkomne til at gøre det samme også under en CC licens, men ikke bag en betalingsmur.

Opdatering: 19.10 – CNN har skrevet et indlæg om disse frivillige webtekniske og GIS folk

Opdatering 17. januar 9.35 – Jeg skulle her også nævne CrisisCommons.org Haiti/2010 Earthquake projektet, som i går holdte workshops i forskellige byer verden. Haiti/2010 Earthquake projektet prøver også af teknisk vej, at bidrage med hjælp og viden til Haiti.

Nu er WikiProject Haiti og CrisisCommons.org Haiti/2010 Earthquake projekteter ikke muligt uden, at der er hav af gratis offentlige kilder til rådighed (især fra amerikanske myndigheder). WikiProject Haiti og CrisisCommons.org Haiti/2010 Earthquake er gode eksempler at trække frem, når snakken falder på, hvorfor offentlige geodata skal være frit og nemt tilgængeligt på nettet. Til sidst skal der herfra lyde en stor beundringsværdig respekt til alle disse frivillige, der i denne menneskelige katastrofe på Haiti, prøver på at gøre et eller andet, som gør en forskel.